Historiemenu  

   

Limfjordslandets historie  

   

 Resultater fra analyse, foretaget af Realdania. Værdien af bygningsarven – marts 2015:

  • 30% højere salgspriser for bevaringsværdige enfamiliehuse
  • 13% højere priser for boliger i områder med over 15% bevaringsværdige bygninger
  • 2/3 af turisterne i Ribe kommer p.gr.a. bygningsarven
  • 92 mia kr. ekstra omsætning årligt for erhvervslivet i Ribe p.gr.a. bygningsarven
  • 136 flere ansatte i Ribe p.gr.a. bygningsarven § Bygningsarv kulturarv generelt

I denne oversigt over fredede og bevaringsværdige bygninger i Skive Kommune, især Skive by, er der først en præsentation af lovgivningen o. kulturhistoriske bygninger.
Herefter præsenteres fredede og bevaringsværdige bygninger i Skive Kommune, indledt med en helt fortræffelig præsentation, som journalist Bodil Emtkjær gav 01. og 02. august 2014 i Skive Folkeblad. Der er i artiklerne opdelt i nedrevne og bevarede bygninger. Det har selvfølgelig ikke været muligt i sådan en præsentation at tage alt med. Men man kan roligt gå ud fra, at Bodil Emtkjær som livslang kender af Skive har foretaget en kvalificeret udvælgelse. Bodil Emtkjær og fotograferne på Skive Folkeblad har venligst givet tilladelse til at formidle stoffet her på hjemmesiden.

Kulturmiljøet og lokalhistorien, lovgivning og planlægning

Danmark fik en slags start på begrebet kulturmiljø med en kronik af daværende miljøminister Svend Auken i Politiken i 1994. Helheden omkring bygninger, deres placering i landskabet, inkl. forurening, dyre- og planteliv blev introduceret. I 2000 introduceredes kulturarv som politisk begreb, Kulturarvstyrelsen under Kulturministeriet overtog bygningsfredning og -bevaring fra Miljøministeriet. Senere i 2012 med navneskifte til Kulturstyrelsen. Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne et større ansvar for sikringen af den faste / fysiske kulturarv, dvs. især bygninger. Dette ansvar praktiseres forskelligt fra kommune til kommune, med Skive Kommune i den ende, hvor bygningsbevaring ikke er ret højt prioriteret. Slogans som ”kulturarven som ressource” og ”kommune kend din kulturarv” har været landsdækkende, men i dagens Skive Kommune uden genhør på trods af at der her er en ressource i lokalsamfundenes konkurrence om at sikre sig befolkning og bosættelse.

Museumslovens kap. 8 omhandler lokalt samarbejde omkring arkæologiske udgravninger ved nedrivninger. I nogle kommuner, ikke mindst Skive, kan behovet for at udnytte Indsatspuljen / Nedrivningspuljen måske ind imellem være lige så påtrængende som behovet for bevaring, især når det drejer sig om forfaldne beboelseshuse. Her vil det være relevant at de lokale museer inddrages i bevaringsproblematikken. I dag er det alene kommunerne, der fastlægger rammerne for samarbejdet med den museale, faglige ekspertise. Spørgsmålet er, om der ikke burde sikres parterne lige vilkår, hvis kulturarven skal forblive en ressource i fremtidens bevaringsarbejde.

Lovgivningen

Bygningsfredning eller -bevaring besluttes ud fra primært arkitektoniske og / eller kulturhistoriske hensyn, og er lovgivningsmæssigt bestemt i Bygningsfredningsloven.
Fredede bygninger sorterer under Kulturstyrelsen, bevaringsværdige bygninger er et kommunalt ansvar.
Fredede bygningers forhold afgøres i et samspil mellem lovgivningen og faglige hensyn.
De bevaringsværdige bygninger er inden for bygningsfredningslovens rammer underlagt stort set rent lokalpolitiske afgørelser. En bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt, eller hvis kulturministeren har besluttet, at den er bevaringsværdig.
En bys kulturhistoriske og arkitektoniske profil er således underlagt værdier, som næppe har været et lokalt valgkampstema. Men til gengæld er den overordnede omsorg for bevaringsværdige bygninger pålagt befolkningens repræsentanter, politikerne. I Skive varetages det politiske ansvar direkte af Udvalget for Teknik & Miljø, TMU.
Iflg Bygningsfredningslovens § 17 og 18, må " ... en bevaringsværdig bygning ...ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort, og kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om den efter planlovens § 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen." Beslutning om anvendelse af et § 14 forbud tages efter en offentlig høring, hvor de interesserede parter kan gøre indsigelse. Et forbud i henhold til Planlovens § 14 udskyder i forbindelse med en bevarende lokalplan nedrivningen i 1 år.
Iflg. Planlovens § 49 stk. 1 kan sådan et forbud i princippet medføre pligt til et kommunalt køb af bygningen. Dog iflg. § 49 stk. 2 kun såfremt, "... der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud."
Der er højesteretsdom for, at den kommunale købspligt kun sjældent kan tages i brug.
Der vil kunne forekomme flere typer af interessemodsætninger omkring en bevaringsværdig bygning. Den almindeligste vil være, at ejeren kan se en økonomisk fordel i at få nedrevet en bevaringsværdig bygning, enten fordi vedligeholdelsen er blevet forsømt, og det bedre kan betale sig at bygge ny. Eller fordi ejeren bare kan få størst fortjeneste ved at nedrive den bevaringsværdige bygning til fordel for alternativt byggeri, således som det forholdt sig med Skovshoved Hotel, som blot ønskedes ombygget til ejerlejligheder. Gentofte Kommune nedlagde et § 14 forbud for at forhindre, at den bevaringsværdige bygning skulle ændre karakter. Ejeren havde købt hotellet netop m.h.p. at kunne udstykke i ejerlejligheder, hvilket estimeret ville kunne have indbragt ham en fortjeneste på o. 20 mio. kr. Højesteret frikendte kommunen for erstatningspligt i henhold til Planlovens § 49 stk. 1 med henvisning til samme paragrafs stk. 2, og med henvisning til, at kommunen kun kunne blive erstatningspligtig, såfremt § 14 forbuddet forhindrede indtjening som ved den hidtidige hoteldrift.
Sammenfattende er kommunens brug af § 14 beregnet på at varetage offentlighedens interesser, hvor disse strider mod privatøkonomiske interesser omkring bevaringsværdige bygninger. Og det er i alt væsentligt økonomisk risikofrit for kommunen at nedlægge § 14 forbuddet. Tilbage står problemet, hvis ejeren lader den bevaringsværdige bygning forfalde.
Iflg. Kulturstyrelsen er der i dag ca. 9000 fredede og ca. 350.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark. Ejerne kan være private eller det offentlige.

Fredede bygninger

Bygningsfredningsloven af 12. marts 1918: Der sondres her mellem klasse A- og klasse B-fredning.
Ejere af B-fredede bygninger skulle anmelde ændringer, men kunne gennemføre dem, uanset om myndighederne skulle være imod. I realiteten var B-fredede bygninger kun beskyttet mod udvendige ændringer. Se note.
Bygningsfredningsloven af 01. juli 1966: B-fredede bygninger fik samme beskyttelse som A-fredede.
Bygningsfredningsloven 01. jan. 1980: Skellet mellem A- og B-fredning ophævedes helt, A-fredningsbetingelser kom nu til at gælde alle fredede bygninger,
Ændringer i 1997, 1998, 2001, 2007 mest o. overgang fra Miljø- til Kulturministeriet (Kulturarvsstyrelsen, nu Kulturstyrelsen).
 
Kulturstyrelsens hjemmeside hedder det om de nuværende regler: "... som ejer er man ... forvalter af kulturarv. Målet med at frede en bygning er jo at bevare og sikre mest muligt af bygningens værdier for eftertiden.
Derfor har ejeren pligt til at holde sin bygning i forsvarlig stand. Og ejeren skal have tilladelse fra Kulturstyrelsen, hvis den fredede bygning skal ændres – både indvendigt og udvendigt."

Bevaringsværdige bygninger

For bevaringsværdige bygninger gælder der et kommunalt ansvar. Herom hedder det på Kulturstyrelsens hjemmeside: "Kommunerne kan efter bygningsfredningsloven udpege bygninger som bevaringsværdige i forbindelse med deres kommuneplan eller i en lokalplan. Kulturstyrelsen kan også udpege bevaringsværdige bygninger. Det er altid kommunerne, der har ansvar for de bevaringsværdige bygninger, også selv om de er udpeget af Kulturstyrelsen."

Som det vil være fremgået, så kan kommunen uden risiko for økonomisk involvering nedlægge § 14 forbud mod nedrivning af bevaringsværdige bygninger, som man ikke ønsker nedrevet. Da ejerne af disse bygninger som hovedregel er private borgere, vil der stadig være risiko for bygningsmæssigt forfald, selv om der nedlægges et § 14 forbud mod nedrivning.
En simpel og formentlig helt realistisk løsning her vil være etablering af en "Fond for bevaringsværdige bygninger i Skive Kommune". Efter en lov om fonde og visse foreninger, fornyet i 2014 vil sådan en fond for etableringsanerkendelse skulle kunne rejse en fondskapital på mindst 1 mio. kr. Fondskapitalen vil skulle tilvejebringes ved støtte fra lokale virksomheder, banker og private, som ønsker at benytte en del af deres formue på formålet.

Skive Kommunes kulturhistoriske bygninger

Bodil Emtkjær om Bevaringsværdige bygninger, nedrevne og bevarede bygninger i Skive by, i Skive Folkeblad 01. og 02. august 2014

For bevaringsværdige bygninger i Skive Kommune er der en adresseliste med SAVE-værdier, som er delvis fejlbehæftet, men dog brugbar til at etablere et overblik. Se fordelingen af Skive bys bevaringsværdige.bygninger.

Det fremgår af listen, at der i Skive Kommune i alt er 505 bevaringsværdige bygninger, fraregnet fredede men incl. kirker.
SAVE klassificeringen går fra den højeste, SAVE 1 til SAVE 9. I adresselisten for Skive Kommune er kun højeste klassificering, SAVE 1 - 4 medtaget.
Heraf er der i 7800 Skive 330, De fordeler sig på 8 SAVE 1, 20 SAVE 2, 100 SAVE 3, 202 SAVE 4.
SAVE 1-3 er her udtaget som den allerøverste klassificerng af bevaringsværdige bygninger, hvis man skulle inddele for at anføre, at her bør der kun i alleryderste nødsfald tillades nedrivninger. De er her nøje anført i deres respektive klassifikationer. I alt er der i Skive by i øjeblikket 128 bevaringsværdige bygninger i øverste klassifikationsgruppe 1-3.
I Skive Kommune er der givet tilladelse til nedrivning af bygninger, der begge er klassificeret bevaringsværdige i den her anførte allerøverste klasse. Disse bygninger vil beholde deres placering i herværende fortegnelse, men tilføjet nedrivningsår og det tekniske udvalg, der har givet tilladelse til nedrivningen. Hvis der som noget nyt gives en begrundelse for nedrivningen ud over accept af ejerens ønske, vil begrundelsen fremgå.
 
Bevaringsværdige bygninger i øverste SAVE klassificering, som er ansøgt nedrevet:
2014: 1) Missionshuset Garizim, Christiansgade 6, er bevilget nedrevet, 2) Skives første folkeskole, Østergade 6A, ønskes af ejeren nedrevet, indsigelsesfrist 10.07.2014. Her har Teknik- & Miljøudvalget i nov. 2014 nedlagt et § 14 forbud mod nedrivning.

Herunder en liste over fredede bygninger i Skive Kommune - uden kirker, bygger på Kulturstyrelsens fredningsliste.

       
Link til kulturarv.dk
Astrup Hovedgård
Hovedbygning, pavillon
1773
Astrup Allé 1, 7870 Roslev
Astrup Hovedgård
Småhus (vestre)
1800
Astrup Allé 1, 7870 Roslev
Astrup Hovedgård
Småhus (østre)
1800
Astrup Allé 1, 7870 Roslev
Eskjær
 
1329
Eskjærvej 21, 7870 Roslev
Jenle
 
1906
Jenlevej 6, 7870 Roslev
Jenle
 
1906
Jenlevej 6, 7870 Roslev
Jenle
 
1922
Jenlevej 6, 7870 Roslev
Jenle
 
1920
Jenlevej 6, 7870 Roslev
Jungetgård
 
1548
Jungetgårdvej 26, 7870 Roslev
Krabbesholm
 
1554
Krabbesholm Alle 15, 7800 Skive
Krabbesholm
 
1750
Krabbesholm Alle 15, 7800 Skive
Krabbesholm
 
1750
Krabbesholm Alle 15, 7800 Skive
Krabbesholm
 
1850
Krabbesholm Alle 15, 7800 Skive
Kås
 
1634
Kåsvej 44, 7860 Spøttrup
Langesgaard
 
1871
Langesgårdvej 3, 7870 Roslev
Langesgaard
 
1871
Langesgårdvej 3, 7870 Roslev
Langesgaard
 
1871
Langesgårdvej 3, 7870 Roslev
Langesgaard
 
1934
Langesgårdvej 3, 7870 Roslev
Ny Spøttrupgård
Stuehus
1870
Heden 19, 7860 Spøttrup
Ny Spøttrupgård
Stald
1870
Heden 19, 7860 Spøttrup
Ny Spøttrupgård
Lade
1890
Heden 19, 7860 Spøttrup
Salling Østergård
 
1516
Østergårdsvej 1, 7870 Roslev
Spøttrup
 
1400
Borgen 6E, 7860 Spøttrup
Strandet
 
1798
Strandetvej 49, 7840 Højslev
Stårupgård
 
1554
Stårupgårdvej 10, 7840 Højslev
Ørslev Kloster
 
1350
Hejlskovvej 15, 7840 Højslev

 

 

Gl. Skivehus var B-fredet efter den gamle fredningslov indtil 1966, hvor B-fredede bygninger ligestilledes med A-fredede bygninger. Den hvide tilbygning til Gl. Skivehus er iflg. byarkivar Niels Mortensen projekteret i 1964, bygget i 1965 og stod færdig i 1966. Altså før de nye fredningsbestemmelser.
   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening