Udskriv

SKIVE KULTURHISTORISKE MUSEUMSFORENING

 Museumsforening for Skive, Skiveegnen: Bannerets prospekter er et udsnit af egnens fineste, historiske seværdigheder: Krabbesholm, Skivehus restaureret, Ørslev Kloster, Spøttrup Borg 
Skive Museum - en udviklingshistorie 
Skive Museum 1944, opført og indviet 10. juli 1942 Skive Museum 1945, indgangspartiet modsat Ågade.
Skive Museum 1976, indkørsel fra Havnevej Skive Museum 1985, indkørsel fra Havnevej
Skive Museum 1992, indgangspartiet modsat Ågade Skive Museum 2005, indkørsel fra Havnevej
Skive Museum 2018, indgangspartiet modsat Ågade, efter renovering 2016-17 Skive Museum set fra Ågade
Museumsbygningen til de museale samlinger fik en lang og indimellem noget trang vej, som måtte betrædes under skiftende vilkår.

Skive Museum får sin museumsbeholdning

Overvejelserne omkring etablering af et museum i Skive kan konstateres at have deres udspring i ”Samfundet” fra etableringen i 1908.
Det fremgår af forskellige arkivalier i Skive Byarkiv, at "9. Marts 1910 (er) Museets Fødselsdag; thi paa denne Dag blev de første 11 Numre skænket af Fru Lærer Petersen, Porshøj Skive." Dette anføres i Skivebogen 1933 af formanden Niels P. Bjerregaard  i anledning af Samfundets 25 års jubilæum. Han har en gennemgang af, hvorledes forskellige bidrag til en museumssamling startede i 1910 med "Fru Lærer Petersens 11 Numre". Yderligere anføres det, at museumssamlingen i løbet af 1910 kom op på "588 Numre", og at beholdningen af museumsgenstande i 1933 var på "ca. 3000 Numre".
Der kom flere private bidrag til museets samling, "for den allervæsentligste Dels Vedkommende skænket museet som Gaver af forskellige lokale bidragydere. I 1931 forærede Grønlandsforskeren, dr. Lauge Koch, en stor Grønlandssamling til det lokale museum, og det satte fart i planerne om at få bygget et lokalt museum, en egentlig museumsbygning. 
I 1935 vedtog Skive Byråd at stille en grund i Anlægget til rådighed for museet.
I 1936 fik man det første maleri, og i 1937 erhvervede museet 213 tegninger og skitser af ”Skivemaleren” Chr. Dalsgaard. Der var begyndelsen til den kunsthistoriske afdeling af museet.
Desuden kan det bemærkes, at navnet iflg. optegnelser i Byarkivet har været ”Skive Museum”. Denne navngivning fremgår dog ikke direkte af  1908 vedtægterne eller af de samtidige årbøger.

Museumslokaliteter

Den nuværende, nu ombyggede museumsbygning på Havnevej, blev indviet 5. juli 1942, fremgår det af samtidige avisreportager. Men en museumsbygning til de museale samlinger havde haft en lang og indimellem noget trang vej, som måtte betrædes under skiftende vilkår.
Kort tid efter Samfundets stiftelse i 1908 fik det nedsatte museumsudvalg et par lokaler stillet til rådighed af Skive Byråd i den tidligere skole i Østergade 6A. Den forhenværende skole blev kort tid herefter solgt til en privat.  I 1910-13 fik museumsudvalget et rummeligt lokale på førstesalen i Skive Folkeblads bygning i Torvegade 7. Herefter måtte museets samling pakkes ned og anbringes på loftet på Rådhuset, hvorfra man igen ret hurtigt blev smidt ud. Herefter fik museet igen plads hos Skive Folkeblad, denne gang i en lille kvistlejlighed.
Museets svære start indtil og med 1910 er beskrevet i en artikel i 1910 Aarbogen. Det fremgår heraf, at Garantselskabet for Skive Folkeblad spillede en væsentlig rolle i dannelsen af Historisk Samfund og - især - den første, spæde realisering af museumstanken. Redaktøren på Skive Folkeblad 1905-11, J. P. Neerup var en væsentlig drivkraft og redaktør på Historisk Aarbogs to første numre, 1909 og 1910.
 
Det stod efterhånden klart, at der måtte skaffes en mere rummelig museumsbygning, enten en eksisterende eller en helt ny bygning.
 
I 1940 havde arkitekt Toft Hansens tegnestue ved arkitekt Leopold Teschl tegnet en museumsbygning i tidens funkisstil med to høje sale til henholdsvis kunst og Grønlandssamlingen, som havde gulv af grønlandsk marmor. Bygningen blev taget i brug til kunstudstillinger allerede i efteråret 1941, men selve indvielsen foregik først den 10. juli 1942
 
I Skive Byarkiv findes der en pakke med aviser og artikler, der omfatter ” Museerne i Skive. De hedder her Skive Museum/Skive Kulturhistoriske Museum Skive Kunstmuseum. Resenlund og Museumsplaner. Museum Salling.” Disse avis- og artikelsamlinger er i fortegnelsen dateret 1980-2000/2005.

Museerne organisatorisk

  1. Fra 1910 indtil fusioneringen af egnens museer 1. jan. 2008 var navnet på byens museum Skive Museum.
  2. Fusionsmuseet hed fra 2008 indtil 2012 Museum Salling.
  3. Som et led i en museums branding blev fusionsmuseets navn ændret til MUSE®UM i 2012.
  4. Fra marts 2017 tilbageførte man til de oprindelige navne før brandingen, og navnet Museum Salling blev igen taget i brug. 
Iflg. Skive Folkeblad 15.03.2016 var det en sammenslutning af alle kommunens museer i et fusionsmuseum, den gang benævnt MUSE®UM, som meddeltes lukket ca. 1 år p. gr. af ombygning af den eksisterende museumsbygning på Havnevej. Denne ombygning blev officielt erklæret afsluttet med et Åbent Hus arrangement 21. december 2017, arrangeret ved daværende formand for MUSE®UM, herefter Museum Salling, Jan Dyhrberg Andersen.
I løbet af 2016-17 afskaffede museumssammenslutningen igen navnet MUSE®UM, som siden 2012 havde erstattet navnet Museum Salling. Iflg. opslag, ultimo 2017, på Skive Kommunes opslag om kommunens museer hedder det, at ”Museum Salling er et hybrid-museum, hvilket vil sige, at museet dækker kunst, kulturhistorie/arkæologi, naturhistorie, historie samt udstillinger på tværs af disse faggrænser.
Museum Salling består af Fur Fossiler 55.000.000 år, Glyngøre Kulturstation, Krydsfelt Skive (tidligere Skive Museum og Skive Kunstmuseum), Spøttrup Middelalderborg og Skive Kommunes fem lokalhistoriske arkiver”, som er ”Fur Lokalarkiv Sallingsund Lokalarkiv Spøttrup Lokalarkiv Sundsøre Lokalarkiv Skive Byarkiv”.
Iflg. Skive Folkeblad 24.09.2017 er det efter møde i museumsbestyrelsen besluttet, at egnens museer får de gamle navne tilbage.
MUSE®UM navnet var således i funktion fra beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget i 2012 om brug af det navn, som skulle "brande" museumsvæsenet i Skive indtil afskaffelsen af dette navn. Og det skete iflg Skive Folkeblad 16.03.2017, hvor men vendte tilbage til navnet Museum Salling.
Det betyder, at museumsbygningen på Havnevej, der tidligere, siden brandingen i 2011 har heddet Krydsfelt Skive, nu igen kommer til at hedde Skive Museum.
Museumsfusionen hedder således nu Museum Salling. Fur Museum, Spøttrup Borg, Glyngøre Kulturstation, som alle navnemæssigt er tilbageført til navnene før 2011. Dermed er museumssammenslutningens omstridte navneændringer tilbageført til tiden før ændringerne i 2011-12. 
Der har i forløbet med Museum Salling og fusioneringen af de kultur- og kunsthistoriske samt geologiske, naturhistoriske museer været en mellemproportional, hvor der var kræfter, der ønskede alle museer samt de lokale musikinstitutioner udflyttet til Skive Hallerne eller, som de 25. november 2003 blev døbt, Kulturcenter Limfjord, KCL
Denne vist nok politisk ønskværdige udflytning lykkedes kun mht. biografen. De øvrige kulturinstitutioner takkede nej. Museum Salling blev i 2007 iflg. opslag i Skive Byarkiv til fusionsmuseet Museum Salling. Denne fusionering, der blev berammet til at træde i kraft fra 01. januar 2008 betød, at Skive Museum ændrede navn til Museum Salling iflg. Skive Folkeblad 18. januar 2007.
 
Det er interessant at iagttage, at den stiftende forenings korte betegnelse i de oprindelige vedtægter er "Samfundet".
Og således er Skive Museum givetvis på den lange bane et umiddelbart resultat af foreningens stiftelse i 1908-09.
 
Skive Museum. En egentlig museumsbygning kom først til betydeligt senere end starten på Skive Museum i 1910. Den nuværende, nu ombyggede museumsbygning på Havnevej, blev indviet 5. juli 1942. Den gang med det nu genfundne Christine Swanes relief, skænket af Ny Carlsbergfondet ved indvielsen i 1942. 
Ved foreningen 25 års jubilæum omtaler formanden i Skivebogen 1933, s. 166-171 både museumsudvalgets og redaktionens resultater. Herunder omtales også personer og deres aktiviteter i bestyrelsen i løbet af de første 25 år. 
 
 
Prospekterne for SKM: