• Luther i kulturhistorisk belysning

Foredrag i Skive Kulturhistoriske Museumsforening, tirsdag 15. marts, kl. 19-21, Brårupgade 18, 7800 Skive.

Torben From, tidl. gymnasielærer,
dansk – kristendom – oldtid - idehistorie,
21 44 51 44, Ahornvænget 34, 7800 Skive.
 
 
Luther er på godt og ondt en af de helt store epokeskabende aktører på historiens scene. Oprørsk og myndig, stejl og dristig igangsætter han processer, der dels fører til en omfattende kirkelig reformation, dels bliver skelsættende for overgangen fra middelalder til nyere tid: En katolsk enhedskultur afløses af blodig europæisk splid, et statisk samfund af en ny dynamik. Frigørelse eller opløsning? Evangelisk frihed eller ny ortodoksi? Under alle omstændigheder har Luther afgørende præget ikke alene vores danske Folkekirke, men også det Europa vi kender i dag. Første del af foredraget vil fokusere på stridsmanden Luther, set på baggrund af sin tid, i konflikt med den katolske kirke, repræsenteret ved paven, og i konflikt med renæssancehumanismen, repræsenteret ved Erasmus af Rotterdam. Hvordan slår reformationen ind i vores lokalsamfund? Anden del af foredraget vil overordnet spore nogle eftervirkninger af Luthers indsats – i europæisk politik, i tysk mentalitetshistorie, i nyere dansk teologi. Afrundet med en overvejelse over den mulige inspiration fra Luther over for den aktuelle udfordring fra islam. Kan måske Luthers to-regiment-lære bidrage til religiøs sameksistens? (2 timer, inkl. pause og spørgsmål?)
 
Mere om reformationen i Danmark: M. Luther, Hans Tausen i Danmark, lokalt i Viborg
  • Besøg på Kaas Hovedgård

Aftale med bestyreren Klaus Østergaard på Kaas hovedgård til onsdag den 11. maj kl. 19.00. Adressen er Kåsvej 44. 7860 Spøttrup.
Medbring selv kaffe, stol og fornuftigt fodtøj.
Vi kan ikke komme ind i hovedbygningen, da den er privat og ejes af Færch familien.

Se nærmere omtale af Kaas Kaas Hovedgård i historisk belysning.

  •  Arrangementer, som endnu ikke er endeligt planlagt
   
   

Glyngøre Plein Air 2019

Nyhedsbrev - kommende arrangementer 2019

Onsdag aften på Skive Museum 

Billedskole  Skive Museum
Bliv medlem af SKM, og få adgang til alle Museum Sallings museer.
Sammus er danske museumsforeninger, på nuværende tidspunkt 61 tilsluttede foreninger, som har et samlet medlemstal på ca. 52.000. Skive Kulturhistoriske Museumsforening (SKM) er medlem og modtager herfra nyhedsbreve, som vi hermed gør tilgængelige for vore medlemmer og gæster på foreningens hjemmeside. Ind imellem kommer nyhedsbrevene lidt forsinket på hjemmesiden, så lægger vi dem her.

  

Indenrigsministeriet udvalgsbetænkning
 
   

Søg  

   

Besøgstæller

Vi har 30 gæster og ingen medlemmer online

   

Besøg

I dag876
I alt848155

Gæster IP 35.175.180.108
   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening