Billedpræsentation  

Prospekt Skive 1570
På den øverste streamer ses flg.:
  1. Kaas herregård, ejet af Kaas slægten fra før 1459 til 1523, samt fra 1914 til 1923. Maleri fra 1863.
  2. Gl. Skivehus. Palæ-bygningen er ombygget 1896 i to etager. Parsbergs bindingsværkslænge fra 1719 er bygget over et middelalderkøkken.
  3. Krabbesholm, foto fra o. 1900, lige omkring den tid, da "herregården sprængtes i stumper og stykker", og lige før salget af hovedbygningen til højskole i 1907.
  4. Ørslev Klostergouache af Rasmus Kruse fra 1838
  5. Spøttrup Borg.
Desuden er der på forsiden Prospect'er af Skive 1570, 1579. Samt løjtnant du Plats Skive kort fra 1798 - herunder til sammenligning et aktuelt Skive kort. 
   

DAKA

DAKA, Dakavej 12, 6640 Lunderskov. Fabrikken efter ombygning i 1999.
 
Kildematerialet til DAKAs historie er sparsomt. Man kan finde en smule, ikke meget, på Slagtermuseet i Roskilde.
Danske Andelsslagteriers Kødfoder og Albuminefabrik i Lunderskov blev stiftet den 29. oktober 1948 af andelsslagterierne i Aabenraa, Kolding, Gråsten, Rødding, Sønderborg og Vojens. Således er fabrikken en del af andelsbevægelsen, in casu andelsslagterierne.
Fabrikken begyndte sin virksomhed den 1. november 1948 i den af Andelsslagteriet i Kolding i 1943 opførte fabrik i Lunderskov.
 I 1907 erhvervede slagter Jonas Mathiesen[1] sig 7 tdr. land, iflg. de tilgængelige oplysninger beliggende ved Gelballevej og Østergade. Han oprettede her en destruktionsanstalt for selvdøde dyr. Senere blev der også etableret sæbeproduktion på stedet.
   
 
 
Jonas Mathiesen med familie, en lastbil, der tilhørte firmaet og ejendommen, der lå der, hvor senere DAKA blev opført. Tidsmæssigt er de bragte fotos dateret fra o. 1912 til 1930’ernme, d.v.s. kort før firmaet blev solgt til H. L. Jørgensen.
 
 
 
På Lunderskov Lokalarkiv, hvor fotos fra Jonas Mathiesens virksomhed stammer, er der varierende bestemmelser af tiden, hvor Jonas Mathiasen startede virksomheden. Enten 1907 eller 1912. Virksomheden hævdes også at have ligget stille indtil 1924. Det er dog under alle omstændigheder ukorrekt at kalde virksomheden DAKA, hvad der først var tale om fra 1948.[2]  
Grundlæggeren af sæbeproduktionen på Hermes, Møllegade 4-6, Lunderskov.
Hans Lorenzen og hustru Anne Marie Jørgensen samt 2 børn. Det på fotoet yngste barn, Tage Jørgensen er født i 1943. Derfor må fotoet være fra 1944-45 og ikke som angivet af Lunderskov Lokalarkiv 1930-40.
Familiens hus kom senere til at ligge ved siden af LM (Lunderskov Møbelfabrik), som også blev grundlagt i 1940, næsten samtidig med, at Hermes startede i Møllegade, Lunderskov.
I 1937 erhvervede Hans Lorenzen Jørgensen Jonas Mathiesens ejendom[3], og sæbeproduktionen på ejendommen foregik på en fabrik bag stuehuset, hvor familien Jørgensen boede 1. sal.[4] Denne sæbeproduktion blev i 1940 flyttet til Hermes, Møllegade i Lunderskov, over for Lunderskov Mejeri. Sæbeproduktionen fortsatte indtil 1959. Ud over sæbeproduktion havde Hans L. Jørgensen i Lunderskov også vaskeri, bil- og vaskemaskineudlejning og en lille badeanstalt.
Man kan måske sige, at valget af placering for det senere DAKA på Dakavej har været en naturlig forlængelse af de aktiviteter, som Jonas Mathiasen siden 1907 havde på stedet.
   
 
Før stiftelsen af DAKA i 1948 hed de i 1943 opførte bygninger ”Kødfoderfabrikken A.S.K. Lunderskov, som det ses af et næsten samtidigt fotografi. A.S.K. har så velsagtens været navnet fra opførelsen i 1943, Andelsslagteriet Kolding, benyttet indtil fabrikken DAKA stiftedes i 1948.
 
Medlemskredsen er senere blevet udvidet med Tønder Andelsslagteri, der blev optaget 1956, Esbjerg Andels-Svineslagteri 1960. Herefter er samtlige syd- og sønderjyske andelsslagterier blevet ejere af virksomheden. De første direktører var E. Lerche, der efterfulgte direktør H. Møller-Olsen fra Kolding i 1950.
Med landbrugets øgede produktion og eksport af animalske produkter, hvor andelsbevægelsen spillede en hovedrolle, blev perioden 1870-1914 landbrugets økonomiske glansperiode. Den gunstige prisudvikling i landbruget skabte indkomster og investeringer i nyt materiel, og det var specielt store gårde og godserne, som var ledende i udviklingen, indtil andelsbevægelsen fra 1882 satte de middelstore gårdmandsbrug i førertrøjen.
Et væsentligt element i den gunstige økonomiske udvikling i landbruget var jernbanenettet, i Lunderskov fra 1866 som en overordentlig væsentlig transportfaktor. På længere sigt kostede det landbruget arbejdskraft, både direkte til jernbanearbejdet, men også med urbaniseringen, afvandringen til byerne og med emigrationen, Flugten til Amerika.
I 1887 gik 500 landmænd på Horsensegnen sammen og stiftede det første andelsslagteri, der allerede begyndte slagtningen samme år. I Kolding afholdtes den 29. maj 1888 stiftende generalforsamling for andelsslagteriet her. Gårdejer Hans Buch, Seest, der havde været formand for det udvalg, der arbejdede med sagen, blev valgt som slagteriets første formand.
Under hård konkurrence med de private slagterier voksende antallet af andelsslagterier til 26 i 1900 til 44 i 1914. Ved 1960’ernes begyndelse var antallet nået op til 62, fra 1990 under navnet Danish Crown, der efter årtusindskiftet udviklede sig til en af verdens førende kødproducenter. De mange mindre andelsmejerier er efterhånden blevet fusioneret til større enheder. Det var de mange fusioner, der førte til dannelsen af Danish Crown. Navnet introduceredes i 1970. Omkring årtusindskiftet skete de markant største fusioner og nedlæggelse af mindre andelsslagterier.
I 2010 ændres Danish Crown fra andelsselskab til aktieselskab. Dette kan med nogen rimelighed ses som andelstankens endelige gravlæggelse inden for slagteriområdet.
Produktionsmæssigt kan det være vanskeligt at tegne et klart billede af DAKA gennem tiderne. Ved starten var fabrikken indrettet med 3 tørsmeltere og et benzinekstraktionsanlæg. Der produceredes ud fra slagteriaffald og selvdøde dyr.
De tiltagende slagtninger krævede, at der igen i 1954 blev indrettet transportbånd, der muliggjorde afhentning af slagteriernes affald løst i vognkasser.
I 1956 blev der opført en ny lagerbygning, og forarbejdningsteknikken blev løbende ændret med f. eks. centrifuger, anlæg til transport af materialer fra ekstraktionsanlægget, og et mølleri.
Det var betydelige og stigende mængder af råvarer, der blev tilført fabrikken. I regnskabsåret 1948-49 indtil 1960-61 steg råvaremængden fra 4,3 til 15,9 mio. kg, antallet af selvøde dyr steg fra 16.000 stk. til 59.000 stk. i 1960-61.
Som den første fabrik i Europa blev afdelingen i Lunderskov certificeret med både de såkaldte animalske biprodukter og fødevareingredienser i én fabrik. Det var under navnet DAKA Proteins, en del af DAKA a.m.b.a., der på et tidspunkt ejedes af 19 andelshavere, størstedelen af den danske og svenske kødindustri.
I 2011 overgik DAKA i kølvandet på Danish Crown til aktieselskabsformen, DAKA Denmark A/S Dakavej 12 6640 Lunderskov.
Nyeste nettoomsætning er i 2014 kr. 825.456.000.
Antal ansatte i hele koncernen angives aktuelt til 200-499. Der sker forarbejdning af svinekød, Fremstilling af andre kemiske produkter, engroshandel med fisk og fiskeprodukter, genbrug af sorterede materialer.
De nyeste beskæftigelsestal for Lunderskov afdelingen er 22 i 2008.
Først med 1980’ernes vandmiljøplaner blev der for alvor gjort noget ved spildevandsproblematikken.
Spildevandet fra DAKA SARVAL, Lunderskov ledes nu direkte til et kommunalt rensningsanlæg. Ved tilsynet i 2014 blev der ikke observeret lugtgener.
Det blev ved tilsynet oplyst, at eksternt firma tjekker støvfiltre og udskifter ved behov.
Der har tidligere været problemer med skumdannelse på kommunens rensningsanlæg, der modtager spildevand fra DAKA, men efter en udskiftning af membraner på ultrafiltreringsanlægget forekommer dette ikke længere.
Den nyeste tilsynsrapport fra 2015 har kun minimale anmærkninger til miljøforholdene på fabrikken. Der har også løbende været stor velvilje i forhold til den vigtige arbejdsplads i de kommunale lokalplaner.
Af kendte arbejdsulykker på DAKA kan nævnes den tragiske i 1950, hvor en 29 årig slagtersvend, familiefar med to børn opholdt sig i et kar, der skulle rengøres, hvor han blev overhældt med kogende vand og døde et par dage senere på Kolding sygehus.
O. 1959-60 eksploderede et tørsmelteranlæg i forbindelse med et benzinekstraktion.
 


[1] I den benyttede tekst (svensk) hedder det i note 50: “Omkring 1840 overtager Bodil og Hans's datter Margrethe Katrine Hansdatter og hendes mand Simon Lauritsen, som kommer fra gård nr. 4 i Lunderskov, og de har gården ved folketællingen 1834, men ca. 1840 og årene fremover havde gården skiftet ejere.
Der blev solgt af 7 tdr. land jord til en Jonas Mathiasen, som, oprettet en destruktionsanstalt for selvdøde (dyr).
Den blev efterhånden udvidet, og en tid var der også sæbefabrik ved siden af. Slagteriet købte siden stedet, og det er så det, som er blevet til D.A.K.A.
Gården har oprindeligt været beliggende ved Gelballevej (Østergade). Hör till: Margrete Katrine Hansdatter254.”. I kirkebogen for 1900 figurerer som viet Jonas Mathiesen, tjenestekarl, født 5. aug. 1875, gift 5. nov. 1900.
[2] Forudsat Slagterimuseets oplysninger om stiftelsen af DAKA er korrekte.
[3] Iflg. oplysninger fra Lunderskov Kommunes Lokalhistoriske Arkiv, nummer B1067, etablerede Jonas Mathiesens søn, Christian M. i april 1932 sæbefabrikken Hermes, som Hans Lorenzen Jørgensen så overtager i 1937 og i 1940 flytter til Møllegade i Lunderskov. Disse oplysninger bekræftes af oplysninger i disse års folketællinger.
[4] Oplysninger om Hans Lorenzen Jørgensen, Hermes m.v. er givet af sønnen, Tage Jørgensen. De her omtalte bygninger er for længst nedrevet, efter Kolding Andelsslagteri i 1943 erhvervede ejendommen.
.

Socioøkonomisk fordeling af ledelsen af sogneforstanderskaber og -råd

Tabel 1 Socioøkonomisk fordeling af sognerådsformænd, i % andele af kommunerne i Præstø og Randers amter[1]

 

 

Stort hartkorn  

Bønder  

Præster  

Lærere  

Andre erhverv  

I alt          

1842   

Præstø           

13

 7

71

2

 7 

100 

 

 

Randers

34

 8

51

-

 7

100 

 

1848

Præstø

23

 4

68

-

 5

100 

 

 

Randers

26

 5

67

-

 2

100 

 

1854  

Præstø

26

 -

71

-

 3

100 

 

 

Randers

22

 6

71

-

 1

100 

 

1856

Præstø

23

19

47

 8

 3

100 

 

 

Randers

22

16

51

 4

 6

  99 

 

1862

Præstø

29

20

41

 5

 5

100 

 

 

Randers

22

26

47

 3

 2

100 

 

1868

Præstø

35

25

20

 9

11

100

 

 

Randers

26

35

30

 3

 6

100 

 

1871

Præstø

35

29

16

10

10

100 

 

 

Randers

26

41

20

10 

 3

100 

 

1880

Præstø

27

44

 5

 7

17

100 

 

 

Randers

23

66

 6 

 2

 3

100 

 

1888

Præstø

12

72

 2

 5 

 9

100 

 

 

Randers

10

75

 2

 3

10

100 

 

 

Niels Clemmensen har i sin disputats undersøgt og dokumenteret den socioøkonomiske fordeling i ledelsen af sogneforstanderskaber og -råd i Præstø og Randers amter.

De i tabeller og figurer titulerede sognerådsformænd var i perioden 1841-1867 sogneforstanderskabsformænd.

For Præstø Amt er der indhentet data fra o. 60 kommuner (56-65) for Randers o 70 kommuner (71-72).

Den officielle hartkornstatistik kan benyttes til at bestemme ejendomme over 12 tdr. hartkorn som store hartkorn, ejendomme fra 1-12 tdr. hartkorn som bøndergårde, ejendomme under 1 td. hartkorn som husmandsteder.[2]

Tal og figurer viser generelt for begge amter et markant fald i præsternes andel af formandskaberne, efterfulgt af en tilsvarende stigning i bøndernes, dvs. gårdmændenes andel - for begge amter markant fra 1871. Det store hartkorn ligger jævnt godt repræsenteret på over 20 % af formandskaberne indtil 1871. Herefter kommer der et fald, der falder sammen med det samlede Venstre i Rigsdagen fra 1870, og faldet kulminerer i 1888, hvor provisorietiden er på det højeste konfliktniveau. Man kan sige, at faldet er mindst markant i det mindre godsrige Randers Amt, fordi det store hartkorn her aldrig når den position i formandskaberne som i Præstø Amt.

I det godsrige Præstø Amt har bønderne en mindre repræsentation i formandskaberne fra 1862 i forhold til Randers Amt. Tilsvarende har det store hartkorn fra 1862 en større andel af formandskaberne, end de har i Randers Amt. Det betyder så også helt naturligt den stærkeste tilbagegang i formandsrepræsentationen i Præstø Amt.

 


[1] Den her bragte tabel er en sammenskrivning af tabellerne 1-2, 31-34 i NC. Der er i denne sammenskrivning set bort fra den optimale repræsentativitet, som NC har forsøgt at tage højde for ved at bringe tabeller, som giver data for udvalgte år i udvalgte tabeller. Variationerne er så ubetydelige, at disse supplerende tabeller er fravalgt.

[2]  NC s. 42

 

Eli Andersen, grundlæggeren af Diesella i Kolding stammer fra Lunderskov. Han er født i 1915 som søn af Marius Andersen, der indtil 1934 var købmand med butik i Storegade 3. Her et billede, som skulle være den første motorcykel, som den 12-årige Eli Andersen fra Lunderskov byggede i 1927.

Efter en uddannelse som elektriker grundlagde han i tiden mellem1943 og 1946 fabrikken Diesella, der i 1946 blev placeret på Agtrupvej i Kolding, hvor man 1949-67 producerede Diesella knallerter. Både faderen Marius og broderen Arne gik med i driften af dette firma.

Fabrikken i Kolding fik navnet Diesella, fordi Eli Andersen især interesserede sig for at udvikle en motor til hjælp i modelfly, en delvis dieselmotor.[1]

Faderen, Marius Andersen skulle også have ejet det hotel, der i dag hedder Hotel Lunderskov. I 1940 er der i folketællingsmaterialet som hotelejer anført M. (?) P. Andersen, født 19.11.1886, hustru Karen Søvndal Andersen. Ægteskab indgået 18.9.1912. Eli Andersen er født 1915.
Disse data kan således godt passe, blot hed hotellet dengang Lunderskov Missionshotel, indtil 1942-43[2].

Eli Andersen døde ved en flyveulykke i 1960, hvorefter broderen videreførte firmaet.



[2] I 1940’erne startede LM, Ejnar A. Lorentzen i lokaler, der lå bag hotellet, se kapitel om LM.

Det hele startede i Nagbøl med Karl Møllers far, smeden Erik Møller. Iflg. Karl Møllers søn, Jørn Møller fødtes Karl Møller ind i familien som smed i 6. generation.

Karl Møllers Maskinfabrik producerede fra 1941 til midten af 1960’erne ca. 600 tipvognsmotorlokomotiver, især til eksport. Sammen med Pedershåb Maskinfabrik, Brønderslev, Danmark var Karl Møllers Maskinfabrik den tids to største.[1]

Karl Møllers Maskinfabrik startede i Nagbøl i 1904, hvor faderen, Erik Møller købte jord til sit smedeværksted på Nagbølvej. Da der i forvejen var en smed i Nagbøl kaldte Erik Møller sit sted for et maskinværksted.[2] I Erik Møllers hus er nu indrettet et museum for den tidligere maskinfabrik.

Indtil 1943 blev fabrikken drevet af Erik Møllers sammen med de to sønner, Karl og Johannes Møller iflg. Karl Møllers søn, Jørn Møller. De fremstillede maskiner til tørveindustrien, som den gang var udbredt i moserne rundt om i Nagbøl. Meget af materialerne til fremstilling var gamle biler som blev bygget om til skinnelokomotiver til at trække tipvogne som man havde i moserne. Mange af maskinerne, som de producerede i 30erne var opfundet af faderen Erik under første verdenskrig. Resterne af bilerne i øvrigt blev lavet om til landbrugsvogne som de lokale bønder købte.

Man kan i samtidige aviser se Erik Møller annoncere med sine til tørvefremstilling beregnede produkter: ” Tørveværk til salg. Et brugt tørveværk med forme, tipvogne, spor og en vandsnegl står til salg ved henvendelse til Erik Møller”, ” Et transportabelt tørveværk med spor, tipvogne og forme, til en daglig produktion af ca. 70.000 tørv, står til salg straks hos Erik Møller”, ” Maskiner til salg. .... 1 stk. ny tørvemaskine med elevator og dyndbeholder. Produktion ca. 80,000 daglig, transportabel. 2 à 300 meter spor samt nogle tipvogne, 500 mm sporvidde. ,,,, Erik Møller pr. Nagbøl”, ” Et nyt tørveværk med et godt, brugt lokomobil til en daglig produktion af 50,000 tørv står til salg hos Erik Møller”, ” For tørvefabrikanter. Et transportabelt tørveværk med pumper, elevatorer og dyndbeholder til en produktion af 60,000 tørv om dagen, elevatorkæder, vogne til udkørsel af tørvemassen samt en presser med elevator sælges af Erik Møller, Nagbøl pr. Lunderskov.[1]

Efter Karl Møllers overtagelse af fabrikken i 1943 indledte han fremstillingen af de i indledningen nævnte skinnelokomotiver samt landbrugsvogne. Det kunne i det samtidige avismateriale se ud til, at ikke var egenproduktion af lokomotiver før fra slutningen af 1944: ”1 stk. 700 m/m motorlokomotiv lejes omg. eller 1 stk. 600 m/m motorlokomotiv, der kan omforandres til 700 m/m sporvidde. Carl Møller, Nagbøl”.[2] Allerede i okt. - dec. 1944 hed det i Jyllandsposten: ” Motorlokomotiver, 2½ til 4½ tons, med eller uden generator, leveres fra lager. Priser fra 8200 kr. med generator. Karl Møller, Maskinfabrik, Nagbøl pr. Lunderskov.[3] 

Lige efter krigen var det svært at skaffe materialer, hvorfor Karl Møller besluttede selv at fremstille nav og fælge til produktionen. Da der var problemer med at få fælgene presset runde, konstruerede Karl Møller sine egne valsere, som iflg. Jørn Møller stadig findes på fabrikken den dag i dag. Råmaterialerne kom på den tid fra Uldall`s Jernstøberi i Vejen.[4] I samarbejde med dette firma blev der købt metal og andet godt fra tyskernes bunkere på vestkysten. Med dette stål kunne man fremstille diverse værktøjer til presserne, idet stålet kunne hærdes. Yderlige købtes reserve hydraulik pumperne fra Tirpitz[5] kanonerne. Der blev konstrueret en hydraulik presse med modhold, og efter mange forsøg lykkedes det at presse en trillebør kasse af et stykke.[6] Denne presse kunne trykke med 1000 tons. I denne periode blev der virkelig produceret mange trillebøre, man havde et slogan: Er manden træt og ganske mør, det hjælper med en Nagbøl bør.

Med erfaringerne begyndte man at producere reservedunke til brændstof. Med samme erfaringer startedes en produktion af helpressede radiatorer. Side løbende med ovenstående blev der fremstillet skinnelokomotiver, også til eksport. I et samarbejde med broderen Johannes Møller begyndte eventyret med motor vejtromler. I Nagbøl tilvirkedes valserne, vendegearene og forgaflen, som så blev kørt til Arnitlund for der at blive samlet. Jørn Møller mindes, at de to fik en ordre på mange tromler til Indonesien, som han giver kommentaren ”godt gået af sådanne smede knægte”.

I 1973 solgte Karl Møller fabrikken til GKN Wheels. fra 1973 og frem til 1979 var svigersønnen K.E. Lausen administrerende direktør i det nye firma. Johan Aarøe Møller var her ansat som teknisk direktør. I 1979 forlod K.E. Lausen GKN-wheels og Johan Møller blev administrerende direktør frem til ca. 1990 hvor han blev teknisk direktør, og samtidig direktør for GKN-wheels forsknings- og udviklingsafdeling i England. I 1992 gik Johan Møller på pension.[1]



[1] Det fremgår af tilgængelige oplysninger i øvrigt, at Johan Møller blev ansat hos Karl Møller 1966-10-07,

forlod GKN Wheels Nagbøl A/S 1992-10-28 for at gå på pension. http://bizsurf.dk/personer/johan-aaroe-moller#



[1] Jyllandsposten 24.-26.03,1916, 04.-06.07.1916, 04.08.1917, 11. 13. 15.06.1918, Politiken 06.-08.05.1917

[2] Jyllandsposten 22.06.1944- 23.06.1944- 24.06.1944

[3] Jyllandsposten 15.10.1944, 29.10.1944, 12.11.1944, 03.121944, 10.12.1944, 17.121944, 31.12.1944

[4] Alt iflg. Jørn Møller. Uldalls Jernstøberi A/S blev grundlagt i 1944, http://www.birn.com/uldalls-jernstoeberi-a/s.html. Senere overtaget af Holstebro firmaet Vald. Birn. 

[5] Tirpitz-stillingen bestod af to bunkere, som var en del af Atlantvolden, som den tyske besættelsesmagt opførte langs Nordsøens kyster. De ligger på Tane Hedevej i Blåvand, og det sydlige er nu oprettet som museum. Bunkerne blev planlagt i 1943-44, men var endnu ikke opført ved befrielsen i 1945. Batteriet blev således aldrig bygget færdig. Kanonerne og andre dele til batteriet var placeret på Guldager station nord for Esbjerg, broerne over Varde å var for svage til at bære vægten. Derfor kom de aldrig videre. I årene 1951-52 blev de skåret op i Guldager og solgt som skrot.

[6] Iflg. Jørn Møller: ” jeg tror "gal Thorsen" lurede ham kunsten efter med den første helpressede stålvask”. Dette kan dog ikke bekræftes af en diskussion i Ingeniøren af den hertil knyttede produktionsproces. Iflg. denne skulle ideen være kommet fra GAL Thorsens værktøjsmagere, brødrene Harald og Svend Wermouth Jensen. http://ingeniordebat.dk/index.php?topic=1575.0


 

Eli Andersen, grundlæggeren af Diesella i Kolding stammer fra Lunderskov. Han er født i 1915 som søn af Marius Andersen, der indtil 1934 var købmand med butik i Storegade 3. Her et billede, som skulle være den første motorcykel, som den 12-årige Eli Andersen fra Lunderskov byggede i 1927.

Efter en uddannelse som elektriker grundlagde han i tiden mellem1943 og 1946 fabrikken Diesella, der i 1946 blev placeret på Agtrupvej i Kolding, hvor man 1949-67 producerede Diesella knallerter. Både faderen Marius og broderen Arne gik med i driften af dette firma.

Fabrikken i Kolding fik navnet Diesella, fordi Eli Andersen især interesserede sig for at udvikle en motor til hjælp i modelfly, en delvis dieselmotor.[1]

Faderen, Marius Andersen skulle også have ejet det hotel, der i dag hedder Hotel Lunderskov. I 1940 er der i folketællingsmaterialet som hotelejer anført M. (?) P. Andersen, født 19.11.1886, hustru Karen Søvndal Andersen. Ægteskab indgået 18.9.1912. Eli Andersen er født 1915.
Disse data kan således godt passe, blot hed hotellet dengang Lunderskov Missionshotel, indtil 1942-43[2].

Eli Andersen døde ved en flyveulykke i 1960, hvorefter broderen videreførte firmaet.



[2] I 1940’erne startede LM, Ejnar A. Lorentzen i lokaler, der lå bag hotellet, se kapitel om LM.

Underkategorier

   

Søg  

   

Login  

Man kan registrere, men i øjeblikket godkendes kun medlemmer af bestyrelsen.

   

Besøgstæller

Vi har 28 gæster og ingen medlemmer online

   

Besøg

I dag614
I alt683325

Gæster IP 54.243.17.113
   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening