Billedpræsentation  

Prospekt Skive 1570
På den øverste streamer ses flg.:
  1. Kaas herregård, ejet af Kaas slægten fra før 1459 til 1523, samt fra 1914 til 1923. Maleri fra 1863.
  2. Gl. Skivehus. Palæ-bygningen er ombygget 1896 i to etager. Parsbergs bindingsværkslænge fra 1719 er bygget over et middelalderkøkken.
  3. Krabbesholm, foto fra o. 1900, lige omkring den tid, da "herregården sprængtes i stumper og stykker", og lige før salget af hovedbygningen til højskole i 1907.
  4. Ørslev Klostergouache af Rasmus Kruse fra 1838
  5. Spøttrup Borg.
Desuden er der på forsiden Prospect'er af Skive 1570, 1579. Samt løjtnant du Plats Skive kort fra 1798 - herunder til sammenligning et aktuelt Skive kort. 
   
Et kig ned ad Storegade i Lunderskov, muligvis o. 1920, hvis Lunderskov Lokalhistoriske Arkivs tidsangivelse er korrekt. Træskohandelen t.h. på fotoet - husrækken med elmaster - er Storegade 14. Bygningen over for - husrækken med telefonmaster - kunne godt være Storegade 11 med en nok næsten nybygget Lunderskov Brugsforening, i så fald er fotoet taget i eller omkring 1914.
Se et lidt senere foto af brugsforeningsbygningen, set fra modsat retning. Man bemærker ved sammenligning med et andet foto fra Storegade, hvor Landbohjemmet stadig eksisterer, d.v.s. i eller før 1905, at de tidligere telefonmaster har skiftet side, og at der er kommet elmaster til. Elmasterne er naturligt nok kommet lidt senere til Storegade end telefonmasterne.
 
Beskrivelsen af stationsbyen Lunderskov starter med landsbyen, koncentrerer sig om stationsbyen fra 1866 og de aktiviteter, der udspandt sig omkring jernbanedriften, d.v.s. gæstgiveri, kro- og hoteldrift samt postvæsen.
Forskellige former for handel og service er kun medtaget i begrænset omfang, tilsvarende enkeltbygninger og personalhistoriske iagttagelser. Bortset fra virksomheder, bygninger og enkeltpersoner, der har spillet en rolle i de her medtagne aktiviteter. 
 
Landsbyen Lunderskov, oversigt Jernbanen 1866 Jernbanestationen 1874 og annonceringen heraf Den nye jernbanestation, beboelse og nu nedrevne dele Sundblad og jernbanerestaurationen
Jernbane, postekspedition Gjæstgiveri og post Nis Juhl og Gjæstgiveri Krohold, Lunderskov Kro, Hotel
Gjæstgiveri og Lunderskov Kro, Hotel     
Landbohjemmet                                                                                                               Fra Landbohjem til Lassens Hotel
Fra Lassens Hotel til Lunderskov Missionshotel til Hotel Lunderskov       
Andelsvirksomheder, Brugsforening, mejerier
 
Lad os starte med en tids- og forløbsmæssig samtidig præsentation af stationsbyen. Der er desværre ingen fotografiske gengivelser af landsbyen Lunderskov ved jernbanens ankomst i 1866. 
Men i den præsenterede rækkefølge: 1. omtale af en nybygget jernbanestation 7. maj 1866 i en salgsannonce fra proprietær Hviid fra Dollerup, som nok samtidig køber det, der fra 1868 kan konstateres som Lnderskov Gjæstgiveri, 2. et matrikelkort over Lunderskov, der dækker 1904-27, d.v.s. en periode hvor stationsbyen udvikles, 3. fire fotografiske præsentationer af Lunderskov Station og banegården, alle efter 1900, 4. Landbohjemmet, der efterfølges af Lassens Hotel, 5. Lunderskov Gjæstgiveri, der bliver til købmands- og manufakturhandel og Lunderskov Kro, Hotel, der i 1934 bliver til Alderdomshjemmet.
Lunderskov Jernbanestation i 1866 Lunderskov o 1904, matrikelkort, klik for forstørrelse
Transport ved Lunderskov Station o. 1900 Lunderskov Station i 1911
Lunderskov jernbanestation med vandtårn, udateret postkort, formentlig o. 1920-30'erne. Opløsningen er for dårlig til en præcis bestemmelse af bygningerne t. h., men det kunne se ud som manufakturhandelen og Lunderskov Hotel før opførelsen af Alderdomshjemmet i 1934

Lunderskov jernbanestation, måske o. 1930-50

Landbohjemmet før det blev Lassens Hotel, postkort dateret 29.09.1906, hvor efterfølgren Lassens Hotel har været opført.
Det er formentlig en misforståelse - og en nu almindeligt fremført vandrehistorie - at Lunderskov Landbohjem skulle være nedbrændt før opførelsen af Lassens Hotel, der startede i august 1905. Bemærk, at der kun er telefon-, ingen elmaster i byen på tidspunktet for fotografiet.
Lassens Hotel under opførelse som afløser for Landbohjemmet, 1905-06. Man må formode, at de nye hotelbygninger har været klar i starten af febr. 1906, hvor annonceringen for Lasens Hotel i stedet for Landbohjemmet starter.
Lunderskov Gjæstgiveri, som bygningen så ud som manufakturhandel i 1950'erne, Jernbanegade 1. Lunderskov Kro, Stationskro, senere Lunderskov Hotel, Finnemanns afløser for Lunderskov Gjæstgiveri, Jernbanegade 3.
Og Jernbanegade 1-3 i dag, det tidligere Lunderskov Gjæstgiveri og senere manufakturhandel samt afløseren for Lunderskov Kro eller Hotel fra 1934, det tidligere alderdomshjem.
 
 

Jernbanen kommer til Lunderskov

Ved anlægget af jernbane i 1866 - og før anlægget af den sydjyske tværbane i 1874 - var Lunderskov kun en meget ubetydelig station med et krydsningsspor og et kort læssespor. Jernbanestationen var oprindeligt en træbygning, formentlig o. 50 m. nord for den nuværende jernbanestation, over for det lidt senere i 1866 opførte Lunderskov Gjæstgiveri, det nuværende Jernbanegade 1. Lunderskov Gjæstgiveri ser ud til at være etableret eller opført af propritær Hviid ved salget i 1866 af gården i Dollerup.
I 1868 bortforpagter Enkemadam Hviid siit Gjæstgiveri til N. Juhl, faderen til Chr. Juhl, der viderefører det tidligere Gjæstgiveri som købmands- og manufakturhandel. 
Den oprindelige stationsbygning må formodes at være blevet opført kort før før den måske af proprietær Hviid opførte bygning, der inden 1868 er blevet til det af enken bortforpagtede Gjæstgiveri. Det må således formodes, at jernbanestation og Gjæstgiveri er kommet næsten samtidigt til Lunderskov, og at det af Enkemadame Hviid til Juhl bortforpagtede Gjæstgiveri i 1868 nok kun har eksisteret siden 1866, hvor ægtefællen "Proprietær Hviid" solgte gården i Dollerup kort før sin død. 
Retræten er formentlig også valgt i bevidstheden om den gode placering med jernbanens ankomst til Lunderskov, således som det også fremgår af den annoncerede salgsmeddelelse for Propiretær Hviids gård.
 
Det centrale omdrejningspunkt for Lunderskov med jernbanens ankomst til Lunderskov i 1866 blev den stationsbygning, der blev bygget i 1874, hvor Lunderskov blev knudepunkt for jernbaneforbindelsen til Esbjerg, placeringen af traktørsteder (gjæstgiveri, kro, hotel) og postomdelingen i forbindelse med jernbanen.
Her vil derfor specielt blive behandlet 
  1. bygningen af den nu fredede Lunderskov Jernbanestation i forbindelse med etableringen af tværbanen i 1874,
  2. postomdeling og posthus, der blev etableret med jernbanens ankomst,
  3. Landbohjem, gæstgiveri, kro, hotel, restauration, som alt opstår i forbindelse med jernbanens ankomst. Og som for de fleste etablissementers vedkommende gik svære tider i møde i konkurrence med hinanden og sat i verden et sted, hvor udskænkning af spiritus i vid udstrækning blev en del af den lokalpolitiske kamp mellem Indre Mission og de andre i kølvandet på ansættelsen af den indremissionske præst C. J. Moe ved Skanderup Sognekirke i 1885.
  

Beslutning om jernbaneknudepunkt i Lunderskov

Det primære kildemateriale til beslutningsprocessen omkring både det første, jyske jernbanenet, der 1866 førtes til Lunderskov, og den sydbane, som blev besluttet trukket fra Lunderskov til Esbjerg, er Rigsdagstidende, som er gennemset[2]. Her fremgår det, at daværende indenrigsminister J. B. S. Estrup som konsekvens af, at det jyske hovednet i 1866 var etableret, 6. januar 1868 fremsatte to lovforslag, 1) om bygning af en havn i Esbjerg, og 2) i tilknytning hertil ”en passende baneforbindelse” til resten af landet, dvs. det etablerede jyske jernbanenet.
24. april 1868 kom så ”Lov om Udvidelse af det jyske Banenet”.[3]
Det blev besluttet, at det nye banenet skulle udgå fra Lunderskov, men hvor også Vamdrup havde været i spil.
Ind i overvejelserne gik den fra 1864 gældende grænse ved Kongeåen, som man planlagde ændret. Hvad den jo også blev i 1920. Problemet med Vamdrup var, at en linjeføring herfra til Esbjerg ville komme til at strække sig gennem den gang og siden 1864 tysk område.
Lov om den endelige linjeføring Esbjerg-Gørding-Vejen-Lunderskov blev vedtaget 11. maj 1870, og ”den 9,7 Mil lange sydjydske Tværbane (Lunderskov-Esbjerg-Varde) aabnedes d. 3dje 0kt. 1874”.[4]
Samme år, i 1870 blev der til det kommende jernbanebyggeri sluttet kontrakt med et konsortium bestående af firmaet Baron Gedalia & Co., justitsråd E. C. Møller og muremester Lauritz Petersen København)[5].
 

Opførelsen af den nu fredede stationsbygning

Som det fremgår af den samtidige pressedækning begynder byggeriet af den nye stationsbygning i Lunderskov i sommeren 1874, første gang annonceret 20. april 1874. Byggeriet var i september 1874 stort set færdigt, og ”den 9,7 Mil lange sydjydske Tværbane (Lunderskov-Esbjerg-Varde) aabnedes d. 3dje 0kt. 1874”. Her - må man formode - har den nye stationsbygning i Lunderskov så nok været færdigopført. Okt. 1874 som tid for åbningen af den sydjyske banestrækning bekræftes af forskellige indslag i den dagsaktuelle presse. 
Man kan af det samtidige avismateriale se, at Bygningsarbejdet på Lunderskov Station med etableringen af den sydjyske tværbane til Esbjerg blev udbudt i Licitation 20. april og 6. juli 1874, og at tilbuddene skulle være overbaneingeniør C. Bayer i hænde inden 17. juli 1874.[6] I entreprisen lå foruden en ny hovedbygning en ny lokomotivremise. På den nye stations østside blev der så anlagt en tosporet lokomotiv- langremise. Projekt med tværbane og jernbanestation var som anført færdigt 3.okt. 1874.
 
I Slots- og Kulturstyrelsens fredningsbeskrivelse af Lunderskov Jernbanestation fra 1992 anføres fredningsomfanget som hovedbygning og pakhus, opført af N. P. Holsøe som arkitekt. Hovedbygningen anførtes oprindeligt opført 1887, pakhuset i 1888 i den videre beskrivelse af de to fredede bygninger, hvor der angives BBR, matrikelnummer o. a. praktiske oplysninger. Disse misvisende dateringer er nu rettet til det korrekte opførelsesår, som er 1874.
Det her benyttede avismateriale kan dog ikke benyttes til hverken at godtgøre særskilte opførelsesår for hoved- og lagerbygning, eller om disse to, fredede bygninger er opført samme eller forskellige år. Da DSB’s strækningsregistrant og BBR oplysninger heller ikke er pålidelige, er det på det foreliggende grundlag vanskeligt at komme det nærmere, end at hovedbygningen til Lunderskov Jernbanestation må have været opført i eller omkring oktober 1874, hvor tværbanen til Esbjerg blev taget i brug. Lagerbygningen muligvis lidt senere, hvis vi tager de nu rettede fredningsoplysningerne til efterretning.  
 
Den i oktober 1874 nyopførte stationsbygning fik en passende, måske endda overdreven størrelse i forhold til Lunderskov som jernbaneknudepunkt. Det toetages midterparti flankeres af enetages partier. Alt i alt en stor og harmonisk bygning, også i sammenligning med tilsvarende stationsbygninger.
Linjen mod Esbjerg blev i første omgang trukket uden hensyn til de byer, som banen løb forbi. Først senere har disse byer, f. eks. Andst, Vejen, Brørup mv. etableret sig som stationsbyer.

Stationsbygningen og dens brug de første år 

Fra folketællingen for 1880 kan man få sparsomme men ret gode supplerende oplysninger omkring jernbanens stationsbygning i Lunderskov.
Her boede to husstande, begge ansat ved jernbanen og med familie. Samt tilhørende disse to husstande midlertidige beboere i sognet, også ansat ved banen.
Hertil kom i stationsbygningen fra 1874, at den tidligere træstations brevsamlingssted nu også blev postekspedition. Som husfader er der angivet to, Niels Hansen, stationsinspektør, med kone og 2 plejebørn. Desuden Niels Peter Sundblad, restauratør, med kone, 2 børn og 2 tjenestepiger .
Ud over disse husfædre med familier, er der på stationsbygningens matrikel og dets løbe nr. registreret flg. som ansatte ved banen, men også helt klart uden bosiddende familier på matriklen, dvs. på tillægsliste som midlertidigt bosat i sognet og altså på stationens matrikel: Kristian F. Sunds, fyrbøder, A. P. Hansen, togfører, A. Lorens, konduktør, Jakob Kjærulf, lokomotivfører. De kommer alle fra henholdsvis Esbjerg og Varde iflg. Tillægsliste A. Lokomotivføreren førte (oprindeligt) lokomotivet, togføreren kontrollerede togets sammensætning, bremser og (i dag) især billettering mv.
I den daværende stationsbygning har der således i 1880 boet 14 mennesker, heraf 4 børn. Pladsmæssigt kunne det nok have været et problem. Ikke mindst, da der også skulle være plads til de øvrige funktioner, tilhørende stationsbygningen.  
 
Alle den tids stationsbygninger havde stort set samme arkitekt, N. P. C. Holsøe
Banegårdens vandtårn. Remisen med drejeskive
I debatten omkring det nu nedrevne vandtårn til Lunderskov Banegård kunne man iagttage f. eks. dette indlæg i Jyske Vestkysten 29. sept. 2008: ” Vandtårnet er et af de få DSB-vandtårne, der stadig eksisterer, også selv om det ikke har været benyttet til sit oprindelige formål i mange år.
Samtidig indgår det i en helhed på Lunderskov station, hvor både stationsbygning, pakhus, vandtårn, remise, drejeskive, kulgård og kolonnehus er bevaret. En sådan tilsvarende hel samling af jernbanerelaterede bygninger, som de brugtes på større knudepunkter, findes kun bevaret ganske få andre steder i Danmark. Andre steder er en eller flere bygninger for længst revet ned.” Ydermere hedder det i Kulturstyrelsens kommentarer til fredningen af stationsbygningen i 1992: "Det vil være et stort tab for stationsmiljøet, om dette markante vandtårn forsvandt."
Nu er altså desværre også vandtårnet i Lunderskov nedrevet.
Kort over danske jernbanestrækninger oprettet mellem 1847-1875."Historisk Atlas Danmark" (1987). Samt en Jernbane og Postliste fra 1877 (Kolding By og Omegn 1877).
 
 

Postekspedition og jernbane  

 
 
 
Et postkort med Hilsen fra Lunderskov. Der er motiv fra både jernbanen og fra det, der i 1898 blev udskilt fra stationsbygningen som posthus. Poststemplets dato er 21.10.1908.
Desuden er der motiver fra Storegade modsat stationsbygningen 1909 og 1912.
Et postkort fra 1912 med motiv fra Storegade 27, hvor mølleren Anton Boisen i 1907 startede et mølleri under navnet Lunderskov Stations Mølle. I 1946 blev stedet overtaget af Tove og H. K. Madsen, som startede cykel-, motorcykel, senere automobilforretning og -værksted. Forretningen blev afhændet til Thomsen Auto 2006.
På fotoet af Lunderskov Stationsmølle ses et bud for ”colonial isenkram”.
 
Som supplerende dokumentation for, at det nye posthus kommer til at ligge på Frederiksberggade 4 fra 1898, er der foretaget kontrolopslag i folketællingsmaterialet for 1890 og 1901 samt bekræftet i matrikelfortegnelsen for 1883, at postmester Bodholdt bor i det ”nye” posthus på matr. nr. 2 by og 2bz. Hvor Folkebladet Sydjylland blot meddeler, at ”Maltgjører Juhls Ejendom” er erhvervet som postkontor, så kan man i folketællingen for 1890 se, at der er registreret en Høker Nis Kristensen Juhl, 46 år, personløbenr, 128. I husstanden er der ægtefælle og 4-5 børn. I matrikelkort 1883 kan man se, at 2by og 2bz er posthusets matrikelnr.
Navnet Lunderskov Stations Mølle ses (omend utydeligt) på Storegade 27 fotoets husgavl.
 
 
 

Postekspedition Lunderskov Gjæstgivergaard

Sammen med stationsbygningen fra 1866 blev der indrettet brevsamlingssted og senere postekspedition i tilknytning til stationsbygningen. Vurderet ud fra det samtidige avismateriale, f. eks. Folkebladet Sydjylland 6. okt. 1897, ser det ud til, at der siden 1894 har været drøftelser om at adskille jernbane- og postfunktion, hvilket skete i 1898 med ibrugtagning af posthus og -ekspedition Frederiksberggade 4. Dette posthus blev erstattet af et nyt i Vestergade 2 i 1981 og nedrevet i 1985
 
Postomdelingen i Lunderskov blev formentlig varetaget som et brevsamlingssted i - eller i tilknytning til - stationsbygningen fra og med jernbanens ankomst i 1866. Så vidt, det har kunnet konstateres, skete der ikke nogen ændring heri med bygningen af den nuværende Lunderskov Station i 1874.
I udliciteringen af byggeriet af den nye jernbanestation hed det i annonceringen i Fyens Stiftstidende 9. juli 1874, at der ud over den nye jernbanebygning i Lunderskov skulle bygges en ”Postexpedition” i Kolding. Først i 1887 blev der ”Postexpedition” i Lunderskov iflg. Officielle Meddelelser 1887, s. 53. Og man kan f. eks. i Folkebladet Sydjylland 16. nov. 1893 se, at ”Postexpeditionen” midlertidigt er overdraget ”Postexpedient J. H. Jacobsen”. Og fra denne flytning af postexpeditionen forsvandt en postfunktion fra Lunderskov Gjæstgivergaard, som ellers havde ligget her fra næsten jernbanens ankomst til Lunderskov i 1866 indtil 1888, så vidt man kan konstatere ud fra annoncering af ”Landposten” og ”Dagvogne” fra Lunderskov Gjæstgivergaard..
Af Folkebladet Sydjylland 6. okt. 1897 fremgår det, at man siden 1894 havde drøftet, at jernbanebestyreren havde fuldt nok at gøre med opgaverne på ”Krydsningsstationen”, hvor der efterhånden var et ”Brevantal på 122.000”. Tre gange så stort et aktivitetsniveau som Vamdrup Station var man oppe på i 1911 med et tilsvarende større personale på 29 mand.
Problemet i Lunderskov var, at et ”Postexpeditionslokale” ikke kunne tilvejebringes inden for rammerne af den eksisterende jernbanebygning. Da det bygningsmæssige problem var løst, udnævnte man så 5. nov. 1898 ”Postexpedient” J. R. Bodholdt, Horsens til ”Postmester” i Lunderskov. 1. dec. 1898 kunne Folkebladet Sydjylland ydermere meddele, at ”Lunderskov Postkontor … flyttes fra Jærnbanestationen hen til Maltgjører Juhls Ejendom …”, hvor den nye postmester så tiltrådte postmesterembedet.
 
Desuden ses en jernbanerestauration registreret fra 1877. Den oprindelige stationsbygning fra 1866 var af træ, og som i de fleste tidens stationsbyer blev der ud over stationsbygningens restaurant også taget en kro, en Gjæstgivergaard over for jernbanen i brug, den af Nis C. Juhl i 1868 forpagtede Gjæstgivergaard.
I Lunderskov kom der desuden til at ligge - lidt forskudt i forhold til jernbanestationen og som nabo til det tidligere Gjæstgiveri - Lunderskov Kro / Hotel, senere kaldet Finnemanns Kro.
Her blev der senere, da stedet ophørte, i 1934 bygget et alderdomshjem.
Som kro eller hotel har dette sted fra o. 1905 og fra 1909 som Finnemanns Lunderskov Hotel afløst det oprindelige Lunderskov Gjæstgiveri samtidig med, at det oprindelige Gjæstgiveri er blevet købmands- og manufakturforretning.
Det oprindelige Lunderskov Gjæstgiveri ligger stadig Jernbanegade 1 som tidligere købmands- og manufakturforretning.
 
 
Sammenfattende kan det således konstateres, at postekspeditionen i Lunderskov med jernbanens ankomst i 1866 startede med ekspedition og postvogn fra det formentlig lige over for den nyopførte jernbanestation i træ, Lunderskov Gjæstgivergaard, beliggende på det nuværende Jernbanegade 1, medens stedet ejedes af Gæstgiver Juhl.
Høker Nis Christensen Juhl var i 1890 registreret som ejer af det hus i Lunderskov, som i 1898 blev solgt som Posthus. Den samme Nis Christensen Juhl  var i 1870 folketællingen registreret som ”Gjæstgiver” Juhl, der må antages at være ophørt med at være Gjæstgiver i 1888-90 hvor postekspeditionen er ophørt fra Lunderskov Gjæstgivergaard. Man kan af folketællingsmaterialet se, at Nis C. Juhl i 1890 har været 46 år gammel, og han har således i en moden alder skiftet fra Gjæstgiver til at være Høker i det, der senere blev posthus. Meget apropos må man sige, det tidligere postomdelingssted taget i betragtning. 

Lunderskovs første krohold, Gjæstgiveri og hoteldrift

Der kan ikke herske tvivl om, at der før jernbanens ankomst til den lille landsby ikke eksisterede nogen form for gæstgiveri eller krohold i den lille landsby.
Fra 1866 har der i umiddelbar forlængelse af jernbanen og formentlig over for den oprindelige stationsbygning været et Gjæstgiveri, der på matriklen ved siden af er blevet efterfulgt af forskellige etablissementer på det samme sted, som er blevet kaldt Lunderskov Kro, Lunderskov Stationskro, Lunderskov Hotel. Endeligt i 1934 ved skæbnens ironi med et alderdomshjem på matriklen.
Også placeret i tilknytning til jernbanestationen, i det nuværende Storegade eksisterede først Lunderskov Landbohjem, senere Lassens Hotel, der i 1918 sælges og bliver til Lunderskov Missionshotel, der så senere og endeligt i 1943 bliver til Hoter Lunderskov med spiritusbevilling.
I særklasse blandt gjæstgiverier, kroer og hoteller var fra start Lunderskov Jernbanerestauration, som med Sundblad fik den første og i lang tid eneste spiritusbevilling.
 
De samtidige omtaler af de over for den oprindelige jernbanestation fra 1866 liggende bygninger varierer en hel del og kan gøre en præcis identifikation vanskelig. 
Det utvivlsom tidligste er Lunderskov Gjæstgiveri eller Lunderskov Gjæstgivergaard.  Vi støder først på navnet i 1868 ved Enkemadam Hviids bortforpagtning af sit Gjæsiveri 4. nov. 1868. Stedet omtales under det ene eller det andet navn ved en dedikeret, præcis søging i 26 hits i perioden 1868, indtil det i 1905 iflg Jyllandsposten 26. februar bortbyttes, mageskiftes med en ejendom på Vejen Østermark, her vurderet til 60.000 kr. Denne dato, 26. februar 1905 er sidste omtale af Lunderskov Gjæstgiveri eller -gaard.
Der, hvor det for alvor bliver uoverskueligt, og hvor der opstår de mest urigtige antagelser, er omkring et etablissement, der på et tidspunkt ser ud til at have været bygget sammen med, senere helt sikkert senere udskilt fra Lunderskov Gjæstgiveri under en række i samtiden varierende betegnelser: Lunderskov Kro, Lunderskov Stationskro, Lunderskov Hotel, Hotel Lunderskov
Under disse betegnelser er de præcise, dedikerede hits i samtidens aviser: 327 for Lunderskov Kro, som starter 13. maj 1872 med et omtalt skolemøde på stedet. Der er hits på denne betegnelse, også efter et konstateret navneskifte til Hotel Lunderskov 20. april 1909, hvor L. C. Finnemann sælger møbler m.v. fra det overtagne hotel.
Der er 76 hits for Lunderskov Stationskro, det første 28. november 1873, hvor Ribe Amtsraad har stedet på sin dagsorden. 30. maj 1907 er sidste omtale, hvor stedet mageskiftes af H. P. Hansen for 50.000 kr.
Lunderskov Hotel har 27 hits mod Hotel Lunderskovs 313 hits. Begge disse navne sammenblandes helt åbenbart med det fra 1906 eksisterende Lassens Hotel. Og fra april 1909 begynder L. C. Finnemann at annoncer under navnet Hotel Lunderskov
For Finnemann blev det en ganske kort karriere som hotelejer i Lunderskov. Han gidk fallit, kom på tvangsauktion med sit hotel, som blev lukket af politiet i juli 1909.
Der er absolut intet, der tyder på, at nogen del af hverken Gjæstgiveri eller Kro, Hotel skulle have været brændt. 
Men der kan næppe herske tvivl om, at Lunderskov Gjæstgiveri og Lunderskov Kro oprindeligt eller ret hurtigt har været sambygget. Ud fra det benyttede og formentlig eneste eksisterende materiale er det umuligt at sige det helt præcist og dokumenteret. Men man kunne måske forestille sig - hvis der ikke slet og ret har været tale om en for ikke lokale regulær navneforbistring - at Gjæstgiveriet mest har koncentreret sig om postfunktionen, at den sammenbyggede Lunderskov Kro ret tidligt, fra 1972, har overtaget mere og mere kro- og hoteldrift, endeligt overtaget i 1905, hvor Gjæstgiveriet ser ud til at blive købmands-, senere manufakturhandel.
 
Ved Folketællingen i 1870 var Nis Christensen Juhl Gjæstgiver og 25 år. Det fremgår af folketællingen 1850, at han er søn af gårdejer Christen Hansen Juhl, og at han i 1850 er 6 år. Det ligger således fast, at Nis C. Juhl i 1868 forpagter et Gjæstgiveri over for stationen, og at han i 1870 erhvervsmæssigt tituleres som Gjæstgiver. I 1870 er matrikelnummeret på Gjæstgiveriet "et Huus". Der er ikke i folketællingsmaterialet registreret nogen Gjæstgiver før Nis C. Juhl.
Den Enkemadame Hviid, som Nis C. Juhl forpagter Gjæstgiveriet af, kan man i en annoncering i Flyveposten 7. maj 1866 se, må være hustru til "Proprietær Hviid", som sælger en gård i Dollerup for 29.000 Rd.
Man kan forestille sig, at Hviid og hustru har købt eller bygget ejendommen i Lunderskov, som i 1868 er "enkemadam Hviids Gjæstgiveri". Og at Nis C. Juhl som født og opvokset i Dollerup er blevet (gjort) opmærksom på de muligheder, der kunne ligge i et Gjæstgiveri så tæt på jernbanestationen i Lunderskov.
Bevidstheden herom kan man se i salgsformuleringen, at den solgte gård i Dollerup blev solgt til "Stamhusbesidder Møller ... med en god Beliggenhed, kun 10 Minutters Vei fra den nye Jernbanestation i Lunderskov ..." .
Især efter anlægget af den sydlige tværbane og opførelsen af den nye jernbanestation i 1874 har flere haft lyst til at etablere Gjæstgiveri - som man kan se på (afviste) ansøgninger herom til Ribe Amtsråd
 
Mindehøjtidelighed april 1874 på Lunderskov Gjæstgiveri for faldne i 1849. Der er vidnesbyrd om Lunderskov Gjæstgiveri fra 1866-68.
 
Lunderskov Kro og Lunderskov Hotel var svingende betegnelser for den virksomhed, der blev opført ved siden af det oprindelige Lunderskov Gjæstgiveri, senere manufakturhandel, Jernbanegade 1. Betegnelsen Lunderskov Hotel vedvarer, også efter tvangsauktionen over Finnemann i 1913.
Lassens Hotel, der efterfulgte Landbohjemmet nåede også at blive hotel med biograf, før det i 1918 blev købt som Lunderskov Missionshotel. Det mest bemærkelsesværdige ved Lunderskov Missionshotel kunne hævdes at være, at Henrik Pontoppidan, litterær nobelpristager, forfatter til bl. a. Lykke Per d. 9. juli 1920 opholdt sig på hotellet.
Pontoppidan meddeler herfra, at "Der skal efter Sigende ikke være en Seng at opdrive i nogen sønderjysk By, saa jeg tror nok, jeg gjorde klogt i at holde mig paa denne Side Grænsen. Her har jeg et udmærket Værelse (for 3 Kr. pr. Døgn), og jeg kan herfra nogenlunde let komme til alle de Steder, hvor der i disse Dage festes.. 
 
 
Gjæstgiveriet og jernbanen
Jernbanegade 1 i Lunderskov som manufakturhandel i 1950'erne.
Formentlig bygget i 1866, og efterfølgende var her Lunderskov Gjæstgiveri og postomdeling.
Det fremgår af annonceringen i Aalborg Stiftstidende 4. nov. 1868, at et eksisterende Gjæstgiveri ved Lunderskov Station bortforpagtes til N. Juhl.
Gaardejer Simon Nielsen, Lunderskov forsøger flere gange efterfølgende med ansøgninger til Ribe Amtsråd også at få lov til at drive Gjæstgiveri, hvilket dog hver gang bliver afslået. 
 
Det kunne af denne detalje i postkort med Lunderskov Jernbanestation se ud til, at Lunderskov Kro, senere Hotel har været sammenbygget med det oprindelige Lunderskov Gjæstgiveri, senere manufakturhandel. Se foto oven for.
Med opførelsen af Alderdomshjemmet i 1934 har man så sikkert slet og ret fjernet denne bygning, der nok mildest talt ikke har været en succes som kro- og hoteldrift.
 

Værtshuse, kro(er), hotel

   
Lunderskov Kro, som stedet nok har set ud før Finnemanns overtagelse. Det blev formentlig restaureret ved L. C. Finnemanns overtagelse i 1909. Som Lunderskov Stationskro annonceres der auktion på stedet i Folkebladet Sydjylland 3. april 1894.
Sidste annoncering fra Finnemann er registreret i 1911. Hotel Lunderskov sælges iflg. Folkebladet Sydjyllend 3. maj 1919 til "hotelejer Niels Chr. Nielsen", og stedet optræder ikke mere, før der i 1934 besluttes at bygge et alderdomshjem på den matrikel, som Hotel Lunderskov lå på. Der er ingen omtale af, at der også her som ved Landbohjemmet 1905-06 skulle have været en brand.
I annonceringer kalder Finnemann sit etablissement Lunderskov Hotel.
 
I Vejviser for Kolding og Omegn 1894 anføres under ”Kroer og Gjæstgiverier. Lunderskov Kro, »Landbohjem« Lunderskov, Lunderskov Stationsrestauration.”
Lunderskov Gjæstgivergaard, Kro, Hotel, Afholdshotel, også kaldet Lunderskov Hotel har været to etablissementer.
Det ene, Lunderskov Gjæstgivergaard kan være etableret i forbindelse med opførelsen af jernbanen gennem Lunderskov. Der er ikke omtale af kro eller beværtning i Lunderskov før dette tidspunkt, og man kan ved at sammenholde forskellige oplysninger i adresselister for Kolding Omegn og sogneprotokollerne ret sikkert slutte, at Lunderskov Gjæstgivergaard er opført ca. samtidig, muligvis umiddelbart efter etablering af jernbanen gennem Lunderskov.
I 1870 folketællingen er den på dette tidspunkt kun 25 år gamle Nis Christensen Juhl anført som Gjæstgiver på matriklen. Han var opvokset på et par af egnens større gårde, Nagbølgaard og Dollerupgaard, som faderen Christen Hansen Juhl på skift var ejer af. I 1840 folketællingen: ” Matr.nr: en Gaard, Nagbøllegaard Stednavn: Nagbølle Bye”. I 1850 folketællingen: ” Matr.nr: 2, en Gaard Stednavn: Lunderskov”.
 
Første gang, vi hører om arrangementer på stedet, er ved en sammenkomst omkring en mindesten, sat ved Skanderup Kirke til minde om slaget ved Ejstrup 23. april 1849, hvor der var tre fra sognet faldne (men navnemæssigt ukendte) soldater. Sammenkomsten i denne anledning er refereret i Kolding Folkeblad 26. april 1874, og den blev afholdt på ”Lunderskov Gjæstgiveri”. Desuden kan man i Kolding Folkeblad 15. sept. 1876 se annoncering af en præmieuddeling i Kolding Omegns Landboforening, afholdt på ”Lunderskov Gjæstgivergaard”.
 
Fra 1878-79 og frem til 1888 nævnes Gjæstgiver Juhl som station for dagpostvogne i Kolding Folkeblad . I folketællingen for 1890 er der kommet en ny gjæstgiver, Hans Jepsen Damgaard, og herefter kunne dagpostvogne fra Gjæstgivergaarden se ud til at være ophørt. I avisomtale er der et spring frem til 1899, hvor der annonceres med ”Dans 2. juledag”. I 1901 folketællingen er der på Lunderskov Gjæstgivergaard en ”staldforpagter”, Hans Lauridsen og en ”Gjæstgiver” Laurids Poulsen Lauridsen. Dette viser, at der har været kørestald til Gjæstgivergaarden på dette tidspunkt.
     
Lunderskov Gjæstgivergaard over postudbringning til mageskifte i 1905, hvor stedet ophører som Gjæstgiveri.
 
I 1906 folketællingen er Gjæstgiveren på Gjæstgivergaarden Peter Boysen. I dennes husstand er der hustru, 1 barn, 1 moder på aftægt, 3 ”besøgende” og 2 ”tyende”.
Hvis matr.nr. skal aflæses som 2aq, så kan der ikke være tale om den af Gjæstgiver Laursen i 1905 ombyttede ejendom, så må det være naboejendommen, der nu er blevet Gjæstgiveri, altså forud for Finnemanns overtagelse af den her beliggende ejendom.
Denne ejendom har tidligere, f. eks. i 1890''erne annonceret som Lunderskov Kro eller Lunderskov Stationskro.  Denne kro mageskiftes af ejeren L. Petersen med en gård i Ødis-Bramdrup iflg. Folkebladet Sydjylland 9. jan. 1906.
Som Hotel Lunderskov annonceres i Jyllandsposten 12. juli 1909 ”Mine nymonterede Værelser og 1. Kl. Køkken anbefales Dhrr. Rejsende. Ærb. L. C. Finnemann”. Også i Jyllandsposten, 21. nov. 1911 søges ”ældre, erfaren Kogejomfru eller Kokkepige” til Hotel Lunderskov, L. C. Finnemann.
Finnemanns Lunderskov Hotel gik i 1913 på tvangsauktion
 
Man kan af avisannonceringer se L. C. Finnemann optræde som gårdejer, -forpagter og sælger af forskellige landbrugsartikler i Ødis Bramdrup i 1902 og 1903. I folketællingen 1911 er Finnemann registreret som bosat i Lunderskov fra 1909, tilflyttet fra Vamdrup, står der. I denne oplysningsmæssigt ret detaljerede folketælling kan man konstatere, at L. C. Finnemann med familie boede på matr. 2aq, medens matr. 2g og 2dk, det tidligere Lunderskov Gjæstgiveri beboedes af købmand Juhl og familie.
De to matrikelnumre dækker over det, der nu er Jernbanegade 1 og 3. Ud fra tidligere folketællinger kan man se, at Lunderskov Gjæstgivergaard lå på matr. 2g, altså det nuværende Jernbanegade 1. Ved at sammenholde med 1911 folketællingens oplysninger, så var Christen Juhl bestyrer (for faderen Nis Christensen Juhl) af den tidligere Gjæstgivergaard, der nu er blevet manufakturhandel. Hvor ejeren, faderen var købmand / høker på matr.nr. 2gi m. fl. Hvis rigtigt aflæst, har der været købmandsbutik i Nørregade op mod Møllegade, ejet sammen med den af sønnen Chr. Juhl bestyrede manufakturhandel på Jernbanegade 1. 
 
Hvordan denne bygning oprindeligt har set ud, da den blev opført af proprietær Hviid i 1866 og herefter som Gjæstgiveri, er det umuligt at sige noget om, men på et fotografi af Jernbanegade 1, matr. nr. 2g, dateret 1954, kan man se, at der har været en bygning tilknyttet, som vist nok forkert hævdes at være forsvundet ved en brand. Det har formentlig været den på et tidspunkt udskilte matrikel 2aq, som har eksisteret under betegnelserne Lunderskov Kro, Lunderskov Stationskro og Lunderskov Hotel. Det mest sandsynlige er, at denne bygning efter en omtumlet tilværelse fra L. C. Finnemann, der gik fallit i 1913 nok i 1934 er blevet nedrevet for at give plads til opførelsen af Alderdomshjemmet på den hertil hørende to matrikel.  
 
Her et foto, dateret til o. 1930 af lokalarkivet, med Christian og hustru Karen Juhl i baghaven til Jernbanegade 1. Bygningen i baggrunden ligner på besnærende vis et parti fra Lunderskov Hotel, som udokumenteret og mindre sandsynligt hævdes at skulle være brændt i 1929!!
Juhls matrikler lå ved siden af, matr.nr. 2aq, hvor kro-, hotelbygningen kunne se ud til atvære ombygget eller nyopført mellem 1905 og 1909, hvor L. C. Finnemann overtager matr. 2aq. 
 
 
Det anførte betyder med altovervejende sandsynlighed, at det nuværende Jernbanegade 1, matr. 2g, er den gamle Lunderskov Gjæstgivergaard - således som den gamle bygning er kommet til at se ud i dag. Det må være den bygning, som oprindeligt blev opført omkring 1866, med Gjæstgiver Nis Christensen Juhl i 1870 folketællingen registreret som Gjæstgiver.
I 1909 erhvervede L. C. Finnemann matr. nr. 2aq, det nuværende Jernbanegade 3, hvor den bygning lå, som blev indrettet som Lunderskov Hotel i 1913 kom på tvangauktion.
Man kan måske formode, at konkurrencen fra Lassens hotel, fra 1918 Lunderskov Missionshotel har gjort hoteldriften vanskelig for Lunderskov Hotel, der ophører med at eksistere fra omkring 1929.
Efter nogen debat i sognerådet omkring placering af et nyt alderdomshjem - hvor bl.a. Fattiggården var i spil - blev det nye alderdomshjem i 1934 placeret, hvor Lunderskov Hotel havde ligget. Fattiggården solgtes samme år til en lokal gårdejer, M. Kjær.
På Hotel Lunderskovs nuværende placering lå Landbohjemmet fra 1889-90, der blev efterfulgt af Lassens Hotel i 1906. Fra 1918 hed det Lunderskov Missionshotel, indtil det blev til Hotel Lunderskov i 1943.
Oskar Lassen var i 1901 folketællingen registreret som agerbruger og som foreningsvært på Lunderskov Landbohjem. Denne titel dækker over, at Landbohjemmet var et opholdssted, drevet af foreningen Lunderskov Landbohjem. Personalet på Landbohjemmet kan man iagttage ud fra folketællingen i 1901. Her er Oskar Lassen registreret som husfader, foreningsvært og agerbruger. Altså helt forventelige prædikater, når han var vært i den forening, han formentlig også har været medlem af, Lunderskov Landbohjem.  
    

Fra Landbohjem til Hotel Lunderskov

 
Placeret lidt mod syd, også over for jernbanestationen, den nye fra 1874, har vi Landbohjemmet, der bliver til Lassens Hotel i 1906, der bliver til Lunderskov Missionshotel i 1918, der senere bliver til Hotel Lunderskov 1943.
Starten som Lunderskov Landbohjem ser ud til at have været 1889, og stedet eksisterer indtil 1906, hvor det ombygget bliver til Lassens Hotel, navngivet efter den tidligere forpagter af Landbohjemmet og fra 1905 ejer, hvor han så ombygger.
Landbohjemmet har oprindeligt været en klub eller en forening, bestående af landbrugere, fremgår det af de samtidige annonceringer. Der har eksisteret tilsvarende foreninger i dele af Danmark tilbage fra 1800-tallets start, og de må formodes at være forløbere for de senere landbo- og, endnu senere, husmandsforeninger. Lokalt Kolding Herreds Landboforening, KHL, der er stiftet 26. februar 1869
Lunderskov Landbohjem var med pensionat, mødelokaler m.v. Det første vi hører om foreningen - og dermed bygningen med Landbohjemmet er i en annonce i Folkebladet Sydjylland 4. okt. 1889, hvor der annonceres med et møde på Lunderskov Landbohjem i "Skanderup Hesteassuranceforening". Annoncen er underskrevet (Carl Adolph Frederik) Schlegel, ejern af Wissingsminde i Skanderup, se folketælling 1890. 6. dec. 1889 annonceres der om generalforsamling i "Lunderskov og Omegns Landbohjem". Det kan med rimelighed antages, at både forening og bygning indtyræder i funktionen som Lunderskov Landbohjem i 1889.
Lunderskov Landbohjem var en forening (selskab hed det den gang) med en valgt bestyrelse, og Oskar Lassen er i 1901 folketællingen registreret som agerbruger og som foreningsvært for Landbohjemmet, sammen med søsteren Dora, der i denne folketælling er registreret som husbestyrerinde. I 1906 folketællingen er Oskar Lassen registreret som vært på Lassens Hotel, søsteren som værtinde.
I 1901 folketællingen ser det ud til, at søskendeparret bor bag Landbohjemmet, fra 1906 bor de på matr.nr. 2ci, hvor det nyopførte Lassens Hotel kom til at ligge.
Udviklingen fra Lunderskov Landbohjem til Lassens Hotel ser ud til at være foregået i tiden mellem 12. aug. 1905 - hvor O. Lassen på vegne af Landbohjemmet udskriver "Licitation over Byggearbejde" på sal og hestestald til Landbohjemmet - indtil starten af 1906, hvor der i februar kan konstateres navneskifte til Lassens Hotel. 
Som anført var Oskar Lassen oprindeligt foreningsvært for Landbohjemmet. Det har ikke været muligt at klarlægge, hvad der gjorde, at Oskar Lassen i 1905 udbød til licitation over "en Sal og en Hestestald ved Landbohjemmet ...", men det er til vished grænsende sandsynligt, at Oskar Lassen på dette tidspunkt har erhvervet Landbohjemmet. Kort tid herefter, ved annoncering af en aktivitet i de nu tidligere Landbohjem-lokaler, hedder det i februar i  avisannoncer Lassens Hotel.
 
Det hævdes - helt uden dokumentation - i den lokale historieskrivning, at Landbohjemmet skulle være brændt i forbindelse med den nye bygning, som kom til at hedde Lassens Hotel fra begyndelsen af 1906. Der har ikke i nogen del af de lokale eller landsdækkende aviser været nogen omtale af ildebrand i forbindelse med Landbohjemmets forsvinden til fordel for Lassens Hotel. Der kan muligvis findes eksempler på større ildebrande, som ikke er omtalt i samtidens aviser. Det må dog i dette tilfælde være postulatets frembærere, der dokumenterer antagelsen om, at Landbohjemmet skulle være brændt i stedet for slet og ret revet ned af Oskar Lassen for at skaffe plads til den imponerende bygning, som fra 1906 er Lassens Hotel. Den forkerte antagelse om, at en brand skulle have været Landbohjemmets endeligt kan muligvis skyldes den ret voldsomme brand, som flere aviser omtaler 31. okt. 1904 i en naboejendom til Landbohjemmet.  
Lassens Hotel i 1914.
Bygningsmæssigt er Lassen Hotel så afgjort den mest imposante af byens kroer, værtshuse, hoteller o. århundredskiftet.
Med hestestalden og den til Landbohjemmet i 1905 tilbyggede sal, var Lassens Hotel byens største og i princippet en hjørnesten i foreningsliv m.v. i stationsbyen Lunderskov.
Men afholdsbevægelsen og missionen sørgede for, at der ikke var nogen spiritusbevilling før 1943. Og det har givet været et driftsmæssigt handicap.
 
Lassens Hotel måtte med manglende spiritusbevilling så klare sig på anden vis. Her en annonce i Kolding Omegn fra 1914. Lunderskov Landbohjem fortsatte som forening, også efter at det nye hotel var opført på foreningens pensionats beliggenhed, hvor Landohjemmet havde ligget. 
De første annonceringer fra Lassens Hotel starter i febr. 1906. Lassens hotelbyggeri startede i 1905 med byggeri af sal og hestestald.
 
Søsteren til ejeren af det nyopførte Lassens Hotel, Dora Lassen er husbestyrerinde. Der er yderligere en søster, Marie Lassen, 2 stk. tyende og 2 mandlige logerende. Det har været et absolut mindre etablissement, også når man sammenligner med personalet iflg. 1911 folketællingen. Her er Oskar Lassen og Dora Lassen henholdsvis gæstgiver og husbestyrerinde. Der er desuden 3 pensionærer, 6 logerende, 1 ”tjenestetyende”, 1 hotelkarl, 1 serveringsjomfru, 1 kogejomfru, 1 stuepige, 2 køkkenpiger. Desuden bor der en staldforpagter, Jens C. Laustsen med kone og børn.
 
Lassens Hotel var flere gange til debat i sognerådet mht. spiritusbevilling og gæstgiveri. Allerede før det indremissionske flertal i sognerådet fra 1913 blev det nedstemt at give denne bevilling. Ud fra annonceringer i den samtidige presse, Folkebladet Sydjylland, kunne det se ud til, at Oskar Lassen nok har erhvervet Landbohjemmet i 1905. Og i febr. 1906 dukker de første annonceringer fra Lassens Hotel op. Foreninger af samme type som Lunderskov Landbohjem findes også i omegnens mindre byer. Der høres sporadisk om foreningsarrangementer i 1906. Men herefter hører vi ikke mere til den forening. Sammenligner man med andre Landbohjem, så kunne et fællestræk være, at de som forsamlingshuse syd for Kongeåen blev bygget og dannet for at kunne mødes på egne (danske) betingelser uden de tyske myndigheders indblanding.
Da Lunderskov Landbohjem er en forening med lokaler nord for Kongeåen, skal der dog nok søges andre begrundelser for denne forenings dannelse. Forudsætningen for at belyse dette er, at der er bevaret foreningsarkivalier.
De første annonceringer fra Lassens Hotel starter 21. febr. 1906. Hotelbyggeriet må således nok formodes at være startet i 1905. Efter opførelsen af "hestestald og en sal", d.v.s. den del af hotellet, som senere blev hotellets forsamlings- og balsal. Denne del af hotellet blev udbudt i licitation af Oskar Lassen som forretningsfører for Landbohjemmet. 
Lassens Hotel bliver til Lunderskov Missionshotel ved salg til et konsortium i marts 1918. Det er en del af købet, at dette hotel ikke skal have udskænikning af "stærke Drikke", spiritus.
I tiden o. 1. verdenskrig toppede Dansk Afholdsforening med o. 69.000 medlemmer. Man kan i Kraks Vejviser se, at det tidligere missionshotel mellem 1942 og 1944 er blevet til Hotel Lunderskov. Navneændringen kan muligvis skyldes en nu opnået spiritusbevilling. Navneændringen fra Lunderskov Missionshotel til Hotel Lunderskov mellem 1942 og 1944 er uomtvistelig, hvis man tager Kraks Vejviser for at være retvisende. Og det kan man som regel være rimeligt tryg ved.
Men allerede fra 1934 synes hotellet at være ophørt med driften som missionshotel, hvor det blev købt af købmand Marius Andersen, der havde butik Storegade 3, nabo til hotellet. I folketælling 1940 ses som hotelejer i Storegade en kun 28 år gammel K. P. Andersen. Herefter Valdemar Kjær Gydesen, der havde hotellet 1949 - 1961.
Familien Thrane havde hotellet 1961 til 2001, hvor der i Jyske Vestkysten 9. sept. 2001 er et "vemodigt" afskedsinterview med hotelejer Kirsten Thrane Madsen, datter af Andreas Thrane, der overtog hotellet i 1961.
Hotellet gik konkurs i 2012.
 
Derimod har der tilsyneladende ikke været forsøg på at hindre spiritusudskænkning på Lunderskov Stationsrestauration, som fra 1877 i adskillige år havde den samme restauratør, N. P. Sundblad. I de tilgængelige sogneprotokoller figurerer stedet simpelthen ikke som diskussionsemne mht. spiritusbevilling.  
Ud over at være restauratør i en menneskealder i Lunderskov, var N. P. Sundblad også et par år 1881-82 agent i den massive udvandring, der foregik fra Danmark i et omfang af 172.073 udvandrede 1868-1900 . Der annonceredes med Sundblad som agent i pressen. Men hvor mange, der er udvandret fra sognet under indflydelse heraf, kan der ikke siges noget om ud fra det gennemsete kildemateriale. Det har nok ikke været alverden. Netop i 1880’erne gik det rigtig godt for landbrugslandet Danmark. Så der har ikke været den umiddelbare tilskyndelse, begrundet i nød, som ellers har været drivkraften i store dele af udvandringsbølgen fra Europa i disse år. Iflg. det hovedværk, som grundigst har undersøgt udvandringen fra Danmark , var der en markant forøgelse af udvandringen i 1880-84, men et markant fald fra 1895-99. Det relevante materiale, hvis Sundblads rolle i udvandringen skulle undersøges, ville være registreringer i Vejle Byfogedarkiv 1879-85. Samt materiale fra politiets årsberetninger og forskellige statistiske sammendrag, der i givet fald skulle sammenholdes.
O. 1910 kunne det se ud til, at N. P. Sundblad disponerede over en eller flere ejendomme omkring Jernbanestationen, hvor butikker, værelser kunne fås til leje. Den tidligere Gjæstgivergaard har måske været her imellem. I 1911 folketællingen ejede den tidligere ejer, Nis Christensen Juhl tilsyneladende igen stedet, udlejet til sønnen, købmand og manufakturhandler Christen Juhl. Den gamle Gjæstgivergaard blev som anført solgt af N. C. Juhl o. 1890, og den kunne så være generhvervet efter mageskiftet i 1905, hvor den fra velsagtens 1906 er ophørt som Gjæstgivergaard, indtil den fra 1909 blev erstattet af Finnemanns Lunderskov Hotel.  
Hotel- og restaurationsvæsen i Lunderskov afspejler temmeligt nøje det herskende religiøse og - afspejlet i sognerådet - politiske magtforhold, suppleret med den o. århundredskiftet ganske stærke afholdsbevægelse med en spiritusbevilling, der tidligst i 1943 bliver givet til Hotel Lunderskov, som Lunderskov Missionshotel på dette tidspunkt har taget navneforandring til. Medens spiritusudskænkning uden problemer har kunnet foretages på jernbanerestaurationen siden 1877.
 
Stationsbyens centrale færdselsåre var Storegade, hvor det tidlige byggeri startede omkring stationsbygningen. Her var Landbohjemmet, senere erstattet af Lassens Hotel, sagførervirksomhed, købmands- og bagerbutik og flere andre, forskellige forretninger. Over for den ny anlagte bane lå Lunderskov Gjæstgivergaard, Afholdshotellet, Lunderskov Kro m. fl. navne. I kronologisk rækkefølge har der været Lunderskov Gjæstgivergaard eller Kro, senere Afholdshotellet, som i 1909 afløstes af Finnemanns Lunderskov Hotel. Fra 1877 Jernbanerestaurationen, fra 1890 Landbohjemmet, der i 1906 erstattedes af Lassens Hotel, 1918 Lunderskov Missionshotel, 1934 Hotel Lunderskov.  
 

 Lunderskov brugsforening. 

Iflg. de historiske stamdata, der kan findes om Lunderskov Brugsforening, nuværende adresse Iver DahlsVej 4, 6640 Lunderskov, så er oprettelsen som brugsforening sket i dec. 1895. Den første annoncerede generalforsamling blev afholdt på Lunderskov Kro 22. okt. 1896.
I Kraks Vejviser 1896 kan man finde nys vedtage vedtægter for FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Man kan her iagttage et pænt lokalt islæt fra henholdsvis Vester Nebel og Gjesten.
 
 

 
Bygningen, der husede Lunderskov Gjæstgivergaard, eksisterer stadig som Jernbanegade 1 i Lunderskov.
 
Byggeplaner mv. er kun set refereret af Jens Bruun-Petersen i Jernbanehistorisk årbog ’99. Det forekommer til gengæld at være en veldokumenteret og -researchet beskrivelse.
 
Departementstidende 1868 hæfte 22 – 23.
 
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 9, Første række (1877), Danmarks Statistik. De danske Jærnbaner. Samt annonceret i adskillige aviser, f. eks. Thisted Amtsavis 29. sept. 1874.
 
G. A. Gedalia var vekselerer, der tjente rigtig godt på entrepriser med jernbanebyggeri.. Titlen ”baron” fik han af den italienske stat i 1870. I april 1875 gik Gedalia fallit. Justitsråd E. C. Møller figurerer i en skibsliste fra 1873, som måske forklarer hans engagement i projektet. Oplysninger her også fra Nationaløkonomisk Tidsskrift 1877. F. eks. annonceret i Fyens Stiftstidende 9. juli 1874. Fhv. museumsdirektør Poul Dedenroth-Schou hævder i en artikel i Kolding Senior (http://www.koldingsenior.dk/senior151145.pdf), at stationsbygningen først blev opført i 1887-88 efter tegninger af Holsøe fra 1866. Denne fejlagtige datering skyldes formentlig en tilsvarende fejlagtig datering ved fredningen af stationsbygningerne i 1992. Se flg. note. 
 
Fredningsoplysningen om, at Lunderskov Station skulle være opført 1866, stammer (bl.a.) fra DSB’s strækningsregistrant. Af samme fremgår det, at stationsbygningen skulle være opmålt 1881, hvilket ikke harmonerer med hverken 1887 eller 1888 som opførelses år. I så fald skulle man have opmålt endnu ikke opførte bygninger. Alle disse modstridende og forkerte dateringsoplysninger er nu rettet til det korrekte opførelsesår 1874. 
Stationsbygningen af træ fra 1866 fik ved ombygningen i sten fra 1874 i 1877 spiritusbevilling som det eneste sted i Lunderskov, før Hotel Lunderskov også med navneændringen i 1943 fik bevillingen.
 
   
 
Kristian Hvidt, Flugten til Amerika, Aarhus 1971, s. 539. tabeller s. 541. Det udvandringsrelaterede materiale er ikke gennemset. Heller ikke diverse statistiske publikationer omkring befolkningstællinger, se f- eks. Kr. Hvidt, s. 68.  
 
Sundblads ejendomme: F. eks. annoncering i Folkebladet Sydjylland 2. nov. 1910
 
I Kraks Vejviser 1942 figurerede hotellet stadig som Lunderskov Missionshotel, i Kraks Vejviser 1944 er navnet ændret til Hotel Lunderskov. Af protokoller for Lunderskov og Omegns Grundejerforening fremgår det, at man 3.2.1943 afholdt møde på Hotel Lunderskov (gennemset af Anna Jespersen, meddelt herfra). Navneændringen (og evt. også spiritusbevilling) i forbindelse hermed må således være sket senest 3.2.1943, formentlig en gang i 1942. 
 
I 1901 var der foruden huse 7 gårde, 1 med mølle (der burde have været 2, men det fremgår ikke af folketællingsmaterialet), 8 boelsteder, 1 skole, 1 stationsbygning, 1 posthus
(samme matrikel 2b som stationsbygningen, men her 2by og 2bz), 1 Landbohjem, 1 brugsforening, 1 gjæstgivergård, 1 mejeri.
Og hertil som identificerbare stillingsbetegnelser: formand, sagfører, postmester, maler, snedker, skomagere, portører. Desuden fra optegnelser fra 1894 (en Vejviser for Kolding Omegn) for Lunderskov flg. registrerede stillingsbetegnelser i redigeret oversigtsform: forligsmægler, vurderingsmand, stationsforstander, postekspeditør, jordemoder, telefonist (som iagttageligt bierhverv), bager, bødkere, klodsemager (træsko), kalkværk, klude-, benhandler, kro-, restaurationsdrift, malere, møllere, sadelmager, skræddere, slagter, smed, urmager, mejeridrift.
Alt i alt ser man landsbyens tidligere erhvervsbetegnelser, hvor stationsbyens nye er kommet til. Man bemærker i Vejviseren for 1894, at der foruden andelsmejerierne Skanderup og Lunderskov var et fællesmejeri i Gjelballe og et mejeri på Dollerupgård. I 1902 er der kun de to andelsmejerier tilbage, Skanderup og Lunderskov Mejeri. I det nærliggende Hjarup var der Hjarup Andelsmejeri, og 1897 blev Bastrup Mejeri grundlagt som et søndagshvilende mejeri ligesom Lunderskov Andelsmejeri.  
 
 
 
Niels Peter Sundblad. Niels Peter Sundblad er iflg. Folketællingen født i 1851. Han var stadig restauratør på Jernbanerestaurationen i 1920’erne, hvorefter der kom et par problematiske kvinder iflg. Niels Lings’ erindringer, ikke udgivet, det her anførte er skrevet i 1980.
 


 
[2] Byggeplaner mv. er kun set refereret af Jens Bruun-Petersen i Jernbanehistorisk årbog ’99. Det forekommer til gengæld at være en veldokumenteret og -researchet beskrivelse.
[3] Departementstidende 1868 hæfte 22 – 23.
[4] Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 9, Første række (1877), Danmarks Statistik. De danske Jærnbaner. Samt annonceret i adskillige aviser, f. eks. Thisted Amtsavis 29. sept. 1874.
[5] G. A. Gedalia var vekselerer, der tjente rigtig godt på entrepriser med jernbanebyggeri.. Titlen ”baron” fik han af den italienske stat i 1870.  I april 1875 gik Gedalia fallit. Justitsråd E. C. Møller figurerer i en skibsliste fra 1873, som måske forklarer hans engagement i projektet. Oplysninger her også fra Nationaløkonomisk Tidsskrift 1877.
[6] F. eks. annonceret i Fyens Stiftstidende 9. juli 1874. Fhv. museumsdirektør Poul Dedenroth-Schou hævder i en artikel i Kolding Senior (http://www.koldingsenior.dk/senior151145.pdf), at stationsbygningen først blev opført i 1887-88 efter tegninger af Holsøe fra 1866.  Denne fejlagtige datering skyldes formentlig en tilsvarende fejlagtig datering ved fredningen af stationsbygningerne i 1992.
 
Landbohjemmet.
Det hævdes lokalt i forskellige sammenhænge, at Lassens Hotel blev opført efter en brand i Landbohjemmet.
Forkerte oplysninger bliver ikke mere rigtige af at blive gentaget. Det kunne fiorekomme at være tilfældet med historien om, at Landbohjemmet skulle være brændt, oven i købet nedbrændt.
Man kan se denne oplysning i Thomas Christensens Skanderup Sogns Historie, s. 182 og s. 188 - muligvis viderebragt i  eller foranlediget af - Historisk Atlas om Hotel Lunderskov og i Lunderskov Lokalhistoriske Arkiv.  Lokalarkivet hævder oven i købet, at den af O. Lassen i 1905 for Landbohjemmet opførte hestestald blev bygget sammen med det nye Lassens Hotel.
Hvem der først har bragt historien om Landbohjemmets brand på bane er ikke så vigtig. Branden må formentlig karakteriseres som en ubefæstet løbehistorie, måske foranlediget af en temmelig voldsom brand i nabobygningen ved siden af i 1904.
Desværre har det ikke været muligt at finde dokumentation for, om Landbohjemmet blev nedrevet for at skaffe plads til den ambitiøse nyopførelse, som Lassens Hotel vitterligt udgjorde. Eller om bygningen skulle være nedbrændt - i så fald uden at branden blev registreret i pressen .
Men det mest sandsynlige er nok, at den postulerede brand har været en ildebrand i 1904 i naboejendommen til Landbohjemmet, som så er blevet til en ikke-eksisterende brand i Landbohjemmet.
Historisk Atlas om Lunderskov Hotel. 
"Hotel Lunderskov blev opført i 1905 på brandtomten hvor Landbohjemmet havde ligget. Hotellet ligger i Storegade og er en bygning som der bliver lagt mærke til, når man kommer til Lunderskov. Da hotellet blev opført var bygherren Lassen og de første år hed hotellet Lassens hotel. I tilknytning til hotellet blev der bygget en stor staldbygning, som i mange år var forpagtet af Jens Laustsen der tog sig ag heste og køretøjer, når gæsterne kom til hotellet." 
Kort fortalt hævdes det i Historisk Atlas formentlig fejlagtig og under alle omstændigheder uden dokumentation, at Lassens Hotel blev bygget, på brandtomten af Lunderskov Landbohjem. Og for det andet, at hestestalden, der jo blev bygget af Landbohjemmet i 1905 blev bygget i tilknytning til det nye hotel. 
 
Salget af Hviids gård i Dollerup 1866. Bortforpagtning af Lunderskov Gjæstgivergaard til Nis Juhl.
 
 
Propritær Hviid sælger sin gård i Dollerup - og køber, opfører muligvis den ejendom over for "Lunderskov Station", som enkemadam Hviid i nov. 1868 bortforpagter til "hr. N. Juhl" 
 
 Enkemadam Hviids bortforpagtning af sit over for "Lunderskov Station" beliggende Gjæstgiveri.
Og en anden gårdhandel i Dollerup
 
 
Fra Landbohjemmet til Lassens Hotel.
 
 
Skiftet fra Lunderskov Landbohjem til Lassens Hotel sker i begyndelsen af 1906. Den tidligst konstaterede annoncering for Lassen Hotel er 6. febr. 1906. Den seneste annoncering for Lunderskov Landbohjem er 29. dec. 1905.
Man må nok forestille sig, at Lassen i august 1905 har startet omlægningen med den da udbudte licitation over hestestald og en ny sal til Landbohjemmet.
Ydermere forholder det sig nok sådan, at den i 1905 i licitation udbudte - og vel samme år opførte - sal er den endnu eksisterende baggårdstilbygning til Hotel Lunder. 
Og at O. Lassen har nedrevet de gamle bygninger til Lunderskov Landbohjem og opført sit nye Lassens Hotel med den i 1905 opførte sal som tilbygning til det herefter nyopførte hotel
Baggården til hotellet. Formentlig den af Lassen i 1905 opførte sal. I generationer brugt som fest- og balsal. Lassens Hotel kort tid efter opførelsen 1905-06. Man kunne godt forestille sig, at det er den gamle kælder fra Landbohjemmet, det nye Lassens Hotel er bygget oven på.
Landbohjemmet på postkort, dateret 29.09.1906, hvor det uomtvisteligt har været fjernet af Lassen for at skabe plads til hans nye Lassens Hotel. - Som kunne se ud til at være bygget på fundament og kælder til Landbohjemmet
.
 1849 mindehøjtidelighed på Lunderskov Gjæstgiveri april 1874
Mindehøjtidelighed på Skanderup kirkegård og i Lunderskov Gjæstgiveri for faldne fra sognet under treårskrigen, i 1849.
 
Lunderskov Biograf på Lassens Hotel i 1909. Lassen sælger sit hotel som Lunderskov Missionshotel i 1918
 
 
Lunderskov Missionshotel
 
 
Folketælling 1940.
Navnet på hotelejeren i 1940 kan være vanskeligt at tyde. Det er sikkert, at han er født i 1912, altså 28 år gammel. Efternavnet Andersen og tituleringen som hotelejer i Storegade ligger også fast. Museklik for at få en forstørrelse.
 
 Marinus Andersen er registreret som købmand i Kraks Vejviser 1934. I samme registrant finder vi Lunderskov Missionshotel. I Kraks Vejviser 1935 finder vi som købmand i Lunderskov Hans Mogensen, der her helt tydeligt har overtaget Marius Andersens købmandsbutik Storegade 3 i Lunderskov. Desuden optræder Lunderskov Missionshotel løbende, indtil navneskiftet til Hotel Lunderskov 1942-43.
Første generalforsamlinger i Lunderskov Brugsforening og Skanderup Brugsforening.
 
 
 Finnemann.
 
 
Landbohjemmet 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   

Søg  

   

Login  

Man kan registrere, men i øjeblikket godkendes kun medlemmer af bestyrelsen.

   

Besøgstæller

Vi har 33 gæster og ingen medlemmer online

   

Besøg

I dag431
I alt766144

Gæster IP 34.207.78.157
   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening