Billedpræsentation  

Prospekt Skive 1570
På den øverste streamer ses flg.:
  1. Kaas herregård, ejet af Kaas slægten fra før 1459 til 1523, samt fra 1914 til 1923. Maleri fra 1863.
  2. Gl. Skivehus. Palæ-bygningen er ombygget 1896 i to etager. Parsbergs bindingsværkslænge fra 1719 er bygget over et middelalderkøkken.
  3. Krabbesholm, foto fra o. 1900, lige omkring den tid, da "herregården sprængtes i stumper og stykker", og lige før salget af hovedbygningen til højskole i 1907.
  4. Ørslev Klostergouache af Rasmus Kruse fra 1838
  5. Spøttrup Borg.
Desuden er der på forsiden Prospect'er af Skive 1570, 1579. Samt løjtnant du Plats Skive kort fra 1798 - herunder til sammenligning et aktuelt Skive kort. 
   

Bronzealderen o. 1700 - o. 500 f. Kr. Ud over at Danmark helt uden egne metaller nu blev en af Europas største forbrugere af bronze til våben m.v. pr. km2, er gravhøjene vel nok det mest markante - de ligger i Danmark jævnt fordelt over hele landet. Der var relativt varmt og tørt i Danmark i denne periode, tidligere tiders skovarealer blev på Skive egnen fortrængt af græsningsarealer til husdyrene.

Der er ganske mange gravhøje fra bronzealderen i hele Skive Kommunes område. Der vil være tale om gravhøje med en højde på ofte op mod 4 m, ofte også anlagt på markante bakkedrag. Bronzealderens gravhøje kan ligge i grupper som i Bruddal, eller på rad og række som f. eks. i Hem. Beboelsen synes at have være enkeltstående to- eller treskibede langhuse, ikke landsbyer. Der er fundet og udgravet huse af denne type i Jegstrup, Dommerby. Udgravningerne i Jegstrup, Dommerby kunne tyde på, at agerbruget har været af mindre betydning, hvorimod husdyrbruget (som i resten af landet i bronzealderen) har været vigtigere - med husdyr som kvæg, får, geder, svin (i skovområder især) og heste, sidstnævnte dog nok kun som en luksus, de mere velstillede kunne tillade sig.

                 

Jernalderen inddeles efter fundenes særlige kendetegn i 1) førromersk jernalder, o. 500 f. Kr. - o. 1 e. Kr. (der er ikke noget, der hedder år 0), 2) romersk jernalder, o. 1 - o. 400 e. Kr., 3) germansk jernalder, o. 400 - o. 800 e. Kr.

Det blev o. 400 f. Kr. koldere i Danmark, og der kom nu mere sammenhængende bebyggelser, hvor man kunne bo på det samme sted eller blot flytte nogle få hundrede meter væk. I førromersk jernalder bredte brandgravsskikken sig, d.v.s. de døde blev brændt og lagt i en urne, som blev anbragt på en flad mark, evt. ved siden af en eksisterende gravhøj. Det er der eksempler på fra Ørum, Galgehøj i Ørslevkloster og Lundø.

Fra romersk jeralder ændrede gravskikkene sig igen. Efter brandgraven kommer nu skeletgraven igen, navnlig til begravelser af mere velstående. Gravpladser med skelet- og brandgrave benyttedes ofte gennem århundreder, en enkelt med 2500 grave over et tidsspan på omkring 500 år. I yngre romertid skete der flere vigtige fornyelser. Landbruget gik endnu mere over til kvægavl end i bronzetiden. Havre og rug samt hør vinder frem.

Vikingetid. Danmarks vikingetid, som datidens beboere også kaldte sig selv, i det mindste de af dem, der drog på sørøver- og handelstogter, kan dateres til ca. 800 - ca. 1050, altså lidt ind i den periode, hvor Danmark i princippet var gået over til kristendommen. Man har fra denne periode "Trelleborgene", hvoraf Fyrkat og Aggersborg ligger i nabolaget. Disse borge har enten været "tvangsborge", d.v.s. beregnet på, at centralmagten kunne holde styr på befolkningen, eller de har evt. været beregnet på erobringstogter ud af landet.

I Nordfjends har vi et interessant levn fra vikingetiden. Gravhøjen mellem Sønder Hald Vej og Gammel Hald Vej er oprindeligt en gravhøj fra stenalderen, hvor så en givetvis velhavende vikingefamilie har foretaget en gang genbrug, som nu ca. 1000 år efter får være - men lidt respektløst har det da været over for de også dengang for længst hedengangne forfædre. Man kan måske formode, at denne viking har været tilknyttet enten Fyrkat eller Aggersborg.

Den lille Jelling-sten (ca. 935) - bag den store: Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyre sin kone, Danmarks pryd.

Den store Jelling-sten (ca. 960 ? 985): Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm, sin fader, og efter Thyre, sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.

Gorm den Gamle (død omkring 958).

Kuml: tegn eller mindesmærke.

Omdiskuteret oversættelse. Alternativt ?Danmarks bod?.

Harald Blåtand (død omkring 986).

Omdiskuteret oversættelse. Alternativt ?gjorde Danmark helt, fuldstændigt?.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

Søg  

   

Login  

Man kan registrere, men i øjeblikket godkendes kun medlemmer af bestyrelsen.

   

Besøgstæller

Vi har 87 gæster og ingen medlemmer online

   

Besøg

I dag315
I alt817136

Gæster IP 3.93.75.30
   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening