Historiemenu  

   

Scanning af jordebogen som udgivet af Johs. C. H. R. Steenstrup, København 1874

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Kong Valdemars Jordebog,

Efter trykte og utrvkte Kilder.
Af
Johanies C. H. R. Steenstrup, rand. jar.
Kjebenhavn.
Forlagt af Rudolph Klein.
G. 8. Wfbes Rofftrykkeri. 1874.

Forord.

uom andet Stykke af de i det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter af Professor Dr. C. Paludan-Muller meddelte Studier til Danmarks Historie i det 13de Åarhundrede udgav denne ansete Forsker et Arbejde om Kong Valdemars Jordebog, som maatte vække den største Opmærksomhed. Resultatet af hans Undersøgelser over denne
Fortidslevning, der efter hans eget Udsigende hidtil var bleven betragtet med næsten afgudisk Veneration, var nemlig intet mindre end dette, at Jordebogen, der kun foreligger i et eneste Haandskrift - som Bestanddel af en Pergamentskodex, der opbevares i Bigsbibliotheket i Stokholm - var en Bog til øvelse i Skjønskrift. Ligesom de andre Stykker af Haandskriftet danne en broget Samling uensartede og formentlig uordentligt nedskrevne Sager, saaledes skulde selve
Jordebogen ved Siden af det smukke Udstyr udvise' en saare skjødesløs Behandling af Indholdet. Da Hovedsagen for Nedskriveren havde været Skrifttræk og Tegning, var der ingen Rimelighed for, at Forskriften gjengaves korrekt, og navnlig var meget vistnok oversprunget eller udeladt. Opfattes Bogen som et kalligrafisk Arbejde, har man en Forklaring paa de mange Lakuner og tilsyneladende urimelige Ting, som Jordebogen frembyder.

IV Forord.
Det umiddelbare Indtryk ved Læsningen af Prof. Pal.-Mullers Arbejde var vistnok paa de fleste Læsere, at Beviset for hans Opfattelse ikke var fyldestgjorende. Det lykkedes Forf. nærmest kun at vise, hvor lidet Bogen endnu var bleven forstaaet, eller højst at vække Mistanke mod den; og selv om man vilde indrømme, at der fandtes alle de paapegede Fejlskrivninger eller Fejltællinger, maatte dette synes lidet betydende i et saa stort Arbejde, der udelukkende bestaar af Tal og Navne. - Ved at gjøre nøjere Bekjendtskab med Haandskriftet (desværre kun i nogle faa Uger), der var nedlaant hertil for at benyttes ved den nye Udgave af Jor-
debogen, kom jeg til den bestemte Overbevisning, at Skriftet saa langt fra var en øvelsesbog i Skrivning, at det i Et og Alt syntes udarbejdet med Nøjagtighed og i al Fald at være forstaaet af Nedskriveren; ogsaa havde Pal.-Muller gjort denne Uret i flere af de Punkter, hvori han havde bebrejdet ham Skjødesløshed og Ukorrekthed. Dette skal udførligere blive vist i anden Afdeling af mine Studier.

Prof. Pal.-Muller havde imidlertid ganske sikkert godtgjort, at Jordebogen hidtil var for lidet studeret. Skjønt Mange havde givet Bidrag til Fortolkningen af enkelte Punkter i dette Arbejde, havde endnu Ingen anstillet Studier, der i lige Grad gjaldt Jordebogens Indhold og en minutiøs Prøvelse af Haandskriftet. De Stykker af Bogen, som angaa Rigets danske Dele, havde endnu ikke været undergivne en Behandling, som den, der er bleven Estlandslisten til Del i V. Breverns og Schirrens Arbejder. Men hvad der frem for Alt savnes som Udgangspunkt for en Forstaaelse , er efter min Formening et saavidt muligt paa andre Kilder end Jordebogen bygget Overblik over Staten og Samfundet paa Kong Valdemars Tid. Pal.-Muller havde formentlig selv vist, at det var saadanne Forarbejder, det skortede paa, idet han som anden Afdeling af sit Skrift havde meddelt en Række fortrinlige Studier over »ældre Landboforhold til Forstaaelse af Jordbogen«, og deri givet saa mange Bidrag til at klare disse Punkter, at man maatte ønske, at han havde anstillet og gjort Åndre delagtige i lignende Forstadier til Forstaaelse af andre Sider af Bogen.

I denne første Afdeling af mine Studier har jeg nu sagt at give som et nødvendigt Forarbejde en Udsigt over Landets og Samfundets Forvaltning i det 13de
Aarhundrede, over de enkelte Stænders Stilling i Administrationen og disses Bidrag til Landets Husholdning. Jeg antager, at der i denne Ramme vil blive
omtalt de vigtigste af de Forhold, der berøres af Jordebogens enkelte Stykker, uden at disse Forstudier ville miste Karakteren af et afsluttet Hele, selv om jeg er kommen til at dvæle længere ved enkelte Sider, end der netop af Hensyn til Jordebogen fortjene at belyses saa nøje som muligt. De her behandlede Forhold ville i Reglen findes fulgte i deres Udvikling fra Valdemar Sejrs Dage indtil Erik Menveds Død 1319, med hvilket Aar en Periode i Landets Historie maa
anses afsluttet; efter denne Tid begynder Historien om Landets Adslittelse og ødelæggelse, eller Forspillet dertil. Det nævnte Tidsrum danner især et Hele med Hensyn til Landets indre Forhold, som under Valdemar Sejrs lange Regjering, efter at Drømmen om et østersøisk Rige var svundet med Slaget ved Bornhøved, og Folket var kommet i Ro, uddannede sig i en fast Form. Samfundet antog ved Selvvæxt en bestemt Skikkelse, og Kongen gav ved Lovgivningsarbejder sin ordnende Hjælp. I den felgende Tid, hvor der arbejdes videre paa den under Kong Valdemar opførte Samfundsbygning, henvises stadigt til hans Regjering, ja det hedder i
Forhandlinger og Overenskomster ofte, at Forholdene skulle forblive, som de vare i »Konning Valdemars Dage og af Arild«, saa den hele tidligere Udvikling synes ligesom afspejlet i hans Regjeringstid ; bag den ligger Arilds Dage.

Jeg tror i øvrigt at burde tilføje dette. Der findes med Hensyn til, det Meste af hvad her fremstilles, ingen Forarbejder, og Kilderne ere meget sparsomme; det vil derfor næppe kunne undgaas, at Mangen vil blive uenig med mig i Opfattelsen af forskjellige Funkter; i de overalt anførte Kilder maa jeg da have mit Forsvar eller finde min Anklage. Men selv hvor jeg ikke maatte være kommet til det rigtige Resultat, haaber jeg, at der ved Hjælp af de fremdragne Kildesteder og disses Sammenstilling vil kunne gaas videre i Forstaaelsen af Kilderne og Jordebogen.

Det vil ikke være paa mange Punkter, at jeg i det foreliggende Skrift kommer til samme Resultat som Prof. Pal.Muller, og min endelige Dom vil være den, at han har været meget ubillig mod Jordebogen. Jeg finder det derfor ikke overflødigt til Slutning at udtale, at Ingen mere end jeg kan agte denne udmærkede Forskers Grundighed og Skarpsindighed og sjældne Kritik; men jeg har ikke kunnet bekæmpe den Tro, at han i den foreliggende Sag mere har anvendt sin Kritiks sønderdelende, end dens gjennemskuende Evne.

Den 14 Maj 1873.

Johannes Steenstrup.

Kong Valdemars Jordebog 

   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening