Historiemenu  

   

Socioøkonomisk fordeling af ledelsen af sogneforstanderskaber og -råd

Tabel 1 Socioøkonomisk fordeling af sognerådsformænd, i % andele af kommunerne i Præstø og Randers amter[1]

 

 

Stort hartkorn  

Bønder  

Præster  

Lærere  

Andre erhverv  

I alt          

1842   

Præstø           

13

 7

71

2

 7 

100 

 

 

Randers

34

 8

51

-

 7

100 

 

1848

Præstø

23

 4

68

-

 5

100 

 

 

Randers

26

 5

67

-

 2

100 

 

1854  

Præstø

26

 -

71

-

 3

100 

 

 

Randers

22

 6

71

-

 1

100 

 

1856

Præstø

23

19

47

 8

 3

100 

 

 

Randers

22

16

51

 4

 6

  99 

 

1862

Præstø

29

20

41

 5

 5

100 

 

 

Randers

22

26

47

 3

 2

100 

 

1868

Præstø

35

25

20

 9

11

100

 

 

Randers

26

35

30

 3

 6

100 

 

1871

Præstø

35

29

16

10

10

100 

 

 

Randers

26

41

20

10 

 3

100 

 

1880

Præstø

27

44

 5

 7

17

100 

 

 

Randers

23

66

 6 

 2

 3

100 

 

1888

Præstø

12

72

 2

 5 

 9

100 

 

 

Randers

10

75

 2

 3

10

100 

 

 

Niels Clemmensen har i sin disputats undersøgt og dokumenteret den socioøkonomiske fordeling i ledelsen af sogneforstanderskaber og -råd i Præstø og Randers amter.

De i tabeller og figurer titulerede sognerådsformænd var i perioden 1841-1867 sogneforstanderskabsformænd.

For Præstø Amt er der indhentet data fra o. 60 kommuner (56-65) for Randers o 70 kommuner (71-72).

Den officielle hartkornstatistik kan benyttes til at bestemme ejendomme over 12 tdr. hartkorn som store hartkorn, ejendomme fra 1-12 tdr. hartkorn som bøndergårde, ejendomme under 1 td. hartkorn som husmandsteder.[2]

Tal og figurer viser generelt for begge amter et markant fald i præsternes andel af formandskaberne, efterfulgt af en tilsvarende stigning i bøndernes, dvs. gårdmændenes andel - for begge amter markant fra 1871. Det store hartkorn ligger jævnt godt repræsenteret på over 20 % af formandskaberne indtil 1871. Herefter kommer der et fald, der falder sammen med det samlede Venstre i Rigsdagen fra 1870, og faldet kulminerer i 1888, hvor provisorietiden er på det højeste konfliktniveau. Man kan sige, at faldet er mindst markant i det mindre godsrige Randers Amt, fordi det store hartkorn her aldrig når den position i formandskaberne som i Præstø Amt.

I det godsrige Præstø Amt har bønderne en mindre repræsentation i formandskaberne fra 1862 i forhold til Randers Amt. Tilsvarende har det store hartkorn fra 1862 en større andel af formandskaberne, end de har i Randers Amt. Det betyder så også helt naturligt den stærkeste tilbagegang i formandsrepræsentationen i Præstø Amt.

 


[1] Den her bragte tabel er en sammenskrivning af tabellerne 1-2, 31-34 i NC. Der er i denne sammenskrivning set bort fra den optimale repræsentativitet, som NC har forsøgt at tage højde for ved at bringe tabeller, som giver data for udvalgte år i udvalgte tabeller. Variationerne er så ubetydelige, at disse supplerende tabeller er fravalgt.

[2]  NC s. 42

 

   

Søg  

   

Historie  

   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening