Udskriv
Kort: Amtskort over Danmark 1897-1918
 
Der er ikke meget i Skive by, som har overlevet brandene i 1703, 1715, 1725, 1748 og 1749, kun Vor Frue Kirke og det, der er tilbage af Gl. Skivehus, samt Krabbesholm.
Derfor giver det ingen mening at operere med et bybillede og bygninger, der ligger før 1800-tallet. Derimod i høj grad et Skive, som det så ud før og efter jernbane og industrialisering fra 1880'erne.
Det interessante her vil være, hvor meget der egentlig er tilbage af bevaringsværdige bygninger i det ældste, henholdsvis det Skive, der opstår som et resultat af industrialiseringen.
Folketallet i Skive begyndte en kraftig stigning allerede fra folketællingen i 1834, formentlig en konsekvens af havets gennembrud af Agger Tange i 1825, som betød forbedrede handelsmuligheder for Skive, der ellers havde ligget underdrejet i forhold til Ålborg gennem hele middelalderen og videre under enevælden. I 1834 var der tale om næsten en fordobling til 980 indbyggere i forhold til århundredets begyndelse. I 1860 var der igen tale om næsten en fordobling til 1709 indbyggere, i 1901 var der 4591 indbyggere. Alle tal ud fra respeiktive folketællinger, der fra 1769 gav sikker viden om folketallet i Danmark.
Selv om folketallet i Skive voksede dramatisk fra 1825-1834, så ændrede det stort set ikke byens geografiske udstrækning.
 
 
Museklik for forstørrelse af kort 1859                      Museklik for forstørrelse af kort 1875
 
På kortet fra 1859 kan man stadig få et blik ind i det oprindelige Skive:
Skives byporte, som de er registreret under enevælden, er Østerport, Vesterport og Nørreport. Her opkrævedes der told ved accisseboderne eller bomhusene af varer ind og ud af byen.
Østerport: I Pontoppidans Danske Atlas er der et prospekt af Skive fra 1767, hvor man kan ane en port, Østerport. Porten ligger ned til Karup Aa, formentlig ved det, der dengang var Brogården, en købmandsgård, som blev købt af Peter Diges i 1811 og i løbet af 1800-tallet udbygget. I 1905 lod Albert Diges det i dag eksisterende Brogården opføre, arkitekt Erik V. Lind. Prospektet passer med det nuværende Østertorv, Østerbro og afslutter gadeføringen Vestergade, Brogade - Brogade som senere bliver til Slotsgade.
Vesterport: Har ligget ved Vor Frue Kirke, starten af Vestergade.
Nørreport: Har afsluttet det nuværende Nørregade, Adelgade ved krydset til Resenvej.
 
På kortet fra 1859 kan man fra Nørreport se Nørregade, der krydses af Frederiksgade, Østergade, hvor Nørregade bliver til Adelgade. Frederiksgade eksisterede ikke, da befolkningstallet startede med at vokse i 1830'erne. Gaden blev til på foranledning af konsul Frederik Friis i 1856. Herefter kommer Torvet med Tinggade mod Østertorv, Østerbro. Endelig afsluttes Adelgade ved et kryds mellem Vestergade og Brogade (det senere Slotsgade). Fra Vestergade går vejen videre mod Holstebro. Syd herfor går vejen Sønderby, der slutter af i en markvej. Mod øst ligger Gl. Skivehus ved en bro over åen. Denne vej fører mod Viborg. Syd herfor ligger Brårup.
Den mest centrale gade er således Adelgade med præstebolig, der også har fungeret som skole, ned mod det nuværende posthustorv, hvor der dengang lå et apotek. I den modsatte side, op mod Nørregade lå et posthus. Desuden var der Torvet, hvor det nye rådhus fra 1846 kom til at ligge, et stenkast fra den nye borgerskole, der i 1852 blev bygget i Østergade. Se mere om byens skolevæsen i hovedtræk.
 
Adelgade har i dag 9 bevaringsværdige bygninger tilbage, hvoraf ingen er bevaret fra tiden før jernbane og industrialisering. Nørregade har 11 bevaringsværdige bygninger, heraf 2 fra 1847, 1 fra 1880. Frederiksgade har 16 bevaringsværdige bygninger, heraf 2 fra 1857, 1 fra 1860 og 1 fra 1878. Østergade har 6 bevaringsværdige bygninger , heraf 1 fra 1852 (er nedrivningstruet), og 1 fra 1827. Thinggade har 2 bevaringsværdige bygninger. Vestergade har 5 bevaringsværdige bygninger, heraf 1 fra 1777, 1 fra 1870 og 1 fra 1877. Slotsgade har 2 bevaringsværdige bygninger, heraf 1 fra 1800, 1 fra 1877. Østerbro har 6, Østertorv har 4 bevaringsværdige bygninger, heraf ingen før 1880. I alt er der i det ældre Skive, d.v.s. før 1880, 14 bevaringsværdige bygninger tilbage. Heraf er Østergade 6A fra 1852 nedrivningstruet
De her benyttede tidsmæssige kriterier er langt fra tilstrækkeligt kriterium til sikring af høj SAVE værdi. F. eks. Vestergade 6 er opført i 1777 men har kun SAVE værdi 3, først og fremmest p. gr. af noget uharmoniske ændringer af den gamle bygning.
 
