Historiemenu  

   
 
I den overbevisning, at en fri og velordnet kommuneforfatning ikke alene giver borgerne en forøget betryggelse for en pålidelig og hensigtsmæssig bestyrelse af de anliggender, der vedkommer det samfund, hvortil de nærmest hører, men at den og må have en gavnlig indflydelse på at nære iver og rigtig sans for det almindelige vel, har kongen lige fra sin tronbestigelse ladet det være sig magtpåliggende at fuldende den ordning af kommunalforholdene i Danmark, som af hans forevigede forgænger dels allerede var begyndt, dels forberedt. Kongen har derfor ladet de sidstforsamlede danske provinsialstænder forelægge udkast til en anordning ang. landkommunevæsenet, og, efter at have taget de af provinsialstænderne afgivne betænkninger over bemeldte udkast i nøjere overvejelse, byder og befaler kongen som følger:
1) På landet skulle herefter beboernes kommunale anliggender, dog under vedligeholdelse af de nuværende særskilte direktioner for skolevæsenet, bestyres af et amtsråd i hvert amt og af et sogneforstanderskab i ethvert sognedistrikt.
2) Sogneforstanderskabet skal bestå af sognepræsten, den eller de lodsejere, der af sognedistriktets hartkorn ejer i det mindste 32  tønder, hvorved dog skov- og mølleskyld kun beregnes med det halve, samt bo i sognedistriktet, eller, hvis dette ikke er tilfældet, dog er villige til at indtræde i forstanderskabet, samt 4 til 9 mænd, der udvælges af de øvrige, i medhold af det følgende, dertil kvalificerede beboere i distriktet.
3) For at nogen skal kunne deltage i valget af sogneforstandere og vælges i denne egenskab, udkræves det, at han, foruden at have opnået 25 års alderen, må eje eller have i arve- eller livsfæste i det mindste 1 tønde hartkorn ager og eng eller 2 tønder skov- eller mølleskyld i sognedistriktet. Lige med disse anses og de, der som beneficiarier eller i øvrigt ifølge deres bestilling bruger embedseller tjenestejord af ovennævnte størrelse. Så skal og valgret og valgbarhed tilkomme dem, der i sognedistriktet ejer eller med en arvefæsterettighed, der er forbunden med ret til at sælge og pantsætte, besidde bygninger, som i overensstemmelse med forordningen 1. okt. 1802 er undergivet arealskat, til en assuranceværdi af 1000 rbd. sølv. Fremdeles skal og enhver, der ifølge tinglæst kontrakt har et avlsbrug i distriktet i forpagtning eller leje på 6 tønder hartkorn, hvortil og skovskyld kan regnes, men kun med sit halve beløb, ligeledes være valgberettiget og valgbar, dog kun, når hans forpagtning er gældende for den årrække, hvorfor valget sker. Heller ikke kan han udøve bemeldte rettigheder, dersom ejeren vil ved hjælp af hint bortforpagtede eller bortlejede hartkorn gøre samme rettigheder gældende, hvilket dog ikke skal finde anvendelse, når det er som besidder af det i paragraf 2 ommeldte kvantum hartkorn ejeren indtager sæde i forstanderskabet. Såfremt antallet af de ejendomme, der ifølge foranførte regler hjemler valgret og valgbarhed, ikke i det mindste er 4 gange så stort som det fulde antal af de pladser i forstanderskabet, som besættes ved valg, blive af de ejendomme, der kommer det oven bestemte hartkorn eller den foranførte bygningsværdi nærmest, så mange at medtage, at det ovennævnte tal derved udfyldes. Flere forskellige i en mands besiddelse værende ejendomme i samme sognedistrikt, hvoraf ingen hver for sig begrunder valgret eller valgbarhed, kunne lægges sammen for ved den sammenlagte værdi eller det sammenlagte hartkorn at begrunde disse rettigheder. Er de forskellige ejendomme af forskellig beskaffenhed, såsom ager og engs og skov- og mølleskylds hartkorn, eller hartkorn og assuranceværdi, så bliver hver af bemeldte ejendomme at ansætte efter sit forhold til det hartkorn eller den værdi, som til de forommeldte rettigheder udkræves.
6) Sogneforstanderne vælges på 6 år. Dog afgår af dem, der udvælges første gang efter at nærværende anordning er trådt i kraft, halvdelen efter 3 års forløb, hvorved i mangel af mindelig overenskomst lodtrækning gør udslag, men den anden halvdel først ved udgangen af det 6. år. Som følge heraf afgår siden stedse hvert 3. år det halve antal af de valgte sogneforstandere.
11) Så snart valget af sogneforstanderskabets medlemmer ifølge det foregående er fuldendt, og valgene, hvis noget mod dem har været at erindre, er berigtigede, har den ældste af de udvalgte at sammenkalde sogneforstanderskabet og foranstalte en formand valgt. Såfremt flere erholder lige mange stemmer, da stemmes der om på disse, men skulle på denne måde ingen pluralitet af stemmer fremkomme for noget medlem, da er den ældste af dem, der har lige mange stemmer, formand.
14) De forretninger i henseende til fattig- og skolevæsenet, som efter de nugældende anordninger påhviler fattig- og skolekommissionen, skulle herefter gå over til sogneforstanderskabet, hvoraf følger, at bemeldte kommissioner ville ophøre, så snart sogneforstanderskaberne er trådt i virksomhed. Derimod vil det fremdeles tilfalde sognepræsten imellem sogneforstanderskabets møder at varetage alt, hvad fattig- og skolevæsenet vedkommer, således som reglementet 5. juli 1803 og anordningen 29. juli 1814 har bestemt. Og skønt en anden, i overensstemmelse med paragraf 11, kan som formand have at lede forretningerne i forstanderskabets møder, har sognepræsten dog at foredrage fattig- og skolevæsenets sager i møderne, samt i fattig- og skolevæsenets protokoller at overføre, hvad der i den almindelige forhandlingsprotokol, bemeldte sager  betræffende, måtte være indført, ligesom det og kan vedtages, at forhandlingerne desangående umiddelbart af ham indføres i fattig- og skoleprotokollerne, i hvilket tilfælde der i den almindelige forhandlingsprotokol blot derom gøres en almindelig bemærkning. I øvrigt bør og formanden foranstalte, at forstanderskabet vælger nogle af dets medlemmer til, som fattig- og skoleforstandere samt skolepatroner, at udføre de disse efter bemeldte anordninger påhvilende pligter, hvorhos dog de af dets medlemmer, der i et skoledistrikt besidder det i paragraf 2 nævnte hartkorn, uden videre valg er skolepatroner.
17) Fremdeles vil kongen, med hensyn til alle andre sognedistrikternes anliggender, indrømme sogneforstanderskaberne al den medvirkning som forholdenes natur tilsteder. Således vil sogneforstanderskabet i forbindelse med politimesteren have at drage omsorg for, at sognet er forsynet med de fornødne biveje, og at disse forsvarligt vedligeholdes, og, når omstændighederne fordrer det, grundforbedres. Når sogneforstanderskabet ikke kan blive enige med politimesteren om, hvilke biveje, der hører under offentlig forsorg, eller om måden, hvorpå en sådan vej bør anlægges, grundforbedres eller vedligeholdes, henhører sagen under amtsrådets afgørelse.
20) Sogneforstanderskaberne bør også ved de midler, der står til deres rådighed, søge at forhindre betleri og løsgængeri, og derved understøtte sognefogderne i opfyldelsen af de disse påliggende pligter. Også i andre henseender bør sogneforstanderskabet på lige måde bidrage til at fremme og opretholde god politiorden.
21) Sogneforstanderskabet samles i almindelighed 6 gange årligt, nemlig i hver anden måned, og ellers så ofte formanden finder det fornødent, eller halvdelen af medlemmerne forlanger det, eller det af herredsfogden eller birkedommeren (paragraf 2) eller med hensyn til fattig- og skolevæsenets anliggender af præsten skriftligt begæres.
22) Når sogneforstanderskabet ikke kan tilvejebringe det fornødne lokale uden godtgørelse, og når møderne ikke skulle kunne berammes til sådanne tider, at skolestuerne dertil kunne anvendes, da må det mod en billig betaling leje passende lokale. De udgifter, som er fornødne såvel hertil som til  anskaffelse af skrivematerialer, protokoller, til porto og budsendelse med videre derhenhørende, blive at ligne på sognedistriktet i forbindelse med andre kommunaludgifter. Over disse udgifter fører formanden regnskab.
Kort: Amtskort over Danmark 1897-1918
 
Der er ikke meget i Skive by, som har overlevet brandene i 1703, 1715, 1725, 1748 og 1749, kun Vor Frue Kirke og det, der er tilbage af Gl. Skivehus, samt Krabbesholm.
Derfor giver det ingen mening at operere med et bybillede og bygninger, der ligger før 1800-tallet. Derimod i høj grad et Skive, som det så ud før og efter jernbane og industrialisering fra 1880'erne.
Det interessante her vil være, hvor meget der egentlig er tilbage af bevaringsværdige bygninger i det ældste, henholdsvis det Skive, der opstår som et resultat af industrialiseringen.
Folketallet i Skive begyndte en kraftig stigning allerede fra folketællingen i 1834, formentlig en konsekvens af havets gennembrud af Agger Tange i 1825, som betød forbedrede handelsmuligheder for Skive, der ellers havde ligget underdrejet i forhold til Ålborg gennem hele middelalderen og videre under enevælden. I 1834 var der tale om næsten en fordobling til 980 indbyggere i forhold til århundredets begyndelse. I 1860 var der igen tale om næsten en fordobling til 1709 indbyggere, i 1901 var der 4591 indbyggere. Alle tal ud fra respeiktive folketællinger, der fra 1769 gav sikker viden om folketallet i Danmark.
Selv om folketallet i Skive voksede dramatisk fra 1825-1834, så ændrede det stort set ikke byens geografiske udstrækning.
 
 
Museklik for forstørrelse af kort 1859                      Museklik for forstørrelse af kort 1875
 
På kortet fra 1859 kan man stadig få et blik ind i det oprindelige Skive:
Skives byporte, som de er registreret under enevælden, er Østerport, Vesterport og Nørreport. Her opkrævedes der told ved accisseboderne eller bomhusene af varer ind og ud af byen.
Østerport: I Pontoppidans Danske Atlas er der et prospekt af Skive fra 1767, hvor man kan ane en port, Østerport. Porten ligger ned til Karup Aa, formentlig ved det, der dengang var Brogården, en købmandsgård, som blev købt af Peter Diges i 1811 og i løbet af 1800-tallet udbygget. I 1905 lod Albert Diges det i dag eksisterende Brogården opføre, arkitekt Erik V. Lind. Prospektet passer med det nuværende Østertorv, Østerbro og afslutter gadeføringen Vestergade, Brogade - Brogade som senere bliver til Slotsgade.
Vesterport: Har ligget ved Vor Frue Kirke, starten af Vestergade.
Nørreport: Har afsluttet det nuværende Nørregade, Adelgade ved krydset til Resenvej.
 
På kortet fra 1859 kan man fra Nørreport se Nørregade, der krydses af Frederiksgade, Østergade, hvor Nørregade bliver til Adelgade. Frederiksgade eksisterede ikke, da befolkningstallet startede med at vokse i 1830'erne. Gaden blev til på foranledning af konsul Frederik Friis i 1856. Herefter kommer Torvet med Tinggade mod Østertorv, Østerbro. Endelig afsluttes Adelgade ved et kryds mellem Vestergade og Brogade (det senere Slotsgade). Fra Vestergade går vejen videre mod Holstebro. Syd herfor går vejen Sønderby, der slutter af i en markvej. Mod øst ligger Gl. Skivehus ved en bro over åen. Denne vej fører mod Viborg. Syd herfor ligger Brårup.
Den mest centrale gade er således Adelgade med præstebolig, der også har fungeret som skole, ned mod det nuværende posthustorv, hvor der dengang lå et apotek. I den modsatte side, op mod Nørregade lå et posthus. Desuden var der Torvet, hvor det nye rådhus fra 1846 kom til at ligge, et stenkast fra den nye borgerskole, der i 1852 blev bygget i Østergade. Se mere om byens skolevæsen i hovedtræk.
 
Adelgade har i dag 9 bevaringsværdige bygninger tilbage, hvoraf ingen er bevaret fra tiden før jernbane og industrialisering. Nørregade har 11 bevaringsværdige bygninger, heraf 2 fra 1847, 1 fra 1880. Frederiksgade har 16 bevaringsværdige bygninger, heraf 2 fra 1857, 1 fra 1860 og 1 fra 1878. Østergade har 6 bevaringsværdige bygninger , heraf 1 fra 1852 (er nedrivningstruet), og 1 fra 1827. Thinggade har 2 bevaringsværdige bygninger. Vestergade har 5 bevaringsværdige bygninger, heraf 1 fra 1777, 1 fra 1870 og 1 fra 1877. Slotsgade har 2 bevaringsværdige bygninger, heraf 1 fra 1800, 1 fra 1877. Østerbro har 6, Østertorv har 4 bevaringsværdige bygninger, heraf ingen før 1880. I alt er der i det ældre Skive, d.v.s. før 1880, 14 bevaringsværdige bygninger tilbage. Heraf er Østergade 6A fra 1852 nedrivningstruet
De her benyttede tidsmæssige kriterier er langt fra tilstrækkeligt kriterium til sikring af høj SAVE værdi. F. eks. Vestergade 6 er opført i 1777 men har kun SAVE værdi 3, først og fremmest p. gr. af noget uharmoniske ændringer af den gamle bygning.
 
Alle Skives bevaringsværdige bygninger, alfabetisk efter gader 

Adelgade 3A

Adelgade 7A

Adelgade 9B

Adelgade 16A

Adelgade 16A

Adelgade 18A - B

Adelgade 20A

Adelgade 20B

Adelgade 22

Allegade 23

Allegade 36

Allegade 41

Allegade 44

Allegade 63

Anlægsgade 4

Asylgade 1A

Asylgade 4

Asylgade 6

Asylgade 10

Ballingvej 29

Ballingvej 29

Ballingvej 31

Ballingvej 70

Ballingvej 76

Ballingvej 80A

Bilstrupvej 107

Bilstrupvej 109

Bilstrupvej 109

Brøndumsgade 1

Brøndumsgade 3

Brøndumsgade 6

Brøndumsgade 10

Brøndumsgade 11

Brøndumsgade 14

Brøndumsgade 32

Brøndumvej 28

Brøndumvej 34

Brøndumvej 41

Brøndumvej 79

Brøndumvej 85

Brårupgade 18A

Brårupgade 18A

Brårupgade 18C

Brårupvej 3

Brårupvej 11A

Brårupvej 39

Brårupvej 43

Brårupvej 54

Brårupvej 94

Brårupvej 137

Christiansgade 6

Christiansgade 13

Christiansgade 19

Christiansgade 20

Christiansgade 24A

Dølbyvej 2

Dølbyvej 51

Dølbyvej 168

Ejskærvej 1

Ejskærvej 4

Ejskærvej 6B

Ejskærvej 6C

Enghavevej 5A

Engvej 10

Felding Alle 4

Fjordvej 10

Fjordvej 18

Flyndersøvej 9

Flyndersøvej 17A

Flyndersøvej 24

Fredensgade 4

Fredensgade 9

Frederiksdal Alle 1A

Frederiksdal Alle 1B

Frederiksdal Alle 2A

Frederiksdal Alle 3A

Frederiksdal Alle 6

Frederiksdal Alle 7B

Frederiksdal Alle 8

Frederiksdal Alle 12A

Frederiksdal Alle 13A

Frederiksdal Alle 15A

Frederiksdal Alle 16B

Frederiksdal Alle 18

Frederiksdal Alle 20

Frederiksdal Alle 25

Frederiksdal Alle 31

Frederiksgade 2A

Frederiksgade 3A

Frederiksgade 4

Frederiksgade 7A

Frederiksgade 7D

Frederiksgade 7F

Frederiksgade 9A - B

Frederiksgade 15A

Frederiksgade 18A

Frederiksgade 19A

Frederiksgade 29

Frederiksgade 31

Frederiksgade 35

Frederiksgade 38

Frederiksgade 40

Frederiksgade 46

Frilandsvej 6

Furvej 9

Furvej 22

Furvej 31

Fyensgade 9

Gl. Skolevej 2

Glyngørevej 4

Glyngørevej 6

Glyngørevej 6

Glyngørevej 7

Glyngørevej 44

Glyngørevej 44

Glyngørevej 44

Glyngørevej 44

Godthåbsvej 18

Grønnegade 20A

Grønnegade 22

Havnevej 7

Havnevej 15B

Havnevej 19A

Havnevej 21

Havnevej 23

Havnevej 25A

Hemmersvej 8

Hemmersvej 10

Hemmersvej 12

Herningvej 41

Herningvej 41

Herningvej 47

Herningvej 47

Hindborgvej 17

Hindborgvej 25

Hindborgvej 56

Hindborgvej 59

Hindborgvej 89

Hindborgvej 121

Hindborgvej 121

Hindborgvej 121

Holstebrovej 13

Holstebrovej 16A

Holstebrovej 22

Holstebrovej 23A

Holstebrovej 29

Holstebrovej 41B

Holstebrovej 100

Hvitfeltsgade 6

Hvitfeltsgade 15

Højvangvej 6

Jeppe Aakjærsvej 6

Jyllandsgade 8

Jyllandsgade 10

Jyllandsgade 11

Jyllandsgade 13

Jyllandsgade 17

Jyllandsgade 42B

Karolinegade 3

Karolinegade 5

Karolinegade 10

Karolinegade 11

Karolinegade 18

Kielgastvej 6

Kielgastvej 8

Kielgastvej 9B

Kielgastvej 10

Kielgastvej 14

Kielgastvej 15

Kielgastvej 16

Kirkebakken 8

Kirkevej 25A

Kirkevej 25B

Kisumvej 58

Kisumvej 62

Kisumvej 62

Kompagnigade 10

Kompagnigade 11

Krabbesholm Alle 3A

Krabbesholm Alle 5

Krabbesholm Alle 8

Krabbesholm Alle 15

Krabbesholm Alle 15

Krabbesholm Alle 15

Krabbesholm Alle 15

Krarupvej 3

Krarupvej 9

Marienlystvej 17

Møllestien 1

Møllestien 2

Møllegade 2A

Møllegade 4

Møllegade 10

Møllegade 14

Nordbanevej 3B

Nordbanevej 5A

Nordbanevej 6

Nordbanevej 10B

Nordbanevej 14

Nordbanevej 15

Nordbanevej 18

Nordbanevej 19

Nordbanevej 23

Nordbanevej 24A

Nordbanevej 28A

Nordbanevej 34

Nordhavnsvej 1

Norgaardsvej 17

Nygade 1

Nørre Alle 6

Nørre Alle 12

Nørre Alle 14

Nørre Alle 16

Nørre Alle 19

Nørregade 2A

Nørregade 7A

Nørregade 9

Nørregade 17

Nørregade 21A

Nørregade 24

Nørregade 30

Nørregade 32B

Nørregade 32C

Nørregade 32G

Nørregade 33A

Odgaardsvej 1

Odgaardsvej 10

Odgaardsvej 11

Odgaardsvej 13

Odgaardsvej 15A

Odgaardsvej 24

Odgaardsvej 26

Odgaardsvej 28

Odgaardsvej 34A

Parcelvej 6

Porshøjvej 13

Posthustorvet 1

Præstevejen 62

Reberbanen 16A

Resenvej 1

Resenvej 5

Resenvej 12

Resenvej 14

Resenvej 15

Resenvej 16

Resenvej 17

Resenvej 20

Resenvej 22

Resenvej 25

Resenvej 25

Resenvej 47

Rudemøllevej 40

Rudemøllevej 67

Rudemøllevej 67

Rudemøllevej 74B

Rudemøllevej 83

Sallinggade 3A

Sallinggade 5

Sallinggade 9

Sdr Boulevard 1

Sdr Boulevard 3

Sejer Pedersens Vej 4

Skovbakken 2

Skrænten 7

Skrænten 15

Slotsgade 11B

Slotsgade 15

Smøgen 4A

Smøgen 6

Smøgen 10

Solvangs Alle 8

Stationsvej 29

Søndergade 11

Søndergade 16

Thinggade 3A

Thinggade 24

Thomsensgade 14A

Thomsensgade 20A

Thomsensgade 22A

Thomsensgade 24A

Toftgårdvej 15

Toftgårdvej 15

Tolstrupvej 1

Tolstrupvej 2

Tolstrupvej 14

Tolstrupvej 14

Torvegade 8A

Torvegade 11A

Torvestræde 2A

Torvestræde 4

Vestergade 4

Vestergade 5

Vestergade 6

Vestergade 9

Vestergade 15A

Viborgvej 5

Viborgvej 6

Viborgvej 8

Viborgvej 9

Viborgvej 21

Viborgvej 27

Viborgvej 87

Viborgvej 113

Viborgvej 114

Viborgvej 115

Viborgvej 115

Vindevej 2B

Vindevej 40

Vindevej 43

Voldgade 3B

Voldgade 5

Voldgade 9A

Voldgade 11A

Voldgade 13A

Voldgade 15B

Voldgade 16A

Østerbro 1A

Østerbro 4

Østerbro 6B

Østerbro 7

Østerbro 9

Østerbro 14

Østerbro 16

Østergade 4B

Østergade 6A

Østergade 6C

Østergade 6D

Østergade 10A

Østergade 16

Østertorv 6

Østertorv 7A

Østertorv 10

Østertorv 12A

Ågade 16

Ågade 19

Åstien 1

SAVE 1 har flg. bygninger: 1) Estvad Kirke, 2) Skive Kirke, 3) Vor Frue Kirke, 4) Dommerby Kirke, 5) Hindborg Kirke, 6) Resen Kirke, 7) Hem Kirke, 8) Gl. Skivehjus, 9) Villa Jyllandsgade 11. D.v.s. 7 kirker, Gl. Skivehus og en villa. Registreringen af Jyllandsgade 11 i SAVE 1 må dog bero på en fejl Et opslag på Kulturstyrelsens hjemmeside giver flg. oplysninger om Jyllandsgade 11: samlet placering i SAVE 3, opført 1930, tegnet og bygget af brygmester fra Hancock, især vurderes originalitetsværdien højt, 2. Der er flere bemærkelsesværdige konstruktionsdetaljer i bygningen. Men der er altså ikke tale om en SAVE 1 bygning. Der er altså kun 8 bevaringsværdige bygninger i Skive i SAVE 1, Gl. Skivehus og 7 kirker.

  SAVE 2 i alfabetisk orden efter gader: 1) Adelgade 16A. boghandel, opført 1912, 2) Brårupvej 43, opført 1920-21, 3) Fredensgade 9, villa, opført 1911, 4) Frederiksgade 4, opført 1907, 5) Frederiksgade 46, villa, opført 1930, 6) Havnevej 19A, AAB Boligudlejning, opført 1915, 7) Kielgastvej 10, opført 1917, villa, 8) Kielgastvej 15, villa, opført 1924, 9) Kielgastvej 16, villa, opført 1920, 10) Kompagnigade 11, opført 1917, 11) Nørregade 21A, opført 1880, 12) Odgaardsvej 13, opført 1907 13) Odgaardsvej 34A, opført 1907, 14)  Resenvej 12, opført 1908, 15)  Resenvej 14, opført 1910, 16) Thinggade 3A, 1930, 17) Torvegade 8A, 1904, 18) Torvestræde 2A, 1846, 19)  Østertorv 7A, 1905, 20) Åstien 1, 1920  

 SAVE 3 i alfabetisk orden efter gade, læs fra venstre til højre. Et fremhævet link betyder særskilt omtale af enten gade eller bygning: 

01 Adelgade 7A, opført 1900

02 Adelgade 9B, opført 1864

03 Adelgade 16A, opført 1912

04 Adelgade 22, opført 1907

05 Asylgade 1A, opført 1910

06 Asylgade 6, opført 1907

07 Asylgade 10, opført 1902

08 Ballingvej 80A, opført 1903

09 Brøndumsgade 1, opført 1909

10 Brøndumvej 28, opført 1867

11 Brårupgade 18A, opført 1896

12 Brårupgade 18A , opført 1935

13 Brårupgade 18C, opført 1906

14 Brårupvej 39, opført 1924

15 Brårupvej 54, opført 1929

16 Brårupvej 94, opført 1930

17 Brårupvej 137, opført 1904

18 Christiansgade 6, opført 1896

19 Christiansgade 20, opført 1897

20 Dølbyvej 51, opført 1914

21 Ejskærvej 4, opført 1915

22 Engvej 10, opført 1922

23 Flyndersøvej 24, opført 1825

24 Fredensgade 4, opført 1908

25 Frederiksdal Alle 3A, opført 1915

26 Frederiksdal Alle 6, opført 1923

27 Frederiksdal Alle 8, opført 1929

28 Frederiksdal Alle 25, opført 1935

29 Frederiksgade 7A, opført 1857

30 Frederiksgade 19A, opført 1878

31 Glyngørevej 6, opført 1929

32 Glyngørevej 6, opført 1928

33 Glyngørevej 7, opført 1930

34 Glyngørevej 44, opført 1870

35 Grønnegade 20A, opført 1915

36 Havnevej 15B, opført 1928

37 Havnevej 23, opført 1906

38 Havnevej 25A, opført 1920

39 Herningvej 41, opført 1815

40 Hindborgvej 56, opført 1928

41 Hindborgvej 59, opført 1919

42 Hindborgvej 121, opført 1912

43 Hindborgvej 121, opført 1912

44 Hindborgvej 121, opført 1912

45 Holstebrovej 13, opført 1935

46 Holstebrovej 16A, opført 1906

47 Holstebrovej 23A, opført 1915

48 Holstebrovej 29, opført 1934

49 Jeppe Aakjærsvej 6, opført 1908

50 Jyllandsgade 11, opført 1930

51 Kielgastvej 6, opført 1910

52 Kielgastvej 9B, opført 1918

53 Kirkevej 25B, opført 1880

54 Krabbesholm Alle 5, opført 1928

55 Krabbesholm Alle 8, opført 1908

56 Marienlystvej 17, opført 1852

57 Møllestien 1, opført 1926

58 Møllegade 4, opført 1884

59 Nordbanevej 3B, opført 1924

60 Nordbanevej 6, opført 1910

61 Nordbanevej 14, opført 1910

62 Nordbanevej 15, opført 1895

63 Nordbanevej 18, opført 1914

64 Nordbanevej 19, opført 1900

65 Nørregade 7A, opført 1907

66 Nørregade 17, opført 1923

67 Nørregade 24, opført 1920

68 Nørregade 30, opført 1887

69 Nørregade 32G, opført 1847

70 Nørregade 33A, opført 1928

71 Odgaardsvej 10, opført 1907

72 Odgaardsvej 11, opført 1908

73 Porshøjvej 13, opført 1926

74 Posthustorvet 1, opført 1937

75 Resenvej 1, opført 1926

76 Resenvej 5, opført 1880

77 Resenvej 15, opført 1885

78 Resenvej 16, opført 1907

79 Resenvej 20, opført 1902

80 Resenvej 25, opført 1927

81 Skovbakken 2, opført 1920

82 Slotsgade 11B, opført 1877

83 Smøgen 4A, opført 1920

84 Toftgårdvej 15, opført 1905

85 Tolstrupvej 2, opført 1855

86 Torvestræde 4, opført 1926

87 Vestergade 6, opført 1777

88 Vestergade 9, opført 1870

89 Viborgvej 87, opført 1930

90 Vindevej 2B, opført 1931

91 Voldgade 3B, opført 1904

92 Voldgade 5, opført 1905

93 Voldgade 13A, opført 1900

94 Voldgade 15B, opført 1901

95 Østerbro 1A, opført 1910

96 Østerbro 4, opført 1920

97 Østerbro 7, opført 1900

98 Østergade 6A, opført 1852

99 Østergade 6C, opført 1897

100 Østertorv 10, opført 1889

 

 

 

Endelig er der sidste del af den øverste SAVE klassifikation, gruppe 4, som ikke er medtaget her. 

 

Trabsformatorstation i Skive. Der blev fra 1920  bygget en 86 km lang ledningsforbindelse mellem Århus og Skive, som via Tangeværket gjorde udveksling mellem de to byer mulig. Den 3 etager høje transformatorbygning er tegnet af Viborgarkitekten Ole Vig-Nielsen.

 

 

Blandt Adelgades mange bevaringsværdige bygninger er der en del butikker, f. eks. nr. 16 Skive Boglade.

 

Asylgade mellem Vor Frue og Skive Kirke og Frederiksgade er den helt centrale del af Skive by. Tilbage er her kun 3 bevaringsværdige bygninger. Forlængelsen Christiansgade har 2 bevaringsværdige bygninger, hvor den ene, Missionshuset, 6A er i 2014 besluttet nedrevet.

 

Brårup blev i 1534 som et resultat af støtten til Skipper Clement lagt ind under Skive købstad. Kaldtes også Skive Bymark eller Skive Hedemark, Men fra 1919 Brårup. Navnet er et -torp navn, må derfor oprindeligt være et udflyttersted. Af K. O. Miltersen (efter Aug. F. Schmidt, er desværre ikke en kvalitetsreference) foreslået i betydningen bro (Brørup eller Brorup, ses skriftligt første gang i 1462), altså et udflyttersted syd for åen ved en bro over Skive Aa.  Slår man op i Danmarks Stednavne, Nordisk Forskningsinstitut, er denne tolkning dog usikker og kun en mulighed. Iflg. K. O. Miltersen (Skivebogen 2000, s. 159) beboet af "småkårsfolk", "Brårup-bærme" indtil for 2-3 generationer siden. Ved siden af Elværket, Brårupvej 43 lå Gammelgaards Dampmølle, hvor nu kun administrationsbygningen, Brårupvej 39 er tilbage. Brårupgade (mellem Viborgvej og jernbanen) har først og fremmest Elværksbygningen Brårupgade 18, som nu er administration m.v. for MUSE®UM.

 

Christiansgade 6, Missionshuset Garizim. Besluttet nedrevet.

Kommunens underretning om nedrivning af missionshuset.

Bygningsgennemgang af missionshuset Christiansgade 6

 

Frederiksdal Alle. Villakvarter ned til ådalen, i forlængelse af Vor Frue og Skive Kirke. Adskillige bevaringsværdige villaer. Her lå Schades Papir indtil 1962, hvor produktionen flyttedes til Øster Fælledvej. Kommunen købte Frederiksdal Alle 7, hvor Skive Ungdomsskole, i dag Tambohus, fik plads. Tambohus har navn efter det hus, som byens tambour Peter Jacobsen byggede i Frederiksdal i 1845.

 

Havnevej. Da havnen endeligt blev besluttet udbygget ved Krabbesholm, færdigbygget i 1903 - det var den billigste løsning - blev Havnevej en central strækning ind til Skive by. Her byggede bl.a. Skives første folkevalgte borgmester, Hjalmar Kjems sin herskabelige villa, Havnevej 23.

 

Østergade

Skive Skole, Østergade 6A

Østergade 6A i Skive Kommunes underretning om nedrivning 

Østergade 6A i MUSE(R)UMs bygningsbeskrivelse

 

 

Scanning af jordebogen som udgivet af Johs. C. H. R. Steenstrup, København 1874

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Kong Valdemars Jordebog,

Efter trykte og utrvkte Kilder.
Af
Johanies C. H. R. Steenstrup, rand. jar.
Kjebenhavn.
Forlagt af Rudolph Klein.
G. 8. Wfbes Rofftrykkeri. 1874.

Forord.

uom andet Stykke af de i det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter af Professor Dr. C. Paludan-Muller meddelte Studier til Danmarks Historie i det 13de Åarhundrede udgav denne ansete Forsker et Arbejde om Kong Valdemars Jordebog, som maatte vække den største Opmærksomhed. Resultatet af hans Undersøgelser over denne
Fortidslevning, der efter hans eget Udsigende hidtil var bleven betragtet med næsten afgudisk Veneration, var nemlig intet mindre end dette, at Jordebogen, der kun foreligger i et eneste Haandskrift - som Bestanddel af en Pergamentskodex, der opbevares i Bigsbibliotheket i Stokholm - var en Bog til øvelse i Skjønskrift. Ligesom de andre Stykker af Haandskriftet danne en broget Samling uensartede og formentlig uordentligt nedskrevne Sager, saaledes skulde selve
Jordebogen ved Siden af det smukke Udstyr udvise' en saare skjødesløs Behandling af Indholdet. Da Hovedsagen for Nedskriveren havde været Skrifttræk og Tegning, var der ingen Rimelighed for, at Forskriften gjengaves korrekt, og navnlig var meget vistnok oversprunget eller udeladt. Opfattes Bogen som et kalligrafisk Arbejde, har man en Forklaring paa de mange Lakuner og tilsyneladende urimelige Ting, som Jordebogen frembyder.

IV Forord.
Det umiddelbare Indtryk ved Læsningen af Prof. Pal.-Mullers Arbejde var vistnok paa de fleste Læsere, at Beviset for hans Opfattelse ikke var fyldestgjorende. Det lykkedes Forf. nærmest kun at vise, hvor lidet Bogen endnu var bleven forstaaet, eller højst at vække Mistanke mod den; og selv om man vilde indrømme, at der fandtes alle de paapegede Fejlskrivninger eller Fejltællinger, maatte dette synes lidet betydende i et saa stort Arbejde, der udelukkende bestaar af Tal og Navne. - Ved at gjøre nøjere Bekjendtskab med Haandskriftet (desværre kun i nogle faa Uger), der var nedlaant hertil for at benyttes ved den nye Udgave af Jor-
debogen, kom jeg til den bestemte Overbevisning, at Skriftet saa langt fra var en øvelsesbog i Skrivning, at det i Et og Alt syntes udarbejdet med Nøjagtighed og i al Fald at være forstaaet af Nedskriveren; ogsaa havde Pal.-Muller gjort denne Uret i flere af de Punkter, hvori han havde bebrejdet ham Skjødesløshed og Ukorrekthed. Dette skal udførligere blive vist i anden Afdeling af mine Studier.

Prof. Pal.-Muller havde imidlertid ganske sikkert godtgjort, at Jordebogen hidtil var for lidet studeret. Skjønt Mange havde givet Bidrag til Fortolkningen af enkelte Punkter i dette Arbejde, havde endnu Ingen anstillet Studier, der i lige Grad gjaldt Jordebogens Indhold og en minutiøs Prøvelse af Haandskriftet. De Stykker af Bogen, som angaa Rigets danske Dele, havde endnu ikke været undergivne en Behandling, som den, der er bleven Estlandslisten til Del i V. Breverns og Schirrens Arbejder. Men hvad der frem for Alt savnes som Udgangspunkt for en Forstaaelse , er efter min Formening et saavidt muligt paa andre Kilder end Jordebogen bygget Overblik over Staten og Samfundet paa Kong Valdemars Tid. Pal.-Muller havde formentlig selv vist, at det var saadanne Forarbejder, det skortede paa, idet han som anden Afdeling af sit Skrift havde meddelt en Række fortrinlige Studier over »ældre Landboforhold til Forstaaelse af Jordbogen«, og deri givet saa mange Bidrag til at klare disse Punkter, at man maatte ønske, at han havde anstillet og gjort Åndre delagtige i lignende Forstadier til Forstaaelse af andre Sider af Bogen.

I denne første Afdeling af mine Studier har jeg nu sagt at give som et nødvendigt Forarbejde en Udsigt over Landets og Samfundets Forvaltning i det 13de
Aarhundrede, over de enkelte Stænders Stilling i Administrationen og disses Bidrag til Landets Husholdning. Jeg antager, at der i denne Ramme vil blive
omtalt de vigtigste af de Forhold, der berøres af Jordebogens enkelte Stykker, uden at disse Forstudier ville miste Karakteren af et afsluttet Hele, selv om jeg er kommen til at dvæle længere ved enkelte Sider, end der netop af Hensyn til Jordebogen fortjene at belyses saa nøje som muligt. De her behandlede Forhold ville i Reglen findes fulgte i deres Udvikling fra Valdemar Sejrs Dage indtil Erik Menveds Død 1319, med hvilket Aar en Periode i Landets Historie maa
anses afsluttet; efter denne Tid begynder Historien om Landets Adslittelse og ødelæggelse, eller Forspillet dertil. Det nævnte Tidsrum danner især et Hele med Hensyn til Landets indre Forhold, som under Valdemar Sejrs lange Regjering, efter at Drømmen om et østersøisk Rige var svundet med Slaget ved Bornhøved, og Folket var kommet i Ro, uddannede sig i en fast Form. Samfundet antog ved Selvvæxt en bestemt Skikkelse, og Kongen gav ved Lovgivningsarbejder sin ordnende Hjælp. I den felgende Tid, hvor der arbejdes videre paa den under Kong Valdemar opførte Samfundsbygning, henvises stadigt til hans Regjering, ja det hedder i
Forhandlinger og Overenskomster ofte, at Forholdene skulle forblive, som de vare i »Konning Valdemars Dage og af Arild«, saa den hele tidligere Udvikling synes ligesom afspejlet i hans Regjeringstid ; bag den ligger Arilds Dage.

Jeg tror i øvrigt at burde tilføje dette. Der findes med Hensyn til, det Meste af hvad her fremstilles, ingen Forarbejder, og Kilderne ere meget sparsomme; det vil derfor næppe kunne undgaas, at Mangen vil blive uenig med mig i Opfattelsen af forskjellige Funkter; i de overalt anførte Kilder maa jeg da have mit Forsvar eller finde min Anklage. Men selv hvor jeg ikke maatte være kommet til det rigtige Resultat, haaber jeg, at der ved Hjælp af de fremdragne Kildesteder og disses Sammenstilling vil kunne gaas videre i Forstaaelsen af Kilderne og Jordebogen.

Det vil ikke være paa mange Punkter, at jeg i det foreliggende Skrift kommer til samme Resultat som Prof. Pal.Muller, og min endelige Dom vil være den, at han har været meget ubillig mod Jordebogen. Jeg finder det derfor ikke overflødigt til Slutning at udtale, at Ingen mere end jeg kan agte denne udmærkede Forskers Grundighed og Skarpsindighed og sjældne Kritik; men jeg har ikke kunnet bekæmpe den Tro, at han i den foreliggende Sag mere har anvendt sin Kritiks sønderdelende, end dens gjennemskuende Evne.

Den 14 Maj 1873.

Johannes Steenstrup.

Kong Valdemars Jordebog 

Opmærksomheden henledes paa, at der ved Anføring af Privilegier ikke er henvist til nogen tykt eller utrykt Kilde, da der ved Værkets Slutning vii blive givet en fuldstændig Fortegnelse over de inden Aar 1400 til de enkelte Byer, Bispesæder, Kapitler, Klostre osv. af Konger og andre verdslige Fyrster meddelte Privilegier med Henvisning til det bedst lilgjængelige Skrift, hvor Privilegiet maatte være trykt, samt en lignende Fortegnelse over de indtil Erik Henveds Død 1319 til udenlandske Byer givne Privilegier.

Indholdsoversigt til fyrste Afdeling. Oplysninger om Landets Forvaltning i det 13. Aarhundrede.

Første Kapitel. Landets inddeling S. 1?25 (Lande. Sysler. Herreder. Birker. Sogne.)

Andet Kapitel. Landets øverste Styrelse ... S. 26? 46 v Kongen. Rigsdagen. Kongens Raader. Fyrstelige Len. Mindre Len. Drost. Staller. Marsk. Skjænk. Camerarius. Kantsler. Gslkær i Skaane.)

Tredie Kapitel. Jordernes Skyldsætning ... S. 47? 66 (Rebet Jord. Kænnæland. Plovenes Antal. Mark Skyld. Mark Gold. Skov. Eng.)

Fjerde Kapitel. Bondestanden S. 67? 91 (Bonde. Bryde. Landbo. Gaardsæde. Jordbrugenes Størrelse.)

Femte Kapitel. Gejstligheden S. 92?104 (Gejstlighedens Skattepligt. Privilegierne, deres Erhvervelse. Stadfæstelse og Fortolkning.)

Sjette Kapitel. Herremændene S. 105 ? 114 f Fandtes en Adelsstand? Retten til at tage »Mænd". Herremandens Ledingspligt. Opfyldelsen af denne Pligt er en Betingelse for Bevarelsen af den privilegerede Stilling. Skattefriheden.)

Syvende Kapitel. Kjøbstæderne S. 115 ? 148 (Kjøbstædernes Oprindelse. Axel- og Strandkjøbinge. Kjøbstædernes Herre. Begyndelsen til Kjøbstadinstitutionerue« Beskyttelsen. Kjøbsladfreden. Givifas og villa forensis. Jordskyld. Lagkjøb. Midtsommersgjæld.)

Ottende Kapitel. Nathold og Stud S. 149?176 (Skatternes Forskjellighed i de enkelte Egne. Ordinære og extraordinære Skatter. Nathold og Gjæsteri. Jordebogens Hovedstykke. Natholdslisteo. Hallandslisten. Stud. Forklaring af Lakanerne i Jordebogens Hovedstykke.)

Niende Kapitel. Innæ S. 177? 184 (Ægter. Arbejder til Laudets Forsvar. Arbejder paa Kongens Gaarde.)

VIII indholdsoversigt.

Tiende Kapitel. Leding S. 185-207 (Forsvaret, naar Fjenden faldt ind i Landet. Grænsebevogtningen. Den egentlige Ledingstjeneste. Skipæn og Hafnæ. Kvæi -
sæde. Kjøbstædernes Ledingspligt. Ledingspenge. Vaabnene. Hærens og Flaadens Bestanddele.)

Ellevte Kapitel. De extraordinære Skatter . . S. 208?220
(Plovpenninge. Guldkorn. Precariæ, Talliæ, Redeoaptio terræ.
De eitra ordinære Skatter vedtages af Undersaatlerne og paahvile
de privilegerede Stænder.).

Tolvte Kapitel. Møntvæsenet S. 221?257 (Møntherrerne. Eneretten til Udmøntning og til Vexelforretninger . Administrationen af Pengevæsenet. De udmøntede Penge.
Umøntet Sølv. Mark Penges Forbold til Mark Sølv. Pengenes Forringelse i den sidste Halvdel af Aarbundredet. Fornyelse af Mønten. Indtægterne af Regalet. - Vægt. Maal. Priser.)

Tretende Kapitel Kongedømmets øvrige Indtægter S. 258 - 270 (Afgifter af Handel. Forban. Udførselsforbud. Told. Kjøbstadborgernes Toldfrihed. Torvørtug. Vragret. Sagefald.)

Indholdsoversigt til anden Afdeling.

Jordebogens Fortolkning.

Fjortende Kapitel. Jordebogsbaandskriftet . . S. 273?307 (Haandskriftets Historie. Dets Sammensætning. Kalenderen. De øvrige Bestanddele. Ældre Udgaver. Bemærkninger til Dr. Nielsens Udgave.)

Femtende Kapitel. Hovedstykkets Skatter ... S. 308?324 (Affattelsestiden. Stud og Natbold. Dr. Nielsens Fortolkning af Hovedstykket. Formentlig Modsigelse mellem dette og Konunglefiisten. Forleningerne. Andre i Hovedstykket forekommende Afgifter.)

Sextende Kapitel. Gruudregaierne S. 325?365 (Forklaring af den Sætning, at Kongen ejer det bele Rige. Kongens Ret til alt Øde. De gjældende Regler om Ejendomsret til Sø og Vandløb og Hav. Kongens Strømme. Ejendomsretten til Skov. Kongens Skove.)


Syttende Kapitel. Konunglef og Patrimonium S. 366? 391 UpsaJaøde. Krongodsets Uafhændelighed. Forbrudt Jord tilfalder oprindelig Kongen, ikke Kronen. Konunglefs Bestemmelse og Anvendelse. Byer, som ere Konunglef. Hertugens Forbold til Krongodset. Patrimoniet. Formindskelse af dette til Bedste for Krongodset.)

Attende Kapitel. Ølisten S. 391-405 (Mærkelige Ejendomsforhold paa de mindre Øer. Almindingsøer. Kongelige Fæstere paa de mindre Øer. kongens Jagtret
paa disse.)

Nittende Kapitel. Hallands- og Falslerlisteu . . S. 406?427 (Haliandslistens forskjellige Uele. Listens »summa«. Hagen Palnesøns Godsliste. Sammenligning mellem Hovedstykkets »Falstria" og Falsterlisten. Denne Listes fietydning. Størrelsen af Kongens Besiddelser paa Falster. Laalandslisten.)

Tyvende Kapitel. Femernlisten S. 428-443 (Listens tvende Dele. Deres Alder og indbyrdes Forhold.
Femerns Stilling til den danske Konge. Kongens Indtægter af Øen. Indtægtslisten.)

Enogtyvende Kapitel. Estlands og Plovtalslisterne S. 444? 456 (Den store og lille Estlandsliste. De forsøgte Fortolkninger af disse Stykker. Plovtals- samt Bylisten. Oplysninger om Kjøbstædernes Ælde til Afgjørelse af Spørgsmaalet om disse Listers Affattelsestid.)

Toogtyvende Kapitel Broderlisten ...... S. 457?475 (De opregnede Personers Levetid. Listen foreligger ikke i sin oprindelige Skikkelse. Flere af de anførte Mænd ere kjødelige Brødre. Listen opregner et socialt Broderskab, for hvilket Slægtskabsforholdet dannede et Grundlag. Tillæg: Bemærkninger om Haandskriftets oprindelige Ejermand.)

Privilegiefortegnelse S. 476- 483

Tilføjelser og Rettelser S. 484?485

Register S. 486?493

Første Afdeling.

Oplysninger om Landets Forvaltning i det 13. Aarhundrede


1. Kapitel.

Landets Inddeling.(Lande. Sysler« Herreder. Birker. Sogne.)
1. Bigets betydningsfuldeste Inddeling var den i de tre Lande: Skaane med Halland og Blekingen , Sjælland med Laaland, Falster og Møen, og Jylland med Fyen, Samsø, Langeland og øvrige mindre øer. Dette var Bigets Hovedinddeling, thi det for en verdslig Inddeling væsentligste Moment, Ensartetheden i den borgerlige og offentlige Bet, udgjorde dens Grundlag. Udenfor »Landet« gjaldt en anden, forskjelligartet om end lignende Bet; Beboerne under denne vare Fremmede indenfor den første Betskredses Omraade, om de end vare særligt beskyttede fremfor de udenrigsboende. Vi gjenfinde denne Hoved-Inddeling i de to andre nordiske Riger, i
Sverrig som Landskaper, i Norge som Lagdømmer. I Danmark som i Broderlandene have vi i Lovene endnu Mindesmærker om denne Inddeling. De tre danske Hovedlove, den skaanske, sjællandske (i sine to Former) og jydske Lov skrive sig i deres foreliggende Skikkelse fra Slutningen af det 12te Aarhundrede eller Begyndelsen af det 13de.
De i det 13de Aarhundrede givne Forordninger, der slutte sig til disse Love, udgik i forskjellig Skikkelse til de enkelte Lande. Ogsaa paa mange Punkter i Landets Administration har der været fulgt forskjellige Begler indenfor Landene. Vi skulle som et Exempel nævne, at hvert Land udgjorde et særegent Møntdistrikt, indenfor hvilket Mønten skulde udpræges med samme Gehalt. ? Hvert Land havde sit fælles Ting, Landsting (placitum commune vel generale), hvor
de Forhold, der berørte hele Landskabet, forhandledes. I Lund, Bingsted og Viborg holdtes disse Ting, der 'endnu ikke vare nogen Anden-Instans, men derimod rette Værneting for et stort Antal Sager, navnlig kriminelle, som strax skulde behandles der. Landstinget var derhos det Sted hvor Kongen henvendte sig til Folket, naar han forhandlede med det om offentlige Anliggender* - Her udbød han Leding og tingede med Folket om Skatter. Saaledes betegnes en af det 14de
Aarhundredes extaordinære Skatter som Landehjælp, og det siges, at den vedtoges paa Landstinget.

Med Tiden bleve disse tre Landomraader Beboerne for store. Man maatte have det fælles Ting nærmere ved Haanden. Der opstod derfor Landsting for enkelte øer eller mindre Landsdele, for Halland, Laaland og Talster og Fyen.
Dernæst kunde Kongen ønske ved Hyldinger eller ved Forhandlinger om Skatter eller politiske Forhold at samles med et enkelt, mindre Omraades Beboere og sammenkaldte da Folket til saadanne Landsting. Da Knud den Hellige var valgt paa Viborg Ting, rejste han rundt i Landet og holdt Ting med Bønderne i Halland og Skaane**). Tinget paa Urnehoved havde utvivlsomt væsentligt politisk Betydning; her hyldedes Kongerne, og her forhandlede de med Sønderjyderne em offentlige Forhold. Kong Erik Emune, som i Følge Hamsfort (Script. L 273.) blev dræbt, da han holdt Ting om en Skat af Jorderne (dum contributionem agrariam decernit), er saaledes sandsynligvis dræbt paa Urnéhovedting. Det synes som man kun ved at opfatte dette Ting som et politisk, kan forstaa, at der er forholdsvis saa faa Spor af dets Tilværelse. Blandt de Aktstykker, hvori det omtales, kan erindres det mærkelige Vidnesbyrd af 1424^), at den, som forurettes ved en Dom i Sanderjylland , skal indanke Sagen for Viborg Landsting. Urnéhovedting har saaledes aldrig været en Appelinstans. ? Som en Parallel fra Norge til denne Deling i Landstingsdistrikter under de store Lovomraader kunne vi nævne Lagmandsdømmerne indenfor hvert Lagdømme. De fremkom mod Slutningen af det 12te Aarhundrede, men Embederne og Embedskredsene fandtes her, forinden der udskiltes Lagting for hvert Lagmandsdømme«).

2. Som Underdeling af »Landene« træffe vi øst for Lille Bælt Herreder, men Vest for samme Sysler og Herreder***). Sysselinddelingen herer til Landets mærkeligste
og bærer i sin hele Karakter og Væsen mest Præg af en Oprindelse, der er ældre end al Histoi JB, Indenfor Syslet havde det sociale Liv uddannet sig i et bestemt, ensartet Udseende. Beboerne udgjorde alle ligesom en stor Slægt, i hvilken det fælles Familiepræg endnulffie var udsletfél. Det for Jylland karakteristiske »Kønsnæyn «^ der navnlig havde at dømme i Familiesager, var^ saaledes 12 Mænd inden tredie Byrd og inden Syssel. Den Frænde, der var draget ud af Syslet, var som udflyttet af Slægten. Indenfor Syslet rørte Samfundslivet sig i særegne sociale Forbindelser, med egne Sæder og Skikke, - eget Eornmaal, maaské egen Dialekt. Med Hensyn til de tvende sidste Ting skal dette dog bemærkes. Paa Kong Valdemar ITs Tid har der næppe været nogen Uensartethed af Betydning i Eornmaalet her i Landet. Det er først efterhaanden, navnlig ved Brug af udenlandsk Maal, at Forskjelligheder trængte sig ind. Ligeledes har Sproget
vistnok først sent formet sig i Dialekter.


*) Ser. VI. 369: cum olim præfectus Scaniæ et nonnulli alii fideles re-
gis pro ipso dom. nostro et regno Lerbeckshøy juxta civitatem Lun-
densem existerent responsaleg etc.

**) Brey 9. Marts 1340 : nee tributa seu tallias aliquas preter tributa, quæ imponi contigerit in pi. generali, nobis exponere debeat. Scr» IV. 529. Kbhyns. Dipl. I. 76.

*) Ser. VII. 421. Se ogsaa Ælnoth (Ser. IH. 361) om Viborg Lands-
ting: nbi ex totis Jutiæ partibus qvam sæpius non minima multi-
tudo, tam de eausis eommunibus traetatura, qyam et de Legum
veritate, sive firmitate, discutienda simul et stabilienda, convenit.

**) Keyser: Efterl. Skr. II. 172.

***) Til Syslerne regnedes dog ikke Vtland, som ifølge V. Jordebog be-
stod af: Horsæbybæret, Bokyngh., Syld, Føør, Byltryngh., Wyriksh.,
Pylwærmh., Edomsh., Lundæbyargh. , Thynningh., Giæthningh.,
Holm, Bæfr«.


4 Landets Inddeling,


Den fælle s sod^e , familielignende Forbindelse mellem Beboerne er det særlig karakteristiske ved 3ysseI36lingen. Sysseltinget er et Grandestævne i det Store. Her kommer navnlig Sen3?JmaltFæIfernir^^ , lUen og Eæren. Oaardens Beliggenhed betegnes derhos efter Syslet, som om dettes Ting var Eiendomsværneting*). løvrigt hersker der i mange Punkter Uklarhed om Syslernes og Sysseltingenes Betydning og Karakter. I Dr. Nielsens Bog om Sysseldelingen er samlet
meget herom, men Forf. har faaet altfor Meget med.

Hvad man først og fremmest maa skride til for at naa til en Forstaaelse af Sysselinddelingen, er at udskille af alt det, man hidtil har sammenhobet om Syslerne - hvad der virkelig vedrører disse og hvad ikke. Da jeg ikke tror for Tiden at kunne give en fyldestgjørende Skildring af Syslernes egentl^e Væsen, om end maaske nogle nye Bidrag til den rette Opfattelse deraf, skal jeg her indskrænke mig til Behandlingen af det Spørgsmaal, til hvis Besvarelse Jordebogen giver særlig Hjælp: Hvor fandtes Syslerne?

3. Den verdslige Sysseldeling standser ved Lille Bælt - øst derfor findes kun Sysler med gejstlig Bet^flning. Dette >) Suhm. X. 995: curia . . in Thyudh yUla Høstrlid. XI. 226: Gods i HeiDgi i Harbosyssel. XII. 293. Ser. V. 537: .in Skaasted in War- Tvithsysel. 559: . . io Stubbyin Barthsyll 559. VI. 401, 419. Nye Kirkehist. Smiger. III. 799. ? Dette fremdrages her, da Dr. Niel- sen ikke har omtalt det, skjønt allerede Larsen har gjort opmærk- som derpaa. 

 

? Sysler* i Østdanmark. 5 har allerede I. E. Larsen udtalt^), men den modsatte Antagelse har dog hidtil havt de fleste Forsvarere. Under Dr« O. Nielsens Hænder er Sagen navnlig rykket langt frem, og han har fundet formentlige Spor af verdslige Sysler i disse Lande rundt om i Kilderne. Han finder dem for det Første i Lovene i Betegnelsen Bygd. Bygdemænd og Byg- deting skal efter hans Faastand ? den er mulig rigtig ? i Jylland falde sammen med Syssehnænd og Sysselting. Bygd kan imidlertid i Sjælland o^ Skaane ikke betyd$. S$agel.^Ns^ det hedder "T En^.'T^IILii (IV. 32),lit man ved Lovbydelse af Jord til Frænderne ikke maa sætte den til en hejere Værdi »æn sva sum thær hauær ferræ væræt kopt duræst i then by anns^r æm mykil iord ællær annær by i the btigd liggær æm goth sum hun«, da er det klart, at Syssel her bliver for stort et Omraade; der maa i et saadant findes hejst forskjellige Friser paa Jord. ? Naar det i Er. Sj. L. m. 48 (VL 8) siges, at Herred eller Bygd véd, at Gaardgang har fundet Sted, er dette atter ikke det vidtstrakte Syssel, som har denne Kundskab. Her sigtes ganske sikkert til Bygd som et geografisk Omraade med aldeles ubestemte \ Qrænser. Bygd kan være Herred og^Sogn el ler, andet u be- / grænset OplanSf^^* S^* I^* IV. 3: Hæftis uægh fore hsrøæz mannum ok andri bygd til jkapingæs ællær strandæ. I denne Betydning findes Bygd i Sverrigs Love; det har aldrig været bekjendt, at Sverrig har havt nogen SysselinddeUng. Den samme Bemærkning, at Bygd forstaaet som Syssel bliver et altfor stort Omraade , gjælder Sk. L. XVIL 6: thaghar lanbo uil &ra af fæstu sinni, tha skal han sua mykit sa af rughsæth sinni sum logh æræ til i the bygd, ær han bor innæn, ok æi mera, foræ thy at summum stathum takæs undæn tue lotær af rughiorth, summum stathum æi mer æn husætoft ok summum ækki uæta. Hvis Bygd her betød Syssel, lærte Lovstedet os, hvad der vari Brug i hvert af de 3 Sysler, «) Saml. Skr. I. 1. 122. ^ 6 Laod^ loddeliog. hYOri Skaane i Almindelighed formenes delt,, teen Lovstedet foradsætter klart nok langt flere Bygder med langt løsere Omrids, jfr. summum stathum. ? Bygden tilkaldes til Vidnes- byrd, om hvad der har fundet Sted indenfor Familien. Efter Er. Sj. L. IIL 36 (V. 34) skalle saaledes de bedste Mænd af Bygden vidne om, at en Mand ej har sit Vid tilMde; de samme Mænd skulle ifølge Er. Sj. Lov L 23 sværge om hvad der er Eonejord , hvad Fang og Fædrene. Som det i Jydske Lov i et saadant Tilfælde vilde være Eansnævn, som kaldtes tQ Vidnesbyrd, og altsaa ikke blot Folk indenfor Syslet, men tillige indenfor Slægten, saaledes er det her dem, der vidste bedst Besked, de Nærboende. Bygd er derfor intetsteds et administrativt Omraade, hverken, som Nielsen mener, et Syssel, eller, som Bosenvinge antager, et Herred. Dets Be- tydning er den, det endnu har i norsk og svensk Sprog. Panmark var ikke paa Valdemar Sejrs Tid, som nu, et enes te, stort Landskab, , men ved vidtstrakte Skove og ede . ^wræltninger delfl Bygder, saaledes som Bjerglande deles ved Kong Valdemars Jordebog 1 | Kong Valdemars Jordebog 2 | Kong Valdemars Jordebog 3 | Kong Valdemars Jordebog 4 | Kong Valdemars Jordebog 5 | Kong Valdemars Jordebog 6 | Kong Valdemars Jordebog 7 | Kong Valdemars Jordebog 8 | Kong Valdemars Jordebog 9 | Kong Valdemars Jordebog 10 | Kong Valdemars Jordebog 11 | Kong Valdemars Jordebog 12 | Kong Valdemars Jordebog 13 | Kong Valdemars Jordebog 14 | Kong Valdemars Jordebog 15 | Kong Valdemars Jordebog 16 | Kong Valdemars Jordebog 17 | Kong Valdemars Jordebog 18 | Kong Valdemars Jordebog 19 | Kong Valdemars Jordebog 20 | Kong Valdemars Jordebog 21 | Kong Valdemars Jordebog 22 | 4. Det er dog navnlig i historiske Aktstykker, at Dr. Nielsen finder Syslerne omtalte og især Tingene, men atter i S^ul under et andet Udtryk, det latinske placitum commune. Jydske Aktstykker iagttage ganske vist stundom at gjengive Sysselting ved placituoå commune og Landsting ved pi. generale, men denne Terminologi er paa ingen Maade fast fulgt^). Placitum commune kan derhos betyde *) Suhm. X* 980: scotatio io commani placito Vibergeosi. Dipl. Syec. IL 426: tctum et datum Lundis in comm. pi. Scanieosi. 623: in eomin. pi. Scaniæ. Brev 11. Marts 1355: in generali placito Wa- rythsysel. Roesk. Stadsret 1168 { 12: Nec cltandus est aliquis ciyis Roesk. ad comm. pi. terræ nec ad dominum regem terre etc. Ser. VI. 527: in pi. generali Danehof dicta. 6. (Mai 1355: in geaerali pi. nostro justitiario. Michelsen, Nordfriesland. 196: tota commu- nitat in Wetterberredfør ? in commani placito nostro. helt andre Ting f. Ex. Byting^). Dr. Nielsens Bevissteder ere aQe tagne fira Liber donationam monastem Sorensis, hvori der nævnes en stor Mængde Retshandler og vel at mærke saadanne, som ikke kunne vedrare et gejstligt Ting, foretagne in communi pladto Selandensi (eller: Bingstadiæ). Det er imidlertid klart, at Betegnelsen »commune pi. S el ån- dende« umuligt kan betyde et Sysselting. Navnet angiver et Ting, som er feUes for hele Sjælland, og det har dog al- drig været antaget, at Sjælland kun udgjorde ét Syssel. Haa er derfor berettiget til at slaa en Streg over alle de til Vid- nesbyrd paakaldte Steder, hvor Betegnelsen lyder som anCsii. Naar det kun er i ét historisk Kildeskrift, at disse mange Exempler.paa »pi. commune« forekomme, laa det derhos nær at antage, at Distinktionen mellem pL commune og generale her ikke var fulgt, men en Indvending af den Art imade«* gaar Dr. N. selv med den Bemærkning, at pi. generale Bing* stadiæ eller Selandense i Gavebogen ofte forekommer soin Noget, der er forskjelligt fra pi. commune, og nævnes tæt ved Siden af det. Det vil derfor ikke være overfløi^ at vise , at her er en Misforstaaelse, som har sin Grund i at iden- tiske Aktstykker gjentages flere Gange i Gavebogen i forskjel- lige Udtryk^). Blandt Dr. N.'s Bevissteder ere saaledes Side 476 og 486: S. 476. S. 486. EgregiDS Vir Andreas Jacobi de Dominus Andreas Jacobi de Egede, MUes, frater prædicti Fol- Egede, Miles, frater hij^us Folmari, mari , Vir æqire nomin atus & potens, Tir æqye egregius, inlTit cam Monaste- *) Riberret | 98: Qnicqaid homo in*]^commani placito promiserit. Priv. for Slesvig 1256: advocatns, qui in oommuDi pi. deliota observet *) Pladsen tillader ikiie her at vise, af hvilke forsl^eUige Stykker Gavebogen er bleven sammensat for at fremtræde i den Skikkelse, hvori den nu foreligger i Ser. IV. Her ønsker jeg kun at constatere, at Bogen indeholder en Række Gjentagelser, idet lt$ ogsaa paa et andet Sted i disse Und^søgelser vU benytte denne Omstændighed. 8 .LaDdets Inddeliog. «oininatatiooeiii boDonim eum mo- oaBterio de solliciutione DomiQi Nicolai GlemeDtis Abbatis Dtiliter iniens» assignaYit Pratribas de hæ- reditario sao manaos duos in Yilla Broby provinciæ Alstædhæherweth, qfTorum ddus Tocatar Yulgariter Gi- ordhæbool, A håbet aab ae qrataor inqriliDOS, A alter mansaa simili- ter qoatDor ioqrilinos håbet, aco- taTitqve illos cam Doiyersis attinen- tiis suis io communi placito terræ in possessionem perpetaam, obligans se &, hæredes snper ap- propriatione, disbrigatione , &, ab impetentibDS defeosioDe faciendis monasterio legaiiter pro eis. lo re- compensationem autem recepit a Fratribus doodecim oras terraram Ifl Tilla Glamsøø proTlnciæ Thydhæ- hersherweth , A quindeclm solidos terraram in Tilla Hawnæiøff proTio- eis Stewnsherweth, cnm attinentiis ?vis, Anno Domini MGGGGIL feria qyarta infra octavas Paschæ. Io simili commutatione bonorum post annos 16. a proxime snperiori commutatione continnos assignaTit Monasterio de procnratione dicti Do- mini Abbatis idem Andreas Jacobi cnrias capitales duas in supradicta Yilla Broby sitas, qvarom qvælibet reddit 8. talenta annonæ cum aliis proventibus inde solitis in censu annno. Insnper A qvidqTid sui ju- lis atqve parentum juris in qvibus- enoqre posseiaionibus, proprietati- bns A rebus ibidem erat in ipsa yidillcet yilla Broby, hoc transtulit totaiiter in manus Monasterii ad possidendum de toto in perpetuum, KotaYitqve in communi placito terjræ, obligans se etc. ? In re- compensationem autem plenariam rio perutile concambium bonomm, in hunc modum: Ipse Andreas as- signayit Monasterio de propria hæ- reditate duos mansos in Broby pro- Yinciæ Alstedhærit, qyorum onus vocatur communiter Giordebool, A hal>et qratuor inqyilinos , alter man- sus håbet etiam similiter qratuor inqviiinos. Hos duos mansos cum universis attinentiis suis scotaTit Monasterio in generali placito Selandiæ cum obligatione con- sveta etc. ? et pro eis recepit a Mo- nasterio bona in Glumsiø proyin- ciæ Tydebergshærit, yidelicet Xlf. oras terrarum, et bona in Hawne- løff proYinciæ Steffnshærit, Tideli- eet XV. solidos terrarum cum suis attinentiis omnibus, Anno Domini 1402. qyinta feria infra octa- yam Pasche. Fecit itidem An- dreas Jacobi aliud concambium yalde bonom; tradidit enim Mona- sterio ad perpetuam possessionem duas capitales Gurias suas in eo- dem Broby, qyarum qyælibet red- dit octo talenta annonæ pro pen- sione annua. Insnper omnes pos- sessiones et proprietates ae omnia A siogula, qyæ erant sui juria A Parentum ejus in molendino & in aliis qyibusbunqye in yilla Broby transtulit ? scotayitqye legaiiter i n Placito Generali Ringstadiæ cum obligatione consyeta etc. ? Et in recompensationem istorum recepit a monasterio bona in Hasleby, in Smitztorp, A in Wltsliyle proyinciæ Flakkebergshærit, cum eorum perti- nentiis omnibus, Anno Domini 1417. Vigilia ascensionis Domini. sjællands ? Sysler ?. recepit a Fratribas et Mooasterie bona io Hæslæby, bona Id Smistorp, A booa in Vitschøwle proTinciæ* Flackæbersherwetti, Anno Domini MGGGGXVU. Vigilia ascensionis Do- mini. Enhver vil indrømme, at disse Stykker ere Uddrag med lidt Forandring af samme Diplomer. Den eneste Forskjel af Betydning er den, at der i Stykket S. 486 læses qninta feria, hvilket maa være en Fejlskrift for quarta f. , da ievrigt Ålt er ens, da Tinget kaldes pi. generale og Landstingsdagen i Sjælland var en Onsdag. Det til Grand for første Del af Stykket liggende Dokument er excerperet et tredie Sted i Gavebogen (S. 485), hvor ingen Dato findes, men Tinget angives som pi. generale Bingstadiæ. Ved nøjere Eftersyn viser det sig nu , at alle de af Dr. N. i Argumentationen inddragne Steder ere Uddrag af samme Aktstykker, der have klædt sig i for- skjellig Dragt paa de forskjellige Steder. S. 476 og 486 gives Uddrag af selvsamme Gavebrev, udstedt af dom. Folmarus Jacopsson de Magleby, Miles; det er omtrent ordlydende ens i begge Uddrag; Pladsen tillader ikke at aftrykke dem her Side om Side. S. 476 er Udstedelsesdagen 1384 in Vigilia bea* torum Apost. Petri et Pauli , Tinget commune placitum terræ ; S. 486 er Datoangivelsen den samme , men Tinget pi. generale Selandiæ. Det er vist urimeligt at antage Syssel- og Lands- ting afholdte samme Dag paa samme Sted. Side 479 og 490 gives Uddrag af samme Skjøde, udstedt af Johannes Hvitting; det første Sted er Tinget commune placitum, det andet pi. generale Bingstadiæ. ? Af de paa Side 479, 515, 524 gjengivne Dokumenter ses det, at »commune placitum« har været holdt om Onsds^en, der vitterligt var Landstings- dag i Sjælland. Naar Dr. N. endelig, som et vigtigt Argu- ment, anfører S. 508: Agnes bona in Hesleby scotavit . . in communi Pladto terræ .... Agnes iterum secundo sco- 10 LanMs loddøilBg. tayit ea Momisterio in eodem eommimi Pladto piæsentibns moltis Nobilibns, et tradidit ea in manus Hona- 8t6fii in demosinam perpetoam pro anima sna, piæhabita supw hoc l^ali detenninatione tam nobilimn q?am Fladti Gene- ralis, saa er dette »idem commune pL Bingstadiæ« jo det, som ferst kaldes ?placitom commune teriæ« , hvad kun kan oversættes ved Landsting. Oversættelsen bar derfor lyde, at Agnes bar bavt Kjendelse i Sagen baade paa de Adeliges, det er paa Kongens Ting, og paa Landsting. Hermed ere samtlige de Argumenter, som kunne hentes fra den Soraske Oavebog, imadegaaede. Naar Dr. N. for at bevise, at Skatteforhold behandledes paa Sysselting, hvorom der ellers ingen Beviser foreligge, i sit Skrift (S. 27) henviser til Gavebogen S. 529, er Forf. atter vildledet af Betegnelsen pL commune. Valdemar Kristoffersen ^ver Sorø Kloster med Hensyn til noget Gods i Udesundby exemptio- nem ab omni jure Begio , specialiter a talliis , exactionibus, ^ precariis, et tiibutis, quæ vel in communi pladto vel in pladtis provincialibus imponuntur intrødum o: Skatter, som paalagdes paa Landsting eller Herredsting. Parallelstedet haves f. Ex. i Dij^om. 1341: nec alicui talliam seu tributum interim exsoluat . . . siue in pL generali Syellandie siue pro- vindali imponatur^). Udenfor Bingsted ? hvor der som bevist ikke findes Spor til noget Sysselting -? s^er Dr. N. for Sjællands Vest- syssel et Tingsted ^ Egeslev (i V. Flakkebjerg H.). At en vis Helias (1142) kaldes »præpositus Eggaslouensis« og sand- synligvis har bavt Egeslev Sogn i Fræbende (senere var det henlagt til Ærkedegnedenmiet) beviser dog ikke, at her har været noget gejstligt Ting for Vestersyssel. Om et verdsligt Sysselting haves der ingen Oplysning. Om jøstersyssels formentlige Tingsted i Slangerup *) KbhTOt. Diplom. I. 7«. Sjsllindt -Sjiler*. ti finder Dr. N« Vidnesbyrd i et Tingvidne af 1280 em at Goda var tilskjadet Æbelholt Kloster: in pL gen. Bingst et in comm. pL Slangethorp. Af disse Ord har Knudsen aUerede givet den rigtige Oversættelse. Overdragelsen £Euidt Sted paa Tryggæ Herrethsting eller som det ogsaa kaldtes pL trinm provinciaram« nemlig for de tre Herreder, Strø, Jerlunde og LyngeO* Dr. N. tager ikke desto mindre Stedet til Ind- tægt for Sysselinddelingen med den Bemærkning, at disse Herreder ikke kunde have fiaelles Herredsting, da hvert af dem nævnes for sig i Tingvidner, hvorfor han slatter, at »Thrygge Herredsting var Frovsteting for Dekanus i Kbhvns. Kapitel, der havde den gejstlige Jurisdiktion i disse 3 Herreder« (S. 83). Hertil skal jeg bemærke Felgende. Det findes ofte, at et stort Herred i Middelalderen har sondret sig i mindre Herreder, eller at fiere mindre slutte sig sammen til et Mies Herred. Nu maatte vel i Felge Er. Sj. L. H. 48 et Herredsting ikke ? anner stath skiutæs utæn mæth allæ hæ- ræthz mannæ viliæ oc kunungs ia,« men saadan Sanktion af Kongen fulgte dog ofte Cerst efter at Forandringen var ved- taget af Beboerne. I andre Tilfælde overfartes i Begyndel- sen kun enkelte Sider af Jurisdiktionsforholdet til den nye Betskreds. De ældre Herreder nævnes da som bestaaende ved Siden af de nye. Hornsherred i Jylland, der endnu var ét Herred paa Jordebogens Tid, delte sig i Slutningen af det 13de Åarhundrede i 6ster-, Vester- og Narrehomeher- red, men ikke desmindre nævnes det endnu 1340 som ét Herred^). I Sjællands tre nordligste Herreder maa netop et lig- nende Forhold have fundet Sted, thi vi finde i en lang Aar- række omtalt, at der har samtidigt været afholdt Ting for Lyngeherred i Uggelase og for Tryherred i Slangerup, uden at det kan ses, om de tvende Ting stode lige i Bang eller *) DaDmark i Middelalderen, 16?17. *) Daoske SamliDger. Første Røkke. L 115. 12 LåoéeXå HrfApnny. om enkelte Sider 2I JiXRsdQiiocsforfaoldet endnu holdt ag til det gamle Tiiigst^i^'. 5. Gaa ¥i til Skaane. for^rinde aOe Spor af en Sys- selinddelinfif, end*:-e en eejstli;?. Et eneste Beiissted, som for- længst borde vær^t sjen^ireret. anferes atter og atter. Saxo omtaler (S. 932^ at Absalon IISO Ted Bygtet om et Oprør tog over til Skaane og i Lund stsTuede »Scaniæ primores« til at mede sig. Da han paa Grund af Almuens Baab og Skrig ikke kunde komme til Orde. besluttede han at under- handle med dem delvis. »Qui cum multitudinem imperitis clamoris jurgiis obstrepentem salubriumque monitorum im- patientem adverteret, di videndum ratus, provinciarum coDciliis trifariam distribui Jussis cunctas se prind- pum culpas emendaturum edixit Proxima Absaloni cum australibus concio fiiit. Naar det nu vides, at Saxo ? der iavrigt som Bhetor ikke respekterer nogen Terminologi ? hvor han bruger provin- cia om Landets mindre Dele, derved forstaar Herred f. Ex. provincia Steffnica, Odda, Frosta-), og at denne Ter- minologi er aldeles fiast i Middelalderens iSprog"), er man uberettiget til her at oversætte provincia ved Syssel eller paa anden Maade. Absalon bestemte« at Herredernes Baad eller '; U. A. M. I. 100 (1248): secaodo apad Slangethorp, Thryggæhærætbs- Uiirig. Ser. VI. 161-162 (1257): in trium prov. pi. Slangethorp, IM M2S0): In comm. pi. SI. 168: (1314) in pi. Lyughchæreth ;et ItjhftrtiiU In SI. Suhm XH. 287 (1337); Brev til alle dem, som l/niiiiutitlti Thrlgæhærretlie, Slangetorp og LyoDgebærredsting i Ug- ir^*#4) Se f. Ex et Brev af 9. Marts 1373 hvoryed Ridder Niels Eriksen lover at gjenopbygge Akersburgh: Similiter et curiam ante castrum A. ante combustionem ejusdem castri ediflcatam . . reediflcare, prout eadem curia dicta grangia ante combustionem vel destruc- tionem . . edJScttla fuili "^ «- ') Oldemoder 5. Notum sit tam presentibus quam futuris, quod in nostris villis, que huseby dicuntur i urisd iccionem e piscq^ habui- mus cum iure nostro, et episcopus eiusdem [ecclesie in talibus villis suls cum iure SUO a nobis ransaft t,^|i;im pr^^i^pJmrUBVjrfttftr exnedicionem dinoscitur babuisse. Ét ne a quouis officialium nos- trornm super tam antiqua "Cwnuetudine sibi in posterum fleret preiudicium, eidem cauendum duximus autentico presencium litte- raram. ?) Ser. V. 698. 22 Landets Inddeling. tillagt Klostrene^). Det er iavrigt værdt at lægge Mærke til, at dette ø Klosters Ting med sin begrænsede Virkekreds i Priv. af 1272 og 1279 siges opstaaet i Falge Vedtægt (»de consuetudine«) paa Kong Valdemars Tid. Det er altsaa ikke oprettet ved noget Kongebud, som ellers vilde have været nævnt. Klostret foar først ved disse Privilegier kongelig Sanktioq paa denne Bet. Kjabstæderne vare endelig i vor Periode vistnok alle undtagne fra Herredstingene og udgjorde særegne Betskredse. Det bestemmes i Privilegierne og Stadsretterne, hvor langt Byretten og By freden skal strække sig. ? Om derimod de saakaldte Land- eller Bondebirker, - en Art Birker der ikke, som de allerede omtalte , synes at have havt noget Centrum , om hvilket Betskredsen dannede sig, hvorimod spe- cielle Grunde i hvert enkelt Tilfælde have bevirket, at nogle Egne ere blevne udrevne af Herredsdelingen ? have været kjendte i det 13de Aarh., er vist tvivlsomt. Naar Molbech og med ham Flere*) som Exempel paa et Bondebirk nævne Herrested i Fyen, der fra Kong Valdemar HsTid gjennem en Bække af kgl. Priv. var forlenet med Birkeret, er dette i hvert Fald ikke rigtigt. Denne By har i det Mindste i det 13de og 14de Aarh. været en Kjøbing. Vel kaldes Beboerne i Priv. 1258 endnu »bondones«, men saaledes betegnes jo og- saa Borgerne i Lund i den ældste Stadsret. Ifølge Priv. af 1270, 1288, 1320 osv. ere Indvaanerne i Herrested villani, og der indrømmes dem »leges et jura foren sia«. Byen er netop et godt Exempel paa en Axelkjobing, hvorom videre i det Følgende. 10. I det 13de Aarhundrede vare Birkerne ikke mange i Tal, men jeg mener dog at finde dem antydede paa flere Steder i Jordebogen. Jeg hidsætter til Oplysning følgende Steder af dens Hovedliste: I) Stemann, Retshistorie 235. *) Histor. Tidsskr. IV. 600. Stemann, Retshistorie 237. Birker. S3 LyuDgæhæret syndrs. 8 ^ pari cam fusing. Item GrafusiD 3 mansi oalentes 30 ^ auri.' Item Vpfusing 7 octonaril yalentes 7 fC tari. Mæthælsholmhæret 15 ^ puri cum Wæling. Id Wæliog sunt 6 maosi ualentes 48 fC auri. Ibidem moleodinum aalet 3 fC auri. Vgglæhæret. 20 fC pari. Cam byscopstoft. 40 $ aori. Fræzlæt cam yiiærnæburgh 100 jC puri. Sandzhæret. 80 fC puri cum thosland. Schogbyhæret cum haræslef 440 JC den. Haræslef cum attinenciis tvis 144 fC auri. Arshæret. Seraiciam 2 noctiam cum angxethorp et sibi attineotibas. Ryugstathæret cum iiaraldstath 20 ^'. Gæræhæret cum wæ 70 fC argenti. I de anførte Skatteangivelser er det betegnet, at der un- der Herredet var medtaget mindre Omraader enten øer (Taa- singe) eller Kjabinge (Wæ) eller betydelige Jordegodser, som da tilharte Kongen. (Fusing, Wæling, Byscopstoft, Haræs- lef) eller Kronen (Angxetorp, Haraldstath). Det ligger da nær at formode, at disse Omraader have været Birker, og Bigtigheden af Antagelsen godtgjer den senere Historie. Wæ, hvis Beboere i Privilegierne (1250, 1260, 1293 osv.) kal- des »villani«, havde den sædvanlige Byerne tilkommende Bir- keret. I de i Nye Danske Mag. VI. Bind trykte Opteg- nelser om Statsindtægterne paa Frederik den Farstes Tid vil man gjenfinde Fusing og Wæling som Birker: (S. 303) Wiss rennte afT Send^rliungherret och aff Fusing bierck. (S. 281) haflfuer han (her Prytbiarnn) oc Velling berck i Medelsom herrett i pantt. Birkerne ere imidlertid ogsaa opferte selvstændigt. Herrested, der som sagt var et Kjabstadbirk, findes under Guthumherred : »In hærmæstath dantur 2 ore avene et 8 |^ den « , og saaledes opgives Indtægten af Kjabstæderne i Al- mindelighed for sig. ? Helgenæs og Mulnæs paa Mols an- fares i Jordebogen med » Hælghænæs 20 % puri. Mulnæs 20 ^ puri.» Begge have vistnok været Birker. I Fortegnelsen fra Frederik IV Tid anfares i alt Fald »Helness Bierck« (S. 301). ^^ 11. Sognene vare gejstlige Kredse. Det maa endnu 24 Landets loddeliog. staa hen, om Sognene ere opstaaede paa Orundlag af en tidligere hedensk Inddeling efter ældgamle gudelige eller militære Kredse. I det 13de Aarhundrede var Fællesskabet om Kirken det sammenholdende Baand mellem Sognets Be- boere. Det er særdeles betegnende for Inddelingernes kon- servative Væsen, at Sognegrænserne endnu ere saa godt som de samme som i Middelalderen , og Sogneinddelingen omtrent uforandret. Herpaa afgiver Jordebogens »Falsterliste« det bedste Bevis. Den indeholder en Fortegnelse over alle Byer paa Falster og anslaar de enkelte Byers Jordtilliggende efter Udsæden til Mark og Orer Skyld. Det falder strax i Oje, at Listen følger Sognedelingen. Den begynder med Vaalse og ender med Brarup Sogn ; i begge findes Kirkebyerne farst, derefter de andre Byer. Netop samme Qrden vil findes i hele den mellemliggende Bække. Prof. F.-MuUer siger om Listen (S. 211), at den ikke alene har alle nuværende Kirkebyer, men tillige kjendeligt den samme Sogneinddeling som nu ? med et Par Undtagelser, der maaske hidrøre fra senere Om- lægninger, maaske ogsaa fra Samlerens Skjødesløshed. Til denne Formodning skal jeg dog som Sagfører for Jorde- bogen svare dette. Det fremgaar af en anden Omstændig- hed aldeles uomtvisteligt, at ikke Skjødesløshed, men kun de paa Jordebogens Tid bestaaende, og senere foran- drede Forhold have medført, at Listen enkelte Steder afviger fra den nugjældende Deling. Allerede ved en nøj- agtig Iagttagelse af det fotolitograferede Haandskrift ses det, at det »NB.« Mærke, som findes foran alle Kirkeby- erne paa Falster, er kraftigere tegnet end det foran de øv- rige Byer; ved at efterse Haandskriftet finde vi, at alle disse Mærker foran Kirkebyerne ere blaa, de øvrige røde. Heraf fremgaar da klart, at det har været Nedskriveren fuldt vit- terligt, at han ved Opremsningen i den givne Bækkefelge tillige nævnede Sogneinddelingen. Kirkebyerne ere i P.-M.'s Oversættelse angivne med Tal, og foran disse 27 Byer vil der i Haandskriftet findes et blaat Mærke. Jordebogs- Sogne. 25 Ealligrafen, om hvis Paalidelighed Prof. P.-M. har ndtalt saa stræng en Dom, viser sig her korrektere end sin Dommer, thi foran den sidste Kirkeby, Brothærthorp , har [han rig- tigt det blaa Mærke, medens P.-M. har glemt Tallet. I verdslig Henseende nævnes Sognene kun sjældent. Det er ferst paa Landets Ådsplittelsestid i det 14de Aarhun- drede, at man i Administrationen faar Brug for saa smaa Kredse. Da bortforlenede og pantsatte Landets Herskere de enkelte Sogne trindt om i Landet, og Lensmændene udhø-' krede deres Forleninger i Sognelen. IL Kapitel. Landets ørerste Styrelse. (Kongen. Rigsdagen. Kongens Baader. Fyrstelige Len. Mindre Len. Drost. Staller. Marsk. Skjænk. Camera- rius. Kantsier. Gælkær i Skaane.) 12. I det nu afsluttede Overblik over Landets Inddeling er dets store Udstykning faldet i øje. Gaa vi videre i Be- tragtningen over Landets indre Forhold, Skatters Arter og Skatters Paaligning, Skyldsætning af Jorder osv., bliver man end tydeligere vår, at ikke blot den geografiske Spredthed, men endnu mere Samfundsforholdenes forskjellige Karakter har gjort Biget til en saare sammensat Bygning. Man spør- ger da om, hvad der egentlig sammenholdt Biget til et Hele. Ved at behandle Spørgsmaalet om Landets Begjering og høj- este Embedsstand komme vi til det første Punkt, hvor Sammenholdet aabenbarer sig: den fælles øverste Styrelse. Landet havde for det Første én Konge, som var an- taget og hyldet i alle Landets Egne. Kongen var Bigets højeste Embedsmand og uindskrænket Ihændehaver af den administrative Myndighed. Medens den dømmende og lov- givende Magt endnu i Hovedsagen var i Folkets Eje, havde Kongen i Bigets Administration derimod ubundne Hænder. Dette ansaa man hovedsagelig for Kongens Hverv, at admi- nistrere Landet og værne Undersaatterne. Han skulde paasé, at Lovene overholdtes, saa at Dommen fulgte paa Lovens Over- trædelse og Dommens Fyldbyrdelse paa Kjendelsen. Saaledes .* siger Jydflke Loys Fortale: Thæt fær kunnungs æmboth oc Itefthings i lændæt ær. at giOmæ domæ. oc geræ ræt oc irælsæ thæn thær mæth wald thwingæs. swa sum ær widdæwæ. oc wæriæ les barn. oc pilgrim, oc utlands mæn. oc føtekæ mæn. ihen gær titfaæst wald yuær. oc latæ æi ilwærkis mæn the thær æi wilæ rætæ i sit land liaæ. for thy at i thet han pinær ældær dræpær vdæthæs mæn. tha ær han gusz thianest man. oc lox gæszleman.^) Som Lovens Vogter er han Ad- ministrationens Herre, besætter Landets Embeder eller giver Landsdele i Forlening. For at have Midler til at styre er han raadig over Landets Formue, over Eunungseign og Eununglef ? dog turde han jkke skille Noget deraf fra Kronen uden Folkets Samtykke ? over Begalerne og deres Benyttelse. Endelig oppebærer han alle Landets Skatter^); der skjelnes ikke mellem« hvad der af disse gik til Hofholdningen og hvad til Landets Tarv. Farst i Åarhundredets Slutning uddannede sig Begler om, at enkelte Indtægtsposter skulde til&lde Staten og ikke Kongen, men disse vare enestaaende Bud. Kongen var i avrigt eneraadig over, hvortil Bigets Indtægter skulde an- vendes. Nye Afgifter kunde han derimod ikke fordre. Folket skulde bevillige alle Faalæg, direkte saa vel som in- direkte Skatter, og kun dem, der vare vedtagne én Gang for alle eller svarede fra Arilds Tid, kunde Kongen kræve uden Folkets Samtykke. ? Kongen var derhos everste Krigsherre med Magt over alle Borge og Fæstninger og raadig over, om Leding skulde udbydes eller ikke. Dog maatte han til Leding udenfor Landets Grænser have Folkets Samtykke. *) Jfr. Tillæg til Sddermanna-Lagen : at haa scal æslschia alla rætuiso ok saDDind styrkia ok goma. ok alla aranguisu osaDoind ok allan oræt nidlr thrykkia, bade med ræt ok konanglicho ualde sino. *) Jfr. Uplanda-Lagen. Kununx. B. Jll: tha a han aff ærki biskupi ok lydbiskupum til krunu wighiæs i upsalæ kirkiu, sithæn ær han skyl- dughær kunungær wæræ ok krunu bæræ. tha aghær han upsalæ øthæ ok dulghæ drap. ok danæ ar£f. tha ma han thiænislumannum sinum Isn giwæ. 28 Landets ?verste Styrelse. 13. Imidlertid opstod der i Lebet af det 13de Aarhim- drede tvende kontrollerende Magter ved Kongens Side. Den ferste af disse var den nu ofte sammentrædende Rigsdag, Dåne hoffet, hvor alle Stænder, selv Kjebstadborgerne og Bendeme vare repræsenterede. Paa Rigsdagen hehandledes vd især de Sager, hvorom Folket i Falge det foran Sagte skulde høres, Lovgivningssager, Spørgsmaal om Krig og Fred, Skatte- bevillinger osv., men den havde tillige et almindeligt Tilsya med, hvorledes Regjeringen fortes. Den anden kontrollerende Magt, som vogtede paa Kon- gens Haand, var Kongens Raader. De hajeste Embeds* mænd, der stadig omgave Kongen, have vel fra de ældste Tider været Kongens Raadgivere. Først i Midten af det 13de Aarhundrede, omtrent samtidigt med at de hyppigere Rigsdage opkom, viser der sig etfastRaad omkring Kongen, bestaa* ende, foruden af de høje Embedsmænd, af andre verdslige eller gejstlige mægtige Herrer i Landet. Et af de første Breve« hvori disse Raadgivere nævnes, er saaledes et Priv. forLybek af 1268: »Datum in Concilio apud Sk^læoes Anno Domini 1268. Non. Julii tercio. Fresentibus dominis Tukone Arusi* ensi, Johanne Burglanensi, dei gracia Episcopis, Nicholaopre- fecto Lundensi, Johanne paruo, Nicholao dicto Hak quondara marescallo, Matheo de Florthorp, dapifero nostro ceterisque melioribus regni nostri consiliariis nostris«.^) Da Kongen stadig æsker Raadernes Mening, og da [disse underskrive de ad- ferdigede Kongebreve med ham, har det næppe staaet ham frit for at spørge dem eller ikke. Begge de nævnte Institutioner skulde udgjøre Kontrol- len med Kongens Regjering. Men i begge Institutioner ud- taler sig tillige Folkets Villie om at samles til Et og have en ensartet Administration. Paa Rigsdagen kunde alle Lande give deres Mening tilkjende og have Indflydelse paa Afgjø- relsen af Sager, der angik andre Landsdele end dem, hvis Ud- ^) DipJ. Svec. 11. 650. KoDgeot Ruder. 29 sendinge de vare. Det enkelte Land fik Sikkerhed for, at det behandledes lige med de andre. Bestemmelserne i Frdg. 1284 §&r Sjælland § 5, for Skaane § 8, for Jylland § 9, at Kongen s^ne ikke kan udstede Udforselsforbad , thi deri skulle alle Lande samtykke, er saaledes fremstaaet af denne Følelse af Gjensidighed. ? I Kongens Baad vare ligeledes Folk fra de forskjellige Landsdele tilstede. Som det ansaas for Kon- gms Pligt at rejse om i Landet, at ikke enkelte Dele deraf skulde forurettes i Styrelsen, saaledes vare Baademe fra det Land, hvori han rejste, samlede om ham og deltog i Af- sigen af Domme og Kjendelser. Det skulde nemlig paases, at den paagjældende Landsdels Lov blev anvendt. Kongens Baader, selv om disse ikke vare Kongens Embedmænd , repræ- senterede endelig hans Begjering og Tilsyn i de enkelte Egne. Som der i Sverrig tales om i^Badh i Landsændame« , saaledes s^es det i Processen mod den forbryderiske Bisp Tyge i Børglum, at han var advaret af Bigets bedste Mænd i denne Del af Landet.^) 14. Efter at have givet denne korte Oversigt over Kongens Stilling som den øverste Myndighed i Administrationen, vende vi os til hans Embedsstand. Vort første Spørgs- maal bliver, om Kongen nogensinde overdrog Dele af sin Be- gjeringsmyndighed til Andre, saaledes at disse i enkelte Dele 9S Landet herskede i eget og ikke i Kongens Navn. Kjendte man i hin Periode Forleninger, og hvilke Bettigheder til- kom Lensmanden? Ældre Historikere have ment at kunne forfølge For- leninger helt op til Oldtiden. Man har da overset Forskjellen mellem de egentlige; Embedsmænd og Lensmændene. Konge- lige Bestillingsmænd, der have haandhævet Kongens Bet- tigheder og besørget Indkrævning af Skatter, har der været ^) Scr. VI. 547: »per nos et melioret regni nostri in illis parlibut con- stitatos fait monitOB.« 30 LandeU øTerste Styrelse. fra de ældste Tider; men Indtaegterne tilfaldt ikke Embeds- manden, han beholdt maaske en enkelt af disse for sig, men i øvrigt skyldte han Kongen Begnskab^). Man bør ved de ^ent- lige danske Len saavel med Hensyn til Forleningemes Ind- hold og Væsen som deres Ælde skjelne ? som Kofoed An- cher har gjort ? imellem de store og fyrstelige Len og de mindre Len. Ældst ere de fyrstelige Len, som om- tales af Saxo (benefieia); de bleve givne til de kongelige Prinset og Fyrster. Fortællingen om Prinds Buris s mislykkede For- søg paa hos Kong Valdemar at udvirke, at Lenene bleve arve- lige, viser at Lenet faldt til Kongen ved Lensmandens Død. Kongerne have i den ældste Tid været forsigtige med at bortgive saadanne Forleninger. Karl, Ærkebiskop Eskils Dattersøn og paa fædrene Side af kongelig Æt, henvender sig til Absalon for at faa hans Medhjælp til hos Kong Val- demar at erholde et Len(»provinciale beneficium«), men Kon- gen ? som vidste, at Karl havde oprørske Planer ? lovedø at give ham Løn af Statens Kasse, indtil der var Lejlighed til at give ham et Len*). Fra Tiden før Valdemar II kan man i det Hele kun nævne faa Exempler paa saadanne Len^ men under hans Kegjering ere de hyppigere. I Løbet afAar- hundredet udsondrer Sønderjylland sig som et særegent Led af det danske Kige under en Hertug, og flere andre Landsdele bortforlenes jævnligt til Kongernes Børn, der endog stundom faa arvelig Ret til Lenet. Vi skulle i det Følgende (se Kapitlet om Nathold) nævne de i detlSdeAarhundrede givne Forleninger* I de store Len, som gjerne benævnes Fanelen, overdrager Kongen virkelig en Del af Regjerings- myndigheden til Lensmanden. Hertugen eller Fyrsten udøver de kgl. Rettigheder i eget Navn. Han giver og stadfæster Privilegier og er Herre over Borge og Byer.. ») Ann. f. N. Oldk. 1847. 286. ') Saio 899: ex fisco sno se stipenclia Carolo toluturum promitUt, quoad honoris ei impertiendi facultas incideret. LeD. 31 Han tager sig Herremænd og beskikker Embedsmænd, og disse aflægge Ed til ham. Men Hertugen er Kongens Vasal, hans Hovedpligt er at være Kongen tro og lydig og tjene ham med fiildtvæbnede Krigere og avrigt Mandskab. Hertu- gens Magt er i det 13de Åarhundrede paa flere Funkter begrænset, og mange Sider af Eegjeringsmyndigheden forbe- holdes Kongen. Denne har saaledes den øverste Opsigt med Mønten og oppebærer i Reglen Ledingspengene og alle ex- traordinære Skatter*). Hertugen er derhos ansvarlig for sin Styrelse for Kongen og Danehoflfet*). Det er vanskeligere at faa øje paa de mindre Lens Fødsel, men de ere dog formentlig opkomne ikke længe ef- ter de kongelige. I et Brev af 1140 overdrager Erik Lam til Bisp Herman noget Jordegods i Brønby og desuden Lille Herred, det halve Smørum Herred samt endnu et tredie Herred; han skulde deraf have al kgl. Ket (omnem justitiam regalem illius concedo**). I Jordebogen finde vi [flere Forle- ninger anførte, og der har utvivlsomt været mange, som den ikke omtaler. Lensmanden i de mindre Len er ligesom Fyrsten elle^ Hertugen Kongens Vasal og tro Mand, der skal tjene ham i Leding med sine Undergivne. Han indkræver Skatterne og oppebærer alt Sagefald paa det ham betroede Lensgods, vist- nok hyppigst for sig selv, stundom har han dog maattet af- lægge Kongen Regnskab derfor. I det ovenanførte Exempel ') Se herom det Følgende. ') ForleniDgen 1286: Vi skal . . ingen heller udi Førstendommet, som der haffver Gods, forhindre eller besværge om de lader steffne os for Honningen, for deres Besværinge oc Paaleg 1296. Hertugen skal ingen Uret gjøre Toris Bønder i Hertugdommet, men den deel, som Ret er, naar han tiltalis der om. Vil han det icke gjøre, da skal hånd svare os oc Danmarckis Raad til Perlemente oc Danne- hoff, som holdis. 1307. Kom der Tuist imellem hannem oc hans Vndersaatte, da motee de frit appelere til Kongen. Huitfeldt I. 291» sos, 334. ?) D. A. M. I. 7. 32 Landets øverste Styrelse. hedder det, at Lensmanden skal oppebære al .»jnstitia« af de tre Herreder. Hvad forstaas nu derved? Foruden det egentlige Sagefald maa for det Første alt Fald o: uvisse Indtægter gaa ind derunder, thi disse tvende Ting blandes i ældre Tid ofke [med ^hinanden^). Endvidere ind- befatter Justitia alle Skatter^). I Privilegierne findes ikke Personer, men Gods fritagne for Justitia, hvad der vilde være besynderligt, naar det alene betød Sagefald og ikke omfattede Skatterne, der netop svaredes af Jorder. Enkelte Privilegier vidne derhos om, at man ved Fritagelsen for Ju- stitia unddrager Jorden for al kgl. Ret og Krav, jfr. Priv. for Lunds Domkirke 1135« terras has a justitia regali im- munes et omnino liberas esse volumus.« (Priv. af 1085 be- vidner det Samme ; Domkirkens Gods fritages for al Justitia, dog ikke Danearv og Bedskud (Kjørsel), naar Kongen kom°). Endelig findes i Middelalderen udenfor Danmark Ju- stitia meget ofte brugt om al kgl. Bet (jfr. Ducange). I det anførte Exempel har Lensmanden derfor kunnet oppebære alle Indtægter. ? Fra Lensmandens Bet undtoges imidlertid vist altid extraordinære Skatter og Ledingspengene. De første Lensmænd have Kongernes højesteEmbeds- mænd været. Fra gammel Tid synes disse at have havt Eet til at erholde Len. Af nogle Artikler fra Kong Olavs Tid ses det, at det var Marskens Bet at have en god ^) Priv. for Ribe Domkap. 1327: quod omnes villici .. tam 40 ^ quam inferiorum jurium, exceptis frithkøøp et his quæ de naufraglo pro- veniunt, ipsis et nuUi alii de cetero respondeant. Priv. for Domkap. i Lund 1385. Priv. for St. Nicolai Hospital i Kallundborg 1327, 1361. ') Priv. for Klostret i Næstved 1140: forum ville] [Ncstweith] ae om- Dia fori iura cum omni iustitia ae Danorum consuetudine concedo. Nominatim autem trium marcarum ae quadragintarum forisfacturam quod ad regiam dignitatem pertinet cum debito, quod Danico voea- bulo dicltur Mitsomerscbield. Priv for Esrom. Kloster 1194: ab universis servitiis et exactionibus regiæ jurisdictioni debitis eman- cipamus. *) Jfr. Hammars Fortolkniog af disse Ord i Lunds Univ. Årsskrift IV. 44. Len. 33 efter hans Stilling passende Forlening uden Regnskabspligt^). Eantsleren havde fremdeles Bet til at forlenes med Kon- gens Gods i Branbyøster og hele Smørum Herred^). Det er mærkeligt nok netop disse Godser, der som ovenan£ert bleve bortforlenede til Bisp Herman 1140. Åt denne Biskop har beklædt noget verdsligt Embede, kan ikke ses, men er dog hajst sandsynligt, da det af gamle Kilder vides, at han havde gjort Krigstjeneste hos Erik Emun og af denne herfor erholdt Bondegods til Skjænk^). De nævnte Forleninger fik han, da han maatte vige fra sit Bispesæde i Slesvig paa Grund af Almuens Oprør. Kong Erik havde 1318 Strid med Drosten Niels Olufsen, der efter at have nedlagt sit Embede som Drost tilbageholdt Borgene mod Kongens Villie. Ved Bisp Herman af Schwerins Mægling blev han dog forligt med Kongen. Her siges det udtrykkeligt, at han havde Forleninger i Egenskab af Drost*). Endelig ses det af Jordebogens IndtægtsUste , at Olav, som var Kongens Skjænk, havde en Forlening i Sjælland (de exactione dom. pincerne 60 ^). Af disse Oplysninger, som have maattet hentes fra me- get forskjellige Tider, fremgaar det formentligt, at Embeds- mændene have havt Krav paa at erholde Len. Forleninger synes især at have været knyttede til de enkelte Landes Centralpunkter. I Slesvig var en Lensmand paa sin Plads som Grænsevogter. I Nørrejylland var Viborg og i Fyen Odense Landets Midtpunkter og Lensmændenes Sæde. Kongen har sædvanlig overladt det judicielle Embede at i) Art. 13. De jore domini marschalci est, . . habere bonam exactio- nem a'rege sine computo pro statu suo sufficientem. ^) Art. 15. De iure caDceUarii est, habere omnia passagia dicta ferie- stæde in regno, centum marcas nouas de qualibet moneta, bmnia bona regis in Brønbyøstre et provinciam totam Smørumhæret. ?) Suhm V. 542. *) Huitfeldt 401: qui castra sua, postquam officium dapiferiæ suæ re- signavit, contra voluntatem ipsius Domini Regis detinuit. 3 34 Landets øirerste Styrelse. have Forsædet paa Landstingene i Jylland og Fyen til en Lensmand i disse Egne, hvem da Indtægten af de om- liggende Herreder var overladt. I Beskyldningen mod de Adelsmænd, som have vækket Almuen til Oprør 1313, ud- taler Erik Menved om Johan Papæ^): »for starre Troskaff skyld, tilbetrode vi hannem at være Landsdommere, oc fik vi hannem tredie Farten aff Judland udi Forlæning; huad Bet hånd hafuer skaffet de Mtige Bander, det lade vi til Gud«. Kongen havde gjort Hr. Niels Lauritsen til Bidder og Landsdommer og »forlænt hannem med Qods, hånd hafuer gjort ondt Begenskab deraff. Kongen hafuer forlænt hannem i Judland try Herreder.« »Aar 1326 forlænte Konning- Vol- demar Her Lodvig Albretson med Viborg, oc Landstinget at forordne, biudendis dennem til Wiborg, at de svare Her Lodvig oc huem hånd tilforordnet, gifiuendis hannem all Kronens Bettighed^).« Den Jacob Flep, der nævnes ved Aa- ret 1316 som Præfectus Fioniæ og Krigsaverste, var i Falge andre Kilder tillige Landsdommer i Fyen®) , og Martin Due, en Hærfarer under Erik Menved, var Dommer i Jylland*). Af Jordebogen ses, at Dom. Woghen havde Forlenin- ger omkring Viborg, og at Aasum- Odense- og Lunde- Herreder vare bortforlenede til en Havedsmand i Odense^). Det er næppe urimeligt at antage, at disse Len have været tillagte den averste administrerende Autoritet i Landet, og at særlig Forsædet for Landstingene har tilkommet disse. Byerne vare i det Hele hyppigt bortforlenede tilli- gemed det omliggende Land. Kolding By har maaske t) Huitfeldt, I. 374 ff. «) Huitfeldt, I. 436. >>) Huitfeldt, 1. 393. Subm XI. 793. *) Suhm. XI. 793. 5 ) Lyungæhæret nørræ. Wibiærgh. 120 # den. pro expedicione et 80 ^ deo. pro mooeta. Domious woghen tenetur pro exactionibus auis 224 iC den. ? Asum- Othæns- Lundæbæret: de exactione 30 ^ puri. De ipsa ciuitate 20 fC puri Tel 150 JC den. DroBt. 35 paa Jordebogens Tid været forlenet bort tilligemed Andst og Almind Herreder. Jordebogen er paa dette Sted ikke klar, men vi finde i al Fald senere, at Byen med om- liggende Herreder udgjorde et Len. I et mellem Erik Men- ved og Hertug Valdemar og hans Broder sluttet Forlig ved- toges det, at Hertugerne, naar Kongen havde deponeret 1600 ^ hos Borgerne i Lybek, Stralsund, Bostok og Vis- mar, skulde overgive denne Kolding Amt med Bander og Tjenere^). 15. Vi gaa over til at omhandle Landets hejeste Em- beder. »Drost«, som i det svenske og norske Sprog hedder »drotset«, kan maaske udledes af »drot« og »sæti« den, som sidder nærmest ved Kongen. Imidlertid bliver man betæn- kelig ved denne Derivation, naar man finder, at den samme Embedsmand i Tydskland hedder: »Tru^ sesz« o: den som har med Fadet og Bordet at gjare (dapiiér). Ordet er maaske derfor, som flere af Betegnelserne for Embedsmænd, kommen Syd fira. Det findes her i Danmark først under Valdemar den 2den benyttet om en kgl. Embedsmand; deri- mod nævner Saxo en »Nicolaus, qui regiæ mensæ præerat^)«, hvad der rimeligvis er en Gjengivelse af Titlen. Denne Niels var imidlertid i Falge Saxos Beretning virkelig den , der havde med Anretningen at gjare, en Hofbetjent, og vistnok samme Embedsmand som den i Jordebogens Natholdsliste nævnte dapifer (major et minor). Under Kong Valdemar U er Drostens Stilling voxet til den store Betydning , som den havde i hele den senere Middelal- der. Det i en Kilde fra denne Konges Begjeringstid givne Udsagn »Item levavit Matthias dapifer de denariis causarum, Sagefald, aarligen C. millia marcharum^) « viser, at Drosten nu havde Andet end den egentlige Hofholdning under sig, og at hele Finantsvæsenet har henhart under ham. Noget senere >) Huitfeldt. I. 30S. Suhm XI. 219. *) Saxo 902. ») Huitfeldt, I. 187. 3« 36 Landets øTerste Styrelse. opkommer dette Embede i Sverrig; den første Drost nævnes nnder Magnns Birgersøn 1276^). Paa Valdemar Sejrs Søn- ners Tid er Drosten den øverste Embedsmand i Staten. Han er i Beglen ved Kongens Side og bevidner de udfær- digede Kongebreve, nnder hvilke ofte kun hans og Kongens Segl findes. I Beglen følger han Kongen paa dennes Bej- ser; under andre Forhold betroes det ham at styre Landet i Kongens Fraværelse. Han bestyrer Finantsvæsenet og har Tilsyn med den hele Embedsstand. Han udsteder i Kongens Navn Befalinger og Forbud, og som øverste Bepræsentant for den exekutive Magt tager han Forholdsregler i ordentlige og overordentlige Sager. Da Kong Erik 1299 lægger Beslag paa Johan Grands Indtægter, sker det ved Drosten, som udsteder Forbud mod, at Nogen betaler Landgilde eller Af- gifter til Bispen og mod at Nogen sætter sig i Forbindelse med Bomholm. Han drager om og forjager Ærkebispens Mænd og indsætter kongelige i Stedet for^). I et Brev af 1284, maaske det ældste Brev af en dansk Embedsmand, tilskriver Ufio »miles seu illustris regis danorum dapifer« uden at nævne Kongens Navn Borgerne i Lybek, Stral- sund og de øvrige Søstæder om at give Lunds Borgere Er- statning for hvad de ved deres Flaade havde plyndret af et af Lunds Borgeres Skibe*). Udbryder der Oprør i Landet eller Krig mod Nabofolkene, findes Drosten ofte nævnt som Anfører for Hæren, skjønt Marsken ellers var den øverste militære Embedsmand. Drosten Niels Olufsen sendes 1313 mod de oprørske Bønder i Jylland. Han gaar ligeledes i Spidsen for en Hær mod den urolige Hertug Kristoffer af Halland*). Under Kong Olav bestemmes Drostens Stilling saaledes: M Reuterdahl II. 1. 230. «) Ser. VI. 344. ») Lub. Urk. I. 426. *) Suhm XI. 700, 816. DroBt. 37 Jus suum est regere regnum tempore, quo dominos rex fue- rit alibi, instituere et destituere officiales et advocatos, or- dinare de redditibus regiis, emnes causas appellacionis nomine regis terminare, tanquam rex esset personaliter presens. Åf Kilderne kjende vi følgende Droster^): Thurberous 1204 (Lub. Urk. Nr. 12.) Matbias (Huitfeldt I. 187.) Tbrugillas 1224?30 (Lub. Urk. iNr. 26. Regesta 734.) Astradas Fracki under Valdemar Seir. (Ser. V. 511.) Petrus Finsen Synde 1252?63 (Ser. VIII. 114, V. 571.) Petrus Erresen (nævnes 1254 Ser. IV. 500; 1267 forhen Drost, Suhm X. 601.) Mathæus of Flortorp 1264?68 (Suhm X. 518. 614.) Uffo Nielsen 126S-78 (Suhm X. 615, 883.) Petrus 1279-83 (Suhm X. 785, 864.) Erik, Hertug Knuds Søn 1283?84'). Uffo Nielsen 1284 (Suhm X. 883.) Petrus Nielsen Hoseøl 1288?89 (fanges af Hertug Valdemar paa Danebof i Nyborg 1289. Suhm. XI. 31, 59.) David Thorstenson (Hak) 1289 (Suhm XI. 63. Er sidste Gang Vidne 31. Dec. 1289.) Skeim Stigsen 1291?92 (Suhm XI. 104, 118; dræbes.) Petrus (Nielsen Hoseøl?) 1293 (Suhm XI. 131; underskrev sidste Gang'17. Mai 1293.) Aage Jonsen 1294 (Suhm XI. 155.) Nicolaus Biler 1297 (Suhm XI. 258. 3. Marts 1300 sidste Gang. 1304 og 1306 er han Camerarius. Suhm 462, 513.) Nicolaus Olufsen 1313-1318 (Suhm XI. 700, 828'). Ovenstaaende Liste, som alene har taget Hensyn til saadanne Eildesteder, hvoraf det fremgik, at Vedkommende ?) Jeg har bestræbt mig for at give Navnene i den Form, hvori de hyppigst findes: Døbenavnet nævnes derfor paa Latin, Patronymet paa Dansk. Men denne Regel har ikke kunnet gjennemføres overalt. ^) Ser. I. 372 (1283) domicellus Ericus Kanuti ducis fllius factus est dapifer. (1284) Ericus ducatus gubernaculum suscepit. Dom. Uffo secundario dapifer est effectus. ') 1299 nævnes ? Jeannes Nyst quondam illustris regis danorum dapi- fer« Ser. VI. 342. Hvornaar ban var i Embede, vides ikke. 38 Landets øverste Styrelse. paa den angivne Tid var i Embede, viser, at den ene Drost afløser den anden, og at flere ikke findes samtidigt Imidlertid nævne Kilderne nogle faa Navne, som ikke ere anbragte i Bækken, fordi Vedkommende, efter min Formening, havde Drostnavnet, enten som en Titul eller som beklædende en Hofbestilling. Saaledes underskrives et Brev af 1295 af Aage Droat, Johan Drost og Peder Drost*). Aage Jonsen var paa den Tid den, der bevidnede Kongens Breve, og de tvende »dapiferi», der ellers ikke forekomme, have da enten været Hofbetjente eller forhenværende Droster. I et Lejdebrev af 1299 findes blandt en Del Eiddere nævnt Joen Liele dapifer, Ako dapifer, Absalon dapifer, men paa den Tid var Niels Bieler Drost og bevidnede Kongens Breve. Ogsaa i dette Dokument ere derfor andre Personer titule- rede som Droster (jfr. Jordebogens dap. major et minor). Disse ere omtrent de eneste Tilfælde, hvor Personer, der ikke have beklædt det egentlige Drostembede, nævnes som Droster. . Hvad der hyppigst forhindrer Oversigten over Kongens Embedsmænd, er just dette, at disse efter deres Aftrædelse beholdt deres Titel, stundom med et »forhen« foran, men oftest uden dette. Saaledes kaldes UflFo Nielsen Drost i et Brev af 31te Dec. 1289, men dengang havde David Thorstensen dette Embede, og bevidner som saadan det samme Brev. I et andet Brev af samme Dag er kun David Drost Vidne. Suhm, som hyppigt hentyder til, at der har været flere Droster, har blandt andet ikke været opmærksom paa, hvil- ken Dag i Aaret den nye Drost er tiltraadt. At der 1 268 nævnes to Droster, er saaledes kun en Følge af, at Mathias af Flortorp fratræder Embedet og UflFo Nielsen følger efter (mellem 5te Juli og 26de Nov.). >) Suhm XI. 205. SUUer. ManlL 39 Der gjares aldrig nogen Forskjel paa Kongens og Rigets Drost, thi Drosten er som alle andre Embedsmænd kun Kon- gens^). 16. Stallere vare de Embedsmænd, som forestode Kon- gens Staldvæsen og sørgede for hans SkytsEserd og Sejser. Stallere nævnes allerede ved det frankiske og angelsaxiske Hof og her i Landet fra ældgamle Tider. Saaledes omtales i Tillæget til Vederlagsretten »Vithe^ staller i byrgh« under Kong Niels^). Det er rimeligvis den samme Vido, som 1117 tilligemed Jeannes og Volff, alle stabularii, underskrive et Privilegium , udstedt af Kong Niels^). Kong Valdemar sendte i Følge Saxo (S. 904) Henrik, »quem stabulo suo præposue- rat«, i et Gesandtskab til Hertug Henrik af Saxland, da han var vel inde i tydsk Sprog. Beretningen viser, at Stalleren ingenlunde var en simpel Embedsmand^). løvrigt bruges Benæv- nelsen Stallere ofte i videre Forstand om alle Kongens eller Bispens Hoffolk, hvorfor der i Dokumenter vil findes samti- dig nævnt et- større Antal Stallere, saaledes i Kong Knuds Gavebrev til Lunds Domkirke 1085 5 stabularii (AUo, Ha- quinus, Petrus, Sueno, Ascer Achonis). 17. I det 13de Aarhundrede forsvinder dette Embede. Stallerne afløses af Marsken, hvis Navn har den samme Betydning af en Staldembedsmand. Allerede i Valdemars Jordebog findes kun en Marscalcus og Submarscalcus, men ingen Stabularius omtalt. Marskens Embede stiger derhos i Betydning. Foruden Opsyn med Staldvæsenet kommer hele Krigsvæsenet under hans Styrelse. Han bliver den øverste ') J. £. Larsen har allerede paavist, at det kun er i slette Extrakter og upaalidelige Kopier af Dokumenter fra denne Tid, at Embeds- mændene benævnes som Rigets. Saml. Skr. 1. 2. 243. *) Rosenvinge, Love. V. S. 6. ») D. A. M. L 3. *) jfr. Ser. IV. 543: Nicolaus Stabularius dictus Falster consobrinus dom. AbsaloDis Archiepiscopi. tb. 468: Nicolaus Mule, Søn af Es- bern^ Snare, var Staller hos Valdemar 1. 40 Landets øverste Styrelse. Embedsmand i militære Sager og Anfører i Krigen. Dog er hans Stilling ikke saa Ibetydningsfuld som Drostens, og han nævnes ofte efter denne^). Hans Forretninger ere jo des- uden langtfra saa omfattende som Drostens, thi Hærens og Flaadens Udrustning var endnu i Undersaatternes egsn Haand. Det var kun en forholdsvis lille Del a^ Skibene Dg et mindre Antal Tropper, som Kongen selv bragte tilstede for de Midler, der havdes i Landets Kasse. De fra vor Tidsalder bekjendte Marsker ere: Scori 1204. (Lab. Urk Nr. 12.) 1224 (Scozio. ib. Nr. 26.) 1229 quondam maresch. (Nordalb. Stud. I. 84.) 1230 maresch. (Lub. Urk. Nr. 46.) Jobaones 1224, 1230 (Lub. Urk. Nr. 26, 46) 1229 (Nord. St. 1. c.) Heinligo 1230 (Lub. Urk. Nr 46.) Johannes Ebbesen 1232 (Ser. VL 153.) Harald 1246, 1248, 1250 (D. A. M. 156, 168, 175) 1254 (Ser. VIIL 222. regis Valdemar! quondam marsc.) Ivar Tagesen 1252 (Oldem. 7) quondam m. 1254 (Oldem. 12. Ser. YllL 222: regis Abel qu. m.) 1261 er ban Anfører i den danske Ar- mee, men kaldes ikke Marsk. (Suhm X. 432.) Nicolaus Hak, allerede 1254 Ser. VIII. 222.) og i en Række senere Di- plomer qu. m. regis Ghristophori. Ebbo Ugoti 1264 qu. m. (Suhm. X. 518.) Johan Kalf 1260?67 (Suhm X. 405, 600) qu. m. 1272 (Lub. Urk. Nr. 331.) Henrik 1277 (Huitf. 440.) Stig Andersen 1275?1284 (Suhm X 720, 883) 1287 qu. m. (Ser. VL 416.) Der har muligvis stundom været to Marsker i Funktion. Sikkert er det imidlertid, at den afgaaede Marsk endnu hyppigere end det var Tilfældet med Drosten, beholdt sin Titel efter Aftrædelsen fra Embedet. Saaledes kaldes Harald Marsk i Diplomer af 1246, 1248 og 1250, skjant det af et Diplom af 1254 ses, at han har været Marsk under Kong Valdemar. 

18. Skjænken (pincerna) var en af de tre heje Embedsmænd ved Kong Valdemars og de tidligere Eoogers Hof; i Falge Jordebogen var der baade en Under- og en Over- skjænk. I Slutningen af Aarhundredet nævnes dette Embede sjældent; mere end en Hofstilling er det aldrig blevet^. 19. Camerarius nævnes som Titel for 3 Personer i Jordebogens »Broderliste« Petrus, Tupy og Jones, der næv- nes andensteds under Kong Valdemar I. Man kan af Tit- len slutte, at Camerarius har havt med Kongens Fengeforret- ninger at gjare-), men i øvrigt er saa godt som Intet be- kjendt om hans Stilling. Han maa stundom have staaet i Forskud for Forstrækninger til Kongen eller Hoffet. Ove eller Uffo Dyre, som var blandt Erik Glippings Mordere, siges saaledes at have været blandt de Misfornejede, fordi Kongen ikke vilde betale en Fordring, han havde paa ham®). Dronning Agnes pantsætter Andreas Camerarius noget til Kronen forbrudt Gods for en Gjæld, hun var ham skyldig*). ? Camerarius har vist havt et Opsyn over de skaanske Marke- der. Kong Abels Frdg. om Tolden paa Skanør siger nemlig, at »camerarius vel alius ex parte nostra« er berettiget til for Toldens Skyld at undersøge de Skibe, som gaa derfra til Norge*), og i et Priv. for Domkirken i Lund 1264 byder Erik Menved saavel sin Camerarius som Præjectus Scaniæ og de øvrige Embedsmænd, at de ikke krænke Kirkens Ret- tigheder i Lund By eller i Saxægilde-Stræde paa de skaanske Markeder®). Camerarius' Stilling var vistnok anset. Han var ofte af fornem Familie; saaledes var Nicolaus Petersen en Ætling af Ebbe Sunesen , Tyge Pust af Skjalm Hvides Æt^. Imidlertid findes Camerarius vistnok ogsaa brugt, ligesom Stal- ler, om Hofbetjente i Almindelighed^). Saaledes synes det jo af den bekjendte Beretning, at Bane Jonsen har været egentlig tjenstgjørende Kammerherre hos Erik Glipping, hvad der ikke derfor gjar Embedet mindre betydeligt; Bane var jo af gammel Slægt.

>) Agl 1170 (D.A.M. 1.23) Taky 1216 (Ser. VI. 396) Buro 1224 (D. A. M. 293) Olavus quond. pine. 1229 (Nordalb. Stud. I. 84) Olavus piDC. 1245 (Suhm X. 965.) Andreas Olavi 1260?66, Søn af Foran- førte (Diplom.)

^} Under Kong Olav: de jure domini mareschalci est preesse guerre io expensis regni juxta requisicionem dapiferi.

Camerarias. 41

 

^) Kæmmerere findes allerede omtalte i Kbhvns. Stadsret 1294 { 10 (de ? redditibus camerarii civitatis in presentla epLscopi et con- sulum compotum reddant).

 

*) Suhm. X. 935.

 

*) Suhm XI. 57.

 

*) Dipl. Sv. I. 703.

 

?) Dipl. Sv. I. 423.

42 Landets øYerste Styrelse.

 

 

Johannes under Valdemar I. (Ser. IV. 474.) Thuri 1183 (D. A. M. 1. 270.) Ingimer 1204. (Lub. Urk. I. Nr. 12 ) Petrus under Valdemar II. (Ser. IV. 541, 548.) Tupo 1229 (Nordalb Stud. I. 84.) 1230 (Lub. Urk. 1. Nr. 46.) Tuko (Pust) Bost under Abel (Suhm. X. 141 og fiere Steder.) Nicolaus Petersen døer 1266. (Ser. I. 291.) Petrus. *o/ii 1280.

 

Ove eller Uffo Dyre og Rane Jonsen Lange, der yare blandt Erik Glippings Mordere, nævnes som Camerarier, Gubicularier (Suhm X. 935?936.) Andreas 1281 (Bunge I. 590.) ^^/i 1289. Kanutus Esbernson Mulæ '/5 1301 til ^/s 1302. Nicolaus Biler (tidligere Drost) 1304, 1306 (Suhm XI. 462, 513.) Nicolaus Herlughson ^/s og 'Vis 1309.

 

20. Kantsleren findes allerede nævnt i et Brev af Valdemar I. 1159: »Badulphus cancellarius«. Denne Bu- dolph nævnes endnu 1158 kun som »capellanus regis o^). 1161 omtales han atter som Kongens Eantsler og samtidig Henrik som Kongens Kapellan, saa det synes, at han fra den ene Stilling er rykket ind i den anden. Budolph var af Fødsel en Englænder og var Kongens betroede Mand, som

>) Suhm. X. 141.

 

') Jfr. Testament af 13. Mai 1350 af Biskop Jacob af RoeslLilde: Item camerarlis nostris Offoni, Absaloni et Jacobo Nicclesson . ., item cuilibet aliorum camerariorum nostrorum equum de una marca argenti (Diplom.).

 

?) D. A. M. 1. 12. 16.

KanUler. 43

 

for Ex. blev sendt i Gesandtskab til den tydske Kejser. Senere bejler han til en Bispestol og vælges til Bisp i Bibe. Da han, som sagt, er den ferste Kantsier, der nævnes, er det rimeligt, at Embedet er oprettet midt i det 13de Aar- hundrede. Baden og Schlegel sætte det imidlertid langt læn- gere tilbage i Tiden, endog i Knud den Stores Dage. Bevi- serne herfor kjender jeg ikke; muligt har der ved Kongens Hof været Mænd af lignende Betydning og Værdighed, men Kantslernavnet er først fra det 12te Aarhundrede. Omtrent paa samme Tid opkommer det i de andre nordiske Lande, i Norge nævnes en Kantsier første Oang i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, i Sverrig ved Aaret 1196*).

 

Kantslerens egentlige Forretninger vare Udfærdigelsen af Kongens Breve og Korrespondancen med de udenlandske Magter. Til ham betroede Kongen derfor sit store Segl^). Paa Grund af de Fordringer til boglig Dannelse og Færdig- hed i fremmede Sprog, især Latinen, som dette Embede stillede, gaves det næsten udelukkende til »lærde Mænd«, hvad et Blik paa nedenstaaende Kantslerrække vil vise.

 

Karulus ^175. (Westphal. IV. 3113?14.)

 

Nicolaus, Biskop i Roeskilde. Broderlisten.

 

Petrus, Biskop i Roeskilde 1204. (Lub. Urk. I. Nr. 1,2.;

 

Nicolaus, Biskop i Slesyig 1215 (Ser. VII. 333.)

 

Nicolaus, Biskop i Slesvig 1229?30 (Nord. Stud. I. 84. Lub. Urk. Nr.

 

46.) 1233 *døde Niels, Kongens Gantzeler«. Huitf. I. 200. Nicolaus, Biskop i Roeskilde 1244 (Ser. VI. 398.) Peder Ranesen, Magister. 1246-48. (D. A. M. 1. 156, r60.) Nicolaus, Biskop i Slesvig 1253?67 (Suhm X. 234, 599.) Niels Jyde, Magister 1267-80 (Suhm X. 600. 798.) Johannes, Biskop i Reval 1280 (Lub. Urk. I. Nr. 401.) Otto af Ravensborg, Greve 1282 (Suhm. X. 838)

') Aschehoug 34. Nordstrdm I. 58.

 

^) Brev af Valdemar IV. 30 Sept. 1341: dilectis nostris cancellario et Ticecancellariis nostra sigilla servantibns magnum secretum et le- gale. (Diplom.)

44 Landets øverste Styrelse.

 

Jacob, Biskop i Slesvig 1283?86 (Lub. Urk. Nr. 451. Suhm X. 925.) MarUous Magoussen. Magister, 1288?1304 (Ser. Vil. 328, III. 269.) Brotherus 1309 (Suhm XI. 603.) Kaldes Vicecaocellarius 1299 (Suhm

 

XI. 327) 1311 (Ser. VI. 447.) Gwido, Decauus Lundeosis 1314?19 (Dipl. Syec. III. 186. Suhm. XI.

 

850.)

 

Eantslerembedet havde imidlertid en langt sterre Be- tydning end den, der netop udtalte sig i de Forretninger, der vare henlagte til det. Yi saa, at Budolph fra Kongens Hus- kapellan blev hans Kantsier, og der ligger heri som en An- tydning af det Forhold, der i Fdlge Datidens Anskuelse bestod imellem Kongen og hans Kantsier. I den alminde- lige Opfattelse var Kantsleren Kongens Skriftefader i Landets Anliggender. Kantslerens Kjendskab til Landets egen og den kanoniske Bet, hans ofte ved Udenlandsrejser uddannede Verdenserfaring maatte gjøre ham særligt skikket til Baad- giver i Landets Sager. Han havde derfor skjant »Minister uden Fortefeuille« en anset Stilling i Kongens Baad^.

 

21. I Landets Administration har Skaane indtaget en særegen selvstændig Stilling. Det er vitterligt, at der. i Aktstykker ofte nævnes en »Præfectus Lundensis« eller «Præf. Scaniæ« paa Dansk Gældkær^). Ja der kkn op- regnes en hel Liste af Fræfecti fra dette Land, medens et lignende Embede i de andre Landsdele saa godt som ikke omtales^). I Lovbud, der vedkomme Skaane, findes Fræfecten

*) De iure caaceUarii est . . . secretum aut ordiuarium habere om- nium sigillorum, tam ad priuilegia quam ad causas, jotrare con- silium regis et exire sine omoi coodicioDe, quando sibi placet (under Kong Olav).

 

^) Lunds Stadsret § 11: &an skal føre Tyv til Gældkæren, *tha a gielkere thiwff at halda fore pascha-penniog oc iwlapenning. ^Sk. Kirkelov: Thorth gælkyæræ. Ledingsret: kooiogs gælkæræ.

 

') 1284 næynes Petrus Jacobsen advocatus Feoniæ (Sartorius, Gescb. der Hanse l\. 137) 1294 Trugillus Blak adv. Lalandorum (Suhm XI. 171). 1316 Jacobus Flep præfectus Fioniæ, Eskillus Krake præf. Hallandiæ (Ser. VI. 521.) Disse ere vistnok de eneste Til-

Præfecten i Skaane. 45

 

omtalt s«m Landets averste administrative Embedsmand^ der handler selvstændigt under Ansvar for Kongen. Han fremstaar f. Ex. paa Tinget paa Lerbækshaj og aflægger paa Kongens Vegne Regnskab for Folket^. Vi vide desuden, at Fræfectus Scaniæ i det 14de Aarknndrede indtog en særlig høj og uafhængig Stilling. Han var vel Drosten underordnet og skulde gjere ham Regnskab, hvorhos Sager fra ham skulde appelleres til Drosten, men sin Landsdel styrede han dog selvstændigt i Kongens Navn »quasi rex esset presens«, ind- satte og afsatte Fogederne, hævede alle kongelige Indkom- ster og dømte i alle Sager ? dog under Regnskabspligt og AppeP). Præfecten stilles derfor ved Siden af Kongens tre andre hejtstaaende Embedsmænd: Drosten, Marsken og Kantsleren.

 

Thorth 1164 (Diplom.). SkaaDske Kirkelovs Indledning.

 

Pelrns 1201 (Knud VI. Fordng. om Mandebod)«

 

Ingemar 1211 (D. A. M. I. 287, 288.)

 

Toco 1241 (Dipl. Svec. 1. 296.)

 

Nicolaus 1251 (Dipl. Svec. I. 704.) 1258. (Ser. VI. 162) 1268 (Dipl. Sv.

 

II. 650) 1272 (Lub. Urk. Nr. 331) »/s 1282 (Geh. A. Aarsber. V.

 

17.) ''/6 1283 N. qaondam præf. (Buoge I. 601.) Petrus Jonæson 1299 (Ser. VI. 342. D. Sv. V. 346) 1304 quond. præf.

 

(D. Sv. II. 426 ) (Erlandus suffectus nævnes 1288. D. Sv. II. 46.)

 

22. Netop samme Hofetat, som Kongen havde, havde Landets ovrige heje Herrer, saaledes Hertugerne og Bisperne. Hertug Eriks Drost Johannes Hwitting er bekjendt. Han er

fælde, hvor Embedsmænd for større Landsdele omtales. Embedet har enten knyttet sig til Landets Hovedby (jfr. ovenfor) eller været et militært Embede.

 

M Ser. VL 369.

 

') De lure prefectl Scanie est, preesse Schanie nomine regis, iustitu- endo et destituendo aduocatos, redditus regios leuando et omnia ia Scania terminando, quasi rex esset presens, computare dapifero et secundum eius consilium facere, et in causis potest de eo ad dapi- ferum appellaij. (Optegnelse fra Kong Olavs Tid.)

46 Landets øvercte Styrelse.

 

Hærf&rer; han udsendes 1263 af Hertugen for at dømme i en Betstvist, hvori Løgumkloster er indviklet^). Skjænker og Gamerarier nævnes ligeledes ved disse mindre Hoffer^).

 

Hermed ende vi Oversigten over Landets større Embe- der. Om de mindre og specielle Bestillinger vil der blive talt paa forskjellige Steder i det Følgende.

M Ser. vm. 39.

 

^) Dipl. Sy. i. 297 (1241) Tuko, filius Swart, Skj«Dk hos Ærkebispen i Luod.

III. Kapitel.

 

Jordernes Skyldsætning.

 

(Rebet Jord. Eænnæland. Plovenes Antal. Mark Skyld.

 

Mark Guld. Skov. Eng.)

23. Vi gaa over til at omhandle Skatterne og deres Fordeling paa Undersaatterne. Da de offentlige Afgifter naes- ten udelukkende hvilede paa Jorderne, idet Jordegods i det 13de Aarhundrede var den væsentligste Bestanddel af al For- mue , bliver det nødvendigt som Indledning at behandle Jor- dernes Skyldsætning. Vi ville derefter søge at belyse de en- kelte Stænders Skattepligt og ved at omtale Bønderne dvæle ved denne Stands hele økonomiske Stilling, ikke blot fordi den udgjorde Ejærnen af Befolkningen og sad Landets egent- lige Formue nærmest, men fordi det historiske Aktstykke, vi stræbe at fortolke, er en Bog over Jordegods.

 

For én Gang for alle at gjøre Rede for nogle af de yigtigste Kilder, som omtales i det Følgende , nævnes disse her:

 

I. Oldemoder, udg. af O. Nielsen 1869. Indeholder bl. A. en i Tiden fra 1291 til 1317 nedskrevet Fortegnelse over Ejendomme og Ind- tægter, der tilhørte de enkelte Kanonikater i Ribe, det samlede Kapitel, enkelte Messer og Ryguingsfonden , jfr. nærmere Fortalen.

 

II. AarhusbøS^n. Aarhusiensls Liber, trykt i Ser. VI. 376 ff. Her benyttes navnlig Fortegnelsen over Rispe- og Kannikebordets Ind- tægter fra Regyndelsen af det 14de Aarh. (1309 er det seneste Aarstal, som nævnet) p. 423?436.

48 Jordernes Skyldsætning.

 

III. Sorøbogen. Liber donationum monasterii Sorensis. Ser. IV. 463 if.

 

IV. Roeskildebogen. Registrum reditaam decimarum et exactionnm ad episcopum Roskildensem in Selandia, Meonia et Rugia pertinentiam circa 1270. Ser. VII. 1. fif. Den angivne Tid er omtrent rigtig. En- kelte Dele ere dog noget yngre, saaledes den i Kbhyns. Dipl. I. 92 op- trykte Liste (S. 72), der er nedskrevet mellem 1377?1389. Det sidste Aarstal angiver Udgiveren af Dipl., det andet faas af Brev af 1377 i Æ. Ark. Reg. III. 354 ? Torbern Gunderszen hafifuer pantsett sin gaard lig- gendis wed stranden till Bisp Niels« Jfr. S. 73 (K. D. 94), hvor den nævnes som pantsat.

 

24. Ved Betragtningen af Jorderne og deres Skyldsæt- ning mader os Hovedadskillelsen mellem rebet og urebet Jord. Benævnelsen rebet Jord kunde synes at hentyde paa en Opmaaling til Udfindelse af Jordens Areal. Bebmaalin- gen giver imidlertid alene relative Bestemmelser. Den Jord er rebedret, hvis Areal bestemmes ved et Kvotaforhold til hele Bykommunens Jordtilliggende. I hver enkelt By bestod et Fællesskab i Baadigheden over Jorden. Hver Gaard var der tillagt en bestemt Husplads og Tofte, en Lod i Marken, nemlig en Fjerding, Otting eller Saadant af hele Byens Agerjord og endelig en Brugsret over Fælleden, bestemt ved samme Tal (*/4, ^/s osv.). Dette Tal var det egentlig Vej- ledende for hvad der tilkom Gaarden i Jordbesiddelse. Op- stod der Tvist om Grænser mellem Marklodderne, delte man, naar de geografiske Beviser slap, ikke efter Skjan, men op- tog alle Grænsemærkerne i det enkelte Bol, indenfor hvilket Tvisten stod, eller i hele Byen, og delte Jorden efter hin t Grundtal, som da den første Gang skiftedes.

 

fen^Jord, som ikke var rebet, kaldtes Eænnæland. Dens Omrids var mærket med Sten eller Stabel og kjendt, men den stod som Jord med egne Betsforhold ved Siden af den rebede ? jeg fristes til at sige som Kænnæsannen (Slegfredsannen) ved Siden af den ægte fødte.

 

25. Ornum kaldtes den Jord, som udgjorde en Par- cel af hele Byomraadet, men ikke gik under Beb med

Ornam. 49

 

Byen^). »Er ornum i by tfaa skal hvn wæræ af areld oc swa særmærct sym af ar ældjbia vær wæræt antngh mæth grvft æth mætb sténT æt mælfista^æ. hun repæs æi with by. for t hy at h^ skærthær ajliiy.« (J. L/lr3Sr)"'t7ftItffi^w^3^ ledes nogerr^RffiDT bandtes i Byen jævnsides med dens avrige Jord. Den havde et fra evig Tid bestemt geogra- fisk Omraade, hvis Grænser ikke omlagdes. Medens de an- dre Dele af Byen havde i Byens Toft ligesom deres »Hoved«, henviste Ornummet ikke til noget andet Jordstykke, hverken til en Husplads eller Tofte i Byen eller til en Åndelsret i Fælleden. ? Hvorledes Ornum er opstaaet, er vanskeligt at vise, men efter al Rimelighed har Ornum været i By en , j er -^ denne blev anlagt. Omummeme ere nemlig altid sto re Jo rcl^ stytter, ofte med fuld Plovs Land*). Byen har vistnok I '^. dai ^et sig om deETBligenS&ra der havde optaget Jorden forud. Saaledes mener jeg, man bedst kan forstaa det »pri- \ vilegium dignitatis«, som i Følge Anders Sunesen (IV. 8.) knyttes til Ornum.

 

I Sjælland findes fra gammel Tid hele Bol, der kaldes Ornummebol. Saadanne nævnes i Gavebogen fra Sorø i mange Byer. Omummebolet i Hæsleby siges at ligge »pro- pius ad solem cum fundo et domibus suis«, og synes saa- ledes at have ligget jævnsides de andre Bol. Det ses af Sammenhængen, at det har den sædvanlige Størrelse af 8 Markskyld. I Bjæverskov er d^NgTOi imifirfeSoTTlI^r beWg- nes som mansus og vistnok har havt Bolets sædvanlige Stør- relse. I Solbjerg nævnes et Ornummebol, hvori Sorø Kloster har ejet 3^/« ørtugskyld Jord ; det synes altsaa at være reb-

i

^) Ser. ]V. 468: Domina Gythe contolitmonagterio bona in Sierstædtier| videlicet 14 oras terræ in censu de terra communi, et in Ornumme \ dimidlam marcam. VII. 7 : curia principalis håbet dao bool . exeeptis j hl Rnth et Ornummæ. 42: Non håbet terram Rebedret, sed ornummæ. ( ^ Ordorp, que Tilla håbet terram, videlicet nonem oras et unum so- ^ Itdum, et magnam terram, qae vocatur ornummæ.

 

*) Oldemoder 13.

 

4

50. Jordernes Skyldsætning.

 

draget Jord*). Disse Ornummebol^fir^yistaok holdes ude fira hv;|d dei; ellers kaldes Qi^um, som netop modsættesBoL^ De forekomme parallelt med andreSol og ere skyldsatte ». hvilket Ornumme ellers ikke vare (man se Boeskildebogen^).

 

Af anden urebet Jord ber især nævnes Bud o: Jord^ der var ryddet til Agerbrug ved Omhugning af Skoven. Om Bud gjælde samme Betsforhold som om Ornum.

 

26. Endelig nævne baade Lovene og Diplomerne som ikke rebet Jord Stuf^). Hermed forholder det sig saaledes. Stuf betyder et Stykke, en Del. Dersom man af sin rebede Jord, der jo altid var bestemt som en Kvotadel af Byen, afhændede et Stykke, kunde det være, at dette ikke kom til at udgjøre et Tal af samme Kvotabeskaffenhed som det^ hvori Jorden iøvrigt var delt (V4, */p, ^/le osv.). Et saadant Salg ansaas ikke at vedkomme Byen; det Afhændede »skor- tede kun den Mand, der solgte«. Blev Bolet eller Byen omrebet, toges der ikke Hensyn til Stuf. Den, som havde erhvervet "det, stulde fremdeles have det samme Stykke, men kun under Betingelse af, at Grænsen for den Otting eller Fjerding, hvorfra det var afhændet, ikke blev omlagt, thi da maatte Stufgrænsen flyttes og Ejeren have Vederlag i

») Ser. IV. 471, 507, 509.

 

') Ser. VII. 27: Birkinge håbet 17 oras cum dimidia terre et unum ornummæ, iu quo seminantur 6 ore. 30: Kathorp håbet 10 oras terre et unum ornummæ, in quo ornummæ possunt seminari 12 ore annone. 31 : Wigh. curla principaiis håbet duas oras terrarum et unum ornumme de 3 oris terre. 42: Wethinge . . håbet hec villa magnam terram dictam ornummæ. ? Villa [Ordorp] håbet terram Yidelicet 9 oras et unum solidum et magnam terram, que voca- tur ornummæ. 62: tres ^Ornummæ, in quibus possunt seminari 27 pund annone.

 

*) Ser. IV. 497: bona sua patrimonialia in Nesby Vnderskow, scil. 11 oras terræ in censu, cum dimidia in Rebedret, et cum Stuuejordh ipsi oppido Nesby Vnderskow adjacentibus. VI. 435. 12. Marts 1283 (Dipl.): terras 16 solidorum in censu et tres particulas terræ,. quæ Stuuæ danice nominantur.

Urebet Jord. 51

 

andet af den Jord, hvorfra den var solgt^. Stuf var saaledes forskjelligt fra Ornum deri, at den var taget af den reb- delte Jord, men i dette lig denne, at den ikke havde Tilknytningspunkter udenfor sig: fremfor alt ingen Husplads eller Tofte i Byen og vistnok sjældent nogen ideel Andel i Fælleden.

 

27. Forskjellen mellem den rebede og urebede Jord kommer til Anvendelse ved Fordelingen af Skatterne, navn- lig saaledes, at kun Ejeren af rebet Jord lægges i Lægå^i^^r

 

Udre.4^ ^ af L^dWBgj^r j^^ Derimod var den jirebede Jord > ik^^e,_som man stundom ser paastaaet, skattefri*). For det Første ikke Ornum. Der haves intet Bevis for, at Ornum ikke skulde bære Skatter. At Anders Sunesen kal- der Ornum »priviligeret« , vil ? som ovenfor sagt ? kun hentyde til dens Forret, ikke at gaa under Beb, naar Byen rebedes. Jydske Lov 111. 1 3 siger om Landbo , at han , hvis han svarer under 4 Ortug Sølv i Landgilde, skal i Stedet for at deltage i Hafnæfordelingen rede 1 ørtug Salv til Kongens Oaard, »hwat hældær thet ær rep draghæt æth kænnæ land.« Hermed er Landboen imidlertid ikke bleven særlig be- skattet fremfor Andre, som dyrkede urebet Jord. Loven frem- hæver kun, at Landboen i dette Tilfælde, skjant han dyrker rebdraget Jord^), ikke skal deltage i Hafnætje- nesten, men udrede Penge. Den anden Art urebede Jord, Bud, var heller ikke inddraget i Hafnælægdet. 1 Halland var der saaledes i Falge Valdemars Jordebog foruden 18 Skipæn 126 »silvestria oppida«. Byer i Skovene, der svarede en Fengea^ft i Stedet for personlig Ledingstjeneste^).

 

*) J. L. I. 49, 55. ?Sk. L. IV. 13. And. Sun. IV. 10 Vald. Sj. L.ail.

 

5. De sidstanførte Lovsteder afgive dog næppe ? som det almindelig

 

antages ? sikre Beviser herfor. ') Neues Staatsb. Magazin. VI. 48. ') Jfr. J. L. III. 11: Lanbo e hwæs sum the æræ .... haldæ vp

 

lething oc land^æræn. of the æriæ rep draghæn iorlh. ^^^ *) Sunt autem in hallandia in IS navigiis 534 hafnæ seu totidem marcey åk

 

argenti et silvestria oppida 126. I J

 

I

h

52 Jordernes Skyldsætnlog.

 

S tuf var derimod snarere at kalde skattefrit og af fel- gende Grund. Stuf indtog ? som paavist ? et vist Af- hængighedsforhold til den Boldel , hvorfra det var solgt. Ved Fordeling af Byens Byrder tog man ikke Hensyn til det af- hændede Stykke; det skortede den Mand, der solgte. Tof- ten var Hovedet for de skiftede Jorder, til hvilket man holdt sig (Sk. L. IV. 11: Fore husætoft skal man læthing, iimæ ok stuth rethæ.). Saaledes kunde Boldele, hvorfra Meget var afhændet i Stuf, blive tungt bebyrdede med Skat- ter. Det var derfor i Skaane og Sjælland omtvistet, om ikke den, som kjabte Hustoften, kunde sage det i Stuf Af- hændede tilbage, naar der til Toften endnu knyttede sig én I Ager i hver Vang. Da imidlertid Udstykning af Jorden var I tilladt i den videste Grad, og det syntes en Baand paa Bondens I Frihed, om Saadant skulde forbydes eller Afhændelsen ikke 1 have fuld Retskraft (scal man æi mughu thæt garæ, tha thuk- \ kis han ^giwara fræls yuir fijnn g|>ghnojj an toge de Fleste \ dog, at Stutkjabereff" kunoe hævde sig i Besiddelsen af Jor- \den. (Sk. L. IV. 13. And. Sun. IV. 10. Vald. Sj. L. m. 6.)

 

28. Man har i Danmark i den ældre Middelalder ad tre forskjelUge Veje sagt at finde en Kvalitetsbestemmelse for Jorderne, et Maal svarende til Nutidens Hartkorn.

 

I. For det Farste ved Tallet af Plovene, der an- vendtes til Driften af Jorden. Denne Maade at angive Bru- gets Starrelse paa, er naturligvis lidet najagtig. Der bliver store Spillerum mellem de enkelte Jordklasser, navnlig ved de mindre Ejendomme. Maaden er nærmest kun brugbar \ til Maximumsbestemmelse; man kan angive, at der 1 med én Flov kan drives saa megen Jord, heller ikke mere. > Saaledes findes den ogsaa anvendt i Jydske Lov (III. 15: tha \ma han fæstæ til sæk e til han havær full plox ærji). I Boes- Vldebogen benyttes den kun til Bestemmelsen af de store Ejendommes Tilliggende. Hovedgaarden i Tudse havde 4 Bol, der var saa meget, som dreves med 4 Plove; Hoved- I ut?

^

Tallet af PloT«. 53

 

gaarden i Jydstrap havde 2 Markskyld, hvori der kunde saas rigeligt 4^ Sæd, og Jorderne udgjorde saa meget, som kunde plejes med 4 Flove; Brydegaarden i Hatwit havde 6 øre 2 ørtug Jord, der var saa meget, som kunde piajes med 1 Flov^). ? Som et nemt Maal til at basere en Skat paa kan denne Bestemmelsesmaade imidlertid tiltale, navnlig oaar en over hele Landet gjældende Skyldsætning fra Statens Side mangler. Beskatning efter Flove er af Staten kun be- nyttet i et eneste øjemed, som Basis for Flovskatten. Der er derfor ingen Tvivl om , at det af Jordebogens Stykker, der kaldes Flovtalslisten (se foran S. 15), er affattet i An- ledning af denne. Naar Tallet paa Flovene var angivet, havde man ved Multiplikation Skatteindtægten. Faa samme Maade angives i Hallandslisten Antallet af Hafnæ ; Ledings- a^ftens Størrelse var derved givet, nemlig et ligesaa stort Antal Mark Salv.

 

29. II. Den anden Art Skyldsætning er efter Udsæ- den. Denne Maade er rationelt ypperlig og derhos særdeles praktisk. Den er derfor den almindeligste over hele Biget. Selv hvor en anden Skyldsætning (som i Jylland Mark Guld) er den sædvanligste, nævnes Saakornets Størrelse hyppigt ved Siden af. I det østlige Danmark bliver ^det Hovedmaaden at bestemme »Hartkornet« paa.

 

Hvilket Kornmaal brugtes nu paa Kong Valdemars Tid ? Kornmaalet havde samme Navn og samme Inddelingsforhold som Fengene. Der tales om Mark Sæd og om Mark Fenge,' og- ved begge findes Underafdelinger af 8 ører, 24 Ortuger og 288 Denarer. Det maa da vistnok antages ? saaledes som Fal.-Muller smukt og fyldestgjørende har udviklet'), ? at Aj der virkelig har været en Tid, hvor Kornprisen var saa lav, at Skjæppen (solidus), det eneste kubiske Kornmaal, som kjendtes, gialdt 1 Fenning, og Sandheden heraf bevidner

*) Ser. VII. 19, 54, 66, 64.

 

*) Om Kong V. Jordebog 232 (72).

54 Jordernes Skyldsætning.

 

Skaanske Lov ved sin Bestemmelse om, at den beMede Brandhjælp kunde ydes med 1 Penning (Denar) eller med 1 Skjæppe Byg. Det er jo derhos en historisk Overlevering, at paa Erik Ejegods Tid kostede en Skjæppe Korn kun 1 Denar.

 

Den Jord, hvori man udsaaede 1 Mark Korn, kom na- turligen til at kaldes t Mark Jord (terra unius marce in censu), og her blive da Underafdelingerne de samme. Man taler om Mark-, Øre-, Ørtug- og Penningeskyld*). Jorden har saaledes ikke direkte overtaget Mark og Ørebetegnelsen af Menten. Menten har overladt sine Benævnelser til Korn- maalet, og fra dette er den paa Grund af Bestemmelses- maaden ved Hjælp af Udsæden kommen til Skyldsætningen af Jorden*).

 

30. Allerede tidligt maa i det estlige Danmark ved Ordet Bol (mansus) være forstaaet et Jordstykke med be- stemt Starrelse og Kvalitet. Endog i det t2te Åarh. synes et Bol i Fyen at væra et fast Værdimaal, thi Knudsbradre- nes Jorder anslaas i et Brev af Absalon 1180 i Følge Vur- dering til 30 Bol »que juita estimationem 30 mansorum numero repondent « "). I J o r d e b o g e n s Laalandsliste finde vi, at Bol har et vist Antal Orer i Skyld; til Oplysning hid- sætte vi dens Begyndelse:

>) Frdg. 1284 f. Sj. | 11: Hwft sum hauar mark scyld æth ni øræ æth ti ør» oc »Uæf ør» i lorth. Dip!« 29. Dec. 129S: ita qnod ipsa habeat dimidiam markskyld de nostra terra in Lyndby pro aoo dim. markskyld. Ser. IV. 398: Ihet goU, som kaUis i ør« skod .(sl^yld) i Kalkerop. VII. 55: aoa caria habens 14 ørtuskUd.

 

*) I det sydlige Sjallaod og paa Øerne Syd for er ofte Pand og Skjsppe anyendt i Stedet for Mark og Ører: in Lalandia in BatUs- by terras 44 talentormn in semine (Ser. VI. 448). 2 Gaarde I V»- thcby i Laaland af 12 Pd. Land (Snhm Xin. 329). Tryg« Sjappe Land, 6 Slappe Land I Reinstorp, Gnnderalev Sogn Ted Snaaa; 3 Pund Land i Saidorp ved Vordingborg Bagt (Ser. IV. 38K 385.)

 

*) D. A. M. L 264.

Bol. 55

 

RokæluDd. ^X« bool. II. oris minus. Thoræby. Vllf. boW.'^fif^ÉfSnsus.^'TlI. orarom* FlyotiDgi. census. tX. solidorum. i og kun toges af Engene, ikke af den hvilende Agerjord, hvor Kvæget græssede.

 

Afgjort sikkert lære vi af Listen dette, at Mark Guld, der kunde modtage en Udsæd ^f henved 2 ører, er langt mindre end det sjællandske Bol eller Markskyld, hvori der saas 8 ører eller, hvis det antages, at der ved den sjællandske Skyldsætning er taget Hensyn til hele det Areal, der kunde besaas og ikke til Gjennemsnitsudsæden, da i al Fald over 5 ører*).

 

33. Skovene, der dengang ikke havde synderlig stor Værdi, dertil vare de for talrige og vidtstrakte, vare ikke

quatuordecim marce argeoti in Kuxstorp marck cum silua sua in Gannæskogh et marca aDnone ad estimacionem dictarum terrarom, in quibus bonis snnt 6 boues, vnus equus et una vacca, et unam marcam auri in terris in Wæthælby in paYochia Nybøl, cum dua- bus oris annone, quas tenetur Andreas Gythæsun, duobus bobus et una vacca, et cum duabus oris annone, quas håbet Madret in Ryclæ, uno bone et yna yacca. *) Blandt de mange endnu dunkle Steder om Jorders Skyldsætning er Thord Degn art. 29: Si aliquis coutra allquem legaliter docuerit, quod terras yenditas venales in placito non exhibuit, tune consi- deranda est deterioracio istius monetæ juxta bonitatem monetæ re- gis woldemari et iuxta illam bonitatem ematur quælibet marca <auri. Den Beregning, som her skal foretages, gaar ikke ud paa at udfinde, hTor mange Mark Guld den solgte Jord indeholder (paa denne besynderlige Maade fortolkes Stedet af Pal.-Muller, S. 251). Dette maa ikke alene være givet og flnøes i Salgskontrakten , men det er jo netop Mark Gulds Egenskab af Værdibetegnelse, som skal benyttes. Nu skulle Frænderne imidlertid ikke kjøbe Jorderne ' efter Gulds Pris paa Salgstideu, men efter dets Pris paa Kong Valdemars (I.?) Tid. Da stod den f. Ex. \ ]Q fC Penge (jfr. Ser. VI. 429.); nu ere Pengene engang saa slette, og Kjøbesummen bliver da 32 fi.

54 Jordernes Skyldsctniog.

 

skyldsatte og ikke beskattede. De Skove, der vare i privat Eje, kande enten være en Privatmands Enemærke eller Landsbyens Fælleseje. Den Skov, som herte til Landsbyen, laa sædvanlig i Fællig, saa at hver Bonde havde Bet til at benytte den for en bestemt Andel (pro parte indivisa). Dette udtryktes ofte ved , at Enhver af Lodtageme ejede hvert 3die, 4de osv. Træ i Skoven^). Men Skoven kunde ogsaa \være delt efter paaviselige Orænser saaledes at hver Bonde ejede i den et Enemærke, et »Enemærke Skovskifte ?^).

 

Den Skov, der var udskiftet, kunde i Falge Thord Degn art. 7^ ikke ved opstaaet Tvist deles paa ny ved Reb- ning. Grunden til denne Forskjel ira hvad der var Begel ved Markjorder, er naturligvis den, at medens det er van- skeligt at ødelægge Ågerjorden ved urigtigt Brug, saaledes at den bliver væsentlig forringet og i al Fald ikke kan blive det for en længere Aarrække, kan Skoven forhugges og dri- ves saa urigtigt, at den for lange Tider er uden Frugt, eller den kan ødelægges aldeles^).

 

Naar Skoven var Landsbyens Fælleseje, blev den natur- lige Betegnelse for Andel i Skoven den samme som den, hvormed Jordbruget i Byen betegnedes, (til Exempel: In scog- husas tantum in silva quantum pertinet ad unum mansum. Unam curiam 4 solidorum terræ tam in agris quam in sil-

^) Ældste ArchLvreg. II. 38: eo gaards eye udj Foxstrup udj Wratzher- rit och huer flerde fur j Foxstrap marck och haer flerde tre v^j F. skooff.

 

*) Æ. A. 11. 180: thre ennemercke schoff skiffter. ? AUing closter haf- fuer et ennemercke skoaffskiffte liggendes nordenn wed Ømosze. 367: itt skoufifskififthe i Wamen skouff.

 

') Silva semel divisa nunquam potest fune solar! dividi, lieet campus dividatur.

 

*) En Dom, udgangen i Mogens Munks Tid, at dersom nogen kalder paa og Yil have SkoY til Rebs og haver skadelig forhugget den Del, de haver i Værge, da bør dem ikke at have en anden Skov, før- end de haver opfredt den igjen, saa at hun er saa god som de an- dre deres i Byen. Ny kgl. Sml. 838 f. Nr« 50. jfr. Ser. VI. 179.

Sko?e. 65

 

vis. ? In Northorp in terra et silva solidus terræ. - En fold Gaards Eje over al Salten Mark og Skov^). Skoven selv anslaas aldrig til Mark og øre, men Agerjordens Mark og øretal anvendes til Bestemmelse af den ideelle Del i Skoven. Stundom synes det som Skovene selv bære disse Benævn el- nelser^}, men det, der omtales , er da sikkert ikke længer træ- bevoxet Grund, men ryddet. Naar det saaledes hedder i BoesMldebogen : Item in silva Stenswith håbet Episcopus 22 oras terræ in censu, et attinet curiæ Lekkingæ, quæ jacent divisæ in duas partes, ? da maa dette være opdyrket Land, hvoraf der fandtes meget i Stenswith (se Listen over Eo- nunglef i .V. J. B. »omnia oppida facta de Stenswith«)* Gaarden Lekkinges Tilliggende beskrives desuden i Forvejen som »duo bool exceptis Buth & Ornummæ >. Andre Ste* der er det derimod Jord, som fra Agerjord er bleven Skov, men har beholdt sin gamle Skyldbetegnelse f. Ex. »Boskilde Domkirke haffuer 12 bool Jorde poo Olden i Hornshæreth, ther som fordom war Skeneby^).«

 

I £fvrigt benyttede man mange forskjellige Maader at betegne Besiddelsen i Skov paa. Man angav, hvormange Svin man havde Ret til at have paa Olden, (hermed staar i Forbindelse den paa enkelte Steder i Jylland benyttede De- ling efter Svinslag*). Eller man talte om , hvormange Vogn- læs Temmer man maatte hugge*). Det er i e^

 ») V. J. B. Dipl. Sv. V. 292. Ser VII. 16. Ældste Archivr. 1. 257.

 

') Ser. VII. 9: unum solidum lerre in silva, que dicitur Maggehavæ, qoem emit Episcopas antiquitus de quodam Boo Rand. 13: in silva Rathe novem solidos terre excepta silva, quam prius habuit. 44: ora terre in silva Harskow. VI. 426: unam marcam auri, que di- citur Scoghsjorlh.

 

?) Ser. Vil. 8, 49.

 

*) Oldemoder 38 : silvam quandam in waræ videl« quinque laagh. Ser. VI. 434 : Roxeworæ. Hic håbet mensa centum viginti octo swins- lagh in terris, que equipoUent 8 fC auri, 16 swinslagh pro marca auri computatis.

 

^) 29. Sept. 1388: unum bool terrarum et septem solidos terr. in censu cnm silvis dictis bonis adjacentibHS videl. twiggæ woghns-

 

5

66 iorderoes Skyldsætning.

 

ristisk at se, at Skovens forskjellige Bestanddele den Gang, som nn, vare bestemt adskilte, og at de enkelte Rettigheder kunde tilkomme forskjellige Personer. Et var Granden, et Andet Tammerhngst, et Tredie Græsning og Oldengang. Sorø Kloster kjøber af Provst Ascers Arvinger Halvdelen af Skoven Jælinge Ore dog saaledes at, naar Træerne ere hug- gede, den underliggende Jord skal tilhøre Boeskilde Bisp^). Faa Groskæmark ejede Aarhus Kirkes Bygningsfond (fa- brica) en Skov, men Bispebordet havde Oldengangen i Sko- ven, nemlig for 300 Svin eller saa^).

 

34. Engene vare lige saa lidt skyldsatte eller beskattede som Skovene. Man plejede sædvanligt over hele Danmark at betegne Engens Værdi og Størrelse ved det Antal Læs Hø, der aarligt kunde høstes. (I Jylland, navnUg paa Vestkysten, findes en Betegnelse: Skar^).

hwgh in Høgbæbiærsheynidh et anam partern silTse dictana skowlooth in silva dicta HiærnæbyærslLow in Dywngswith. 25. Marts

 

13S9: unam slLOUSland in campo Wysyngthorp. *) Ser. IV. 471. *) Ser. VI. 431: Greditur, quod silva sit ad fabricam eeclesie data, patura vero est mense, *) Ser. VIII. 247: 6 Sekar in pratis, que dicuntur Hemmingabrøth Enge.

IV. KapitelBondestanden.(Bonde. Bryde. Landbo. Gaardsæde. JordbrugenesStørrelse.)35. Bonden var den oprindelige Borger i Staten. Hans Stilling bares i ingen Henseende af noget Privilegium, men i Kraft af Loven var han den frie og uafhæn gige Un - dersa^it, dg[^J[8lt(j^j JJdredelseri af de^oBen^ge Byrder og^ ma3te"perso nlig i L eding. Som skattepligtig Borger Tbeleg- ) nes hans Stilling nærmere som Skattebonde (Innæbonde) ? ( >/A i Modsætning til Herremanden. Bonde i egentlig Forstand ' er dog kun Selvejeren , Adelbonden (bondo) ; kun han har den fulde Uafhængighed og den Vederhæftighed, som efter de Tiders Forhold kun Jordbesiddelse og ikke nogen anden Formuebestanddel kunde give. Ligesom der ved strænge Bud var draget Omsorg for, at arvet Jord ikke gik ud af Familien , til hvem Bonden i Tilfælde af Salg skulde lovbyde den, saaledes skred Bonden under et økonomisk Tryk sidst til at sælge sin Jord; det yar bedre, at han udstykkede Ej- endommen eller solgte- maaske den største Del af den, end at han afhændede den helt og blev en Andens Landbo (Sk. L. IV. 13). I øvrigt var det ikke nødvendigt, at Adelbon- den selv dyrkede sin Jord; han kunde give den i Forpagt-5*68 BoDdestanden.ning til en Bryde og overtog maaske selv en Biydes Stilling, hvad Kilderne ofte omtale. ? Selvejeren er saaledes den fnldt skattepligtige Bonde, men tillige den fuldt berettigede, hvem navnlig intet af de Hædersombud, som Samfundet kunde tildele, kunde nægtes. En nejere Belysning af hans Stilling ville de følgende Betragtninger over de andre EIbs- ser Bonder give.36. Bryde har i det ældre Sprog flere forskjellige Be- tydninger og Brydens retslige og økonomiske Stilling under- gaar i Lebet af det 13de og 14de Åarhundrede en hel Række Forandringer. Det bliver derfor nødvendigt, at skjelne skarpt imellem forskjellige Betydninger og imellem nyere og ældre Tider.Bryde kommer af brytja, at -uddele^, at fordele Maden \ til en Gaards Folk^JT Dén"^ael^ der havde OveropsJBet lover de anSe*Tfirælle og forestod Husholdningen, kaldtes I Bryde; vi vilde vel nu kalde ham GjArdJbfiatHgTw Forvalter. ^Dénne Bestilling findes ofte onftalt i de islandske og ældste dahéke Kilder før Landslovene og gjenfindes i Jydske Lov, hvor dog sædvanligen ved Bryde forstaas Fælligsbryde , som irt strax skulle tale om. Naar J. L. vil betegne den simple Bryde i Modsætning til Fælligsbryden, kalder den ham Re-_ desvend. En nøjere økonomisk Forbindelse mellem Husbonde og bryde og en mere uafhængig Stilling for denne opnaaedes i det saakaldte Brydefællig. Der oprettedes et Fælles- skab mellem Jordejeren og en anden Bonde, hvilket gik ud paa fælles Brug af Jorden og Sameje af alt Løsøre. For- holdet er oprindeligt opstaaet ved at Bonden, som paa Gtund af Jordernes Størrelse eller formedelst Alder og Sva- gelighed ikke selv kunde overkomme Driften af Jorden, tog en Anden til sig i Gaarden i Fællig. Saaledes finde vi Bry- den i de ældste Love. Skaanes og Sjællands Love gaa vist overalt ud fra, a|^JSj:£(2giHtoi:4 s^^ii^^^J^^^ som Husbonden.'^) N. N. Petersen i Add. f. n. Oldk. 1847. 265.Bryde. 69Lovene forudsætte kun et Sameje af Løsøre. Ved Kjøb og Salg af Gaarde, der drives af Bryder, findes ikke omtalt mere end én Ejer; J. L. II. 104 gaar ogsaa ud fra, at Bryden ikke ejer Jord^). Uagtet der nu ikke oprindeligt var Sameje i Jord, kunde det jo tænkes, at der opstod et saa- dant i den Jord, som senere erhvervedes. Dette har Vel- schow paastaaet og henvist til Fællig i Familieforhold^)« Det er imidlertid urigtigt at bestemme Brydefælliget ved Hjælp af Familiefælliget, som netop henviser til hint. Er. Sj. Lov L 1 1 bestemmer saaledes , at naar Bonden tager sin Datter og hendes Mand i Fællig med sig og lyser til Tinge, hvor- meget de have i Fællig med ham , da » bider dem ingen Arv, for det er som Brydefællig«. Datteren og Svigersøn- nen fik ikke Lod i det arvede Løsøre. Nu felger ganske vist herpaa: »Eøpæ the nokær iorth, tha takæ the sva my- kil lot sum the aghæ i fælagh«, men her henviser Loven ikke til Brydefælliget, og at den skulde finde Anvendelse dér, er ikke rimeligt. I Familie&lliget er der jo en fortsat Sammenerhverven , der ikke afbrydes af nogen Opgjørelse; hele Formuen er fælles og Alt indgaar i denne. Jordejeren derimod, og da især, naar han boede i en anden Gaard end Bryden, maatte forlange en aarlig Opgjørelse af denne, hvor- ved det erhvervede Overskud kunde blive delt efter den ved- tagne Kvota.I Jorden var der saaledes ikke FæUig. Vi skulle nu se, hvad Lovene forstaa ved Fællig i Løsøre. Naar Tvende indgik en Forening, hvorved de indbragte Løsøregjenstande i ét Bo, kunde der efter de ældre danske Love opstaa et juridisk Forhold af meget forskjellig Art. Der skjelnes imel- lem to skarpt adskilte Vilkaar: Fællig og Virning. Saa-^) Of nokær man gioær aonæn thiafs sak, thær sialf hayær iorth. tha ma hao sialf gangs i tak for sik. æn of lanbo givæs sak. tha skal hin thær iorthæn a. gangæ i tak for ham ok swa bondæ for sin bryti.«) Hist. Tidsskrift I. R. I. 112 ff.\I./70 Bondestanden.ledes til Ex. Er. Sj. Lov I. 11. Naar en Bonde tager sin Datters Mand til sit Hjem, skal han lyse, om de have lovlig Fællig med ham eller om ban tager deres Ejendele til Vir- ning. »Lægger han oc thæm i fielagh mæth sic, tha scal han thet linsæ a thingi, horæ mfikæt ihe aghæ i £gelngh mæth hanom. ? Æn liosær han, at han haner takit them at virthninge, tha hvat snm bo yarthær bætær ællær værræ, tha fa the ecki meræ æn the varæ in taknæ i virthninge mæth, æcki oc minnæ«. Disse Forhold komme atter frem i Pro- vinslovenes Begler om Umyndiges Midler, som tages i For- varing. En anden Betegnelse for de omtalte virde Penge var Halspænninge eller Halsfæ. I den Dalbyske Frdg. § 2 hedder det saaledes: »tha seal bondans borna mothrinæ oc hans stypbørnæ fæthrinæ in takas til Max ællær til halzs pænningæ oc a thingi lyosa«, jfr. Er. Sj. L. III. 33. Om disse Hals- eller virde Penninge hedder det fremdeles i J. L. II. 114: »wirdæ pænning mvghæ æi for tapæs«, og Sk. L. XVI. 5: »Takær annær nokæt til halsfæ, tha ma thæt aldrigh tapæs, num skal e thæt atær gialdæ hnat sum at knmbær«^). Af de anfarte Lovsteder kunne vi bestemme den juri- diske Karakter af disse Forhold. Fællig er et Sameje i samtlige de i Boet til enhver Tid værende rerlige Ting I efter en bestemt Kvota (communio pro rata parte ), Virning ^ er et Depositum irregulare; GjendCSficfen selv eller dens Værdi, hvis den var forgaaet, skulde tilsvares ved Forholdets Ophør. Anders Sunesen definerer derfor og-\8aa Halsfe som det Gods, der tages i Forvaring med det Vilkaar, at dets Værdi skal tilsvares, hvad der saa hænder Godset*).Anvendt paa det foreliggende Tilfælde vil det ses, at etI^) Jfr. fremdeles J. L. I. 30, II. 61, Erik Sj. L. I. 48. III. 10.**) XVI. 7: Qaicumqae recipit ea conditione qoellbet coDservanda utioeedem, qviettitid «i8 contigerit, Talore reddaotur, qoe depfwtta halzsfæliogaa patria DomiDaDtor.Fslligsbryde. 71Bryde fællig ikke kunde opstaa, fordi der var givet Bry* den enkelte Gjenstande til Viming eller Halsfæ. Fællig kunde det kun kaldes, naar Husbondens Bet bestemtes som en Kvota af det paa Gaarden til enhver Tid værende Løs- ere. ? Naar et saadant Fællig blev indgaaet, var det for at sikre Kontrahenterne indbyrdes, men endnu mere Tredie* mand, be&let, at det skulde lyses til Tinge, med hvilket Kvotaforhold Samejet bestod.Fælligsbryden var i evrigt i de fleste Henseender retslig uafhængig af Husbonden. Han kunde selv forfelge Ban (J. L. n. 67) og kunde blive Sandemand; han var Husbonde i sin egen Familie og kunde paatale Hærværk mod den (II. 33). Men hans Formue var paa en særegen Maade baandlagt, han kunde derfor ikke paatage sig Værgemaal (I. 31) og ikke gaa i Borgen i Tyvssager (U. 104).Dette Fællig maatte i flere Henseender vise sig uprak- tisk, idet det som andre Fællesskabsforhold lagde Baand paa den Enkeltes Frihed. Der kunde derhos let handles svigag- tigt af Bryden. Denne kunde unddrage Gods fra Fælliget og , naar Delingstiden kom , formindske Boet. Sk. L. XV. 4?6, der indeholder nejagtige Bestemmelser til Betryggelse for at Delingen sker retfærdigt, omtaler saaledes det Tilfælde, at Gods underslaas af Bryden, eller at denne paastaar, at en- kelte Gjenstande aldrig have været sammenlagte i Fælliget. Man udfandt da mindre forviklede Retsforhold, hvorved samme Resultat kunde naas. Der er allerede ved Jydske Lovs Tid tydeligt nok sket den Forandring i Forholdet, at Bryden nu ikke tænkes at bo paa samme Gaard som Bon- den^ "niiaién" af det 13de Aarh. forlades aldeles det*) J. L. II. 38: hvatsdmgørsatheDgarththsr bryti sUær i thet ær bODdaDs kæræ. 60: Havær bathæ hin therrænær. oc hin Ihær rænt imrUiær iordt i thet hæræth thær hin sitær tbær ran sao warthær l^^æn. tha akvls the næfning ther um skUiæ thær i thet hæræth ær. tho at han aitær i ant hæræth thær rana sak gaf. ofiorthen ær bygd mæth lanbo. æth mæth bryti. æth han arthæ aialf then72 Bood?standeD.gamle Fællesskabsforhold. Fælligsbryden i egentlig Forstand findes ikke mere. Til Bevis herfor skalle vi gjennemgaa Jordebagerne, idet vi stadigt have for Oje den ovenfor paa- viste Adskillelse mellem Fællig og Virning (Halsfæ, æsti- matio^).37. Vi have først Bryderne fra »Oldemoder«. Fæl- lesskabet er her ikke i Bygningerne.' Disse anføres nem- lig ofte i Jordebogen^), og Meningen hermed kan kun være, at de vare Kannikebordets Ejendom; at Bryden skulde have en Bet med Hensyn til disse, omtales ingen Steder. Der har maaske været andre Bygninger paa Grunden, som have været Brydens, og paa flere Grunde have Bygningerne alle være Brydens, da Eannikerne kun opføre Besætning og In- ventarium, men ikke Husene. Husene vare saaledes For- skjelliges Eje, i Sameje vare de ikke. Det samme har væ- ret Tilfældet med Besætningen. Flere Steder anføres, hvor meget Kvæg der var paa Gaarden®); dette har været Kannikernes Ejendom, som skulde tilsvares af Bryden vediord at thet næstæ agrøthæ. 67 : Bryti ma wæl ran s^væræ vm alt thet thær tiltheo garth hør thær han ær bryti for. æn tho skal husboDdæ ham um bivthæ the delæ at delæ. oc a thingi IWsæ at ær fæiæx bryti oc æi ræthe sweo. æn havær han sialf annæn garth. oc thær ibryti. thaær han theræ hasbondæ oc wæriæ. tho at han ær aostæth bryti oc ma for then garth delæ rans delæ of han warthær theræ rænt, jfr. 71.M Æstimatio svarer ganske til det danske »Virning«. At æstim., navn- lig i Pluralis, ogsaa kan betyde en Afgift, som Prof. Matzen siger i Panterettens Historie S. 171 Anm. S, har jeg ikke fundet, ? naar da ikke Afgiften netop sættes til en vis Værdi f. Ex. i et Brev 1291 ?æstimationem 20 marcharum in redditibus de bouis illis an- nuatim percipiant« o: Varer til en Værdi af 20 fC,^) S, 61, tres domus, 63, qaatuor domus, 103, 4 domus videl. aulam et duo orrea et parvum lofth.') S. 61, 6 boues, 6 vacce, 2 eque, 2 vituli, porci et oves et piaustra, 63, 68, 79, 81 og 84: viliicus habgtJ^O marchas in peooribus et demittet in curia duas marchar annone, quando recesserit, et dlcta peeora.Bryder i Følge ?Oldemoder«. 73Afleveringen. Havde Bryden været Medejer, havde hans Bet vel været nævnt, men derom tier Bogen ganske. Paa én Gaard siges Bryden udtrykkelig at have Kvæget i Virning til 40 %. ? Der bliver da ikke Meget tilbage, som vil kunne retfærdiggjere, at Bryden kaldtes Fælligsbryde. Imidlertid var Indtægten af Ejendommen fælles, eller der findes ved denne dog Anvendelse for et Kvotaforhold. Ingen af Bry- derne anføres med en fast Landgilde, men kun med en om- trentlig (j&. S. 6t: de quibus bonis 16 solidi annone vel amplius percipiuntur cum lacticiniis et cetera. 63: De quibus solvuntur 4 solidi siliginis vel parum ultra cum lacticiniis et cetera, ? de quibus soluuntur 4 solidi siligi- nis vel parum amplius cum lacticiniis et cetera. 67: de qua annuatim soluitur marcha annone vel circa hoc cum lacticiniis et cetera. 79: In tribus atting residet villicus . . atting valet 4 solidos cum dimidio annone vel plus. 82. una curia .... fere valuit marcbam annone in redditibus cum tribus coloniis ibidem). Der er al Rimelighed for at antage,. at Afgiften har været en Part af Indtægten, og dette angives ogsaa udtrykkeligt enkelte Steder. Bryden i Grene gav Trcdiedelen af Sæden eller stundom 2 ører Rug i Ste- det for Tredieparten. Bryden i Folding gav Tredieparten af Sæden, Bryden i Karkov Trediedelen af Kornet, nemlig omtrent 14 Skjæpper^æd. Bryden i Tange opferes som svarende ^!%^ Sæd eller Tredieparten, hvilket maa forstaas saaledes , at han gav en Trediedel af Afgrøden, som var om- trent eller i det Mindste skulde være ^.^ ^ Sæd^). ? Des- uden svaredes Ai^t af Smør og Ost (lacticinia). Kanni-^) s. 65: Id parochia greoæ yillicus soluit 50 caseos etparuam metre- tam butiri de qaalibet alia Tacca et lanam, qae dicitur Tal, de ouibus, terciam de aoDona vel aliquando duas oras siliglDis pro tercia. 74: De fuldærn, de viUicotercfa pars aDDone. 97: De curla Id carchouæth in parochia seem butirum de qualibet yacca et tercia pars annone, videlicet circa 14 solidos. 103: dabit annuatim '3 me- tretas cum dimidia butiri, dimidiam marcham annone Tel terciam.v._.74 BondeslaodeD.kerne skaffede som anfert et vist Antal Kvsegstykker til Gaarden; ønskede Bryden starre Besætning, maatte han selv anskaffe den. Eannikemes Indtægt i de anfarte Varer bliver derfor beregnet efter Kærnes Tal. Hyppigst findes kun bemærket, at der svares Smar og Ost (lacticinia), men da f. Ex. Bryden i Grene svarede 50 Oste og en lille Maade Smar af hver to Eaer, og der af Gaardene i Stadil, He og Folding gaves Smar og Ost efter Køernes TaP), er det vel rimeligt, at Afgiften overalt er bleven beregnet paa den an- farte Maade.Resultatet bliver saaledes, at Bryden kun uegentUgt kan kaldes en Fælligsbryde. Der var vel forskjellige Ejere af Lasaret paa Ejendommen, men i intet var der Sameje; kun den hastede Afgrade kunde kaldes fælles, forsaavidt Bryden skulde give en Kvotadel deraf til Husbonden. I Overens- stemmelse hermed maa man forstaa Udtrykkene i et Brev af Bisp Gunner af Ribe 1261 , der nævner Kannikernes »vil- J \ lici vel coloni partiarii vel nummis colentes terras ipsorum«^. De, som saaledes svarede en bestemt Del af AfgradenT^unde vel kaldes »partiarii«.38. Aarhusbogen indeholder langt mindre om Bry- dernes Stilling end Oldemoder. Om Huse, Besætning og Inventarium udsiges Intet, men det kan vel antages, at her, som andetsteds i Jylland, disse dels have været Brydens, dels Husbondens. Jeg skal minde om falgende Udtalelse i Processen mellem Kristoffer U. og Bisp Tyge af Børglum. En af Bispens Bryder , Haldan , klagede over , at Bispen havde voldeligt frataget ham Heste, Kvæg, Korn og andre Varer, hvis Pris angives , altsammen ud over hvad der som Virning var Bispens (»ultra estimationem suam, quam habebat in curia« Ser. VI. 549). Besætning og Inventarium yu. saalfidm^jdels*) s. 73: De curiis in stathæl et he et fuldærn dantnr iactitioia se-coDdum Dumerum i^accaram. *} Terpager, Ripæ 179.Bryde. 75Bispens dels Brydens,_^men det Betroede tilsvaredes kun efte£J?3rmngrt^Ta vorled es Å%iften af Brydernes Gaarde er beregnet, kan ikke ses, men en fast Afgift som af Landboen var den ikke. Det hedder næsten overalt om I Bryden, at han »plejer at give« saa og saa meget Sæd »et cetera« , medens Landboen og Gaardsæden opfares med en i-'/^ bestemt Afgifte). Sandsynligt er det derfor, at Bryden har svaret en Fart af Eornhasten.* 351 VI nave novedsa^ligen maatte holde os til de gejstlige Stiftelsers Landbrug i det 13de Aarhundrede, hvorom det Meste og Klareste foreligger, men de samme Forhold har man utvivlsomt kunnet gjenfinde paa Privates Gaarde. I et Testamente af 1295 fra Fyen (se foran S. 62) testeres en Del Ejendomme, der baade paa Grund af Ordet »curia«, der sjældent benyttes om Fæstestederne, og paa Grund af Jordernes Størrelse maa have været Brydegaarde. Paa hver Gaard fandtes en Del nærmere specificeret Hols-') Ser. VI. 426: iste 4 curie solent dåre 3 marchas annone et 3 oras jcum aUis raiDntis, ? Villieas soiet dåre 2 oras annoDe cam minu- tis. 427: ViUicus solet dåre 3 oras aon. et cetera. Item ibidem est eoloous, qai håbet solvere. 42S: Viliieus . . qui solet dåre . . ViUi- cus . . qai solet dåre 16 uUidOS ann. et cetera. Goloni soDt 7, quoTum 4 quillbet dat etc. ? In hiis terris residet coIodus, qui sdTVir~anDuatim "lin'arclfSM et duos puilos. ? Ibi est Tillicus,qdl solet dtre . . . 429. ViUlcus, qai solet dåre ? ... In istis terris eet colonos, qui reddit auouaUm ... Id hiis terris est viliieus, qui soiet 4are mareham anDooe et cetera. Et Garsethus, qai sohit. ? VilUens hic residens dat 10 oras aoDone et cetera. 430: ViUicus solet dåre -*? eolonus ibidem debet oram den. et 2 pullos cum ope- ris % dleram. ? Hic sunt 3 Tillici, quorum quiUbet solet dåre . . Item ibidem est colonos, qui soWit , . Item est ibi inquilinas sive GartsetQS, qai soWit. 43] : Villicns, qui solet dåre . . . Villieas hic residens solet dåre . . 3 vUlici, qui solent dåre 10 oras ann. yel ciroa. 432: QuiUbet eolonus dat. villicns . . solet dåre. ? ViUicus ble residens solet solvere marcham annone; eolonus est Ibidem qui solvit aDDnatim ... o. s. v. S. 429 er indløbet et »eolonus solet dåre«.76 Bondestaodeo.korn og Holsfe. Afgiften af Gaardene nævnes ikke, men det maa antages , at den var en Anpart i Anoden , saaledes som paa Bibe Kannikers Gaarde. Ved to af disse fyenske Gaarde nævnes en Afgift af ^/« ^ Penge af hvert Kvæg- heved ? svarende til den Afgift, som gaves af Besætningen paa Kannikernes Gaarde.40. Fra Skaane have vi fra disse Tider ikke nogen Jordebog, men af de Aktstykker, som foreligge, synes det at fremgaa , at Bryden overalt havde Løsjøre gjenstan de i Vir- ning og^ ikke CEalEg^ Saaledes bortskjænker Ærkedegnen £rland 1269 flere Brydegaarde og alt det Lasare, som til- harte ham paa disse^). Paa Brydegaarden i Stangby ejede Lunds Domkirke alle de Bygninger, som vare af Træ, og til Vedligeholdelsen af disse skulde en Del af Indtægten an- vendes, men af Huse af Pilevaand kun Halvdelen^), i hvilke sidste Bryden saaledes var Medejer. Af Besætningen og Sæden var paa denne Gaard en Del lagt i Virning (aasti- matio) ? og saaledes har det været overalt i Skaane'').^) Dipl. Stoc. i. 449: maosuin integrum . . ., in quo presidet TiUicus trugotus cum omnibus^ jnobililtia .et immobiiibas ad me in dicto manso pertinebtibus. Item tres quadrantes , " T^uos iénét^ HEo wnTRrøS"'. "7"T5Ulli tnniiibus mobilibus ad me pertioentibus ibidem. item mansum integrum . . . ubi sunt duo TUlici cum omn. mob. ad me pertlnentibus ibidem.') Ser. Ilf. 522. Item ébiit Nicolaus Theotonicus sacerdos, hujus loci canonicus, qui dedit ecclesie ad luminare 3 quadrantes in Stangby et dimidiam marcam annone jet duos boves estimatos pro 12 oris argenti et tres yaccas pro 12 oris arg. . . . Preterea domus lignee ad ecclesiam Lundensem pertinent, medietas domorum de jyirgiji jfactarum^.feiiamvere mifeibeat Tflllcus, qui pro tempore røerTCT^quan- tum ad pascua animalium sufficit, si recedit.*) Ser. III. 476: Eodem die obiit Sveno pie memorie Sacerdos, hujus lod canonicus, qui reliquit ecclesie. tres mansiones in sui memoriam in WallLærle, unam, que est juxta ecclesiam, mense canonicorum cum domibus, que tune erant, et continet tres quadrantes, duas re- liquas Altari beati Thome, que continent 6 quadrantes cum bonU mob., que estimata sunt pro 18 marcis argenti, exoeptis anDona etBryde. 7741. Om de sjællandske Forhold haves mærkeligt nok de færreste Oplysninger. 1331 nævnes Æstimationes i et Bol Jord i Sømeherred: Skelm, Prepositus Boskilden- sis .. . dedit unum mansnm in Hærthingælas cum esti- mationibus, se. 2 bobus, 1 equa, 1 equo, dimidia marca annone et 6 las feni (Ser. UI. 271) og 1339 i en Gaard i Holboher- red (nna cnria viUicalis cnm 4 inqnilinis, ani dicuntur 6ar- sæde, que sunt m censiTTeffe'novem ore cum omnibus suis Iklfinétitiis se. agris etc. nec non sum omnibus estimationi- bus in ipsa curia jam manentibus videl. 2 bobus et dimidia marcha annone. Suhm XII. 418.) Disse Bestemmelser ere imidlertid fra en noget senere Tid, men et Testament af 1306 oplyser Ferholdet mellem de enkelte Klasser Bønder godt. John Litle bortskjænker herved til Esromkloster Byen Uggeløse, nemlig: to Brydegaarde i samme, den sterre og den mindre, med alt deres Tilbehør i Marker, Enge og Skove, Huse, Besætning og Bedskaber, for saavidt det til- hørte ham, og 16 Landbo- og Gaardsædestavne med Jord- tiUiggende. Ved disse sidste nævnes hverken Huse, Besæt- i ning eller Bedskab; de svare derhos en fast Åfgifb^ 16 |^ i Penge. Af Indtægterne af Brydegaardene, hvoraf ingen Af- \ gift anføres, sk3 Je'^er "fågés * del "Nødveiidige til at 'skaffefeno. Annona, que dod est estimata, continet 16 sol. ann. In utris- que mansioDibas. ViUicas autem occideDtalis maDsionis tenetur re- spondere in 20 planstratis feoi et orientalis in 15. Qaicunque Tero mansiones istas tennerit, debet respondere Ticario dicti altaris, qai obligatas est ad tres missas singulis septimanis, in 8 marcis dena- riorum. Ita quod estimatio integre conservetur. 478: cum estima- tionibns et omnibus eorum pertinenciis. 484: uuam mansionem bene instrnctam in Aliæthorp cum molendioo et 6 colooiis. 501: cariam suam in Thorathorp cum estiroacione et omnibus attinen- ciis. 528: unam curiam in Bøgh cum domibus et estimatione. Brev af 2. NoY. 1353: bona mea in Fathærstorp in parochia Otbenzstrø sita cum estimationibus Tidel. 2 Taccis legaiibus, 4 sol. annone et UDO gwlf feni.78 Bondestaodeo.iQventarium paa disse ? atter ikke paa Landbostavnene ^), Et Testamenllrf flisp-Ofenr-r fioeskilde fra ÅaférTSTtr-^iser- os endelig, at Å^fben af Brydegaardene netop beregnedes paa samme Maade som i Jylland. Biskoppen disponerer her over: »in Tokæthorp mansum terre, in quo resident duo villici et dant tertiam annone. Item in Nybalæ quinque oHs' terre in censu, In quibus residet unus villicus et dat tertiam annone« Item in Ysøghæ unum mansum terre, in quo resident duo villici et dant tertiam annone. Item in Sighærstorp duas oras terre, in quibus residet unus viUicus et dat tertiam annone. Item in Windæthorp decem oras terre, in quibus resident duo villici et dant tertiam annone. Item in Lungæthorp in Hornshæræth virginti sex solidos terre in censu, in quibus residet unus villicus et dat tertiam annone«. De i disse Gaarde siddende Bryder have saaledes alle svaret en Trediedel af Afgrøden (tertiam annone), ? som i Jylland.Spørge vi nu til Slutning, om der aldrig i Diplomer eller andre historiske Aktstykker omtales Fælligsbryder med samme økonomiske Stilling som i Lovene, maa Svaret her- paa vistnok være Nei. Exempler paa Fællig i alt Løsøre, som der f. Ex. wevnes paa Brydegaarde i Sverrig-), findes vist ikke. Nogle enkelte Gange omtales i det sydlige Jylland en communitas i Løsøre paa Brydegaarde, men om der her-^) Suhm XI. 896. Donavi et contuli Tillam Ughløse in Lywnghehereth duas videlicet qurias villicaleB in eadem majorem et minorem, cam agris, pratis, ^pascuis, nemorilius, domibus, et pecoribus, ae omni instructione, in utensilibus et in universis rebus mobilibus et im- mob. ad me spectantibus . . . Aliis autem proTentibus, in pecorl- bus, ovibas, porcis, de villicis memoratis, de colonis, sedecim mar- ebis prompte pecunie, de molendino ibidem duodecim marchis proTenientibus, in edificationes bonorum eorundem et in instruc- tiones grangiarum et curiarum Yillicalium integraliter convertendis.^) Dipl. Svec. II. 561: curiam meam Risaby cum dimidietate omnium bonorum mobilium ibidem existentium, quia villicus dimidietatem possidet.Landbo. 79ved betegnes et Fællig i egent lig Forstand eller blot dette, at baade Bryden og Gaardens^er have en Ret i Laseret, den Sidste nemlig i Følge Yirning, er ikke klart. 9T9riaEIQ!&é Egne Haver Jog'TSrømplBrpaa, at Husbond og Bryde ere Samejere af Kvægbesætningen^).42. Landbo (Colonns) kaldtes den Bonde, der havde lejet_anden Mands Jord til Dyrtømg imod en bestemt Af- gift. Eontraktsforholdet er langt simplere end ved Bryde - DnfSoldet. Jordejeren skal hjemle Landboen i Besiddelse af Jorden, <^ denne skal paa rette Forfaldsdag , til Marie Messe (15. Angust), svare sin Landgilde. Kontrakten anses ind- gaaet paa ét Aar og forlænges til næste Fardag uden Vedta- gelse Serom, naax Opsigelse ikke finder Sted inden Marie Messe. Bette Fardag er Torsdag efter Paaske. Førend Land- bæn drager^ Dort, skal han have saaet saamegen Jord med Bugsæd, som Skik er i Egnen, og forlader han Bruget fer denne iSd, maa 'Jorden være bragt i en Driftsstand, som svarer til Aarstiden. Landboen var saaledes simpelthen Leje- tager af Jord. Bygningerne paa Grunden vare I Beglen hans egne. Allerede den fuldstændige Tavshed om disse i Jordebøgerne f. Ex. Oldemoder, viser, at de ikke vedkom Jordejeren. De. vare jo af let BeskaflFenhed, aldrig af Sten, sammentømrede, med »Vendredør og Flagreled«, som det hedder i Folkevisen. Landboen, som opsagde Fæstet, kunde oprindeligt tage Huset med sig, om han ikke kunde blive enig med den nye Landbo eller Husbonden om en Løsnings- sum. Endnu helt op imod Nutiden flyttedes Husene jo fra^) Terpager, Rips. 283, 285 : has terras suprascriptas cum omoibug bo- nis mobiUbus 'videl. domibus ae aliis omnibus in commanitate re- pertis. Kinch, Ribe 215: Kvæg og ?communitas«. Ser. VIII. 145: cam eominonitate peeoram et stathkornin eisdem. 154: excepUs di- midietate peeoram. ? Bisp GhrisUern af Ribe skjænker Fjerdedelen af en Gaard med Huse og Ottendedelen af Besætningen; Bryden har her Tist været Medejer. Oldemoder 80. ? Flere end disse Exemp- ler kjender jeg ikke.80 Boodegtanden.Sted til Sted*); de vare faktisk som juridisk Løsere. Ved Skaanske Lov XVII. 3 blev det paabndt, at LandboeD sknlde lade Husene, der kaldes hans, blive paa Grunden imod at foa en Lesningssnm af den nye Fæster eller af den , der overtog Driften af Jorden-).I Besætningen var der ikke Fællig, og heller ikke var der nogen overleveret Kvægbestand. Skaanske Lov, som omtaler Landboens Forhold udfarligt og især Forholdets Ophor, nævner Intet om Besætningen, og der har saaledes i den Henseende ikke været noget Mellemværende mellem Fæsteren og Husbonden. Ogsaa Diplomerne tie derom. Ean- niken i Lund og Boeskilde, Niels Bunkeflod, siger i sit Te- stamente 1346^ udtrykkeligt, at i 4 Gaarde, (hvorved i stræng Forstand altid forstaas Brydegaarde), som han bort- gav« var der »estimationes«, men ikke i de to Landbostavne (Golonatus).Imidlertid blev det, navnlig i det 14de Aarhundrede, da man havde faokei øje for, at overleveret Kvæg forrentede sig fortrinligt, sædvanligt, at der medfulgte Kvs^stykker, hvoraf der svaredes særlig Afgifte). Saaledes findes det, at') Som Elempel paa delie» der i »Trigt er ¥eJ bekjendt, fortjeoer at an- føres, at det Ted el KongebreT af 9de April 1662 bley bcTilget Tol- derne i Fredericia eller, som den nyligt anlagte Stad da hed, Frede- riksodde, al tllforhandle sig nogle Base I de nxrmestliggende Kj«b- stæder I Fyen og JjUand og flytte dem til Byen; thi i denne var der stor Mangel paa Bygningstømmer. (Jydske Reg.)*) Æld. Si. Stadsret i 70: nnlli vendat domnm nisi prins eam obtn- lerit domino territorii Tenalem. Flensb. St i 41. Sk. L. XVII. 3: Far lanbo bort af lortho tha køpæ hin hos xr til far; far ængin man til, nnmfæstisat bara kroke, køp« e thæn xr hnsiorthana sar ok yrkir. ? Følgende Sted I Ser. Vil. 105: »Johannes Belthere håbet qoaérantem ad bolekrosjorth« bør vistnok fortolkes ved Hjxlp af det anførte Udtryk at fæste >at bara kroke«.') D. Svec. V. 610: Omnia bona mea, qnæ habeo in wæ^æthorp et yrtøflæ, vbl habeo 4 cnrias cnm estimationibns et 2 cotonatos sine estimationilHis.^ Ser. V. 562: nnnm atting in Skaslath, de qno dantnr éoe ore an- none tripartite et 20 ore den. de peeoribus.Udsat Ktæg. 81BeDeficiarer paa gejstligt Gods ved at anbringe Kvægbesæt- ning paa Fræbendens Ejendomme, saavel Landbostavne som Brydegaarde, sagte at bringe et langt sterre Udbytte deraf. En Decanns i Lund, B., testerer saaledes 1285 til sine Sas- terbem »estimationes cnm domibus, que ad me pertinent in fandis prebende mee«. Og saaledes i mange Diplomer^). ? Der kunde heraf fremkomme forviklede Spargsmaal paa Skiftet efter en afdød Gejstlig; thi der skulde sondres imel- lem hvad der paa Fræbendegaarden var Landboens elier Brydens, hvad der var Beneficiarens og hvad endelig den kirkelige Stiftelses eller Præbendes eget^}.43. Jeg tager af det Foranførte Anledning til at gjore opmærksom paa, hvorledes man ved dette Forhold, det øvfir- leverede Kvæg, har skaffet sig en Maade at forrente den lille Kapital paa. At udlaane Fenge paa fiente var straf- bart. Forbudet herimod trykkede de økonomiske Forhold. Spekulationen maatte foruden sine sædvanlige Omraader søge at udfinde Maader, hvorved man undgik at krænke den ka- noniske Bets Bestemmelser. Nu var det ikke forbudt at tage en Afgift af udlejede Gjenstande. Ved det simple Leje- forhold var der imidlertid den Mangel, at Tingens tilfældige Undergang ifaldt Udlejeren til Byrde, og var der Tvivl om Casus TSirelaa "Bg" om 6vem der sktdde bære Tabet, blev Be- visførelse nødvendig osv. Naar Gjenstanden derimod gaves til Halsfæ, var Forholdet simpelt; forgik Tingen casu, skulde') D. Sy. 1. 477. Kanniken Niels Thorkilsens Testam: 20 fC denar. de rebus mobiiibus, quas habeo in aby uitra estimacionem, quam ca- DODicis loDdeosibus exhibere teneor de bonis ibidem. 666. II. S4: DomproTst Tragots Testam: ad borum solucionem obligo omnia bona mea mobilia qae habeo in fundis prepositure et canonie et ecciesiarum in Scania. 9. Marts 1358: etiam omnes meas estima- eiones videl. 10 oras ordei et 13modios siliginis ae 5 ^ den. dot. scan., quas de meo proprio posui in fundis adjacentibus dicte ec- clesie mee Screplinge.«) Dipl. Svec. V. 570.en ny sættes i Stedet. Afgiften i^aatte i Følge heraf nator- ligvis være meget mindre. Til saadant Halsgods benyttede man Kreaturer, og især Eaer, der udsattes ikke alene i Gaarde eller paa Jord,, man havde Ejendomsret eller i al Fald Beneficiarret over; man anbragte Køer hos den Jord- bruger, der msyatte^ ønske J[j^ modtop derfor ^ etiaarli g A/iB^ ,Det var som sagt ikke noget Lejeforhold, som op- hørte f. Ex. ved Kreaturets Død ; thi dette skulde altid findes paa Gaarden som »Hald«. Disse Kreaturer ble v e derfo r kal- dede »udødelige« (immortales, non monturæ) ? man kunSe sige , med' Vammé Teje som Xerxes*s TFdpper"^ de skulde altid være tilstede i samme Antal af samme Værd og Godhed.Disse »udsatte Køer« bør maaske rettest sondres fra de egentlige Halsfæ; de vare en særegen, rentebærende For- muebestanddel. I Boeskilde Bisps Jordebog findes en For- tegnelse over en Del Bønder i det af Dronningen pantsatte Odsherred, der hver opføres med 3 K^er og, en AMft af ^/9 Lagena Smør. I det Hele var der »VUI. mynnæ æn G. køer i Lænet«. Ingen af de dér anførte Bønder vil man gjenfinde blandt de Landboer eller Bryder, der opføres paa Kongens eller Bispesædets Gods eller Bispens eget. Man faar derved Formod- ning om, at de enten ikke have staaet i noget Forhpl4^ til Kongen eller Bispen som Godsherre, eller at deTiave været Gaardsæder, som paa de ubeboede Jorder, hvoraf der netop i alle de' ahførte Byer var et stort Tal, have græsset det dem betroede Kvæg. Den første Antagelse éf^imidrérBcr"aén sandsynligste og bestyrkes derved , at de i Brendholt og Kal- dækoth anførte Bønder ved Sammenhold med den kort der- paa følgende Liste vise sig at være »bondones«. Selvejere^).^) Ser. VII. 38: Isti habent vaccas Dom. Episcopi per Suenonem DyegD.In Breodholt. AsmuQdas håbet 3 vaccas A dat dimidiam lageDam batiri.Udsat KYSg. 83Begjeringen har altsaa anset det som en heldig Maade at forrente Kapital paa at indk jøbe Keer og udsætte dem hos Bønderne imod en Afgift. En hermed aldeles parallel Liste fra en nyere Tid vil findes i Saml. til Fyens Historie V. 302. I en Fortegnelse over hvad Kirken i Sandager Sogn i Baag Herred har i Indtægt, opfares 14 Bønder med en A^ift af 2 jS for »£uøer« som kircken hafuer«, og det oplyses af Meddeleren, Assistent Weeke, at Ugnende Forteg- nelser haves for de fleste andre Sogne i Baag Herred. Kir- kerne have altsaa anvendt deres Formue paa samme Maadø som ovenfor er paavist ved Lensadministrationen. Saa- danne Køer, der tilhøre Kirker, vil man meget hyppigt finde omtalt^.44. Landgilden var en én Gang for alle bestemt A^ft, hvis Størrelse naturligvis rettede sig efter Jordernes Udstræk- ning og Godhed, men tillige begrænsedes ved hvad der var Brug i Egnen. La ndbofo rholdet var i det Hele et kon- t rolleret Forhold^ op de t kanT anlEagWr aT'^XJCiDidglldS allerede i den her behandlede Periode ikke vilkaarligt maatte skrues i Vejret hverken under samme Landbo eller ved Skif- tet af Landboer. Det kan nemlig paavises, at det i saa ^ godt som den ,hele Tid indtil Kr. V.'s Lov var antaget, i Følge ufravigelig Sædvane, at Landgilden var en fast Kanon af Jorden, der under sædvanlige Omstændigheder ikke turde

 

W l »li».li i W .» n ,Nicolaus JenssoD håbet 3 vaccas. Jotaannes Pætersson håbet 3 vaceas.Uem iD Kaidækoth. Jacobus Skinnæræ håbet 3 vaceas A dat dimidiam lagenam butiri. Nota. Redditus hujus batiri longe largiua est registratas in Libro Regis, de quo flat ioquisicio. ? 39: Isti suot bondones io Odi- hæret . ? in Brendhoit : - Erlandus. Johannes Seile. N. Jønsson. Asmundus . . . Item in Kaldekoth: Jacobus Skinnere. ') Ser. VIII. 98: thy kiendis till ad were y KIjrkens regenschabs bogh for Koo lye och giald Falkman, (Jpplysningar II. 178, 192, 258. Terpager 59: Item eeclesiæ Rwthager I Koo til lyws. Item plebano ibidem I vaccam, que semper viuat84 BmidestandeD.forhajes^). Fra Kong Valdemars Tidsalder haves ikke direkte Beviser for at denne Betsanskuelse gjaldt, men da flere Eon- traktsforhold paa denne Tid vare unddragne Parternes frie Baadighed, og der i mange Tilfælde fandtes faste, lovbe- bestemte Friser, er det vel rimeligt at antage, at de samme Regler have gjældt da som senere.I et Brev af 24. Maj 1289 forbyder Hertng Valde- mar af Jylland, da Borgerne i Slesvig efter Byens Brand havde forhejet Jordskylden, at Nogen maatte fordre en større Afgift end den, der tidligere var svaret. I denne Bestem- melse kan man vistnok se et Udtryk for Tidens Anskuelse om, at Udlejeren ikke ubetinget var raadig over Lejeafgiftens Størrelse, hvad enten han udlejede Grunde i Ejøbstaden eller paa Landet. Sætningen om Landgildens Uforanderlighed an- saas i senere Tider ogsaa gjældende ved Leje af Huse.Det vilde være interessant, om der lod sig udfinde en ftegel for, hvor stor den sædvanlige Landgilde af Jord har været. \ Følge Jydske Lov maa det^^antagea,, at SJgijkug Sølv var en sædvanlig Landgilde af 1 )|L Guld.^ Hvis 1 % fi!drn paa den Tid har'staaet i én Fris af omtrent 2 ^ Sølv (denne Fris findes i Jordebogen), har Landgilden været iVs ^ Korn af Jord, hvori der kunde saas omtrent ligesaa megen Sæd. Denne Beregning er dog meget usikker. Ser man imidlertid hen til et senere Tidspunkt i Middelalderen, vil man finde, at Landgilden ofte har havt samme Sterrelse som Udsæden. Dette fremgaar for det Første ? saaledes som Fal.-Muller allerede har paavist ? af mange Steder af Boeskildebogen. Af Bisp Niels's Gods i Snertinge og Or- drup i Skippinge Herred gives der 1 Skilling (Skjæppe) Sæd af hver Skilling Jord. Det samme iagttages paa flere andre Steder i Sjælland, som i Stevns Herred i Klippinge, i Baarse Herred i Mæm, Kjøng, øster-Egesbjerg, Ristofte,*) En Række Undersøgelser af Forf. om dette Punkt Til om kort Tid bliTe offentliggjort.Ltn^dens SterreUe. 85Lækkende, i Ods Herred i Hageodrup, Tderby, Lumsaas og Vædinge. Åf alt det ander Lensgaarden i Tammemp i Helbo Herred herende Gods i Hald, Sverkilstrap og Tomp ydes en Åfg}& i Sæd, der svarer til Skyldtallet^).At Landgilden Qgsaa paa andre Steder af Landet har været ligesaa stor som Udsæden, fremgaar vistnok af andre Data. I al Fald er Falgende værdt at bemærke. Blandt de »estimationest, som medfulgte Gaarden, nævnes især Holds- kornet Dette Korn var vist udelukkende Saakornet, dels ^defr~iom ved Fæsterens Tiltrædelse var udsaaet, dels det, som i Aarets Løb skulde saas. Det er nu mærkeligt, at dette Holdskom meget hyppigt findes at have samme Ster* relse som den aarlige Landgilde. Bisp Peder af Bibe til- lagde 1363 St. Barbara Kapel ved Domkirken 2 Gaarde i Vilslev med Kvæg og »communitas« , den ene havde til Holdskom 1 Læst Sæd af alle Slags og udredede lige saa me- get i aarlig A^g[ift tillige med det sædvanlige Smer, den anden havde til Holdskom ^/s Læst og gav ligesaa meget i Landgilde foraden Smer'). Her var en overleveret Kvægbe- stand, som forrentedes særligt, men Landgilden var i evrigt lig Holdskomet. Thord Jakobsen pantsætter 24. Febr. 1367 éhGan^t^Fersleff i Flæskumherred : «novem oras annone cam modio siæting in redditibus pro nunc valentia et novem oras annone cum octo jumentis ad estimationem habencia.« Den 23de Maj s. A. overdrager Peder Munk til Kong Val- demar: »unam curiam in Norrewind, in qua F. B. residet, valen tem in redditibus annuatim unam marcham annonæ, in qua etiam est una marcha annonæ in æstimatione et duo pecora; item ibidem unam curiam, in qua residet Soti cam 8 solidis annonæ in redditibus, 8 sol. ann. in æsti- matione et 2 jumentis; item in Skiwelund unam curiam cum sex soli dis annonæ in redditibus et sex soL ann. in æsti->) Ser. VU. 3, 6, 26^ dS, SS, 41, 51. *) Kineb, Ribe 214.86 BoDdestaDden.matione«. Den 17. Sept. 1374 pantsætter Niels Esgyson: ?nnam curiam in parochia Syælnes sitam in qua P. H. resi- det cum una lesta annonæ pro Holzkorn et pro reddit i- bns tantum cum 3 jumentis«. Naar det hedder i et Di- plom 1469: »Frwgardh lyggende i Hwitberigh i Hasingherrit gyflfiier 6 Pund kom til affgyffi oeh 6 tiil Holtzkorn«, ?En gård i Honborgh skyller 3 Fundh korn tiill affgyfft, oeh 3 til Holtzkorn«0» da er dette kun en meget forkortet Form for det i de latinske Aktstykker Betegnede, at Kornet som haves »in æstimatione«, er i Sterrelse netop ligt det, der skulde udredes, Afgiften. Ved at tage Dueholms Brev- bog') for os lære vi endelig, hvor udbredt denne Brug var; Landgildekornet vil paa det store Antal Gaarde, hvorfra der i denne Bog findes Oplysninger om Holdskornet, altid findes at have samme Sterrelse som dette, f. Ex.: »unam curiam in parochia Ludrwp sitam ... in redditibus trium pund ann. et estimacionibus infra scriptis, videl. tribus pund ann. et uno sue cum duobus anseribus«, (1389. S. 48.) »Een gardh i Iwlby østen aa . . giwer til skyld hwært aar thry pund kom oeh stoor met thry pund til holzkorn meth eth øgh, met hans oeh gesz« (1412. S. 42.) og saaledes S. 7, 11, 12, 13, Ib, 16, 25, 29, 57, 59. ?Efber det 14de Aarhundredes Midte synes al Forskjel mellem Bryde og Landbo at forsvinde. Bryden sidder endnu \ stadig i den større Gaard, men svarer Landgilde af bestemt Beløb"). Husene ere vistnok Grundejerens, og denne over- lader ofte Bryden Besætning, men da der ogsaa gives Landboen Kvæg, er der heller ikke Forskjel i dette Punkt. 

Kong Valdemars Jordebog  er et håndskrift, bl.a. med oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter ca. 1230-40 og i det hele taget den vigtigste kilde til kongemagtens indtægter i 11-1200-tallet.

Håndskriftet formodes at være blevet til i Sorø Kloster. Det består af 153 pergamentblade, og befinder sig nu på Rigsarkivet i København. Det er på latin og omkring år 1300 skrevet af efter et forlæg. Navnet Kong Valdemars Jordebog stammer fra 1744-45 og dækker over en hel del andet end indtægtsfortegnelser, fx en evighedskalender, krøniken Valdemarsårbogen, lister over paver og danske konger, forskellige teologiske arbejder, et testamente i uddrag og en beskrivelse af en rejserute til Estland.

Håndskriftets afsnit vedrørende de kongelige finanser fordeler sig på adskillige lister. Den vigtigste er hovedstykket, dateret til 1231. Her gives der herred for herred oplysninger om kongelig jordejendom, og hvad herrederne skyldte kongen i underhold, angivet i nætters tjeneste eller Mark sølv. For visse byers vedkommende noteres afgifter fra told og møntslagning.

Til hovedstykket knytter sig indkomstlisten, en summarisk sammenregning af indtægter fra ca. 1240.

I kongelevslisten registreres en vigtig del af kongemagtens jordegods (se kongelev). Her kan for Skivehus Len henvises til et studie af Henrik Larsen om ejendomsforholdene i Salling i 1524. I det hele taget er registreringen i jordebogen af kongelevet Skive interessant. Man vidste ikke så meget om, i hvilket forhold kongelevet stod til Kronen, ud over at det var kronens institutionelle ejendom i modsætning til patrimonium, kongens private ejendom.

I modsætning til Skivehus og Hald Len lå større dele af Viborgs nærmeste opland fra gammel tid, d.v.s. siden Svend Estridsen - videreført af Valdemar Atterdag og Margrethe - under domkapitlet, i starten St. Maria Kloster, i Viborg. Kongelevet er her overdraget til Viborg bispen.

Påfaldende er også Sallingsyssels sammensætning til også at indeholde Mors, der geografisk og sprogligt snarere kunne synes at høre til Tysyssel, som på den måde også ville blive mere afrundet. Dernæst af Salling, hvor kongelevet Skive danner det næsten uundgåelige bindeled med syslets tredje bestanddel, Fjends Herred, som til gengæld efter den geografiske beliggenhed og tilhør til Hald Len snarere synes at burde orienteres mod Viborg.

To lister fra ca. 1241, købstadslisten og plovlisten, har skullet tjene til opkrævning af plovskat på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

En øliste nævner næsten alle danske småøer og de dyr, der kunne jages her, mens indtægter fra dele af riget, nemlig Halland, Lolland, Falster, Femern og Estland, detaljeret er optegnet for sig; det samme gælder det kongelige følges fortæring på to nætter.

Endelig indeholder Kong Valdemars Jordebog den gådefulde broderliste, der omhandler grupper på hver tre stormænd fordelt over landet. Måske er der her tale om en art broderskab knyttet til hirden. Se Gyldendals åbne encyclopædi.

Det vil for de fleste være umuligt at læse originalens latinske tekst. Der er de sidste 100 til 150 år udgivet indgående og kompetente studier i og omkring jordebogen, som man i stedet kan benytte:

  1. Kr. Erslev, dansk histories 'grand old man', kildekritikkens fader i Danmark,
  2. J. Steenstrup, fra hvem der her bringes overordentlig omfattende studie, desværre Google-scannet, d.v.s. med adskillige misforståelser i teksten, Kong Valdemars Jordebog 1
  3. et nyere studie af E. Ulsig og A. K. Sørensen, Aarhus Universitet om Plovtalsliste og Møntskat. Som ganske vist kun tager et mere snævert aspekt, men som nok vil være det mest tilgængelige af de her nævnte.

Indholdsoversigt, resten af jordebogen vælges i top-menuen.

   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening