Historiemenu  

   

 

Her præsenteres Limfjordslandets stednavne og dialekter. Vælg fra top-menuen.

  

På fotoet t.h. fra Hald en gang i 1950'erne har man nok talt fjandbomål.

Karup Å er ca. 100 km. lang. En række åer løber ved Karup sammen til Karup Å. Fra Karup løber åen mod nordvest og senere fra Hagebro mod nord til Skive, hvor den udmunder i Skive Fjord. Undervejs vokser åen ved tilløb fra bl.a.: Resen bæk. og Sejbæk (Sejbækken). Karup Å er rig på dyr, bl.a. fisk. Der findes havørreder på op til 10 kg., og åen er derfor et yndet sted for lystfiskere. Flere steder er åen uforstyrret og utilgængelig. Her gemmer den sjældne og sky odder sig. Karup er et af de steder i Danmark, hvor der lever en fast bestand af oddere. Odderen kræver et varieret landskab om sit levested. Et vandløb, der bugter sig naturligt gennem landskabet, og som desuden ligger nær en sø, mose eller tørvegrav, er ideelt. Odderen kræver meget plads. Hannens territorium kan omfatte mere end 10 km. vandløb, hvor hunnen kan nøjes med noget mindre. Er der en sø i området, vil hunnen ofte leve der. Generelt knytter de fredningsmæssige interesser ved Karup Å og Kongenshus sig til landskaberne ved isens hovedopholdslinie i den sidste istid, det vil sige områdets karakteristiske morænelandskaber med tunneldale samt hedeslette. Israndslinien fra Engesvang til Skelhøje og derfra over Sejbæk til Hagebro og videre nordpå fremtræder meget markant. Karup Å løber i en bred og som regel kun svagt markeret dal. Den flade hedeslette, som åen løber i, opdeles dog i terrasser af lave skrænter, der f.eks. ses meget tydeligt i Kongenshus Mindepark bl.a. fra Sejbæk-Resen vejen. Disse skrænter er bredder for istidens smeltevandsflod.

Uanset hvilken dialekt, man taler, er der en forudgående sproghistorie, som spiller ind i det sprog, der tales i et område. Dialekter forandrer sig lige så vel som, at sproget i almindelighed forandrer sig. Den historiske sprogoversigt nedenfor er taget fra www.dialekt.dk/sproghistorie:

 

Natur og historie

Istid og stenalder - en oversigt.

Bronze-, jernalder og vikingetid - en oversigt.

Naturen i Nordfjends er præget af Limfjorden og en anselig mængde historiske levn, som er registreret på bl. a. Arkæologi ved Skive Museum. Det drejer sig i forhistorisk tid - d.v.s. før der er skriftlige kilder - om køkkenmøddinger, gravhøje, dysser, enkelte bosættelsesfund med tilhørende fund i form af redskaber, våben, beklædning, smykker m.v. Det kan være vanskeligt at give en kvantitativ opgørelse alene p. gr. af spørgsmålet om fundenheder. Men en optælling i regneark af fund og fortidsminder i opgørelse fra Kulturarvsstyrelsen giver uspecificeret omkring 250.000 fundsteder. Der er her så både talt fredede og ikke-fredede steder med. En bronzealder ekspert ved Aarhus Universitet anslår, at der findes o. 100.000 bronzealderhøje i Danmark.

De første mennesker kom til Nordfjends og omkringliggende egne for ca. 12.000 år siden. De har ikke efterladt sig mange spor, men i det nordlige Fjends, er der dog gjort løsfund, som kan tegne en skitse til en historie.
Egnens første beboere levede som jægere og samlere, der flyttede boplads flere gange om året, men fra omkring 4000 før Kristus, blev landbruget, agerbrug og kvægavl, det vigtigste erhverv og den tids mennesker blev mere bofaste og byggede mere solide bygninger. For ca. 2500 år siden opstod de første landsbyer, som i begyndelsen flyttede med nogle års mellemrum for efterhånden at blive mere stedfaste.
Ved siden af bopladser og landsbyer udgør gravfundene et vigtigt materiale, der kan fortælle om skiftende tiders livsvilkår. Gravskikkene ændrede sig gennem oldtiden. Det begyndte med simple jordgrave, skiftede til stendysser og jættestuer og sluttede med vikingetidens gravhøje, der fortæller om troen på Odin og Thor.
En god illustration til næsten hele denne udvikling finder vi i en rundhøj ved Sdr. Haldvej, lige ud for Rævebakken. Der er her gjort fund fra stenalderen helt op til en vikingegravsættelse.

Fra Hald by mod Højslev Kirkeby, mellem Ørslevkloster- og Hobrovej og strækningen mellem Hald Søndermark og Sønder Ørum finder man adskillelige rundhøje og brandgrave fra oldtiden, især fra sten- og bronzealder, se en Udgravningshistorie fra Hald. Tilsvarende i området mellem Hejlskov, Bøstrup, Virksund og Ørslevkloster Sø og Ørum, især Sønder Ørum. Adskillige af de her præsenterede oldtidsfund er stærkt beskadigede i medfør af århundreders landbrugsdrift og inkompetent udgravning. Selv i Nationalmuseets besigtigelser i 1980'erne har der været anledning til påtale og henstillinger. Stort set kun totalt fredede lokaliteter fremdrages i den her givne, eksemplificerende oversigt:

  • Bavnehøj, en rundhøj, baunehøj beliggende i lynggroet hede og træbevoksning med udsigt over Hald. Lige i nærheden o. Gl. Haldvej findes der også en affaldsgrube fra jernalderen. Bavnehøj ligger i en mindre privatejet skov. Gældende regler her er, at offentligheden kun må færdes på de eksisterende veje og stier. Offentligheden må også færdes på udyrkede arealer. Det skal man således finde, hvis man vil have adgang til Bavnehøj.
  • Sønder Hald Vej, en stenbygget grav og rundhøj fra stenalder med 14 fund, gjort i 1890 og anbragt på Nationalmuseet. Der er her også en begravelsesplads fra vikingetid.
  • Galgehøj mellem Hald og Hejlskov, rundhøj med brandgrav, sten- og bronzealder. Der er bl.a. registreret rester af jættestuer / dysser fra yngre stenalder på Hejlskovvej.
  • Saltenhøj, Krablakkehøj og Lærkenbjerg, rundhøje, sidstnævnte en affaldsgrube, fra stenalder, ved Hejlskov i lyngklædt og træbevokset område. Der er i Hejlskov yderligere rimeligt velbevarede rundhøje.
  • Desuden ved Hejskov Lindbjerg, en stenbygget grav, hvor stenene er forsvundet, brugt som vejkantning ved Bruddal. Lynggroet høj.
  • Højslev. Fra Bruddal, diverse fund, overpløjet rundhøj (dværghøj).
  • Skovgårde, rundhøj mellem Højslev og Lundø.
  • Stophøj ved Virksund, en rundhøj på lynggroet hede.
  • Løjenhøj og Møgelhøj mellem Lund og Hejlskov, rundhøje, hvor især Møgelhøj ligger smukt med udsigt til Hjarbæk og Lovns. Begge disse høje har gamle skader i form af afgravning o.l.
  • Øksenbjerg i Ørslevkloster, en affaldsgrube fra ældre jernalder med en ret sparsom fundhistorie.
  • Sejstrup, rundhøj, lynggroet i ager, fund af skelet og urne.
  • Sorthøj ved Nørre Ørum. Rundhøj med en del skader. Fund af gravsten fra oldtiden ved udgravning. Græsklædt, nu afhegnet. Bavnehøje mellem Nørre og Søndre Ørum. Baunehøj, rundhøj, adskillige skader. Græsklædt.
  • I og ved Sønder Ørum er der adskillige rundhøje o.l. St. Bredhøj, rundhøj, græs og løvkrat, flere skader. Præsthøj, rundhøj, græsklædt i græsmark, noget beskadiget. Mikkelsehøj, rundhøj, græsklædt, noget beskadiget. Stålhøj, rundhøj, græsklædt. Store Tinghøj, rundhøj, græsklædt i ager, stærkt beskadiget. Tørvehøje, rundhøje i træbevoksning. Stensbjerg, rundhøj, flere fund, græsklædt og træbevoksning. Møllehøje, rundhøj, lynggroet hede. Troelstrup, rundhøj, græs og nålekrat. Og adskilligt flere.

Der er således adskillige gravhøje i Nordfjends, især ruten ad Ørslevklostervej og området Hejlskov, Bøstrup, Virksund og omkring Ørslevkloster Sø, samt Nørre og især Sønder Ørum. Disse fredede fortidsminder og kulturarvsarealer kan man også finde beskrevet på kulturarv.dk. Den bedste søgemetode er at søge på kortet over Danmark, hvor man kan zoome ind på det område, man vil have oplysninger om.

Herunder et eksempel på en søgning på siden, hvor man blot zoomer ind på kortet, hvorfra man ønsker oplysninger. De røde cirkler er fredede oldtidsfund, de gulgrønne markeringer er kulturarvsarealer. Det kan her konstateres, at kulturarvsarealerne i Nordfjends er placeret i Bøstrup-Virksund, Hejlskov, Ørslevkloster og Hald-Højslev Kirkeby.

   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening