Besøg i to kirker i Skive og foredrag
Torsdag den 13. oktober kl. 18.30
 
Foredrag om kalkmalerierne i Vor Frue Kirke ved sognepræst Mads Callesen torsdag d. 13. oktober.
Mødested er Vor Frue Kirke (den hvide kirke) kl. 18.30.  
Medbring selv kaffe som indtages i Menighedshuset.
 
Hans Smidth, Vor Frue Kirke o. 1870 set fra Tambohuset. Ansgar og Rimbert, som den katolske kirke så dem, malet o. 1522.
Netop i år er det 500 år siden, at Vor Frue Kirke blev dekoreret med kalkmalerierne, som i dag fremstår som noget helt særligt. Kalkmalerierne fremstår som en helhed med den kristne kirkes helgener og religiøse hovedpersoner omhyggeligt inddelt efter rang. Begyndende med “lokale” helgener i hvælvingen længst fra alteret og med stigende rang op mod alteret. Alle sidder i blomsterkalke, forbundne med smukke plantestængler. Kalkmalerierne fremstår meget velbevarede, med kun få mangler.
Sognepræst Mads Callesen kan vise os - og fortælle om mange finurligheder i kirkens kalkmalerier og historien om de to kirker på bakken.
Entré kr. 40 (medbringes i kontanter). Alle er velkomne.
 
Arr: Skive Kulturhistoriske Museumsforening
   
Arrangementer 2024:
Afholdte arrangementer
   
   

Søg  

   

SKM medlem  

Bliv medlem af SKM, og få adgang til alle Museum Sallings museer.
Sammus er danske museumsforeninger - aktuelt 61 tilsluttede foreninger - som har et samlet medlemstal på ca. 52.000. Skive Kulturhistoriske Museumsforening (SKM) er medlem og modtager herfra de nyhedsbreve, som vi gør tilgængelige for vore medlemmer og gæster på foreningens hjemmeside.
Ind imellem kommer nyhedsbrevene lidt forsinket på Sammus hjemmesiden i forhold til den udsendte pdf version.

 

   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening