Historiemenu  

   

Kong Valdemars Jordebog  er et håndskrift, bl.a. med oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter ca. 1230-40 og i det hele taget den vigtigste kilde til kongemagtens indtægter i 11-1200-tallet.

Håndskriftet formodes at være blevet til i Sorø Kloster. Det består af 153 pergamentblade, og befinder sig nu på Rigsarkivet i København. Det er på latin og omkring år 1300 skrevet af efter et forlæg. Navnet Kong Valdemars Jordebog stammer fra 1744-45 og dækker over en hel del andet end indtægtsfortegnelser, fx en evighedskalender, krøniken Valdemarsårbogen, lister over paver og danske konger, forskellige teologiske arbejder, et testamente i uddrag og en beskrivelse af en rejserute til Estland.

Håndskriftets afsnit vedrørende de kongelige finanser fordeler sig på adskillige lister. Den vigtigste er hovedstykket, dateret til 1231. Her gives der herred for herred oplysninger om kongelig jordejendom, og hvad herrederne skyldte kongen i underhold, angivet i nætters tjeneste eller Mark sølv. For visse byers vedkommende noteres afgifter fra told og møntslagning.

Til hovedstykket knytter sig indkomstlisten, en summarisk sammenregning af indtægter fra ca. 1240.

I kongelevslisten registreres en vigtig del af kongemagtens jordegods (se kongelev). Her kan for Skivehus Len henvises til et studie af Henrik Larsen om ejendomsforholdene i Salling i 1524. I det hele taget er registreringen i jordebogen af kongelevet Skive interessant. Man vidste ikke så meget om, i hvilket forhold kongelevet stod til Kronen, ud over at det var kronens institutionelle ejendom i modsætning til patrimonium, kongens private ejendom.

I modsætning til Skivehus og Hald Len lå større dele af Viborgs nærmeste opland fra gammel tid, d.v.s. siden Svend Estridsen - videreført af Valdemar Atterdag og Margrethe - under domkapitlet, i starten St. Maria Kloster, i Viborg. Kongelevet er her overdraget til Viborg bispen.

Påfaldende er også Sallingsyssels sammensætning til også at indeholde Mors, der geografisk og sprogligt snarere kunne synes at høre til Tysyssel, som på den måde også ville blive mere afrundet. Dernæst af Salling, hvor kongelevet Skive danner det næsten uundgåelige bindeled med syslets tredje bestanddel, Fjends Herred, som til gengæld efter den geografiske beliggenhed og tilhør til Hald Len snarere synes at burde orienteres mod Viborg.

To lister fra ca. 1241, købstadslisten og plovlisten, har skullet tjene til opkrævning af plovskat på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

En øliste nævner næsten alle danske småøer og de dyr, der kunne jages her, mens indtægter fra dele af riget, nemlig Halland, Lolland, Falster, Femern og Estland, detaljeret er optegnet for sig; det samme gælder det kongelige følges fortæring på to nætter.

Endelig indeholder Kong Valdemars Jordebog den gådefulde broderliste, der omhandler grupper på hver tre stormænd fordelt over landet. Måske er der her tale om en art broderskab knyttet til hirden. Se Gyldendals åbne encyclopædi.

Det vil for de fleste være umuligt at læse originalens latinske tekst. Der er de sidste 100 til 150 år udgivet indgående og kompetente studier i og omkring jordebogen, som man i stedet kan benytte:

  1. Kr. Erslev, dansk histories 'grand old man', kildekritikkens fader i Danmark,
  2. J. Steenstrup, fra hvem der her bringes overordentlig omfattende studie, desværre Google-scannet, d.v.s. med adskillige misforståelser i teksten, Kong Valdemars Jordebog 1
  3. et nyere studie af E. Ulsig og A. K. Sørensen, Aarhus Universitet om Plovtalsliste og Møntskat. Som ganske vist kun tager et mere snævert aspekt, men som nok vil være det mest tilgængelige af de her nævnte.

Indholdsoversigt, resten af jordebogen vælges i top-menuen.

   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening