Historiemenu  

   

Den håndskrevne version har Ruben Lysdal offentliggjort i Ørslevkloster Ørum Kirkeblad nr. 2, 2015. Brevet blev fundet i 1965, da en traktor kørte ind i lademuren, hvor brevet var anbragt. Det fremgår af sammenhængen, at den i 1895 midaldrende (i 40’erne) P. P. Kistrup anbragte brevet for at meddele sig til eftertiden. Det er ikke så almindeligt, men på nogle punkter, især det økonomiske og driftsmæssige, ganske interessant. Det fremgår at P. P. Kistrup levede 1851-1913, hustruen 1846-1899. Der er gengivet i delvis moderne retskrivning, men så vidt muligt med den oprindelige stave- og skrivemåde. I brevet betegner forfatteren sig selv som Peter, men andre steder kaldes han Peder. Som det fremgår døde Peder Pedersen Kistrup i 1913.

Det fremgår af den smule slægtshistorie, der er tilgængelig, at P. P. Kistrups farfar er registreret i Sdr. Ørum som gårdmand i 1800 under navnet Peder Jensen Kistrup. Faderen, den ældste søn Jens Pedersen Kistrup bliver født i 1822. På det tidspunkt, hvor P. P. Kistrup blev født (1850-51) var der iflg. folketællingsmaterialet 241 personer i sognet mod 643 i Ørslevkloster (60 % kvinder, 40 % mænd), og han overtager, arver slægtsgården som den tredje (og sidste) indehaver af slægtsgården Solbakken.

Peder Kistrup var døbt Peder Pedersen, men fik i 1906 ved kongelig bevilling tilladelse til at føre navnet Peder Kistrup. Hans farfar er født i landsbyen Kistrup mellem Skals og Viborg

 

Familiefotografi, de 8 overlevende af Kistrups 10 børn, taget fra www.familienkistrup.dk

 

Peder Pedersen Kistrup var med til at opdyrke den jyske hede. Stenen her står som minde i Kongenshus Mindepark sydvest for Viborg.

Solbakken, Ørum. Peder Pedersen Kistrups fødehjem.

I det Herrens år 1895 byggede vi, Peder Pedersen Kistrup og Dorthea Marie Kistrup (født Nielsen) denne lade, Gud give det må blive os til glæde og velsignelse. Tiderne og vor pekuniære stilling holder egentlig ikke med, men den gamle ville ikke stå længere. Det ser trangt ud for landmanden på alle områder, folkelønnene er store, en karl 250 kr., en pige 120 kr. (det må være årligt, JN). En fed stud på 1100 pund koster 210 kr. En god kælveko 125 kr. Svin 21 øre pr. pund. Pattegrise 5 kr. pr styk. Mælk 11 øre pr. kande, en god handelshest, 5 år, 5-600 kr. Vi skylder 7000 kr. og renten er 4½ - 5 %. Jeg arvede gården Solbakken matr. no. 9 efter mine forældre Jens og Ane Kistrup imod at udbetale til mine to søskende 4000 kr. Besætningen var da for de 22 år siden (det må så have været i 1873, JN)2 heste, 5 køer, 3 stk. ungkvæg, 1 svin, 25 får. Vi har nu 2 følhopper med føl, en plag, 2 trækstude, 7 køer, 7 stk. ungkvæg, 12 svin, 14 får. Da vi fik gården fandtes der ikke en træ på ejendommen. Nu er der plantet foruden haven 7 tdr. land. Vi har 10 børn den ældste er 20 år: Jens, Niels, Sigrid, Svend Trøst, Holger, Kristian Ravn, Tovald, Margrete, Ingeborg, Katrine Kistrup. Tovald og Ingeborg ere døde.

 I, der læser denne seddel, vil måske trække på smilebåndet og sige, ikke nået mere. Vi vil også håbe at den kommende slægt skal kunne vise større resultater, vi må sige med digterens ord: ”han syntes født til bagateller, og noget stort blev han ej heller.” Men vi har til dato følt os lykkelige ved at lægge vore evner og kræfter ind i ærlig arbejde for at skabe os et hyggelig og godt hjem, med udvikling både for sjæl og legeme, for os selv og vore børn. Og vi siger med Bjørnson. ”Et jævnt og muntert virksomt liv på jord som det jeg ville ej med kongene bytte.” Ja Gud fader ske tak for den tid som er gået. Vi har havt både lyse og trange dage men flest af de første og de sidste har nok også havt betydning for os. Hvor stort et spand af dage vi har tilbage, det ved vi jo ej, men vi håber, de mone komme til at svare til de første. Jeg er 44 år og min hustru 49 år (født i henholdsvis 1844 og 1851, hvilket i 1895 svarer til de oplyste 44 og 49 år). Hun var fattig, bragte ikke en øre til gården, men hun er den bedste dannekvinde, som solen skinnet på, så da jeg kom fra Højgård i Kvols med hende, agede jeg den bedste læs i gårde. Ja, Gud give denne lade med Solbakken må stå, mens tiderne rulle. Og han holde sin hånd over os, og alle i den kjære gamle Danevang. Og hilset være I, som læser denne seddel, fra en hånd, der ønsker at løfte jer fædrenearv, gamle Danmark, højt op over det stade, som vi forlader den på. Ja, gid I må få huld til det.   

Taget i uddrag fra Museerne i Viborg Amt, 1, 1971, Per Noe, Frigivet. En enkeltgravs storhed og forfald.
Hald Bakke, d.v.s. Katteskæg og Rævebakken, er udstykning fra en bakke med to høje. Herom hedder det i den anførte bog: "En af højene er uden større opstandelse forsvundet i en villas kæmpe kældergab, og den anden lå midt på en grund til gene for ethvert byggeri."
Den anden af højene, beliggende på Katteskæg 7, ejedes heldigvis af en historisk interesseret familie, som i 1970 henvendte sig til Viborg Stiftsmuseum, der stod for udgravninger indtil 1971.

Under de foretagne udgravninger var der særdeles gode fundresultater:
1) en enkeltgrav fra tiden før 1700 f. Kr., 2) en dolketidsgrav fra 1700-1500 f. Kr., 3) yderligere 3 jordfæstegrave og spor efter nogle urnebegravelser. D.v.s. fra ældre bronzealder, sidste del af bondestenalderen (enkeltgraven) og enkelte fund fra yngre bronzealder.
Fundene omfatter: ravsmykker, lerkarsskår, stridsøkser, ravperler, lidt tandemalje, en flintdolk, 7 flintpile m. modhager.
Der har været benyttet træstolper til afgrænsning af en eller flere af gravene.
Fra urnebegravelsen er fundet skår fra lerkar og brændte ben fra fylden i et plyndringshul. Urnen skulle være fundet af en ung pige, der som ældre har fortalt, at hun videresolgte den for 10 kr. Desuden blev der fundet lerkarsskår m.v., der kan dateres til yngre bronzealder.
Den arkæologisk forfatter slutter ganske poetisk med følgende udsagn: "Nu er højen borte - i løbet af kort tid vil der på dens plads ligge en villa, hvis beboere det vil blive til del at overtage de dødes vide udsigt over fjord og land."

En typisk bronzealderhøj

 

Foto 1909 af Hald Kro, gjort lidt mere attraktiv med kromandens datter og veninde i front.
Det kan konstateres, at der i Nordfjends er dokumentation for at have været 4 kroer: Hald, Lund, Virksund og Højslev Kro. Heraf eksisterer Virksund og Højslev Kro stadig. Lund og Virksund var kgl. privilegerede kroer, Virksund dog kun indtil 1801, hvorefter Lund Kro som den eneste fortsatte med det kgl. privilegium, formentlig nedlagt allersenest i 1864.
Hald Kro ligger stadig på Ørslevklostervej 79, noget renoveret og ombygget. Og for længst ophørt i funktionen som kro. Vi kender den drabelige historie om Påskedramaet i 1903, hvor en stakkels familiefar, svoger til kroejeren måtte lade livet p. gr. af et par ungersvendes drukfældighed. De kom fra henholdsvis Søby og Højslev på vej til Lund, hvor de skulle have hentet emigrationspapirer for at kunne emigrere til USA, som så mange andre gjorde på den tid. Kromanden i 1903, Niels Jensen Nielsen solgte kroen umiddelbart efter påskedramaet og flyttede fra byen. Kroen blev nedlagt som kro i 1914. Men ellers er det sparsomt, hvad der kan findes af oplysninger om denne kro. Det forlyder dog, at den også skulle have fungeret som købmandshandel.
Man kan finde kroen afbildet på et matrikelkort, Generalstabens Maalebordsblade, som er blevet til mellem 1842 og 1899. Det er derfor ikke umiddelbart brugbart til at bestemme kroen nærmere. Men dog yderligere dokumentation for, at den var registreret som kro. Man kan søge på en moderne adresse, hvor man ønsker en historisk kortillustration. Se her evt. mere om de matrikelkort, som er skannet ind for perioden 1806-1996. Til en søgt matrikel kan høre - foruden selve matrikelkortet - en "sogneprotokol hvori der er information om areal, ejer / bruger af jordstykkerne og ejendommens hartkorn. Matrikelkortet indeholder primært den matrikulære situation med ejendomsgrænser, matrikelnumre, navne på brugere, bonitering og matrikulære veje. Derudover findes en række topografiske elementer som bygninger, ager, skov, eng m.v." Det kræver nogen øvelse i søgning at finde frem til ønskede oplysninger. Her et par eksempler på søgeresultater som billeder.
Matrikelkort: øverst over adressen med beliggenheden af Hald Kro, nederst over "Hald Bye".
Under Kongelige bevillinger til krohold i Jylland fra 1699-1808 figurerer kroen ikke. Det ser ud til, at der i 1834 blev givet en almindelig bevilling til en kroholder i Hald by og sogn, Henrik Kristoffer Gellers. Dette kan desværre også være en lokalitet omkring Randers. Ved en gennemgang af de håndskrevne bevillinger er der både en lokalitet i 1754, der kunne se ud som Hald og i 1734 en lokalitet, der bestemt er Ørum, men formentlig ikke Ørum i Nordfjends. Hald lokaliteten fra 1754 er en kongeligt priviligeret kro, og den er helt sikkert ikke beliggende i Nordfjends. Alt i alt må vi nok lade os nøje med en kro i Hald fra 1834.
I Lund blev der etableret en kongeligt privilegeret kro, hvor privilegiet blev givet til daværende ejer af Ørslev Kloster, Fr. Berregaard den yngre i 1755. Adressen er nu Ørslevklostervej 240, også en tidligere købmandsbutik. Berregaard nåede næppe at optræde som kromand, især fordi han døde umiddelbart efter bevillingen. Men ellers havde han og ejerne af Ørslev Kloster velsagtens folk til at tage sig af den slags. Det kongelige privilegium til krohold for Lund blev fornyet flere gange: 1768 for Jak. Lerche, 1769 for H. Henr. Jørgensen (der også fik kgl. privilegium for Virksund Kro), 1801 for Jørgen Møller (med nedlæggelsen af privilegiet for Virksund Kro, anføres det). J. Lerche og svigersønnen H. H. Jørgensen var ejere af Ørslev Kloster 1760-1777, efterfulgt af kammerråd Mikkel Ditlev Biering, som i 1777 også fik fornyet det kongelige privilegium på Lund Kro. Privilegiehaveren fra 1801 var Jørgen Møller, formentlig en almindelig bonde i Lund. Et matrikelkort viser, at Jørgen Møller, velsagtens med landboreformernes udstykning af Ørslev Kloster, i 1801 i Lund har fået den matrikel, hvorpå kroen i Lund lå. Jørgen Møller fik i 1813 fornyet sit privilegium. Og i 1832 blev privilegiet tilsyneladende bevilget Peder Krog.
Der var således flere gode mænd fra Ørslevkloster, der indlod sig på at drive en kgl. privilegeret kro. Tilsvarende i Virksund fra 1769 og fornyet i 1777. Jørgen Møller var den første uden ejerskab til Ørslev Kloster, der fra 1801 kunne videreføre Berregaards oprindelige privilegium, udelukkende fra en matrikel i Lund. Han fik som anført sit privilegium fornyet i 1813. Men på et matrikelkort (som kan dateres til at ligge mellem 1815 og 1864) figurerer Lund Kro slet ikke. Man kan derfor muligvis slutte, at Lund Kro er blevet nedlagt på et tidspunkt mellem 1832 (Peter Krogs privilegium) og 1864 (seneste datering af matrikelkortet).
Matrikelkort over Lund, 1815-1864. Man kan her se Jørgen Møllers matrikel, der ligger hele vejen fra Ørslevkloster til Lund Kro.
Der har også været et kgl. privilegium for en kro i Virksund. I 1769 blev det bevilget til Hans Henrik Jørgensen. I 1777 fik Mikkel Bierring til Ørslev Kloster en efterfølgende bevilling. Fr. Berregaards kongelige bevilling til en kro i Lund har altså ikke været et ukendt fænomen for ejerne af Ørslev Kloster. I 1801 mistede Virksund Kro det kgl. privilegium, som samtidig blev fornyet for Lund Kro. Ørslev Kloster har haft en sand perlerække af kgl. privilegerede kromænd, både i Lund og i Virksund. Også ejeren fra 1794-1828, kammeråd M. P. Richter fik med overtagelsen af Ørslev Kloster fornyet det kgl. kroprivilegium. Han blev som anført afløst af en almindelig beboer fra Lund, Jørgen Møller, som fra 1801 havde områdets eneste kgl. privilegerede kro med nedlæggelsen af privilegiet for Virksund Kro.

Kongeligt privilegerede kroer.

I 1283 bestemte kongen, Erik Klipping, at der skulle oprettes kroer ved de såkaldte kongeveje og færgesteder, som kongerne benyttede, når de rejste rundt i landet i embeds medfør.
I middelalderen var det sådan, at kongen, bisperne og godsejerne havde ret til, hvad man kaldte gæstgiveri, d.v.s. gratis forplejning til de rejsende, som især bønderne og klostrene var tvunget til at yde. Det kan muligvis tænkes, at Erik Klippings påbud om offentlige gæstgiverier langs vejene skal ses som en regulering af tidligere tiders urimeligheder i gæstgiveriet.
I fortsættelse heraf skal man sikkert se Dronning Margrethes beslutning i 1396 om, at der skulle være en kro på de store veje for hver 4. mil (30 km). Det hedder i forordningens pkt. 1: "... at hver foged lader bygge en kro for hver 4 mil, og at de, der kommer der, skal kunne få dækket sine behov for sine penge, uanset på hvilket tidspunkt det er, og at de ikke sætter priserne der, eller andre steder, hvor man kommer som gæst, dyrere eller højere end det, som gælder i nærmeste købstad."
Det er dog først efter reformationen, man kan konstatere, at de offentlige gæstgiverier - som forberedt under Erik Klipping og Margrethe - begyndte at dukke op, og det var i realiteten først med en forordning af 5.3.1695, at det blev bestemt, at der skulle være offentlige værtshuse i stedet for de tidligere private gæstgiverier, som de rejsende ikke altid kunne regne med som opholdssteder, idet de private gæstgivere kunne sige nej til rejsende, de ikke ønskede at huse.
Det var med denne forordning, at der blev givet privilegier i form af tilladelse til øl- og brændevinsbrygning, bagning af brød samt salg af øl, vin og brændevin sammen med gæstgiveriet. Alt sammen uden sædvanlige afgifter til skatteopkrævningssystemet, d.v.s. kongemagten. Hermed kan man sige, at de kgl. privilegerede kroer havde fundet deres form. Så nogenlunde.
Når kongerne rejste landet rundt i embeds medfør, var der behov for kroer og færgesteder ved de såkaldte kongeveje. Den kongeligt privilegerede kro var i princippet kun for vejfarende, herunder kongen og hans mænd - landsbyens beboere måtte, indtil 1912, ikke komme på kroen. Denne begrænsning blev dog næppe overholdt helt indtil 1912. Kroerne menes at have udviklet sig til alligevel at blive samlingssteder for den almindelige befolkning uanset indholdet af det kongelige privilegium. Hertil har nok bidraget , at der inkluderet i det kongelige privilegium ofte også medfulgte retten til at brygge øl og lave brændevin. Privilegiet indebar ydermere ofte, at man var fritaget for en række borgerlige ombud. Til gengæld skulle kroerne blandt andet sørge for, at der altid var friske heste til postvæsenets vogne. Dette dog først fra 1624, hvor Christian IV udsendte en forordning om postbude.
Ved gennemsyn af flere, forskellige kongelige privilegier til krodrift kan det dog konstateres, at det ingenlunde var sikkert, at man fik med i privilegiet at brygge øl og brænde brændevin - og at privilegiehaverne som regel i medfør af denne mangel udtrykte deres uforbeholdne utilfredshed. Der kan oven i købet findes eksempler på privilegier, hvor krodriften omfattede "alle Slags ædende og drikkende Varer for alle og enhver, som det maae behøve og begære ...". Det fremgår ydermere, at man kunne komme til at betale særskilt til kongen for privilegiet at brygge og brænde - og hermed slippe for skat (privilegium til Herlufmagle Kro i 1721). Der findes altså mange varianter, spændende fra forpligtelsen til at huse kongen (og hans folk) til gengæld for retten til at brygge og brænde - og til mere almindelig krodrift, hvor man blev pålagt betaling for retten til at brygge og brænde. Et ikke just entydigt fænomen har de været, de kgl. priviligerede kroer.
Det har næppe altid været særligt lukrativt at drive en kongeligt privilegeret kro før 1912. Men man kan konstatere, at netop fra midten af 1700-tallet blev det almindeligt, at gæstgiverier på landet nu kunne få samme rettigheder som købstædernes gæstgiverier, d.v.s. de kgl. privilegerede kroer er først rigtigt opstået her. Den statslige forvaltning, som kongemagten repræsenterede indtil junigrundloven 1849, har næppe heller dengang været generøs, hvor det ikke var tvingende nødvendigt. Hvorfor Frederik de Berregaard til Ørslev Kloster indlod sig på at drive en kongeligt privilegeret kro i Lund i 1755 står hen i det uvisse. Det blev da heller ikke en lang kroholderkarriere, som Ørslev Kloster fik. Slet ikke for Fr. de Berregaard, der døde kort tid efter tildelingen af privilegiet. Men heller ikke for efterfølgerne på Ørslev Kloster, som i 1801 overlod hvervet til en lokal beboer i Lund, velsagtens i den realisering af godsets herlighedsværdier, som blev påbegyndt i starten af 1800-tallet.
Se også Højslev Kro, der startede langt mere simpelt end i Lund og Virksund. Men som nu stadig står som et flot resultat af de aktiviteter, som jernbanen medførte. Omend aldrig med kgl. privilegium som kroerne i Lund og Virksund.
 
Litteratur om kroer, specielt de kongeligt privilegerede
 
Jørgensen, Stig M.
Fra bondedreng til gæstgiver på Ørbæk kro / Stig M. Jørgensen. - 1997. 
 
H-Thiim, Flemming
Vore gamle privilegerede landevejskroer. - Børge Binderup, 1972. 
Indhold: Strandingskroen ; Øster Tørslev Kro ; Hvidsten Kro ; Mønsted Kro ; Hagebro Kro ; Filskov Kro ; Norsminde Kro ; Krybily Kro ; Den gamle Grænsekro ; Agerskov Kro ; Bov Kro ; Fanø Krogaard ; Sønderho Kro ; Ørbæk Kro ; Vester Skerninge Kro ; Korinth Gæstgivergaard ; Torup Kro ; Osted Kro ; Overdrevskroen ; Krebsehuset ; Mogenstrup Kro ; Rønnede Kro ; Svogerslev Kro ; Lindenborg Kro ; Elverdamskroen ; Skomagerkroen ; Bromølle Kro
 
Welblund, Aage
Gamle Landevejskroer : fra København til Korsør / af Aage Welblund og Arthur G. Hassø. - Hagerup, 1946. 
Indhold: Aage Welblund: Kro- og Landevejsliv i ældre Tid. Arthur G. Hassø: De gamle Landevejskroer fra København til Korsør
 
Dehn-Nielsen, Henning
Kroer Danmark rundt / Henning Dehn-Nielsen ; kort er tegnet af Aleks Jensen. - 1. oplag. - [Lyngby] : Holkenfeldt 3, 2004.
Gennemgang af 100 kroer spredt over hele Danmark, udvalgt i en blanding af de berømte og de ukendte, de fashionable og de ydmyge. For hver kro beskrives historie, drift, kapacitet og specielle tilbud.

Og endelig en glimrende historisk oversigt over fredede kroer og hoteller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De 4 forsamlingshuse i Nordfjends:

  1. Lund Forsamlingshus.

I Ørslevkloster Sogn blev der i begyndelsen af 1900-tallet opført 4 forsamlingshuse: Hald blev opført i 1902, Hejlskov (se foto) i 1908, Lund og Bøstrup i 1909. Der skulle allerede i 1886-87 have været et forsamlingshus i Hejlskov iflg. byarkivar Niels Mortensen. Det kan ikke være det på fotoet afbillede forsamlingshus, som er det i 1908 opførte. Der er intet i det her afbillede matrikelkort, der viser noget, der kan identificeres som et senere nedrevet forsamlingshus. Men der kan have været tale om en lånt / lejet bygning, som så senere er blevet nedrevet. Det eneste helt sikre er, at det ottekantede forsamlinghus i Ørum fra 1882-83 kan have været en inspiration i Hejlskov til at få noget tilsvarende. Hvor man i 1882-83 kunne få et ottekantet forsamlingshus i Ørum for ca. 2000 kr., så måtte man i Hejlskov for knap 3000 kr. nøjes med et almindelig firkantet i 1908.

 

 

Hejlskov Forsamlingshus

Hejlskov matrikelkort 1864-1908

Bortset fra Hejlskov Forsamlingshus, er det endnu ikke undersøgt, hvem der medvirkede til opførelserne, hvilke ejerformer der blev taget i brug og forsamlingshusenes funktion ud over det, man som regel ser: mødested for familie- og mindesammenkomster og landsbyernes fælles sammenkomster med foredrag, foreningsaktiviteter, dilettant, høst- og juletræsfester m.v.

Forsamlingshusene var del af de folkelige bevægelser, som satte sig varige bygningsmæssige spor med andelsmejerier, folkehøjskoler, missions- og forsamlingshuse fra 1880'erne. Disse bevægelser var bl. a. et resultat af det åndshovmod, som efter 1848 herskede i den nationalliberale elite, en fortsat herremand-bonde mentalitet, nu blot også overtaget af godsejernes standsfæller i byerne, det bedre, veluddannede borgerskab. Bønderne organiserede sig som modsvar iden grundtvigiansk dominerede bondebevægelse, som indgik i det politiske Venstre og den økonomiske andelsbevægelse i et tæt samspil med fri- og højskoler, foredrags- og gymnastikforeninger, lokalt ejede aviser mm. De indremissionske bønder levede i deres eget åndelige fællesskab, som bl. a. resulterede i byggeri af missionshuse samtidig med forsamlingshusenes fremmarch. I Nordfjends dog kun et ca. med forsamlingshuset samtidigt missionshus på Kertevej i Hald. De 4 forsamlingshuse og det enlige missionshus viser ganske illustrativt, at Indre Mission i dette område stod ret svagt forankret. Det kan hertil bemærkes, at Indre Mission i Skive i 1897 byggede missionshuset Garizim. Desuden var fra 1870'erne arbejderbevægelsen en del af de folkelige bevægelser. Denne del mangler endnu helt at blive undersøgt i Nordfjends.

Det må have spillet ind på forsamlingshusenes aktiviteter, at afholdsbevægelsen fra begyndelsen af 1900-tallet fik så megen fodfæste, at Danske Afholdsselskabers Landsforbundi 1903 kunne stiftes, også med en afdeling i Nordfjends, hvor Hald Afholdsforening ligeledes stiftedes i 1903. Afholdsbevægelsen i Hald kan meget vel have været inspireret af et drab på Hald Kro, som blev begået i forbindelse med indtagelse af en hel del spiritus.

Der er gjort meget for at bevare disse forsamlingshuse. I 2014 drøftes det i Hald, om man skal bevare det eksisterende forsamlingshus, eller om det skal udskiftes med mere tidsvarende byggeri i forbindelse med en områdefornyelse. Hele Nordfjends området ligger naturskønt op til Limfjorden og med en sand velsignelse af historiske mindesmærker. Hald forsamlingshus ligger op til et kuperet terræn med en Bavnehøj og tæt på gravpladser fra både bronze-, jernalder og vikingetid.

Forsamlingshuse i Nordfjends aktuelt

Bøstrup Forsamlingshus

Hejlskov Forsamlingshus

er opført i 1908. Det første, vi hører herom, er i den førte "Forhandlingsbog", der starter i 1908. Forhandlingsbogen refererer stort set kun de årlige generalforsamlinger, herunder regnskabsaflæggelse, bestyrelsesvalg og forskelligt i forbindelse med driften af forsamlingshuset. Desværre er der af uigennemskuelige grunde ikke ført generalforsamlingsreferater i årene 1925, 1927-36, 1940, 1943-45 og 1949.

Et tidligere forsamlingshus? Det ottekantede forsamlingshus i Ørum startede man drøftelsen af i 1882. Forbilledet har nok været Det Ottekantede Forsamlingshus i Galtrup på Mors, som i 1876 blev opført som et af de første forsamlingshuse - og også et af de største og med en helt egenartet arkitektur. Interessenterne i Ørum Forsamlingshus var i alt 58, heraf 15 fra Ørum, 23 fra Ørslevkloster. Fra Ørslevkloster det samme antal, som stod bag opførelsen af Hejlskov Forsamlingshus i 1908. Ørum Forsamlingshus blev indviet 02. okt. 1883. Det kan have været Ørum, som havde haft afsmittende virkning på det tidligste forsamlingshus i Hejlskov - måske i Lund - der skulle være taget i brug en gang o. 1885 (iflg. byarkivar Niels Mortensen). Dette hus eksisterer ikke mere, og det er uvist, hvor længe det var i brug. Det har formentlig været nedrevet, da man i 1908 besluttede at bygge et nyt forsamlingshus i Hejlskov - med det samme antal interessenter, som fra Ørslevkloster havde været repræsenteret i Ørum Forsamlingshus. Det har dog næppe været den samme personkreds, da der i 1908 er gået 25 år siden starten på Ørum Forsamlingshus. Man kan også i vedtægterne se, at der i løbet af de 25 år, der er gået siden det første forsamlingshus, er blevet en nogen anden politisk situation i Danmark. Provisorietidens konflikt, der skærpedes til direkte indgreb mod ytringsfriheden i 1880'erne, var nu slut. Netop den folkelige ytringsfriheds vigtighed var et særkende for provisorietidens "aktivisthuse". I 1908 er den tid forbi, nu har vi anden fase i forsamlingshusenes historie, tiden hvor den ideologiske kamp mod godsejervældet er slut, forsamlingshusene er blevet et fællesanliggende, næsten en modesag i landsbyerne. Skulle man pege på et modsætningsforhold, har det vel snarest været missionshusene, og denne modsætning har ikke været af iagttagelig betydning i Ørslevkloster Sogn, velsagtens fordi missionen stod ret svagt i sognet. 

Den første generalforsamling. Iflg. referat fra første generalforsamling 10. oktober 1908 afholdt "Andelsselskabet Hejlskov Forsamlingshus sin første ordinære Generalforsamling i Forsamlingshuset." Iflg. vedtægternes § 2 var forsamlingshuset "en selvejende institution", hvor "Dans kun må foregå efter tilladelse af bestyrelsen" (§ 3). Udvalget, der havde stået for opførelsen af huset var blevet nedsat "paa et Møde i Hejlskov Præstegaard". Udvalget bestod af "J. N. Jensen, Johannes Lajgaard, N. Ramsdal, Knudsen Lajgaard og S. Eriksen". Udvalgets 5 medlemmer må således nok konstateres at have været de 23 initiativtageres udøvende repræsentanter. Den første bestyrelse, der blev valgt på generalforsamlingen var Knudsen Lajgaard (formand), Niels Ramsdal og Søren Eriksen. Det kan konstateres, at bestyrelsen fra start har bestået af 3 medlemmer, 2 på valg hvert år.

Finansiering. 22. sept. 1908 underskrev de 5 i det nedsatte udvalg for Hejlskov Forsamlingshus sig som selvskyldnerkautionister "in solidum" (d.v.s. solidarisk hæftelse) sammen med de 23 øvrige andelshavere, herunder sognepræsten W. Svendsen. De 5 udvalgsmedlemmer underskrev sig med deres fulde navne: Niels Pedersen Primdahl, Jens Nikolaj Jensen, Søren Eriksen, Johannes Laigaard og Kresten Knudsen Lajgaard. Sognepræsten (1906-16) Peter William Svendsen underskrev sig som de øvrige med navn og stilling - og tilføjelsen, at det var for embedet. Det har næppe været juridisk holdbart på denne måde at begrænse det personlige ansvar. Men det blev i dette tilfælde så heller ikke afprøvet. Kresten Knudsen Lajgaard skulle iflg. Bodil Hansen (Skive Kommunes historie 1880-1940, s. 29f.) være blevet gift i 1907 med datteren Sophie fra Højgaard i Hejlskov.

Der kautioneredes for et lån på 2500 kr. i Skive Sparekasse. På et bestyrelsesmøde i juni 1909 besluttedes det at låne yderligere 200 kr. De 2700 kr. var indfriet efter 30 år 15.06.1938. Hvert år blev det på generalforsamlingen vedtaget om og hvor meget, man skulle betale i årlige afdrag. Lånets størrelse blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling 25. februar 1909. Der blev senere taget yderligere lån, som blev tinglyst i aktionærernes (hedder det - nok fejlagtigt - fra 1953, det var jo en andelsforening) ejendomme. Forsamlingshuset har gennem alle årene haft en indtægt ved jagtleje, som er indgået i driften. Den besluttedes i 1970 opsagt. Iflg. Gert Knudsen, Hejlskov, der har levet og boet i Hejlskov fra slutningen af 1930'erne, så stammede jagtlejen fra de lokale Hejlskov bøndergårde, undtaget præstegården. Det gav et ret betydeligt beløb til driften af forsamlingshuset. Det fremgår ikke af forhandlingsbogen hvor meget. Iflg. Gert Knudsen var jagten udlejet først til den lokale dyrlæge ("Stilling"), senere til sagfører Dahl fra Viborg.  

Initiativtagere.I 1908 underskrev 12 sig som gårdmænd / gårdejere, 1 som forpagter, 7 som boelsmænd / husmænd 2 som fiskere, 1 som sognepræst. Der kom igen en sognepræst med i kredsen omkring forsamlingshuset i 1982 med sognepræst T. Skjerks indtræden i bestyrelsen. Det kan her anføres, at traditionen med præster tilknyttet forsamlingshuset startede med Jens Vilhelm Malling (1881-1886), der var yderst aktiv i etableringen af Ørum Forsamlingshus 1882-83, hvor han også blev den første formand, i 1885 efterfulgt af lærer Hans Jacobsen, der var formand indtil 1920. 

Ejerform. Ved stiftelsen i 1908 var forsamlingshuset ejet som et andelsselskab iflg. generalforsamlingsreferat, men iflg. vedtægterne som interessentselskab. I september 1939 hedder det i referatet et interessentsenskab. Fra 1953 optræder det som aktieselskab. Ejerformen skulle således være ændret i løbet af disse ca. 45 år. Det har nok snarere været en misforståelse i referatet, hvor man ikke helt har været klar over forskellen mellem et andels-, aktie- og interessentselskab.

Man besluttede på generalforsamlingen 14. okt. 1914 at nedsætte lejetaksterne for forsamlingshuset: 3 kr. uden, 5 kr. med dans, 8 kr. for bryllupper - mod tidligere 5, 8 og 10 kr., takster fra 1909. Rengøring 15 kr. årligt overdrages i 1914 til Offer Pedersen mod tidligere 20 kr. til P. M. Frederiksen. Rengøringen blev på generalforsamlingen 06. okt. 1913 overdraget Karoline Krag for 25 kr. årligt.Lejenedsættelserne fik dog kun kort løbetid. På generalforsamlingen 03.12.1919 besluttedes en udlejeforhøjelse: 5 kr. uden, 8 kr. med dans, 12 kr. for bryllup. Ved generalforsamling i september 1938 blev taksterne fastsat til 5 kr. for kaffegilde, 8 kr. for spisegilde, 5 kr. ekstra for dans, 15 kr. for bryllup + lys. I 1952 er priserne steget betragteligt: Leje af hele huset m. dans 40 kr. u. dans 30 kr. og tilsvarende mindre beløb for leje af Lille Sal, Store Sal, Køkken og Kaffestue. I 1974 forhøjedes priserne efter reparationer på forsamlingshuset til 100 + 50 kr. til rengøring v. møder og kaffegilder, 150 kr. + rengøring v. spisegilder, fester med dans 175 kr. + rengøring, Lille Sal 75 kr. + rengøring 25 kr. I 1980 sattes leje af den store sal til 300 kr., den lille sal 150 kr. I 1988 er priserne for udlejning 500 kr. for hele huset, 300 kr. for køkken og kaffestue. Rengøring sørger lejerne selv for. I 1994 er udlejningsprisen 500 kr., 300 kr. for kaffestue alene.

Forsamlingshusets 2 huse. 23 okt. 1911 blev det bestyrelsen pålagt at få bygget en "Stumtjener ... på en passende Plads i Nærhed af Forsamlingshuset". Denne "Stumtjener" er formentlig det, der i senere referater betegnes som et af to huse, som også indgik i rengøringen. Det må formodes, at det nok har været et das, datidens toilet uden rindende vand. Når man omtaler et das som en stumtjener, kunne man forestille sig, at det især har været beregnet for damernes brug i de mørke og kolde vinteraftener. Og den slags har man så velsagtens af almindelig belevenhed over for damerne omtalt som noget mindre intimt, men letforståeligt andet. Det er bekræftet af Gert Knudsen fra Hejlskov, der er født i slutningen af 1930'erne, at der i hans levetid har været et nu forsvundet, udendørs das på ca. 2*2 m til både mænd og kvinder. Senere  27. dec. 1915 besluttedes det at indlægge vand fra Hejlskov Vandværk. Det er overordentlig tidligt at kunne indlægge vand, men kunne iflg. byarkivar Niels Mortensen skyldes en lokal, meget aktiv brøndborer. Altså lidt samme spredningseffekt som forsamlingshusene - "so ein Ding ...".

Istandsættelser og økonomi. På generalforsamling nov. 1917 besluttedes det at få ”Huset gjort i stand udvendig”, okt. 1918 køb af en ”brugt Kakkelovn” til ”den lille Stue”. På generalforsamling 08. okt. 1923 vedtoges det ”at lade Huset kalke”. Denne kalk må senere være fjernet igen, da forsamlingshuset i dag står med røde sten,(se foto), eller det har været - nok mest sandsynlige - en indvendig kalkning. Iflg. Gert Knudsen er der i hans levetid, i slutningen 1930'erne, hvor der mangler referater af forhandlingsbogen, sket en fordobling af forsamlingshuset. Det tidligere nævnte das blev først hønsehus, senere nedrevet, velsagtens i forbindelse med etablering af et bedre, indendørs toilet. Fordoblingen af forsamlingshuset i forhold til 1908-bygningen kan man konstatere ved at se på murværket og taget. Det er nok ret sikkert at antage, at tilbygningen er sket i den periode, hvor der ikke har været refereret fra de årlige generalforsamlinger, d.v.s. 1927-37.

I 1974 var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling 07. maj med afstemning om istandsættelse eller salg af forsamlingshuset og 25. september igen en yderligere ekstraordinær generalforsamling. Der var 10 imod, 5 for salg, 1 blank. Reparationerne beløb sig til 15.644,83 kr., heraf betalte kommunen 8.000 kr., resten betaltes af "aktionærerne". Der var "6 aktionærudmeldinger" i 1974, velsagtens som følge af denne udgift. I referatet fra den ekstraordinære generalforsamling 07. maj hedder det: "Forsamlingshuset er nu gældfrit og enhver er fritstillet, om han vil deltage i de kommende Bekostninger og eventuelt ophæve sit Medlemsskab." Efter de 6 udmeldelser var der 12 aktionærer tilbage. I 1984 blev det igen vedtaget at bevare og reparere forsamlingshuset. Igen i 1986 blev der vedtaget forbedringer, finansieret ved 400 kr. pr. medlem.

I 1977 installeredes nye gasblus, som betaltes af kommunen. Desuden bevilgede kommunen at betale 50 % af alle vedligeholdelsesudgifter op til 10.000 kr. I 1984 var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i anledning af brug og vedligeholdelse af forsamlingshuset: tagrender, dræn, vinduer, gulvet i salen. De store udgifter vedtoges afholdt med "interessentbetalinger" på 500 kr. i 1984 og 500 kr. i 1985. Tilbud på gulvet fra tømrermester Henning Pedersen, Hald. En enkelt "interessent" meldte sig ud, velsagtens på gr. af udgifterne.

I 1990 meddeltes det, at der er installeret kraft for 8322,10 kr. og købt 2 ovne for 7302,25. Finansieret ved tilskud fra Skive Kommune med 8136,50 kr. samt et driftstilskud på 2300 kr. og medlemsbetaling 6300,00 kr.

I 1994 istandsattes toiletter for 20.000 kr., tilskud fra kommunen 10.000 kr. Der søgtes også tilskud i 1995, vist nok bevilget?

Forskellige generalforsamlinger og traditionen med høstfest. Der er ikke noteret referat for generalforsamling i 1925, til gengæld blev det i 1926 besluttet at afholde høstfest, der har været et fast indslag lige siden - i det mindste indtil afslutningen på forhandlingsbogen i 1996. Fra 1926 er der ikke generalforsamlingsreferater igen før 1938, hvor det besluttedes at låne 1000 kr. til istandsættelse af forsamlingshuset. Desuden besluttedes det her at afholde høstfest til fejring af forsamlingshusets 30 års dag. Ved generalforsamling i 1941 udtrådte Knudsen Laigaard og Knud Knudsen, i stedet indtrådte Henry Madsen og Jens Jensen. Knudsen Laigaard optræder dog som bestyrelsesmedlem igen i 1942. I 1942 besluttedes det at reparere salens gulv, "der er opslidt flere steder". Det blev dette år også vedtaget at afholde høstfest "i lighed med tidligere Aar (men) grundet paa de ekstraordinære Forhold skal Sukker og Brød medbringes." Besættelsestidens rationeringer har her sat sit tydelige aftryk.

Iflg. Gert Knudsen blev Hejlskov Forsamlingshus også ind imellem brugt til missionsmøder. Om det også har været tilfældet, da der var missionshus i Hald, vides ikke.

Sidste generalforsamlingsreferat i Forhandlingsbogen er fra 26. marts 1996.

Sammenfattende om Hejlskov Forsamlingshus

Det er lidt bemærkelsesværdigt, at der i et mindre sogn som Ørslevkloster var og er 4 forsamlingshuse i sognets 4 byer, Hald, Hejlskov, Bøstrup og Lund, hvor husene fra 1902, 1908 og 1909 stadig eksisterer fysisk. I Hejlskov og muligvis Lund har der allerede fra 1880'erne været nu ikke mere eksisterende tilløb, lokalt nok inspireret af Ørums ottekantede forsamlingshus, men ellers vel et udslag af de folkelige bevægelser, som provisorietidens godsejer- og højrenationale dominans nok har fremmet betydeligt. Denne vinkel kræver dog en særskilt undersøgelse af provisorietidens betydning for livet i sognet.

Man kan i Hejlskov materialet se, at der har været en ganske stabil og fast personkreds omkring forsamlingshuset. I bestyrelserne har det været en helt fast procedure, at man har taget en tørn på skift med faste personudskiftninger hvert år, hvor der har været 1, højst 2 gengangere. Altså en rullende udskiftning, hvor både erfaringen og fornyelsen har været sikret. Med forbehold for fornyelsen - det er helt konstaterbart, at fornyelsen har været inden for en relativ begrænset personkreds. Det har også været interessant at bemærke, at ægtefæller til bestyrelsesmedlemmer først begynder at optræde helt fast fra 1990'erne. I 1990 optræder Grethe Skjerk - sognepræstens også yderst erhvervsaktive ægtefælle - som underskriver, ganske vist ved indkaldelse til hovedrengøring, men alligevel. Før den tid ser man enkelte gange ægtefællerne Grethe Skjerk og Bodil Henneberg nævnt. Iflg. mundtligt udsagn fra det tidligere bestyrelsesmedlem Børge Henneberg var det ægtefællen Bodil, der havde styr på dagsorden, regnskab m.v. Fra 1992 bliver det helt fast procedure, at begge ægtefæller nævnes ved valg til bestyrelsen.

Ved oprettelsen blev Hejlskov Forsamlingshus betegnet som et andelsselskab. Senere har betegnelsen været et interessentskab, en enkelt gang (helt givet fejlagtigt) et aktieselskab. Økonomisk hæftede man ved stiftelsen i 1908 som selvskyldnerkautionister in solidum, d.v.s. typisk som i et andelsselskab (uden begrænset ansvar). Det økonomiske har fyldt meget i referaterne og har også ind imellem medført konflikter med udmeldelser fra personkredsen omkring forsamlingshuset.

Det vil være rimeligt ud fra den kortfattede "Forhandlingsbog" at konkludere, at forsamlingshuset har været ramme omkring væsentlige dele af lokalsamfundets sociale liv, først og fremmest i form af høst- og julefester. Skal man have mere viden om dette aspekt, skal man kunne spørge forsamlingshusets brugere. Og det kan man af gode grunde ikke mere for den første tids personkreds. Men det er stadig muligt at få beskrivelser fra personer, som har deltaget i lokalsamfundets og forsamlingshusets rolle heri gennem et langt liv.

 

 

 

Kendte bestyrelsesmedlemmer i Hejlskov Forsamlingshus. Der foreligger ikke generalforsamlingsreferater 1927-38 og enkelte andre år. Derfor kendes disse års bestyrelsesmedlemmer ikke. Det skal dog bemærkes, at der alle årene optræder en del gengangere, hvilket i nogen grad råder bod på de manglende års oplysninger. Som perspektiv til den helt lokale historie i Hejlskov er der i kolonnen t.h. indsat link og oplysninger fra det Danmark og den verden, som var en del af lokalsamfundets dagligdag. De største huller i referaterne finder man i de absolutte historiske brændpunkter - 1930'ernes økonomiske krise og under 2. verdenskrig.

1908

Knudsen Lajgaard, Niels Ramsdal og Søren Eriksen

Alberti skandalen 08. sept.

1909

Niels Peter Kristiansen, Peter Frederiksen, Søren Eriksen

 

1910

Peter Frederiksen, Niels Peter Kristiansen, Kresten Jensen

 

1911

Niels H. Smed, H. P. Kristensen, Kresten Jensen

 

1912

Peder Jensen, Niels Smed, Hans Peter Kristensen

 

1913

Hans Peter Kristensen, Niels Kristensen, Peter Jensen

Regeringen Zahle 1913-20

1914

Peder Petersen (Kragh), Niels Kristensen, Hans Peter Kristensen

1. verdenskrig 1914-18

1915

Johannes Laigaard, Anders Pedersen, Peder Petersen (Kragh)

 

1916

Johannes Laigaard, Anders Pedersen, Erastens (?) Sørensen

 

1917

Peter Goul, Anton Laigaard, Erastens (?) Sørensen

Salg af Vestindiske Øer

1918

Peter Goul Knudsen, Anton Laigaard, Erastens (?) Sørensen

 

1919

Niels Jensen Laijgaard, Anton Laigaard, Peter Goul Kristensen

Versailles-freden, -traktaten

1920

Anton Laigaard, Niels J. Laijgaard, Peter Goul Kr.

Påskekrisen

1921

N. J. Laijgaard, Holger Kristiansen, Jens Kristian Pedersen

 

1922

Valdemar Kristensen, Jens Kr. Pedersen, Holger Kristiansen

Landmandsbankens krak

1923

Alfred Kristensen, Knud Knudsen, Hans Pedersen

 

1924

Alfred Kristensen, Anton Jensen, Magnus Frederiksen

1. regering Stauning - 1926

1925

Intet referat

 

1926

Niels Ramsdahl, Martin Kristensen, Niels Laigaard

Th. Madsen-Mygdal

1927

Intet referat

 

1928

Intet referat

 

1929

Intet referat

Verdenskrisen, 2. Stauning

1930

Intet referat

Forsamlingshusenes stand

1931

Intet referat

ogejerforhold

1932

Intet referat

Valutacentralen

1933

Intet referat

KanslergadeforligetHitler

1934

Intet referat

 

1935

Intet referat

 

1936

Intet referat

 

1937

Martin Kristensen, Anton Jensen, Trier Vroue

 

1938

Martin Kristensen, Anton Jensen, Niels Kristensen

 

1939

Knudsen Laigaard, Knud Knudsen, Valdemar Kristensen

2. verdenskrig starter

1940

Intet referat

Besættelsen af Danmark

1941

Knudsen Laigaard, Valdemar Kristensen

 

1942

Hans Pedersen, Knudsen Laigaard, Henry Madsen

 

1943

Intet referat

 

1944

Intet referat

 

1945

Intet referat

Befrielsen

1946

Niels Ramsdahl, Johannes Laigaard, Christian Laigaard

 

1947

Niels Ramsdahl, Magnus Frederiksen, Alfred Kristensen

 

1948

Magnus Frederiksen, Alfred kristensen, Aage Jensen

 

1949

Intet referat

NATO, kold krig

1950

Trier Vroue, Frode Kristensen, Anton Jensen

Koreakrigen

1951

Anton Jensen, Kristian Mortensen, Martin kristensen

 

1952

Henry Madsen, Kristian Mortensen, Martin Kristensen

 

1953

Evald Laigaard, Henry Madsen, Valdemar Kristenen

 

1954

Evald Laigaard, Nicolai Ramsdahl, Valdemar Kristensen

 

1955

Nicolai Ramsdahl, Hans Pedersen, Karl Elnegaard

 

1956

Karl Elnegaard, Hans Pedersen, Siegfred Kristensen

 

1957

Peder Laigaard, Siegfred Kristensen, Magnus Knudsen

 

1958

Børge Lynderup, B. Jensen, Siegfred Kristensen

 

1959

Johannes Laigaard, Henry Madsen, Aage Jensen (?)

Fra landbrug til industri

1960

Frode Lynderup, Henry Madsen, Johannes Laigaard

 

1961

Børge Henneberg, Trier Vroue, Frode Lynderup

 

1962

Evald Laigaard, Børge Henneberg Trier Vroue

Cubakrisen

1963

Karl Elnegaard, Sigfred Kristensen, Evald Laigaard

Mordet på J. F. Kennedy+Z

1964

Kristian Kvist, Sigfred Kristensen, Evald Laigaard

Vietnam-krigen i medierne

1965

Nicolai Ramsdahl, Kristian Laigaard, Kristian Kvist

 

1966

Peder Laigaard, Nicolai Ramsdahl, Kristian Laigaard

 

1967

P. Juel Jensen, Henry Madsen, Peder Laigaard

 

1968

Børge Lynderup, P. Juel Jensen, Henry Madsen

 

1969

Magnus Knudsen, Kristian Laigaard, Børge Lynderup

 

1970

Trier Vroue, Magnus Knudsen, Kristian Laigaard

 

1971

Frode Lynderup, Evald Laigaard, Trier Vroue

 

1972

Karl Elnegaard, Frode Lynderup, Evald Laigaard

 

1973

Kristian Laigaard, Børge Henneberg, Karl Elnegaard

Den første oliekrise, EF 

1974

Børge Henneberg, Kristian Kvist, Frede Kudahl

Bilfrie søndage slutter 10.02.

1975

Niels Kjeldbjerg, Frede Kudahl, Kristian Kvist

 

1976

Niels Kjeldbjerg, Peter Juel Jensen, Harald Christensen

 

1977

Nikolaj Ramsdahl, Børge Lynderup, Harald Christensen

 

1978

Magnus Knudsen, Niels Kjeldbjerg, Børge Lynderup

 

1979

Anders Kjeldbjerg, Karl Elnegaard, Magnus Knudsen

 

1980

Frode Lynderup, Karl Elnegaard, Anders Kjeldbjerg

 

1981

Børge Henneberg, John Simonsen, Frode Lynderup

 

1982

Børge Henneberg, John Simonsen, Torben Skjerk

Schlüter regeringerne

1983

Torben Skjerk, Frede Kudahl, Kaj Pedersen

 

1984

Poul Kristensen, Gert Kristensen, Kaj Pedersen

 

1985

Donald Weir, Erik Andersen, Gert Kristensen

 

1986

Donald Weir, Erik Andersen, Harald Christensen

 

1987

Magnus Knudsen, Niels Juel Jensen, Harald Christensen

 

1988

Karl Elnegaard, Magnus Knudsen, Niels Juel Jensen

 

1989

Niels Juel Jensen, Børge Henneberg, John Simonsen

Murens fald

1990

Jens Kjær, Børge Henneberg, John Simonsen

 

1991

Børge Henneberg, John Simonsen, Jens Kjær

 

1992

Torben Skjerk, Ejvind og Hanne Ramsdal

Nej til Maastricht

1993

Flemming - Solveig Elnegaard, Hanne- Gert Kristensen, Jesper Skipper

Regeringen Poul Nyruo R.

1994

Hanne - Gert Kristensen, Jesper Skipper

 

1995

Birgit - Jens Ramsdal, Esther Fihl - John Simonsen, Jesper Skipper

 

1996

Kirsten - Erik Andersen, Birtha- Gert Knudsen, Esther - John Simonsen

 

1997

Birtha - Gert Knudsen, Aase Odgård - Kaj - Aase Odgaard, Rita - Niels

 

1998

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

1999

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2000

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2001

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

WTC, regeringen A. Fogh

2002

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

Kampen mod terror 

2003

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

Danmark og Irak-krigen 

2004

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2005

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2006

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2007

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2008

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2009

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2010

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2011

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

Regeringen H. Thorning 

2012

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2013

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2014

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hald Forsamlingshus 

Der eksisterer en Forhandlingsbog for Hald Forsamlingshus for perioden 20. marts 1918 indtil 04. september 1969. Forsamlingshusets første periode fra opførelsen i 1902 har vi således ingen oplysninger om, hverken m.h.t. initiativtagere, finansiering eller under hvilken ejerskabsform, forsamlingshuset er blevet til. Der er desuden en Kassebog for Hald Forsamlingshus, sept. 1952 - sept. 1965, lånedokumenter, tinglysningsattester og oplysninger fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

Ejerformen. Vi kan i Forhandlingsbogens referat af den årlige generalforsamling i marts 1920 se, at betegnelsen er A/S Hald Forsamlingshus. Men ligeså vel som ejerformen for Hejlskov Forsamlingshus kan denne betegnelse bero på en misforståelse. Dog fremgår det, at interessenterne erhverver aktier, når forsamlingshuset skal finansiere betalingskrævende aktiviteter.

Finansieringen af det i 1902 opførte forsamlingshus har vi ingen tilgængelige kilder til. Men som selvskyldnerkautionister har vi 19. januar 1934 for et lån på kr. 2500. optaget i Skive Sparekasse underskrift fra flg. 5 bestyrelsesmedlemmer: 2 gårdejere Hans Vestergaard og Martin Hansen, 1 vognmand Evald Eriksen, 1 smed Hans Tranberg og 1 skomager Stewart Forsberg, alle Hald. Som vitterlighedsvidner underskriver Jens Kr. og Peter Vestergaard. Dette lån er tilbagebetalt 22. dec. 1949. Det fremgår af Forhandlingsbogen, at mejeribestyrer Danielsen hidtil har stået for et lån til forsamlingshuset,  afdragsfrit til 5 % rente. Lånet i Skive Sparekasse er med afdrag og 4½ % i rente.

I juni 1952 optages der et lån på 18.000 kr., igen i Skive Sparekasse. Bestyrelsen underskriver for pant i forsamlingshuset, matr. 17 d m. fl. (man kan af tinglysninger i 1930 se, at m. fl. har været matr. 17 ay, som senere, 14. nov. 1991, er sammenlagt med matr. 17 d). De underskrevne bestyrelsesmedlemmer er Dalgaard Ramsdahl, Kristian Kirkegaard, Kristian Nielsen, Arne Petersen, Frederik Pedersen. Som selvskyldnerkautionister underskriver Dalgaard Ramsdahl, Arne Pedersen, Kristian Nielsen, Frederik Pedersen, Kristian Kirkegaard, Jens Hovgaard, Th. Jeppesen, Magnus Nielsen, Mads Chr. Pedersen, Mathias Thomsen, G. Baunsgaard. Alle Hald, heraf 2 gårdejere, 1 maler, 1 smed, 1 uddeler, 1 brøndborer, 1 muremester, 1 barber, 1 tømrermester, 2 ulæselige m.h.t. stilling. 

I 1928-29 drøftedes det at restaurere forsamlingshuset eller bygge et nyt. Man kom så langt, at der var sat navn på arkitekten, Gaardboe fra Skals.

Planerne blev formentlig droppet under indtryk af den økonomiske verdenskrises start i 1929.

På en ekstraordinær generalforsamling 20. marts 1935 besluttedes det, at der skulle ske ”Tilbygning af en Sal … og Restaurering af det gamle.” Dette besluttedes gennemført ”saafremt der kan tegnes en Aktiekapital paa mindst 2000 Kr.” 

På generalforsamlingen 03. april 1935 kunne det meddeles, at aktietegningen var på 2485 Kr., og at der skulle være licitation ”mellem 4 Haandværksmestre.” På bestyrelsesmødet 08. april 1935 valgte man murerarbejde, udført af Mads Chr. Pedersen fra bestyrelsen for kr. 2975, snedker-, tømrerarbejde, udført af Magnus Nielsen for kr. 5080. Det er ikke usandsynligt, at restaurering og tilbygning er sket samtidig med en lignende aktion o. Hejlskov Forsamlingshus

13. september 1940 nyvalgtes til bestyrelsen brødrene Marinus og Magnus Pedersen, "Hald Kro". Hald Kro er jo for længst ophørt med at fungere som kro på dette tidspunkt. Vi kan heraf slutte, at navnet har hængt ved langt tid efter funktionens ophør.

På et bestyrelsesmøde 05. sept. 1939 udsatte man høstfesten ”paa grund af de urolige Tider.” 2. verdenskrig var da startet med Tysklands invasion af Polen 01. september og UK’s krigserklæring 03. sept. 1939.

Udleje af forsamlingshuset.

På generalforsamling 08. april 1919 med efterfølgende bestyrelsesmøde besluttedes forhøjelse af forsamlingshuslejen ”naar den benyttes til Dans til 15 Kr. samt forhøje Lejen for Gymnastik for Skolebørnene med 50 % og ligeledes blev Lejen af Afholdsforeningen forhøjet til 40 Kr. For Kommunens vedkommende er det 75 kr. Aarlig.”

23. sept. 1924 best.møde. Fælleslæsning skal betale 20 kr. for lys, kirken kan benytte huset gratis til basar.

12. okt. 1935 bestemmes det m.h.t. udleje, at forbrug under udleje skal betales, for bryllup og sølvbryllup betales kr. 35, i 2 dage kr. 50, for baller kr. 35, Store Sal kr. 20, Lille Sal kr. 8, Lille Sal + køkken kr. 12, ikke-aktionærer + 25 %.

Generalforsamling 17. sept. 1938 besluttes det at opsætte ribber i salen til gymnastik, sognerådet søges om tilskud. Nedsætte lejen for kristelig Lytterforening Store Sal + køkken til kr. 15 + forbrug.

Der synes at være en svag favorisering af kirkelig, kristelig og oplysende aktivitet. Derimod tages der ved, når kommunen skal betale.

 

 
 

Bøstrup Forsamlingshus

Der findes en Forhandlingsprotokol for Bøstrup Forsamlingshus, hvor første møde er 20. decmber 1909. Protokollen slutter med generalforsamling 18.02.1972.
De originale vedtægter er dateret 14. februar 1910, hvor de er vedtaget på generalfirsamlingen. Vedtægterne er i otte paragraffer: § 1 Formål er forsamling og oplysning, § 2 fordeling af indtægter og udgifter i forhold til den foretagne aktietegning, § 3 bestyrelse af interessenter, 3 medl. 3 år ad gangen, 1 udskiftes hvert år, de 2 første år ved lodtrækning, en revisor, der vælges for 2 år, § 4 bestyrelsens sammensætning, en formand, en kasserer, en suppleant, som skal sørge for, at der afholdes oplysende foredrag, § 5 ordinær generalforsamling hvert år i januar, hvor bestyrelsen vælges, der aflægges revideret regnskab og evt. forslag til husets drift, § 6 alle interessenter er pligtige til at modtage valg til bestyrelsen efter 3 års bestyrelsesfri, genvalg kan forekomme, § 7 husets midler skal "anbringes i en solid bank eller sparekasse", § 8 regnskabsåret er kalenderåret, terminer er 11. juni og 11. dec., hvor samtlige indbetalinger skal have fundet sted, ekstra generalforsamling kan afholdes, hvis 1/3 af interessenterne kræver det med angivelse af dagsorden, § 9 generalforsamlingen er øverste myndighed, regnskabet skal 8 dage før ligge til eftersyn hos kassereren. Underskrevet af Jens Sørensen, Jakob Ole Nielsen, Johan Holm, Kristen Nielsen, Jens Kølsen.
Interessenterne, anført i 1910.
Der var 104 aktier af 25 kr. De var (ulige) fordelt på 27 interessenter: 1 med 10, 1 med 8, 1 med 7, 2 med 6, 4 med 5, 6 med 4, 2 med 3, 7 med 2, 3 med 1. Der er desuden anført 4 interessenter uden aktieandele. Interessenterne efter aktieandele, flest først: Peder Lånum, Johan Chr. Frederiksen, Jens Kølsen, jakob Ole Nielsen, Jens Martin Jensen, Frederik Frederiksen, Særen Kristian Jensen, Kristen Nielsen, Niels Nielsen, Thomas Thomsen, Johan Holm, Jens Sørensen Resen, Søren Kristiansen, Hans Kjær, Hans Jensen, Jens Kr. Offersen, Peder S. Klemmensen, Johan Kjølhede, Jens Kristian Nielsen Vrou, Johan Vrou, Niels Peter Å. Kragh, Søren Jensen Skov, Jens Skov, Jakob Thomsen, Kristen Visti Kristensen, Kristen Lajgård, Mathias Jensen, Peter Å. Jensen, Sigurd Kjærgård, Gunder Johansen, Viggo Jensen.
 
På et møde 20. dec. 1909 blev det i udvalget drøftet, at "en del Interessenter havde nægtet at underskrive en Oblkigation". Der skulle have været tegnet 3200 kr. Som det fremgår blev der kun tegnet 104 aktier af 25 kr., d.v.s. 2100 kr. På et møde 17. jan. 1910 fremgår det, at man har fået tilbud om lån til 5% fra Jens Skov Højslev "indtil juni Termin". Herefter ville man søge "et Laan paa veksel i Viborg ny Bank."
På den første generalforsamling 14. febr. 1910 hedder det i referatet, at fra "det gamle Forsamlingshus i Lund indkom fra dettes aktionærer i Bøstrup 109 kr .og tillige var der nogle Restancer fra samme, som ligeledes skulle indgaa til Forsamlingshuset, ialt 20 kr."
Det gamle forsamlingshus i Lund
Vi ser her en illustration af den knebne økonomi. Men også at sognets ældre forsamlingshus har ligget i Lund, ikke i Hejlskov. Dette første, beskedne forsamlingshus "lå på venstre hjørne af grusvejen, der fører ned til gården Kudahl i Lund."* Her blev egnens første forsamlingshus opført i 1887, altså i provisorietiden, hvor kampen mod Estrups godsejerstyre var en - om ikke den væsentligste - baggrund. Forbilledet har nok været Ørum Forsamlingshus fra 1883, der igen er tydeligt inspireret af Det ottekantede Forsamlingshus i Galtung på Mors. Forsamlingshuset i Lund blev desuden brugt som poge-, d.v.s. forskole, indtil den senere forskole i Lund blev opført i 1900. Det gamle forsamlingshus, forskolen fra 1887 eksisterer ikke mere. Det gør derimod forskolen fra 1900, der fungerer som privatbolig.   
Lejetakster for forsamlingshuset blev på generalforsamlingen febr. 1910 fastsat til 5 kr. for sammenkomster, 12 kr. for bryllupper o.l. excl. rengøring. For anden benyttelse blev det overladt bestyrellsen at fastsætte takster "dog saaledes at der ingen udgifter bliver for Huset."
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Bodil Hansen, Ørslevkloster Idrætsforening - og et 100 års jubilæum, s. 8-9
 
 
 
   

Stednavneregister

Fjends herred er en del af den gamle administrative inddeling Sallingsyssel. I Sallingsyssel omfattedes Hindborg, Nørre, Harre, Rødding og Fjends herreder samt øen Mors. G. Schütte har foreslået, at navnet skulle komme fra stammenavnet Sabalingjer. Navnet på denne i så fald jyske stamme finder man hos den græske geograf, matematiker m.v. Ptolemaios (ca. 100-170 e. Kr.). Ptolemaios kan i realiteten også have haft en tysk lokalitet i tankerne. Alt i alt er navnets betydning usikker.

Fjends omtales første gang i en skriftlig kilde i Valdemars Jordebog 1231, Fyallandshæreth. Hvis navnet endegyldigt kan bestemmes som Fjalland, kan betydningen enten være et bræt, et stykke træ eller en udmark, en større, udyrket strækning. Som herred er Fjends under alle omstændigheder det største i Sallingsyssel, senere også i Hald Len. Fjends herred opdeles i en række sogne. Her medtages kun sognene i Nordfjends. Dog også lige en kort note omkring Skive, som har lagt navn til den kommune, som Nordfjends er en del af.

Skive by. Man kan med nogen sikkerhed antage, at bynavnet Skive er afledt af Skiuegarthæ, Skivegård, det oprindelige navn for borgen. Skive betyder planke, en skive træ. Man regner med, at Skivegård har den oprindelige betydning, en gård omkranset af planker, skiver af træ. Men det helt centrale er, at Skive navnemæssigt nok er vokset ud af Skivegård, det senere Skivehus.

Højslev sogn. Navnet Højslev forekommer først i Valdemars jordebog, og skulle stamme fra mandsnavnet Høkær eller Høgher sammen med endelsen lev. Bådsgård mellem Hald og Lundø kunne være en sammenstilling af et mandenavn, evt. det gammeldanske navn borth, der betyder rand, kant. Navnet Bruddal menes at stamme fra sagn om brude, brudefærd, gamle veje, som førte til kirkerne. Bruddal skulle således oprindeligt have ligget langs de gamle veje, som fører til Højslev Kirke, mellem Hald og Højslev Kirkeby. Både Bådsgård og Bruddal er navne, der ses fra 1400-talle, Bruddal tidligst 1492, Bådsgård fra 1468. Degnsgårde kan identificeres som navn i 1600-tallet, og navnet tydes som degn og gård, altså en degns gård. Halskov skulle komme fra dialekt for det oldnordiske hallr, skråning, hældning. Det kan også have betydningen halv, d.v.s. halv skov. Skovgård, Skovmølle og Skovhuse ligger her, og skulle have navn efter skoven. Majgårde kunne komme af made, som på jysk betyder eng langs et åløb. Ramsdal er et naturnavn, kommer af rams, en slags vilde løg. Sejstrup skulle komme af mandsnavnet Sigharr med efterleddet for torp, der er gammeldansk for gård, udflytterby. Stårup skulle komme af det gammeldanske stath, sted, hjem, bolig. Svensrup skulle komme af mandsnavnet Swen og torp. Vinkel og Vinkelplet kommer fra et gammelt landsbynavn, hvor plet betyder at ligge ved eng-, mosestrækning. Østerris, retningsbestemmelsen øst og ris. D.v.s. lidt kratskov øst for f. eks. Halskov.

Dommerby sogn. Dommerby skulle som navn kunne forklares ud fra navnet dung, der betyder kær, dynd, furgtigt sted. Tastum Sø hed tidligere Dommerby Sø.

Lundø sogn. Lundø nævnes første gang i Valdemars jordebog 1231. Navnet dækker de flade engstrækninger mellem Højslev og Ørslevkloster, og kunne stamme fra det gammeldanske loghn, der betyder vindstilhed, d.v.s. beliggenhed i bugten, der er beskyttet mod storm og uvejr. Navnet lund har så efterhånden erstattet det oprindelige loghn.

Ørslevkloster sogn. Navnet Ørslev er set første gang i Ribe Oldemor 1268 / 1275. Man kunne forledes til at tro, at navnet kunne være en verdenshjørnebetegnelse. Men endelsen lev forekommer kun i forbindelse med mandsnavne. Et forslag har været navnet Øthar fra Saxo. Altså et mandenavn (udraderet i de tidligste optegnelser) sammen med kloster. Bøstrup indeholder det gammeldanske mandenavn Bøsi sammen med torp / trup. Hald kommer af det gammeldanske hall, der betyder skråning (som i Halskov). Hald Holte kunne så være den mindre frugtbare del af Hald. Hejlskov kan være en sammentrækning af enten fuglenavnet hejre eller af hagila, have, indhegning og skov. Ladegård / Lærkenborg har været ladegård til Ørslev Kloster, senere blev det gården, som Jakob Lerche i 1768 lod opføre. Lund er gammeldansk og betyder lille skov. Ordet indgår hyppigt sammen med andre navne. Virksund er et naturnavn, Virk sunds gamle færgepynt.

Ørum sogn: Ørum kommer vel af det gammeldanske ord ør, der betyder grus. Sønder- og Nørre-Ørum. Strandet kommer af strand og det gammeldanske with, der betyder skov. Altså ved skov og strand (Hjarbæk Fjord). Dront Mølle skulle komme af dronte, gå langsomt, vist nok en betegnelse for en bæk, der løber på stedet. 

Som udgangspunkt er her benyttet den efterhånden noget bedagede - men stadig godt og solidt informerende - Danmarks Stednavne 9, Viborg Amts Stednavne, 1948. Dette værk er redigeret af kompetente historikere og navneforskere, også med lokal tilknytning. F. eks. Gudmund Schütte (Eskjær) og Svend Bregendahl Aakjær, hvis viden og ind imellem ganske betydelige forskningsresultater er afspejlet i værket. Der er udførlige historiske belæg for stort set alle anførte stednavneforekomster - de er dog undladt refereret her.

Der findes flere håndbøger, hvor man dog ikke kan finde detaljer, f. eks. Håndbog i danske stednavne, Aage Houken, 1956 / 1976


 

Efterled, endelser:

balle, det gammeldanske balgh i betydningen forhøjninger i terrænnet. 

bjerg, almindeligt ord for bakke.

borg, bjerg, bakke eller befæstet slot.

by, enkeltgårde, landsby, de sallingske og tilstødnde fra Fjends  er karakteriseret ved betydeligt mere hartkorn end senere. yngre landsbyer. 

holte: tør, ufrugtbar stengrund, lille skov.

ing, bebyggelsesnavne, evt. i kombination med personnavne.

um, bebyggelsesnavne, navne på større landsbyer.

lev, efterladenskab, arv.

ris: kratskov, ris.

sted, kan måske betegnes som bosted, skulle være opstået før vikingetiden i folkevandringstiden, d.v.s. før 800.

ved, skov.

torp, gammeldansk for gård, udflytterby. 

øre, ør, sandet strandbred. 

   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening