Historiemenu  

   
Referat af generalforsamling i Skive Kulturhistoriske Museumsforening
Søndag den 28. april 2019 kl. 16.00
i Skive Marineforenings lokaler på Skive Havn.
 
1. Valg af dirigent.
Niels Mortensen blev foreslået og valgt af forsamlingen.
Niels Mortensen gennemgik formalia og erklærede generalforsamlingen indvarslet rettidig iflg. vedtægternes ord herom, hvorefter generalforsamlingen blev erklæret for lovlig indvarslet og beslutningsdygtig. 
2. Valg af referent.
Valgt som referent blev Per Mouritsen, Roslev. 
3. Formandens beretning.
Formanden Gunhild Olesen Møller aflagde beretning for foreningens arbejde gennem det forløbne år. Formanden nævnte, at på sidste års generalforsamling havde tidligere formand – Erik Krogh Kristensen – ikke genopstillet, og derefter havde bestyrelsen konstitueret sig med Gunhild Olesen Møller fra Øster Assels på Mors som ny formand.
Formanden nævnte, at der i beretningsperioden havde været afholdt 3 bestyrelsesmøder, og at museumsleder Inger Kjær Kristensen havde deltaget i dem alle, hvilket man i bestyrelsen var glade for, hvorved der var en god og direkte kontakt til museet.
Formanden nævnte også de afholdte arrangementer, hvor er besøg på Ørslev Kloster Arbejdsrefugium i maj måned 2018 havde været det første efter generalforsamlingen. I juni måned havde der været en byvandring, hvor lederen af Skive Byarkiv – Niels Mortensen – havde vist rundt til de lokaliteter, som havde rummet Skive Museum siden 1909 og indtil i dag med lokaliteterne på Havnevej, som var taget i brug i 1942. I august var der besøg på herregården Bustrup, hvor tidligere forstander Erling Grønlund havde givet en grundig fortælling om herregårdens historie fra herregård og dets nuværende virksomhed som en del af Tvind
I sept. Havde der været et arrangement, hvor 34 betalende deltagere havde hørt Torben From fortælle om bogen ”Efter Isen” og fotograf Jens Kristian Kjærgaard fortalte om de mange fotos i bogen. Bogen er udstyret med Knud Sørensens digte og meget flot udstyret. Mange benyttede lejligheden til at købe bogen.
Søndag den 28. oktober havde foreningen efter aftale med hotelværtinde Lisbeth thor Straten, inviteret til besøg på Skivehus Hotel, hvor overskriften var: ”Fra Kongsgård til hotel”. Her dukkede ikke mindre end 90 personer op.
Vi fik en flot gennemgang og præsentation af bygningerne, og efterfølgende – under kaffen – gav Johan Nielsen den historiske gennemgang af stedets udvikling fra fortid til nutid.
Efter nytår havde der været et besøg på Hancock-Bryggerierne,  hvor 18 deltog i rundvisningen – og den efterfølgende smagsprøvning af ’produkterne’.
I marts måned havde der været et arrangement med foredrag af lektor emeritus Per Dahl, Aarhus om Johs. V. Jensens forfatterskab med udgangspunkt i ”Himmerlandshistorier”, og forfatter Knud Peder Jensen, Fur holdt er foredrag om Jeppe Aakjærs forfatterskab om Jeppe Aakjærs syn på lokalhistorien.
Her var der på kanten af 40 tilhørere.
I marts måned havde der været et møde på Skive Museum for formændene for de tilknyttede støtte- og venneforeninger om muligheden for at låne de nye mødelokaler, som findes i rummet under Skive Byarkiv. Der er her mulighed for at afholde møder, idet der ikke afkræves husleje, og der kan eventuelt aftale at mødedeltagerne kan få serveret kaffe, mens man selv må sørge for eventuelt brød til kaffen.
Dog skulle man huske, at museet selv disponerer over dette lokale på onsdage.
Den helt overskyggende begivenhed i løbet af året var genindvielsen af Skive Museum, hvor kulturministeren den 15. september 2018 stod for snoreklipningen og genindvielsen. Mange havde valgt at deltage i dette arrangement.
Også indvielsen af den nye magasinbygning i Rønbjerg blev besøgt at mange interesserede, og det var en fryd at se de nye lokaler, som sikrer, at de indlevede genstande – ikke mindst kunstsamlingen – nu kommer under gode opbevaringsforhold med klimastyring m.v.
Formanden sluttede med at konstatere, at vi i bestyrelsen med stor interesse havde fulgt planerne om at sikre Skive Museum sin fremtid.
Formanden sluttede sin beretning med en tak til bestyrelsens øvrige medlemmer for godt samarbejde i årets løb, og deres villighed til at deltage i de forskellige arrangementers afvikling.
 
Beretningen blev uden debat godkendt af forsamlingen.
 
4. Kassereren forlægger det reviderede regnskab.
Per Mouritsen gennemgik det udleverede og reviderede regnskab, der udviste et underskud på 2.332,27 kr. Foreningens formue var derved kommet ned på 13.477,01 kr.
Der var ingen spørgsmål til regnskabet, der derefter blev enstemmigt godkendt af forsamlingen. 
 
5. Fastsættelse af kontingent herunder drøftelse af budget.
Bestyrelsen foreslog, at kontingentet forblev uændret med 150 kr. for enkeltmedlemmer og 200 kr. for et husstands medlemskab. Kontingentet for virksomheder og institutioner foreslog man ligeledes uændret til 250 kr. pr. år.
Forslaget blev enstemmigt godkendt. 
 
6. Indkomne forslag fra medlemmer.
Fra bestyrelsen forelå forslag om, at ordlyden i vedtægterne blev tilrettet således, at ordet Muse®um blev ændret til det ny-vedtagne navn, som er Skive Museum og at udstillingsstederne nu bliver omtalt som Museum Salling. Herunder blev det foreslået og vedtaget, at vi genindfører foreningens oprindelige navn, Skive Kulturhistoriske Museumsforening.
Bestyrelsen fik mandat til at tilrette vedtægterne, så disse genspejler ’den nye’ virkelighed. 
 
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
På valg til bestyrelsen var efter tur:
Leo Bisgaard Andersen Per T. Mouritsen, som begge blev genvalgt. På valg var desuden Else Marie Aagaard, Skive, som ikke modtog genvalg. I stedet blev foreslået nyvalg sf Birger Gudmandsen, Skive. Birger Gudmandsen blev valgt med akklamation.
Som suppleanter blev følgende genvalgt:
Godsejer Birger Schütte, Eskjær
Arkitekt Børge Nielsen-Boe, Aalbæk 
 
8. Valg af revisor.
Iflg. vedtægterne skal der hver års vælges 2 revisorer for 1 år, og her blev Torben Andersen, Skive og byarkivar Nielsen Mortensen, Skive begge genvalgt som revisorer. 
 
9. Eventuelt.
Else Marie Aagaard takkede for de 2 år, hun havde haft som medlem af bestyrelsen, og derefter takkede formanden Gunhild Olesen Møller Else Marie Aagaard for arbejdet og overrakte en boggave til Else Marie Aagaard som tak for arbejdet.
Formanden takkede dirigenten og erklærede herefter generalforsamlingen sluttet.
 
Inden generalforsamlingen havde museumsleder Inge Kjær Kristensen givet et indlæg om årets gang på Skive Museum, hvor de to store begivenheder havde været genindvielsen af den nyrenoverede bygning på Havnevej 14 i Skive og den nye depotbygning administrationslokalerne ved Rønbjerg gl. skole. Som sædvanlig var det en grundig gennemgang af det forløbne år. Inger Kjær Kristensen omtalte bl.a. det nye tiltag med ’onsdagsarrangementer’, som holdes i de nye mødelokaler hver onsdag med skiftende emner, indenfor de fire retninger: Arkæologi, natur, samtid og kunst. Disse arrangementer vil blive fortsat efter en sommerpause, og en ny flyer vil blive udarbejdet til den tid.
 
 
 
Niels Mortensen                        Per Mouritsen
Dirigent                                   Referent
Referat godkendt af dirigent Niels Mortensen og formand Gunhild Olesen Møller 
 
 
   

Søg  

   

Historie  

   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening