Foredrag på Skive Museum Havnevej 17. den 25. januar kl. 19.00

Arr: Skive Kulturhistoriske Museumsforening og Skive Folkeuniversitet

Der opkræves entre: Kr. 60 for medl. og kr. 80 for ikke medl. Medbring gerne aftalte penge.

Kartoffeltyskerne på heden. Historie og livsbetingelser.

Cand. Mag. Marianne Gjørtz Hougaard fra afd. Blicheregnens, Silkeborg Museum fortæller om kartoffeltyskere – 965 personer - der indvandrede fra Pfalz og Hessen omkring år 1760. De blev lokket hertil med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse for militærtjeneste. De skulle opdyrke heden og fik øgenavnet kartoffeltyskere, fordi de dyrkede kartofler, som de solgte på torvet i bl.a. Viborg, men holdt de fine løfter? Det må man svare nej til. Mange rejste hjem igen, men en del blev trods alt og blev efterhånden integreret i den danske befolkning.

Mange har nok her i efteråret 2023 set filmen ”Bastarden” med Mads Mikkelsen. Filmen har været en publikumssucces og senere vundet flere priser. Nogle af personerne har ganske rigtigt levet, men haft andre skæbner end det fremgår af filmen. Andre karakterer, som den skønne Barbara, er fiktive skæbner. Filmen beskriver dog ret godt livsvilkårene og den barske natur på heden. Den virkelige historie om hedens kolonialister vil aftenens foredragsholder sætte os ind i. Mange har i deres slægtstavler aner som kom hertil som kolonister og stadig bærer deres indvandreraners tyske navne.

Evaluering af foredrag om Kartoffeltyskerne den 25. januar 2024.

Sted Skive Museum. Havnevej.

Arr. Skive Folkeuniversitet og Skive Kulturhistoriske Museumsforening.

Det var et rigtig godt og informativt foredrag, garneret med billeder. Foredragsholderen var virkelig godt forberedt og inde i stoffet. Dette foredrag kan varmt anbefales.

Der deltog 42 i foredraget. Flere oplyste at de var af kartoffeltyskerfamilie

Cand.mag. Marianne Gjørtz Hougaard, afdelingsleder på Blicheregnens Museum, en afdeling af Museum Silkeborg fortalte om kartoffeltyskere.

965 personer- der indvandrede fra Pfalz og Hessen omkring år 1760. De blev lokket hertil med gyldne løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse for militærtjeneste.

Virkeligheden var dog meget anderledes og ingen i embedsværket havde forberedt deres komme, så det var kummerlige forhold de blev budt ved ankomsten. Lokalbefolkningen så skævt til indvandrerne og med misundelse. Mange indvandrere rejste hjem igen. Nogle tog turen til Rusland og der blev til de senere kaldt volgatyskere, en befolkningsgruppe som desværre blev udrenset under Stalins forfølgelser, så der er sporene efter dem nærmest forsvundet. Kun sporadiske bygningsskikke kan stadig spores.

Der gik for mange indvandrere flere generationer før de blev integreret i den danske befolkning.

De giftede sig i stor udstrækning med andre indvandrere og talte tysk. Der blev prædiket på tysk i Frederiks Kirke til langt op i tiden. De slesvigske krige gjorde dog det tyske sprog upopulært. Indvandrerne havde det svært med det danske sprog, men lærte sig sproget ved at læse i aviser, så det var ikke den lokale dialekt, de tog til sig, men et sprog nærmere det rigsdanske.

Den sandede jord var velegnet til kartofler, men det var et meget slidsomt arbejde at opdyrke jorden. Inden hedeopdyrkerne var nået dertil havde de forsøgt sig med kornafgrøder. Kun en meget lille del af alheden er bevaret i dag.

Kongenshus mindepark er fredet og rummer en samling af sten sat som minde over nogle af hedeopdyrkerne. Bl.a. også en sten for kaptajn Ludvig von Kahlen, der er hovedkarakteren i den prisbelønnede film ”Bastarden” med skuespiller Mads Mikkelsen. Filmen er ikke historisk korrekt, men flere af karaktererne har levet. Filmen har fornyet interessen for kartoffeltyskerne, men ikke alle med de kendte kartoffeltyskernavne har noget med disse indvandrere at gøre, men er indvandret på anden vis.

Fmd. Skive kulturhistoriske Museumsforening

Gunhild Olesen Møller

Kartoffeltyskerne


Opdyrkningen af den jyske hede mellem Viborg og Karup	Hans Smidth malede ca. 1000 billeder, og en stor del af dem havde tilknytning til heden og hedens landskab. Her er motivet kartoffeltyskere i Viborg 1880'erne. Andre Hans Smidth motiver: Fra alheden ved Karup, m. fl.

Ud over maleren Hans Smidth er emnet også undersøgt af Jeppe Aakjær i en af hans mange lokalhistoriske undersøgelser.

Aakjær portrætterer de indvandrede tyskere, der havde til opgave at dyrke alheden, dog ikke så venligt som det ellers ses hos flere andre forfattere om emnet.

ifølge Aakjær var det ikke erfarne hedeopdyrkere, der ankom, men vinbønder og folk med forstand på kastanjetræer. Og iflg. Aakjær var de første år på Alheden præget af store alkoholproblemer blandt de importerede tyskere. Andre kilder beretter, at de vindrikkende tyskere efterhånden også fik lært at drikke brændevin - ligesom de danske naboer.

De tyske jordbrugere og håndværkere kom fra Rhin- og Main-egnene, især Pfalz, Darmstadt og Württemberg, i årene 1759-1761, indkaldt af Fredrik 5., d.v.s. af hans regering (overhofmarskal A.G. Moltke og udenrigsminister J.H.E. Bernstorff).

Den danske hvervekampagne fra maj 1759 startede med at indrykke annoncer i lokale aviser i det tyske område, hvor der lovedes guld og grønne skove, nærmere bestemt permanent tiendefrihed, skatte- og afgiftsfrihed i tyve år, ægtfrihed, rejsepenge samt foder og sædekorn de første år.

J.F. Moritz, der var den danske regerings udvandringsformidler lykkedes i løbet af 1759-60 i så høj grad med sin hvervekampagne, at ca. 275 tyske familier drog af sted til Jylland.

Kartoffeltyskerne bærer kun til en vis grad deres navn med rette. Det var næppe dem, der indførte kartoflen til Danmark, men en anden indvandrergruppe, nemlig huguenotterne i Fredericia.

Men takket være kartoflen, indført af huguenotterne kunne de overleve på de jyske heder, samtidig med at de via kartoffel-epitetet fik ry for nok at være anderledes, herunder også stræbsomme.

I filmen Bastarden, der bygger på Ida Jessens historisk fint researchede roman, Kaptajnen og Ann Barbara, portrætteres kartoffeltyskerne - om ikke historisk korrekt, så dog med et fint perspektiv til Alhedens opdyrkning.


Hans Smidth 1839-1917 Vestjydsk Hedelandskab
	Viborg Netavis 7. 11. 2016
Selvom man kendte til kartoffeldyrkning i Pfalz i 1700-tallet, er det næppe kartoffeltyskerne på Alheden, der har indført kartoffeldyrkningen. Men at Alheden var egnet til dyrkningen er uomtvisteligt.

Hedebøndernes liv var slidsomt, og mange fik ikke mere ud af arbejdet med den sandede jord, end hvad der var nødvendigt til livets opretholdelse. Alligevel blev folk boende i generationer. På billede fra 1911 ses Daniel Krath og hans hustru i færd med pløjningen. De var efterkommere af de tyske kolonister, der i midten af 1700-tallet bosatte sig på Alhede. Hedeselskabet.

Kildemateriale

Karup Egnsarkiv, Kartoffeltyskerarkiv.

Litteratur

Andersen, Valdemar 1963: Vorbasse - et hedesogns historie. Kolding: Konrad Jørgensens Forlag.

Andersen, Valdemar 1975: Fra Alheden - lyng-landbrug-plantager. Herning: Poul Kristensens Forlag 1975.

Andersen, Valdemar1970: Den jyske hedekolonisation, Universitetsforlageti Århus, Jysk Selskab for Historie 24, anmeldt af Fr. Skrubbeltrang.

Blicher, Niels 1978: Topographie over Vium Præstekald af Niels Blicher 1795. Udg. Af Blicher-Selskabet ved Ella Jensen. Herning: Poul Kristensens Forlag.

Blicher, Steen Steensen 1839: Viborg Amts Beskrivelse. København.

Blomstedt, Yrjo 1965: Den fmlåndska sjålvståndighetsrorelsen på 1780-talet - ideologi eller politisk spekulation, in: Historisk Tidskrift for Finland vol. 50.

Christensen, Olav 1998: En nasjonal identitet tar form, in: Øystein Sørensen (red.): Jakten på det norske. Perspektiver på utviklingen av en norsk nasjonal identitet på 1800-tallet. Oslo: Ad Notam Gyldendal.

Dalgas, Johan Markus 1797: De Reformertes Etablissement i Fredericia. København. Danmarks og Norges oekonomiske Magazin bd. 6 1762. København. Danmarks og Norges oekonomiske Magazin bd. 8 1764. København.

de Hoffman, Hans 1780: Samtale angaaende Hedernes Dyrkning og Forbedring i Jylland, som et Anhang til Hr. Conferentzraad og Amtmand Fleischers Agerdyrknings Cathecismus. Odense. Dombernovski, Lotte 1975: »Slagsmaal ere nu om Stunder langt mere sjældne«. Odense: Odense Universitetsforlag.

Engman, Max 1995: Petersburgska vågar. Helsingfors: Schildts. Engman, Max 2000: Lejonet och Dubbelornen. Finlands imperiella decennier 1830-1890. Stockholm: Atlantis.

Feldbæk, Ole 1984: Kærlighed til fædrelandet, in: Fortid og Nutid bd. 31, hefte 1.

Henningsen, Peter 1995: Hedens hemmeligheder. Livsvilkår i Vestjylland 1750-1900. Grindsted: Overgaard.

Jarrick, Arne 2000: Vad representerar mentalitetshistorien?, in: Johan R. Norberg (red.): Studier i idrott, historia och samhålle. Tillågnade professor Jan Lindroth på hans 60-årsdag 23. februar 2000. Stockholm: HLS Forlag.

Kayser Nielsen, Niels 2000: Huguenotter og kartoffeltyskere. Træk af kartoflens kulturhistorie, in: Fortid og Nutid 2000: 4.

Kristensen, Laust 2000: Skjoldbjerg. Kartoffeltyskere og hedekolonisering, in: Fra Ribe Amt 2000. Lunden, Kåre 1992: Norsk grålysing. Norsk nasjonalisme 1770-1814 på allmenn bakgrunn. Oslo: Det norske samlaget.

Nordin, Johan 2000: Nation och tradition hos Gustav III. Kommentar till Henrika Tandefelt, in: Historisk Tidskrift 2000: 4. Tema Sverige-Finland.

Skjold Petersen, Karsten 2001: Den danske hærs hvervning af soldater i slutningen af 1700-tallet, in: Fortid og Nutid 2001: 3. Skrubbeltrang, Fridlev 1966: Det indvundne Danmark. København: Nordisk Forlag.

Warring, Anette 2001: Historie og erindring i dansk historiekultur, in: John T. Lauridsen (red.): Magasin fra Det Kongelige Bibliotek. Særnummer 2001: Historien i samfundet.

Wilse, J. N. 1767: Fuldstændig Beskrivelse af Stapelstaden Fredericia. København. Osterberg, Eva 1994: Från våldssamhalle til stoldsamhålle, in: Anders Bjornsson (red.): Vad våldet har skapat. Om brott och straff i svensk och europeisk historia. Stockholm: Carlsson.

Aakjær, Jeppe 1919: Hedens Peublering eller: Af den gamle Amtmands Papirer, in: Samlede Værker bd. 5 - Af min Hjemstavns Saga. København og Kristiania: Gyldendal og Nordisk Forlag.

Forside

Foredrag på Skive Museum Havnevej 17. den 25. januar kl. 19.00

Kartoffeltyskerne

Nyheder

Søg

SKM medlem

Besøg