Alle Skives bevaringsværdige bygninger, alfabetisk efter gader 
Adelgade 3A
Adelgade 7A
Adelgade 9B
Adelgade 16A
Adelgade 16A
Adelgade 18A - B
Adelgade 20A
Adelgade 20B
Adelgade 22
Allegade 23
Allegade 36
Allegade 41
Allegade 44
Allegade 63
Anlægsgade 4
Asylgade 1A
Asylgade 4
Asylgade 6
Asylgade 10
Ballingvej 29
Ballingvej 29
Ballingvej 31
Ballingvej 70
Ballingvej 76
Ballingvej 80A
Bilstrupvej 107
Bilstrupvej 109
Bilstrupvej 109
Brøndumsgade 1
Brøndumsgade 3
Brøndumsgade 6
Brøndumsgade 10
Brøndumsgade 11
Brøndumsgade 14
Brøndumsgade 32
Brøndumvej 28
Brøndumvej 34
Brøndumvej 41
Brøndumvej 79
Brøndumvej 85
Brårupgade 18A
Brårupgade 18A
Brårupgade 18C
Brårupvej 3
Brårupvej 11A
Brårupvej 39
Brårupvej 43
Brårupvej 54
Brårupvej 94
Brårupvej 137
Christiansgade 6
Christiansgade 13
Christiansgade 19
Christiansgade 20
Christiansgade 24A
Dølbyvej 2
Dølbyvej 51
Dølbyvej 168
Ejskærvej 1
Ejskærvej 4
Ejskærvej 6B
Ejskærvej 6C
Enghavevej 5A
Engvej 10
Felding Alle 4
Fjordvej 10
Fjordvej 18
Flyndersøvej 9
Flyndersøvej 17A
Flyndersøvej 24
Fredensgade 4
Fredensgade 9
Frederiksdal Alle 1A
Frederiksdal Alle 1B
Frederiksdal Alle 2A
Frederiksdal Alle 3A
Frederiksdal Alle 6
Frederiksdal Alle 7B
Frederiksdal Alle 8
Frederiksdal Alle 12A
Frederiksdal Alle 13A
Frederiksdal Alle 15A
Frederiksdal Alle 16B
Frederiksdal Alle 18
Frederiksdal Alle 20
Frederiksdal Alle 25
Frederiksdal Alle 31
Frederiksgade 2A
Frederiksgade 3A
Frederiksgade 4
Frederiksgade 7A
Frederiksgade 7D
Frederiksgade 7F
Frederiksgade 9A - B
Frederiksgade 15A
Frederiksgade 18A
Frederiksgade 19A
Frederiksgade 29
Frederiksgade 31
Frederiksgade 35
Frederiksgade 38
Frederiksgade 40
Frederiksgade 46
Frilandsvej 6
Furvej 9
Furvej 22
Furvej 31
Fyensgade 9
Gl. Skolevej 2
Glyngørevej 4
Glyngørevej 6
Glyngørevej 6
Glyngørevej 7
Glyngørevej 44
Glyngørevej 44
Glyngørevej 44
Glyngørevej 44
Godthåbsvej 18
Grønnegade 20A
Grønnegade 22
Havnevej 7
Havnevej 15B
Havnevej 19A
Havnevej 21
Havnevej 23
Havnevej 25A
Hemmersvej 8
Hemmersvej 10
Hemmersvej 12
Herningvej 41
Herningvej 41
Herningvej 47
Herningvej 47
Hindborgvej 17
Hindborgvej 25
Hindborgvej 56
Hindborgvej 59
Hindborgvej 89
Hindborgvej 121
Hindborgvej 121
Hindborgvej 121
Holstebrovej 13
Holstebrovej 16A
Holstebrovej 22
Holstebrovej 23A
Holstebrovej 29
Holstebrovej 41B
Holstebrovej 100
Hvitfeltsgade 6
Hvitfeltsgade 15
Højvangvej 6
Jeppe Aakjærsvej 6
Jyllandsgade 8
Jyllandsgade 10
Jyllandsgade 11
Jyllandsgade 13
Jyllandsgade 17
Jyllandsgade 42B
Karolinegade 3
Karolinegade 5
Karolinegade 10
Karolinegade 11
Karolinegade 18
Kielgastvej 6
Kielgastvej 8
Kielgastvej 9B
Kielgastvej 10
Kielgastvej 14
Kielgastvej 15
Kielgastvej 16
Kirkebakken 8
Kirkevej 25A
Kirkevej 25B
Kisumvej 58
Kisumvej 62
Kisumvej 62
Kompagnigade 10
Kompagnigade 11
Krabbesholm Alle 3A
Krabbesholm Alle 5
Krabbesholm Alle 8
Krabbesholm Alle 15
Krabbesholm Alle 15
Krabbesholm Alle 15
Krabbesholm Alle 15
Krarupvej 3
Krarupvej 9
Marienlystvej 17
Møllestien 1
Møllestien 2
Møllegade 2A
Møllegade 4
Møllegade 10
Møllegade 14
Nordbanevej 3B
Nordbanevej 5A
Nordbanevej 6
Nordbanevej 10B
Nordbanevej 14
Nordbanevej 15
Nordbanevej 18
Nordbanevej 19
Nordbanevej 23
Nordbanevej 24A
Nordbanevej 28A
Nordbanevej 34
Nordhavnsvej 1
Norgaardsvej 17
Nygade 1
Nørre Alle 6
Nørre Alle 12
Nørre Alle 14
Nørre Alle 16
Nørre Alle 19
Nørregade 2A
Nørregade 7A
Nørregade 9
Nørregade 17
Nørregade 21A
Nørregade 24
Nørregade 30
Nørregade 32B
Nørregade 32C
Nørregade 32G
Nørregade 33A
Odgaardsvej 1
Odgaardsvej 10
Odgaardsvej 11
Odgaardsvej 13
Odgaardsvej 15A
Odgaardsvej 24
Odgaardsvej 26
Odgaardsvej 28
Odgaardsvej 34A
Parcelvej 6
Porshøjvej 13
Posthustorvet 1
Præstevejen 62
Reberbanen 16A
Resenvej 1
Resenvej 5
Resenvej 12
Resenvej 14
Resenvej 15
Resenvej 16
Resenvej 17
Resenvej 20
Resenvej 22
Resenvej 25
Resenvej 25
Resenvej 47
Rudemøllevej 40
Rudemøllevej 67
Rudemøllevej 67
Rudemøllevej 74B
Rudemøllevej 83
Sallinggade 3A
Sallinggade 5
Sallinggade 9
Sdr Boulevard 1
Sdr Boulevard 3
Sejer Pedersens Vej 4
Skovbakken 2
Skrænten 7
Skrænten 15
Slotsgade 11B
Slotsgade 15
Smøgen 4A
Smøgen 6
Smøgen 10
Solvangs Alle 8
Stationsvej 29
Søndergade 11
Søndergade 16
Thinggade 3A
Thinggade 24
Thomsensgade 14A
Thomsensgade 20A
Thomsensgade 22A
Thomsensgade 24A
Toftgårdvej 15
Toftgårdvej 15
Tolstrupvej 1
Tolstrupvej 2
Tolstrupvej 14
Tolstrupvej 14
Torvegade 8A
Torvegade 11A
Torvestræde 2A
Torvestræde 4
Vestergade 4
Vestergade 5
Vestergade 6
Vestergade 9
Vestergade 15A
Viborgvej 5
Viborgvej 6
Viborgvej 8
Viborgvej 9
Viborgvej 21
Viborgvej 27
Viborgvej 87
Viborgvej 113
Viborgvej 114
Viborgvej 115
Viborgvej 115
Vindevej 2B
Vindevej 40
Vindevej 43
Voldgade 3B
Voldgade 5
Voldgade 9A
Voldgade 11A
Voldgade 13A
Voldgade 15B
Voldgade 16A
Østerbro 1A
Østerbro 4
Østerbro 6B
Østerbro 7
Østerbro 9
Østerbro 14
Østerbro 16
Østergade 4B
Østergade 6A
Østergade 6C
Østergade 6D
Østergade 10A
Østergade 16
Østertorv 6
Østertorv 7A
Østertorv 10
Østertorv 12A
Ågade 16
Ågade 19
Åstien 1
SAVE 1 har flg. bygninger: 1) Estvad Kirke, 2) Skive Kirke, 3) Vor Frue Kirke, 4) Dommerby Kirke, 5) Hindborg Kirke, 6) Resen Kirke, 7) Hem Kirke, 8) Gl. Skivehjus, 9) Villa Jyllandsgade 11. D.v.s. 7 kirker, Gl. Skivehus og en villa. Registreringen af Jyllandsgade 11 i SAVE 1 må dog bero på en fejl Et opslag på Kulturstyrelsens hjemmeside giver flg. oplysninger om Jyllandsgade 11: samlet placering i SAVE 3, opført 1930, tegnet og bygget af brygmester fra Hancock, især vurderes originalitetsværdien højt, 2. Der er flere bemærkelsesværdige konstruktionsdetaljer i bygningen. Men der er altså ikke tale om en SAVE 1 bygning. Der er altså kun 8 bevaringsværdige bygninger i Skive i SAVE 1, Gl. Skivehus og 7 kirker.
  SAVE 2 i alfabetisk orden efter gader: 1) Adelgade 16A. boghandel, opført 1912, 2) Brårupvej 43, opført 1920-21, 3) Fredensgade 9, villa, opført 1911, 4) Frederiksgade 4, opført 1907, 5) Frederiksgade 46, villa, opført 1930, 6) Havnevej 19A, AAB Boligudlejning, opført 1915, 7) Kielgastvej 10, opført 1917, villa, 8) Kielgastvej 15, villa, opført 1924, 9) Kielgastvej 16, villa, opført 1920, 10) Kompagnigade 11, opført 1917, 11) Nørregade 21A, opført 1880, 12) Odgaardsvej 13, opført 1907 13) Odgaardsvej 34A, opført 1907, 14)  Resenvej 12, opført 1908, 15)  Resenvej 14, opført 1910, 16) Thinggade 3A, 1930, 17) Torvegade 8A, 1904, 18) Torvestræde 2A, 1846, 19)  Østertorv 7A, 1905, 20) Åstien 1, 1920  
 SAVE 3 i alfabetisk orden efter gade, læs fra venstre til højre. Et fremhævet link betyder særskilt omtale af enten gade eller bygning: 
01 Adelgade 7A, opført 1900
02 Adelgade 9B, opført 1864
03 Adelgade 16A, opført 1912
04 Adelgade 22, opført 1907
05 Asylgade 1A, opført 1910
06 Asylgade 6, opført 1907
07 Asylgade 10, opført 1902
08 Ballingvej 80A, opført 1903
09 Brøndumsgade 1, opført 1909
10 Brøndumvej 28, opført 1867
11 Brårupgade 18A, opført 1896
12 Brårupgade 18A , opført 1935
13 Brårupgade 18C, opført 1906
14 Brårupvej 39, opført 1924
15 Brårupvej 54, opført 1929
16 Brårupvej 94, opført 1930
17 Brårupvej 137, opført 1904
18 Christiansgade 6, opført 1896
19 Christiansgade 20, opført 1897
20 Dølbyvej 51, opført 1914
21 Ejskærvej 4, opført 1915
22 Engvej 10, opført 1922
23 Flyndersøvej 24, opført 1825
24 Fredensgade 4, opført 1908
25 Frederiksdal Alle 3A, opført 1915
26 Frederiksdal Alle 6, opført 1923
27 Frederiksdal Alle 8, opført 1929
28 Frederiksdal Alle 25, opført 1935
29 Frederiksgade 7A, opført 1857
30 Frederiksgade 19A, opført 1878
31 Glyngørevej 6, opført 1929
32 Glyngørevej 6, opført 1928
33 Glyngørevej 7, opført 1930
34 Glyngørevej 44, opført 1870
35 Grønnegade 20A, opført 1915
36 Havnevej 15B, opført 1928
37 Havnevej 23, opført 1906
38 Havnevej 25A, opført 1920
39 Herningvej 41, opført 1815
40 Hindborgvej 56, opført 1928
41 Hindborgvej 59, opført 1919
42 Hindborgvej 121, opført 1912
43 Hindborgvej 121, opført 1912
44 Hindborgvej 121, opført 1912
45 Holstebrovej 13, opført 1935
46 Holstebrovej 16A, opført 1906
47 Holstebrovej 23A, opført 1915
48 Holstebrovej 29, opført 1934
49 Jeppe Aakjærsvej 6, opført 1908
50 Jyllandsgade 11, opført 1930
51 Kielgastvej 6, opført 1910
52 Kielgastvej 9B, opført 1918
53 Kirkevej 25B, opført 1880
54 Krabbesholm Alle 5, opført 1928
55 Krabbesholm Alle 8, opført 1908
56 Marienlystvej 17, opført 1852
57 Møllestien 1, opført 1926
58 Møllegade 4, opført 1884
59 Nordbanevej 3B, opført 1924
60 Nordbanevej 6, opført 1910
61 Nordbanevej 14, opført 1910
62 Nordbanevej 15, opført 1895
63 Nordbanevej 18, opført 1914
64 Nordbanevej 19, opført 1900
65 Nørregade 7A, opført 1907
66 Nørregade 17, opført 1923
67 Nørregade 24, opført 1920
68 Nørregade 30, opført 1887
69 Nørregade 32G, opført 1847
70 Nørregade 33A, opført 1928
71 Odgaardsvej 10, opført 1907
72 Odgaardsvej 11, opført 1908
73 Porshøjvej 13, opført 1926
74 Posthustorvet 1, opført 1937
75 Resenvej 1, opført 1926
76 Resenvej 5, opført 1880
77 Resenvej 15, opført 1885
78 Resenvej 16, opført 1907
79 Resenvej 20, opført 1902
80 Resenvej 25, opført 1927
81 Skovbakken 2, opført 1920
82 Slotsgade 11B, opført 1877
83 Smøgen 4A, opført 1920
84 Toftgårdvej 15, opført 1905
85 Tolstrupvej 2, opført 1855
86 Torvestræde 4, opført 1926
87 Vestergade 6, opført 1777
88 Vestergade 9, opført 1870
89 Viborgvej 87, opført 1930
90 Vindevej 2B, opført 1931
91 Voldgade 3B, opført 1904
92 Voldgade 5, opført 1905
93 Voldgade 13A, opført 1900
94 Voldgade 15B, opført 1901
95 Østerbro 1A, opført 1910
96 Østerbro 4, opført 1920
97 Østerbro 7, opført 1900
99 Østergade 6C, opført 1897
100 Østertorv 10, opført 1889
 
 
 
Endelig er der sidste del af den øverste SAVE klassifikation, gruppe 4, som ikke er medtaget her. 
 
Trabsformatorstation i Skive. Der blev fra 1920  bygget en 86 km lang ledningsforbindelse mellem Århus og Skive, som via Tangeværket gjorde udveksling mellem de to byer mulig. Den 3 etager høje transformatorbygning er tegnet af Viborgarkitekten Ole Vig-Nielsen.
 
 
Blandt Adelgades mange bevaringsværdige bygninger er der en del butikker, f. eks. nr. 16 Skive Boglade.
 
Asylgade mellem Vor Frue og Skive Kirke og Frederiksgade er den helt centrale del af Skive by. Tilbage er her kun 3 bevaringsværdige bygninger. Forlængelsen Christiansgade har 2 bevaringsværdige bygninger, hvor den ene, Missionshuset, 6A er i 2014 besluttet nedrevet.
 
Brårup blev i 1534 som et resultat af støtten til Skipper Clement lagt ind under Skive købstad. Kaldtes også Skive Bymark eller Skive Hedemark, Men fra 1919 Brårup. Navnet er et -torp navn, må derfor oprindeligt være et udflyttersted. Af K. O. Miltersen (efter Aug. F. Schmidt, er desværre ikke en kvalitetsreference) foreslået i betydningen bro (Brørup eller Brorup, ses skriftligt første gang i 1462), altså et udflyttersted syd for åen ved en bro over Skive Aa.  Slår man op i Danmarks Stednavne, Nordisk Forskningsinstitut, er denne tolkning dog usikker og kun en mulighed. Iflg. K. O. Miltersen (Skivebogen 2000, s. 159) beboet af "småkårsfolk", "Brårup-bærme" indtil for 2-3 generationer siden. Ved siden af Elværket, Brårupvej 43 lå Gammelgaards Dampmølle, hvor nu kun administrationsbygningen, Brårupvej 39 er tilbage. Brårupgade (mellem Viborgvej og jernbanen) har først og fremmest Elværksbygningen Brårupgade 18, som nu er administration m.v. for MUSE®UM.
 
Christiansgade 6, Missionshuset Garizim. Besluttet nedrevet.
Kommunens underretning om nedrivning af missionshuset.
Bygningsgennemgang af missionshuset Christiansgade 6
 
Frederiksdal Alle. Villakvarter ned til ådalen, i forlængelse af Vor Frue og Skive Kirke med adskillige bevaringsværdige villaer.
 Her lå Schades Papir, der i 1915 blev oprettet som Schades Rullepapirindustri, på Frederiksdal Alle 7 indtil 1962, hvor produktionen flyttedes til Øster Fælledvej - som nok må karakteriseres som en mere hensigtsmæssig placering af en industriel virksomhed end det pæne villakvarter, som Frederiksdal efterhånden blev til.  
Kommunen købte Frederiksdal Alle 7, hvor Skive Ungdomsskole, i dag Tambohus, fik plads.
Tambohus har navn efter det hus, som byens tambour Peter Jacobsen byggede i Frederiksdal i 1845.
     
Skives overgang fra en lille fattig købstad til en af det industrielle gennembruds metropoler.
Helt så markant kan man nok ikke karakterisere den erhvervsmæssige udvikling i Skive og opland, men trods en beskeden størrelse kommer Skive og det omkringliggende lokalsamfund alligevel på en række områder ind i forkanten af den industrielle udvikling, som i Skive for alvor accelererer med jernbanens ankomst i 1864-65, lokale købmænd og håndværkere, der havde blik for en ny tids muligheder.
Et første markant udtryk for den erhvervsmæssige udvikling i lokalområdet er befolkningstallet, som har været rimeligt pålideligt registreret siden indførelsen af folketællinger. I Danmark blev den første folketælling foretaget i 1769. Her skulle der have været 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, heraf de 80.000 i København. Folketællingerne er dog først offentligt og digitalt tilgængelige med tællingen fra 1787. Det her anførte folketal fra 1672 skal derfor tages med forbehold. Folketal efter 1930 skal hentes særskilt i Danmarks Statistik, Statistikbanken. Denne statistik kan være underlagt forskellige udgivelseshensyn, anføres det af Danmarks Statistik.
Det kan konstateres, at folketallet i Skive i 1700-tallet har været på niveau med folketallet i Ørslevkloster og Højslev sogne. Og at der er sket markante spring i folketallet fra 1834 (formentlig med havets gennembrud af Agger Tange fra 1825 og forbedrede handelsmuligheder) og ved skiftet til 1900-tallet, hvor den industrielle udvikling for alvor sætter ind i Skive.
 
Trabsformatorstation i Skive. Der blev fra 1920 bygget en 86 km lang ledningsforbindelse mellem Århus og Skive, som via Tangeværket gjorde udveksling mellem de to byer mulig. Den 3 etager høje transformatorbygning er tegnet af Viborgarkitekten Ole Vig-Nielsen. Elektricitet og telefon blev en ny tids meget synlige markører.
 
      
Hensigten er her at beskrive en perlerække af Skive virksomheder, som har været førende og markante i Skives industrielle udvikling. Rom blev ikke bygget på en dag - og rækkefølgen af beskrevne virksomheder er relativt tilfældig.

Skive Industri i 1897

iflg. Skive Folkeblad 08.07. 1897 
 
    
I den her refererede tælling fra 1897 var der, betegnet som Skives industri 28 virksomheder med 201 ansatte, fordelt på svende, lærlinge, arbejdsmænd, drenge, piger og koner.
 
Bogtrykkerier 2   Røgeri 1
Cykelfabrik 1   Sav- og høvleværk 1
Eddikebryggeri 1   Svineslagteri 1
Gasværk 1   Tarmsliberi 1
Jernstøberi 1   Teglværk 1
Lervarefabrik 1   Teknisk-kemisk fabrik 1
Maltgørerier, bryggerier 4   Tobaksfabrik 2
Møller 2   Trikotagefabr. 1
Pakfarvefabrik 1   Uldspinderi 2
Pakfarvefabrik 1   Vandfabrikker 3
  

Det står ikke klart, hvad man har produceret på de 3 vandfabrikker i Skive, der er jo i forvejen omtalt "Maltgiørerier / Bryggerier". Ved en gennemgang af annoncering m.v. i Skive Folkeblad kan der o. 1900 iagttages 3 personer, der tituleres "vandfabrikant". I Skive Folkeblad 24.01.1899 annoncerer "Vandfabrikant E. Nielsen" med Viborg Pilsnerøl og Lagerøl, Hovedoplag for Skive. Altså nærmest en depotbestyrer af øl, vand og andre læskedrikke. Kan næppe tituleres som eksponenter for industriel udvikling. De øvrige 2 vandfabrikanter er B. Hansen Nørre Alle og Søndergaard Nordbanevej.

I Skive Folkeblads præsentation er der 232 bedrifter. Her er undladt helt åbenbart ikke-industriel virksomhed. Og blandt de 28 udvalgte er der således også diskutable elementer iblandt.
 
Frederiksdal Alle er i dag et villakvarter ned til ådalen, i forlængelse af Vor Frue og Skive Kirke med adskillige bevaringsværdige villaer.
Her lå Schades Papir, der i 1915 blev oprettet som Schades Rullepapirindustri, på Frederiksdal Alle 7 indtil 1962, hvor produktionen flyttedes til Øster Fælledvej.
Flytningen skete med kommunens køb af Frederiksdal Alle 7, hvor Skive Ungdomsskole, Tambohus så fik plads.
Tambohus har navn efter det hus, som byens tambour Peter Jacobsen byggede i Frederiksdal i 1845.
Frederiksdal o. 1900, købes af Fr. Schade i 1912 for 18.700 kr. for 12 tdr. land foruden bygninger. Skive Folkeblad 25.01.1912.
 
Schades Papir, lokal virksomhedshistorie
Det nuværende Schade A/S ligger på Øster Fællevej 5 i Skive. Hertil blev virksomheden flyttet fra Frederiksdal Alle 7 i 1962. Med en helt utvivlsom fremsynet beslutning, både virksomheds- og lokalpolitisk. Frederiksdal kvarteret er ikke udpræget industrielt med den dejlige udsigt til Karup engarealer og adskillige bevaringsværdige villaer.
Virksomheden er noget stedmoderligt behandlet, både i den ellers som lokalhistorie ganske omfattende Skive Kommunes Historie, tiden indtil 1880 og 3. bind fra 1880-1940. Også, så vidt, det kan ses ud fra det umiddelbart tilgængelige materiale fra Skive Byarkiv, i det dokumentariske er der betydelige mangler.
 
Frederik Schade blev født i Nykøbing Mors i 1871, iflg. folketællingsoplysninger 17.02.1871, søn af købmand, konsul og bankdirektør August Hagbarth Schade, og han meddeles død 01. november 1927, hvor han er fraflyttet Skive, bosat Gentofte i København.
Det er måske lidt symptomatisk for omtale og erindring om Frederik Schade, at han i dødsmeddelelsen fejlagtigt angives som 57 årig. Frederik Schade har, som det hedder i dødsmeddelelsen i Skive Folkeblad været nødt til at forlade sin virksomhed i Skive og oprette et ”Salgskontor af sine egne Fabrikationsartikler”. Om dødsårsagen angives, at Schade i løb skulle have forsøgt at indhente toget fra Gentofte til København H, hvor han efter en vellykket indsats faldt død om i toget. Historien er dramatisk, men det forekommer overdrevent at hævde, at F. Schade blev 57, han blev vitterligt kun så godt og vel 56½.
Grundlæggeren af Schades Papirrulleindustri var fabrikant Frederik Schade. Sønnen, digteren Jens Aug. Schade blev født i 1903, student fra Viborg Katedralskole. I 1906 folketællingen boede familien i Voldgade, og i tiden indtil 1911 folketællingen er familien flyttet til Asylgade, hvor Jens Aug. Schade må formodes at have fået de ikke særligt positive skoleerfaringer, som Sjov i Skæve havde, fra Aakjærskolen i Asylgade. I et interview i Skive Folkeblad 18.07.1969 i forbindelse med et kortvarigt besøg i Skive - det første i 45 år - omtales barndomshjemmet i Asylgade.
 
 
 
 
Jens Aug. Schade udgav sin anden bog i 1928, året efter faderens død. Den første, Den levende violin udkom i 1926, og den udgivelse har Frederik Schade så haft mulighed for at læse.
 
Udgivelsen i 1928, Sjov i Danmark har som hovedperson Sjov fra Skæve. Om bogen og ham fortæller J. A. Schade i Skive Folkeblad 01. nov. 1928 ved bogudgivelsen, at det selvbiografiske - på vers - er barndommen, som ”… foregår i Skive … en Barndom i et af de smaa Huse ved Kirken …”, hvor han har leget ved åen, og hvorfra han forsøger at ”… genkalde hele Idyllen … Sjovs Barndom er næsten helt min egen. Sjovs forældre er mine… min Far var Papirfabrikant Schade … jeg tror, han er genopstaaet troværdigt i min Bog.”
Far og søn Schade er hver på deres måde interessante personer og bidragydere til den lokale historie.
Jens Aug. Schades barndom "i et af de smaa huse ved Kirken" må have været Asylgade, hvor Frederik Schade i 1906 køber Langhoffs Vesjyllands Papirposefabrik, hvor han også bosætter sig iflg. 1911 og 1916 folketællingen. I 1901 boede Frederik Schade i Frederiksgade, blev forlovet i 1901, gift i 1902, er registreret med bopæl i Voldgade i 1906 folketællingen. 
Frederik Schade har som søn af en lokal, morsingsk præste- og købmandsslægt haft gode startbetingelser. Han startede hos købmand Jens Just i dennes købmandsforretning, Frederiksgade 7 siden 1882. Efter at være blevet udlært som købmand, velsagtens en gang i 1880’erne, overtog han en papirposeforretning i Nykøbing.
Hvornår Frederik. Schade flyttede til Skive har det ikke været muligt præcist at slå fast. Men det fremgår af 1901 folketællingen, at Frederik Schade i 1901 er ugift Kjøbmand, bosiddende Frederiksgade. Det ser ud til, at den adresse, Fr. Schade her bor på, ejes af Kjøbmand Mehlsen Jensen, altså en relativt beskeden start i Skive.
 
Man kan i Skive Folkeblad se, at Fr. Schade 07. april 1905 blev valg som revisor i Tennis-Klubben i Skive, formentlig kort før overtagelsen af Asylgade 5, som Frederik Schade overtog fra Wilhelm Langhoff, en Papirvare- og Papirposeforretning, hvor senere Kvickly, bibliotek og Skive Byarkiv fik til huse.
Fr. Schade har formentlig efter overtagelsen af Asylgade 5 i 1912 taget første skridt til en udvidelse af hans papirpose- og papirvareforretning med erhvervelsen Frederiksdal, hvor han fra 1915 startede ”Schades Papirrulleindustri”.
Om udvidelsen af forretningen fra Asylgade 5 til Frederiksdal, hedder det i Skive Folkeblad 25. jan. 1912, at ”… Fabrikant Schade, Skive (har) købt Ejendommen ”Frederiksdal” vest for Kirken. Det er hr. Schades Agt at benytte en af Ejendommens Bygninger til Lager og Plads for en af ham selv opfunden Maskine til Sammenlægning og Oprulning af Indpakningspapir paa saadanne Ruller, som benyttes i Butikkerne…”
29. juni 1916 annonceres der i Skive Folkeblad efter ”brugt pengeskab” af Schades Papirrulleindustri, og herfra må man konstatere, at den egentlige fabriksproduktion på Frederiksdal er etableret.
 
Allerede fra erhvervelsen af Frederiksdal i 1912 synes Schade at have været særdeles aktiv for sit nyerhvervede område, hvor han også køber ejendom i juli 1912 af Arrestforvalter Carlsen for 4200 kr., og 11. maj 1912 skriver Skive Folkeblad ”Om Schades beplantning af Møllebakken”, der roses for at have gjort området attraktivt. Samtidig sætter kirkeværgen et pigtrådshegn op - til stor forargelse for journalisten på Skive Folkeblad 30. maj 1912
21. juni 1915 omtaler Skive Folkeblad nedlægning af vandledning gennem Frederiksdal, som byrådet har bevilget penge til. Og det hedder videre, at ”… i Frederiksdal, der som bekendt er bleven forskønnet meget væsentligt af Fabrikant Schade, bygges der i Sommer 3 Ejendomme … (heriblandt) Arkitekt Linds Villa …”
I en meddelelse om sager på byrådets møde om ”mindre Sager” hedder dec. 16. jan. 1913 i Skive Folkeblad,
at der var ”Andragende fra Fabrikant Schade om at faa Vejen fra Kirken til Frederiksdal optaget … som Frederiksdal Alle.”
Det er velsagtens ikke urimeligt, at lade Frederik Schade stå som en væsentlig igangsætter af det, der som Frederiksdal Alle både bliver et arnested for erhvervsvirksomhed og et smukt beboelsesområde.
Frederik Schade opfandt selv sine maskiner til papirrullefremstillingen. Herom vidner patenter, som er arkiveret på Skive byarkiv. Før sin død lod Frederik Schade sin papirfremstilling overgå til to aktieselskaber, ”Vestjyllands Papirposefabrik” og ”Schades Rullepapirindustri”, der blev placeret på Frederiksdal, papirposefabrikken forblev i Asylgade.
Efter Frederik Schades død blev Schades Papir ført videre af direktører, der blev ansat af a/s bestyrelserne. Mest kendt er Poul Hjalmar Sørensen, der i 1969 som administrerende direktør afløste Peder Dahl, der hele sit liv arbejdede på Schade, fra 1952 som direktør sammen med Elsius Jensen, der boede Frederiksdal Alle 5.
 
 
Den mangeårige direktør for Schades Papir, Peder Dahl afløses iflg. Skive Folkeblad 12. maj 1969 af Poul Hjalmar Sørensen, der er direktør indtil sin død i 1975.
I en periode fra starten af 1950'erne var der på Schades Papirfabrik to ledende direktører, Peder Dahl, der var personalechef og Christian Elisius Jensen, der var salgschef - iflg. oplysninger fra datter af Elisius Jensen Ebba Lützow Bruun.
 
Hvor Peder Dahl i 1969 blev afløst af Poul Hjalmar Sørensen, ser det ud til at Chr. Elisius Jensen i 1972 stadig var direktør i virksomheden. I Skive Folkeblad 14. dec. 1972 er der sammen med en artikel, hvor Poul Hjalmar Sørensen karakteriserer bogterykkerforbundets krav til Schade som "miljø-terror" en indsamlingsliste, hvor man kan sende bidrag til direktør Elisius Jensen, Frederiksdal Alle 5.
 
 
I dag er Schades A/S en mindre virksomhed på Øster Fælledvej 5. Det meste i Skive Folkeblad aktuelt om Schade omhandler digteren Jens Aug. Schade. Der er løbende lidt virksomhedshistorie, f. eks. om fusionering inden for papirpose industrien, Skive Folkeblad 05.03.1991.
Havnevej. Da havnen endeligt blev besluttet udbygget ved Krabbesholm, færdigbygget i 1903 - det var den billigste løsning - blev Havnevej en central strækning ind til Skive by. Her byggede bl.a. Skives første folkevalgte borgmester, Hjalmar Kjems sin herskabelige villa, Havnevej 23.
 
Østergade
Skive Skole, Østergade 6A
Østergade 6A i Skive Kommunes underretning om nedrivning 
Østergade 6A i MUSE(R)UMs bygningsbeskrivelse