Søg  

   

Lokalhistorie  

   
En lokal mejerihistorie

Indledning

Dansk landbrugs guldalder i nyere tid er helt utvivlsomt overgangen fra vegetabilsk til animalsk produktion, den periode, hvor danske bønder under pres fra verdensmarkedet begyndte at dyrke jorden med henblik på at sende afgrøderne videre gennem husdyrholdet og - især - blev førende i smørproduktion, også på verdensmarkedet.
Det blev desuden perioden, hvor især de middelstore landbrug, gårdmændene tog førertrøjen efter de store landbrug, herregårdsdriften.
På mejerifronten blev tidligere tiders produktion af smør på først og fremmest herregårdsmejerierne, hollænderierne afløst af en ny tids fælles- og andelsmejerier.
Denne overgangsfase blev ledsaget af samtidige herregårdsslagtninger, som satte herregårdsmejerierne ud af spillet. Resultatet blev nærmest en skov af fælles- og andelsmejerier, ind imellem bygget som et godt eksempel på den tiltagende velstand blandt ejerne, de middelstore landbrug.
I Skive, Salling, Mors, Fur og Fjends afløste en ny tids fælles- og andelsmejerier i startfasen 1880-90’erne hinanden, som det også skete i Hald, og førte - langt de fleste som andelsmejerier - mejeriudviklingen videre, indtil nedlæggelsen med stordriftens rationaliseringer i Hald satte et punktum i 1970, stort set samtidigt med området og den generelle, landsdækkende tendens.

Landbrugskrise og mejeribrug

Man kan i statistikken for den økonomiske udvikling i Danmark med bruttonationalprodukt (BNP) og landbrugsproduktionens andel o. 1850-1929 se, at der fra 1870’erne, præcist fra 1876 - 94, var krise i landbrugsproduktionen og afdæmpet vækst i erhvervet[1].
Landbrugets krise var i første omgang et udslag af et omfattende kornprisfald, konkurrencen fra oversøiske kornprodukter, foranlediget af den industrielle udviklings effektivisering af transportsektoren, især sø- og jernbanetransport. Desuden toldbeskyttelse mod danske landbrugsprodukter især i Sverige, Tyskland og England, de vigtigste eksportmarkeder.
Kornprisfaldet fremmede motivationen til en forbedring af mejeridriften. Derfor startede blandt mindre mælkeproducenter, hus-, boels- og gårdmænd[2], brugen af fælles- og - med andelsbevægelsen - andelsmejerier.
Fælles- og andelsmejerierne gjorde de middelstore gårdmandsbrug uafhængige af herregårdsmejerierne. Derfor blev de middelstore brug ledende i en udvikling, der kulminerede med det første andelsmejeri i Hjedding 1882 og herefter i perioden 1860-1903, hvor den første mejeritælling i Danmark blev foretaget, en udvikling der skabte en klar dominans af andelsmejerier.
Med landbrugets øgede produktion og eksport af animalske produkter, hvor andelsbevægelsen spillede en hovedrolle, blev perioden 1870-1914 landbrugets økonomiske glansperiode på trods af, eller rettere p. gr. af krisen i den vegetabilske produktion. Den gunstige prisudvikling i landbruget skabte indkomster og investeringer i nyt materiel, og det var specielt store gårde og godserne, som var ledende i udviklingen, indtil andelsbevægelsen fra 1882-88 satte de middelstore gårdmandsbrug i førertrøjen.
Illustreret med tal for landbrugsproduktionen 1860-1899 ser man tydeligt, også i detaljen, hvorledes situationen udviklede sig med det resultat, at især mejeridrift og smørproduktion blev den førende sektor i dansk samfundsøkonomi i denne periode, hvor i øvrigt godsejernes politiske dominans med Estrup og provisorietiden var fokus i Danmarkshistorien.[3]
Godsejerne tabte både den økonomiske og den politiske kamp.
Landbrugsproduktionens værdi i årets priser mio. kr. Produktion
År Korn Vegetabilsk i alt Mælk, mejeri Svin Animalsk i alt
i alt
1860 51 71 32 23 119 190
1865 76 94 49 27 153 247
1870 90 104 58 34 201 305
1875 78 89 83 57 257 346
1880 90 101 91 58 264 367
1885 45 55 94 62 260 318
1890 38 51 148 67 335 397
1895 15 28 157 90 373 408
1899 24 39 183 75 375 422
1910 12 35 293 165 654 711
             
Landbrugsproduktionens værdi i indeks, 1860=100   Produktion
År Korn Vegetabilsk i alt Mælk, mejeri Svin Animalsk i alt
i alt
1860 100 100 100 100 100 100
1865 149 132 153 117 129 130
1870 176 146 181 148 169 161
1875 153 125 259 248 216 182
1880 176 142 284 252 222 193
1885 88 77 294 270 218 167
1890 75 72 463 291 282 209
1895 29 39 491 391 313 215
1899 47 55 572 326 315 222
1910 24 49 916 717 550 374
 
Bemærk, at der 1888 på et udstillingsmejeri i København optræder 4 mejersker, ingen mænd, ingen mejerister.
Landbrugsproduktionen fordobles, kornproduktionen halveres, den animalske produktion tredobles, mejeriproduktionen seksdobles næsten, medens svineproduktionen ”kun” tredobles i perioden 1860-1899.
Omstillingen fra planteavl til dyrisk produktion sætter mejeridrift og slagterier i fokus, især mejeridriften, hvor smørproduktionen vokser fra 24 mio. kg til 75 mio. kg i perioden 1861-1893. Smøreksporten er især højdespringeren [4]i perioden med gennembrud for fælles- og andelsmejerier 1980 til 1899. Der er en fordobling af mejeriproduktionen, og værdien af smøreksporten vokser 4½ gange. Dette i sammenligning med svineproduktion og -eksport, der fordobles i perioden.
Mejerske på uidentificeret postkort 1910-20.
Sådan kunne der godt have set ud på Hald Mejeri 1886-92, hvis Ane Kirstine Kjær havde deltaget i fællesmejeriets drift. Dog ikke med det lurmærkede papir på væggen, der først blev registreret varemærke 1901. Der pakkes dritler med smør fra den store kærne, og der er vægte og lodder i forskellige størrelser
Disse mælkekuske ved Hannæs Mejeri, Thisted Kommune er fotograferet nok nogle år efter mejeriets start 1911. Tilsvarende kunne man muligvis se i Hald, hvor der på dette tidspunkt kun var to mælkekuske.

Fra herregårdsmejerier, hollænderier til fælles- og andelsmejerier

Inden egentlig mejeridrift startede i løbet af 1700-årenes Danmark, lavede man smør på almuevis, almuesmør. Det var et mælkeprodukt af lav kvalitet, som almuen stort set kun brugte i egen husholdning. Til denne produktion lod man fade med mælk stå nogle dage på producenternes hylder under loftet, hvor der så øverst dannede sig et smørlag - ofte med fluer og utøj i mælken, og smørkvaliteten blev derfor højst uensartet og et resultat af den enkelte producents krav til hygiejnen. Samtidige kritikere hævdede, at den tids almuesmør kun var velegnet til brug som vognsmørelse.
Der skete en væsentlig forbedring i smørproduktionen på samtidens herregårdsmejerier, der efter holstensk og hollandsk forbillede kunne håndtere større mælkemængder på en mere ensartet og hygiejnisk måde, ofte under ledelse af fagkyndige "mejersker", som havde særlig forstand på mælkebehandling. Arbejdet med køer var oprindeligt et kvindeområde, som mænd ikke beskæftigede sig med. Der blev 1836 indført en toårig uddannelse som mejerske[5].
Smørproduktionen var især blevet udviklet i hertugdømmet Holsten, der var en del af det danske kongerige indtil 1864, og i Holland.
Et dansk herregårdsmejeri blev ofte kaldt for et hollænderi. I Oeconomisk Journal fra 1757 hedder det: "Den, som selv har Hollænderiet, maa i det ringeste holde en Meyerske."
Omkring 1830 indførtes fra Holsten det såkaldte bøttemejeri med store flade bøtter, der havde en stor overflade, og som blev placeret i tør luft. En yderligere forbedring af smørkvaliteten var det, da man gik over til at nedsænke fade og beholdere med mælk i vand, senere kombineret med ismejerier, hvor isen fremmede smørdannelsen.
Så længe det danske kornsalg til de industrialiserede områder i Europa, og her især England, gik godt - og det gælder primært tiden 1830-70'erne - manglede man kontante tilskyndelser til en mere organiseret og gennemført kvalitet i smørproduktion og -eksport. Det kom der med landbrugskrise og omlægning fra vegetabilsk, især kornproduktion til animalsk landbrugsproduktion. Omlægningen er her eksemplificeret med Hald Mejeri.
I denne lokale avisartikel fra 1907 er der informationer om Hald Mejeris tidligste historie indtil 1907, som kan suppleres med oplysninger fra 50-års jubilæet, der fejredes 2. juli 1936. Begge artikler findes i Skive Folkeblads arkiv[6].
Tiden herefter, indtil mejeriet nedlægges 1970, kan så nogenlunde rekonstrueres ud fra løbende meddelelser i dagspressen, især Skive Folkeblad, naturligvis. Samt oplysninger fra lokale med familiemæssig tilknytning til mejeriet eller med lokalhistorisk interesse.
Det er begrænset, hvad der findes af egentligt arkivmateriale til dette lille, lokale mejeri. Det findes opbevaret i Erhvervsarkivets, nu Rigsarkivets datasamlinger som forhandlingsprotokoller 02. 03. 1893 til 06. 02. 1970, generalforsamlingsprotokoller 23. 12. 1894 til 08. 07. 1970, en medlemsprotokol 1959-60 og love, dateret 1959[7].
Som det fremgår, er der kun arkivmateriale til Hald Andelsmejeri, desværre ikke til tiden 1886-93 som fællesmejeri.

Fællesmejerier især i Østdanmark

Landbruget stod i en helt ny situation med problemerne i planteavlsproduktionen, hvor løsningen var selv at bruge planteavlen som foder i en animalsk produktion.
Herregårdsmejerierne kunne tage kampen op om markederne for animalsk produktion, men der var også driftige unge mejerister og andre, som slog sig ned som private næringsdrivende og opkøbte mælk med henblik på produktion og salg af det eftertragtede smør. Disse aktiviteter gik under betegnelsen fællesmejerier og var især hyppigt forekommende i Østdanmark. Andre steder på øerne slog de største mælkeproducenter sig sammen og aflønnede en mejerist. Der var her tale om en form for lukket interessentselskab. Eller som i Hald, en privat gårdmand, der for egen regning og risiko købte og drev fællesmejeriet i Hald med leverance fra både de store - "ØrslevKloster, Lerchenborg og Baadsgaard" - middelstore og mindre bedrifter på egnen. Leverancen fra ”de store” er interessant, da det må betyde, at de her tidligere eksisterende herregårdsmejerier, hollænderier er blevet nedlagt.

Andelsmejerier i Sydvestjylland

I Vestjylland var situationen anderledes end i det østlige Danmark. Med gødningskrævende sandjord og før grundlæggelsen af Esbjerg Havn (byggeri af havnen fra 1868) med mangel på eksporthavne har området aldrig haft en stor kornproduktion. I stedet satsede man på eksport af svin og levende kvæg. Denne satsning var o. 1880 ved at blive vanskelig i området. For det første var jorden gødningsmæssigt ved at være "presset". Dertil kom eksportproblemer til England og ikke mindst Tyskland, som for at beskytte det tyske landbrug lavede indførselsrestriktioner. I 1864 havde Danmark desuden mistet Altona som udskibningshavn.
I den situation var det oplagt at kikke på situationen i Østdanmark, men i stedet for at lade herregården - dem var der ikke så mange af i Vestjylland - eller en mejerist fra et fællesmejeri "skumme fløden", valgte man selv og i fællesskab at høste fortjenesten ved etableringen af andelsmejerier.
Fællesskabs- eller andelstanken blev fremmet dels af landbrugsfaglig oplysning på forskellige landbrugsskoler i området, bl.a. Ladelundgård Landbrugsskole ved Brørup, måske også af den højere grad af lighed, som fandtes i de vestjyske sogne med næsten ens gårdstørrelser.
Resultatet var oprettelsen af andelsmejeriet i Hjedding 1882 med flere lignende initiativer samme år. I det hele taget blev Sydvestjylland med den nye eksporthavn i Esbjerg det førende andelsområde. Men allerede en halv snes år efter var det meste af Danmark dækket med andelsmejerier, 1888 var det store gennembrudsår.
I gennembrudsfasen var det især gårdmændene, som sluttede op om andelsbevægelsen. Efterhånden indmeldte husmændene sig også. 1894 var der i alt 907 andelsmejerier. I 1909 var tallet steget til 1163[8].
Det er skønnet, at omkring 1890 leverede ca. en trediedel af samtlige landbrug mælk til andelsmejerier[9]. Den første officielle tælling fra 1903 i Stat. Medd. 4. Rk, 22 Bd, 5. Hft. (1906) s. 7 ff. viser, at andelsmejerierne nu var blevet totalt dominerende.

Samtidig debat omkring kvinder og mejeridrift

Efter andelsmejeriernes gennembrudsår 1888 kan man i ”Mælkeritidende”, udg. Af Dansk Mejeristforening, 1892 s. 130 ff. iagttage en debat omkring kvinders og mænds rolle i mejerifaget, først og fremmest den ledende stilling som mejeribestyrer.
De debatterende mænd anerkendte her de kvindelige mejerskers positive rolle, men nu skulle man passe på ikke at ødelægge mejerierhvervet, hvor mændenes konkurrence om den ledende mejeribestyrerstilling var ødelæggende nok, syntes nogle debattører.
Og, hævdede man, kvinder magtede og forstod ikke den nye, komplicerede teknologi, som nu optrådte i mejerifaget. Ej heller kunne de ”med skørter og kjoler” risikere den farlige omgang med en ny tids maskiner. Endelig mente de mandlige debattører ikke, at kvinder havde fysik til at tumle med de tunge spande og smørdritler, hvor det også krævede en stålsat mand at stå model til de ind imellem stridbare andelshaveres krav til og indvendinger mod den daglige mejeridrift.
For slet ikke at tale om kvinders manglende format til at skulle lede mejeriets daglige personale. "Foruden selve Mejeripersonalet er der en hel Del Mælkekuske - stundom raa Personer. Og ... alle Slags Mennesker ... som ikke alle er saa nemme at komme til Rette med - Aandsdannelsen er desværre kun ringe og - - - Agtelsen for Kvinden endnu mindre."
En enkelt kvindelig mejeribestyrer og en mejerske frabad sig den mandlige bekymring og anførte, at det helt afgørende som tilforn var evne og vilje til at bestride det stadigt mere krævende arbejde.
Dog "Smørrets Pasning det kan det være rart for Properhedens Skyld at have en Kvinde til" at varetage.
En enkelt kvindelig mejeribestyrer og en mejerske frabad sig den mandlige bekymring og anførte, at det helt afgørende som tilforn var evne og vilje til at bestride det stadigt mere krævende arbejde.
Undtagelsen, der bekræftede reglen, Kirsten Nielsen kaldet Kjesten Mejersk, gik af som mejeribestyrer i 1944 efter 40 års tjeneste ved Bjergesø Andelsmejeri. Hun var da den sidste kvindelige mejeribestyrer i Danmark.[10]

Fælles- og andelsmejerier Skive, Salling, Fjends, Fur og på Mors[11]

Fællesmejerierne var fra start dominerende på øerne, andelsmejerierne i Jylland.
Lokalt har der været tale om en variant, som her skal præsenteres i en kortfattet oversigt over fælles- og andelsmejeriernes placering, størrelse og startfase i de fem anførte lokaliteter, der så specifikt skal danne sammenligningsgrundlaget til Hald Fælles- og Andelsmejeri.
Materialet hertil er i første række den samlede og i vid udstrækning samtidige oversigt i udgivelsen Danske Mejerier 1915-17 over fælles- og andelsmejerier.
Man kunne umiddelbart tro, at bd. 3, 1917 med mejerier i det nordvestjyske område ville være en komplet og nyttig og troværdig kilde, men det har vist sig desværre ikke at være tilfældet, både m.h.t. fuldstændighed og nøjagtighed i registreringen.[12]
Ej heller kan man stole på, at alt er korrekt registreret på lokalarkiverne, hvor der både kan forekomme faktuelle fejl og, selvfølgelig, manglende oplysninger.
Alle oplysninger er forsøgt sammenholdt med samtidige avisoplysninger, først og fremmest Skive Folkeblad.[13]
Oversigten er geografisk inddelt og er desuden i nogen udstrækning struktureret efter de benyttede lokalarkiver. I videst mulig udstrækning med oplysninger om både fælles- og andelsmejerier, oprettelsestidspunkt(er), antal leverandører og omfattede besætningsstørrelser på opgørelsestidspunktet, d.v.s. 1917, hvor oplysningerne stammer fra Danske Mejerier. Størrelse og benyttet mejeriteknik er nøje registreret i Danske Mejerier men er oftest helt eller delvist manglende i lokalarkivernes og den samtidige presses oplysninger.

Mejerierne, Ladelund Landbrugsskole og mejeriarkitekten E. V. Lind[14]

De her præsenterede mejerier havde eller fik ishus, der kunne rumme 80-200 m3 is, rund elle firkantet skorsten o. 20-25 m høj, en vandkilde, brønd el. vandløb, evt. udnyttelse af ”Kloakvand … til Overrisling”, forskellige former for vægte og centrifuger, ”Kærneæltere”, flødebassiner, kedler til opvarmning, "Forvarmere og Pasteurer”, evt. Ringkølere”, træostekar, transportspande.
Periodens mejeribygninger blev fra o. 1910 præget af den lokale arkitekt E. V. Lind, ikke så udpræget lokalt, men i det samlede mejeribyggeri i Danmark skulle Lind have bidraget med arkitekttegninger til 342 mejerier. Linds mejeriarkitektur henter inspiration fra vestjyske klitgårde, hans mejerier vurderes til have omfattet et samlet hele af mejeribestyrerbolig, vognport og mejeri. Her nogle eksempler, der viser den typiske Lind mejeristil.
Eksempler på mejerier tegnet af arkitekt E. V. Lind, Skive.
Godthaab Jebjerg 1908, Nr. Lem Brodal 1910, Højslev og Skive Andelsmejeri 1914 og 1911.
Foto af Skive Andelsmejeri er af Skive Byarkiv dateret til o. 1915, altså fire år efter opførelsen.
Mejerierne har alle den typiske kvist facade med et rundbuet parti og udluftningskanal i tagryggen, som stort set er gennemgående for Linds mejeriarkitektur. Skive Andelsmejeri står stadig genkendelig på Thomsensgade 18.
Lind er lokalt også arkitekt på Sparkær Andelsmejeri 1916, Durup Andelsmejeri 1916, arkitekt på eller har inspireret Gamstrup Andelsmejeri 1911?, Hald Andelsmejeri?[13]
 

Ladelund Landbrugsskole

Ladelund Landbrugsskole ved Vejen blev oprettet i 1879 af Niels Pedersen, der fungerede som lærer på den af ham privatejede skole indtil hans fratræden 1909. Den fik en helt gennemgribende betydning for dansk mejeribrug, da den oprettede landets første kursus for mejerister i 1887, som kom til at udstikke rammerne for mejeristernes uddannelse i de efterfølgende 75 år.
Samtidig med skolen oprettedes Ladelund Mejeri 1879, bygget ind i Landbrugsskolens øvrige bygninger. Der blev desuden også drevet eget landbrug.
Mejeriet er 1918 registreret i Danske Mejerier, bd. 4 med 39 leverandører, 270 køer. Af udstyr var der vægte, forvarmer (Pasteurer og Ringkøler fra Kolding), kærneælter Hamlet, kedel fra Kolding, Caroc & Leth maskine, træostekar, flødebassin, Handykrukker, transportspande.
De lokale mejeribestyrere har for de flestes vedkommende været på ”Ladelund Mælkeriskole”. Undtagelser er M. Sørensen, Gamstrup Andelsmejeri på ”Ribe Mælkeriskole”, L. Mogensen Kjeldbjerg på ”Dalum Mælkeriskole”, J. C. Lund Nordsalling Andelsmejeri ingen ”Mælkeriskole”, S. Rasmussen Saugstrup Andelsmejeri ingen ”Mælkeriskole”, M. Graversen Sparkær Andelsmejeri på ”Dalum Mælkeriskole”, A. C Haaning, Dueholm, der heller ikke er registreret med ”Mælkeriskole”.[16]
1909 blev den privatejede skole omdannet til A/S Ladelund Landbrugs- og Mælkeriskole og 1966 til den selvejende institution Ladelund Landbrugs- og Mejeriskole, fra 1973 Ladelund Landbrugsskole.
I den her foretagne lokale opgørelse er resultatet, at 6 ud af 34 lokale mejeribestyrere havde 1917-18 ikke været på "Ladelund Mælkeriskole". Blandt disse 2 uden ophold på "Mælkeriskole" overhovedet.
Lokalt har mejeristuddannelsen for mere end 80 % været på Ladelund Mælkeriskole.
Hvis denne lokale statistik korresponderer med en landsdækkende, skulle uddannelsen til det gode job som mejeribestyrer hovedsageligt være foregået via en uddannelse på "Ladelund Mælkeriskole".
 

Mejerier Salling, Fur og Mors.

  • Fur
Fur Lokalhistoriske Arkiv under Museum Salling.
Fuur Andelsmejeri oprettes 1905 med 210 leverandører, 400 køer.
Iflg. biografiske oplysninger fra en mejerielev i 1930’erne var mejeriet da ”søndagshvilende”. I Skive Folkeblad annoncerer ”Dansk Smørforsyning, Thinggade” 18.april 1903 med ”extra udsøgt, dansk Taffelsmør fra Fur Mejeri”. [17] Det kan muligvis indikere et fællesmejeri, før det blev til ”Fuur Andelsmejeri” 1905.
  • Mors
Mejerier, registreret i Morsø Lokalhistoriske Arkiv[18].
Der oprettes bemærkelsesværdigt tidligt og mange fælles-, andelsmejerier på Mors, start allerede 1881 og i alt 13 mejerier.
Ole Kristensen, Tødsø opførte et fællesmejeri allerede 1881, som resulterede i det første andelsmejeri på Mors 1887, Erslev. Et fællesmejeri i Sejerslev fra midten af 1880’erne måtte nedlægge, leverandørerne overgik til Tødsø. Det blev efterfulgt af nyt mejeri Hovgaard.
Hovgaard Andelsmejeri starter i Sejerslev, Tødsø, oprettes således som fællesmejeri, bliver 1896 andelsmejeri, med 200 leverandører, 700 køer. Den første mejeribestyrer var Th. M. Lynggaard, fru Lynggaard var mejerske og en af de tre første medarbejdere på mejeriet.
Jølby Mejeri, oprettet 1882 som fællesmejeri, (Øster) Jølby Andelsmejeri 1893, ombygget 1913, med 300 leverandører, 1200 køer.
Erslev Andelsmejeri, oprettet 1887, ny bygning opført 1896, udvidelser 1905 og 1913, med 400 leverandører, 1800 køer.
Damsgaards Mølle Andelsmejeri, oprettet 1890, med 233 leverandører, 800(?) køer.
Dueholm Mejeri, herregårdsmejeri, der 1903 købes af A. Chr. Haaning, der omtales som mejeriejer indtil 1930’erne[19]. Dueholm Mejeri er del af Dueholm Kloster, herregård indtil 1890’erne. De middelalderlige dele af mejeriet er tinglyst fredet. Der var 50 leverandører med 300 køer.
Dette mejeri repræsenterer den historiske rejse fra herregårdsmejeri til fællesmejeri til andelsmejeri.
Mejeribygningen er først opført i det middelalderlige Dueholm Kloster en gang i 1300-tallet. Omkring 1800 blev bygningen omlagt fra studestald til den tids herregårdsmejeri under inspiration fra Holsten. Efter at være blevet andelsmejeri blev det slået sammen med Erslev Mejeri. I 1984 blev det nedlagt og solgt til Morslands Historiske Museum.
Dueholm Herregård, malet 1838 af R. H. Kruse. Iflg. oplysninger fra Morsø Lokalhistoriske Arkiv ligger mejeriet længst t.v. Tegning af Dueholm Mejeri o. 1930, Morsø Lokalhistoriske Arkiv.
(Øster) Assels Andelsmejeri, oprettet 1888, med 325 leverandører, 1600 køer.
Karby Andelsmejeri, oprettet 1882 som fællesmejeri på Hvidbjerggård, sælges 1889 som andelsmejeri, nye bygninger 1893, med 283 leverandører, 1250 køer.
Lødderup Andelsmejeri, oprettet 1896, med 350 leverandører, 1476 køer.
Flade Andelsmejeri, oprettet 1913 (et typisk arkitekt Vind mejeri), med 171 leverandører, 734 køer. Overtager leverandører fra Faartoft Mejeri, der så nedlægges 1913. Faartoft Mejeri, oprettet 1883, Faartoft Andelsmejeri 1894.
Solbjerg Andelsmejeri, oprettet 1913, med 160 leverandører, 700 køer.
  • Salling
Mejerier, registreret i Sallingsund Lokalarkiv, Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, Spøttrup Lokalarkiv.
Foto fra Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv. Ledsagende tekst i Salling Landboforening 1842-1991, s. 16.De første mejerier i Salling var Lem og Jebjerg … 1884.
Durup Andelsmejeri er oprettet 1892, ombygget 1916, har 320 leverandører, 1300 køer.[20]
Gamstrup Andelsmejeri i Roslev er oprettet 1911, 220 leverandører, 1000 køer.[21]
Roslev Andelsmælkeri. 2. sept. 1889 meddeles der i Skive Folkeblad om afholdelse af licitation på mælkekørsel for ”Roslev Mejeri”.
Frem Andelsmejeri, oprettet 1897, med 349 leverandører, 1300 køer,
Godthaab Andelsmejeri, oprettet 1894, ombygget 1908, med 170 leverandører, 1150 køer[22].
Lem Mejeri, som kunne se ud til at være startet 1884 som fællesmejeri, oprettes 1889 som Brodal Andelsmejeri.[23] Andelsmejeriet havde 324 leverandører med 1700 køer.
Jebjerg Mejeri oprettes som fællesmejeri af Esper Andersen 23.10.1884. Med annoncering i Skive Folkeblad 6. april 1893 af møde i Jebjerg Forsamlingshus 8. april om love m.v., bliver fællesmejeriet til Jebjerg Andelsmejeri, og med annoncering 23. juni 1893 om mælkekørsel m.v. for Jebjerg Andelsmejeri ses omlægningen gennemført. Som Jebjerg Andelsmejeri er der 193 leverandører med 900 køer, der hurtigt bliver til 260 leverandører[24].
Thise Mejeri oprettes 1887 ”nærmest som filial” af Jebjerg, hævdes i Skive Byarkivs bemærkninger til mejeriet. Iflg. Danske Mejerier, bd. 3, er det oprettet 1886 og blev 1893 Dybbækdal Andelsmejeri med 140 leverandører, 610 køer[25]. Det blev 20. nov. 1968 solgt til mejeribestyrer P. E. Pedersen. I Skive Folkeblad hedder det herom, at der på den ekstraordinære generalforsamling var et markant flertal for salget.
Saugstrup Andelsmejeri oprettes 1892, mejeribestyrerens ”Hustru er Mejerske”, 126 leverandører[26].
Krejbjerg Andelsmejeri oprettes 1907 med 75 leverandører og o. 500 køer[27].
I Skivebogen 1974, s. 48 nævnes som fællesmejerier i overgangsfasen fra herregårdsmejerierne her flg. ikke umiddelbart identificerbare: ”Grynnerup[28], Over Møjbæk[29], Vium Thinggård”.
Over Møjbæk Mejeri kan identificeres som registreret af Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, hvor det fremgår, at mejeriet senere bliver til Nordsalling Andelsmejeri[30], der oprettes 1893 med 352 leverandører, 1790 køer[31].
Danelykke Andelsmejeri, oprettet 1892 med 174 leverandører, 1200 køer[32].
Ramsing Andelsmejeri, oprettet 1885 med 135 leverandører, 800 køer.
Rødding Andelsmejeri, oprettet 1889, 178 leverandører med 1000 køer[33]. Rødding Andelsmejeri ved Viborg er oprettet 1887, ombygget af E. V, Lind 1911.
Skive Andelsmejeri, oprettet 1893, 273 leverandører, 1100 køer[34].
  • Fjends
Mejerier registreret i Æ Fjandbo Arkiv og Danske Mejerier, bd. 3[35].
Højslev Andelsmejeri, oprettet 1892, ombygget 1914 v. E. V. Lind, 260 leverandører, 1500 køer.
Stoholm Andelsmejeri, oprettet 1886, tilbygning 1905, med 230 leverandører, 1000 køer.
Kjeldbjerg Andelsmejeri, oprettet 1888, 200 med leverandører, 1000 køer.
Sparkær Andelsmejeri, oprettet 1916, 67 leverandører, 350 køer.
Trevad Andelsmejeri, oprettet 1888, 200 leverandører, 1200 køer.[36]
Hald Mejeri, oprettet 1886, 1894 andelsmejeri, 188 leverandører, 1100 køer, Ishuset rummer 80m3 Is.[37]

Hald Mejeri

Hald Mejeri, som det har set ud efter ombygningen 1911[38], og mejeribestyrer D. C. Danielsen, om hvem det hedder, at han ”Var paa Ladelund Mælkeriskole 1897”, mejeriet var med ”Rund 25 m høj Skorsten … Ishuset rummer 80 m3 Is”[39].
Det var fra starten i 1886 et fællesmejeri, etableret af en driftig iværksætter.
Men det blev andelsmejerierne og den nyopfundne centrifuge, der gjorde danske mejeriprodukter overordentligt konkurrencedygtige på eksportmarkederne.

Søndagshvileproblematikken

Det økonomiske udbytte for landmændene i den gunstige mejeriudvikling svækkedes dog betragteligt ved opsplitningen i søndagshvilende og de øvrige syv dage i ugen kørende mejerier. Debatten herom og de økonomiske konsekvenser kan ses eksemplificeret i sogne med markante islæt af "stærke jyder" og Indre Mission[40].I Viborg området var der 1930 kun 7,6 % søndagshvilende mejerier mod over halvdelen i midt- og vestjyske områder med "stærke jyder" og Indre Mission[41].
I forhandlingsprotokollen for Hald Andelsmejeri 1893-1917 kan man se, at debatten omkring søndagshvile også har været oppe at vende lokalt. Det fremgår af protokollen 28. jan. 1896, at ”Det vedtoges at Mejeriet skal arbejde alle højtidsdage fra 1. juli.” Samme år, 17. marts 1896, fremgår det af forhandlingsprotokollen, at kørsel på alle højtidsdage vedtoges, § 25 i vedtægterne sattes ud af kraft.
Søndagshvileproblematikken har således været så presserende, at man har haft en paragraf i de oprindelige vedtægter om ikke at have mælkekørsel på ”højtidsdage”, men at denne paragraf nu blot tre år senere sættes ud af kraft. Skulle der have været en diskussion af problemet, afspejles det ikke i forhandlingsprotokollen, og helt pragmatisk vedtages det 22. marts 1918, at ”Mejeriet holder stille Paaskedag.”

Mejerigrundlæggeren

Hald Mejeri blev grundlagt 2. juli 1886 af Kristen Jensen Kjær fra Bøstrup som et privat fællesmejeri, som hurtigt kom med i tidens dominerende mejeriform, hvor det 1893 blev opkøbt som andelsmejeri. Men først og fremmest var mejeriet fra start til slut et veldrevet mejeri med fine, præmierede kvalitetsprodukter i en meget konkurrencepræget branche.
Når det af Kristen Kjær oprettede mejeri i Hald kaldes et fællesmejeri, dækker udtrykket over, at de tilsluttede landbrug leverede mælken til fællesmejeriet, men at det skete på ejerens, her Kristen Kjærs, risiko og regning, hvor andelsmejerierne, som navnet siger, var et i fællesskab drevet foretagende. Det skulle iflg. en af andelsbevægelsens historikere, Claus Bjørn[42] have været et særkende for det nordlige og vestlige Jylland, at fælles- og andelsmejerierne vandt indpas stort set samtidigt i 1880'erne, og det passer jo fint med Kristen Kjærs fællesmejeri 1886 i Hald.
Det hedder i Hald Andelsmejeris forhandlingsprotokol om overgangen fra fælles- til andelsmejeri, at ”Den 14de Februar kjøbte beboerne af Ørslevkloster og Lundø sogne tilligemed beboerne af Majgård Degnsgård og Sejstrup Hald Fællesmejeri til Andelsmejeri af Kristen Kjær for 7500 kr. …”
”Kristen Kjær Skovmølle valgtes til formand” for andelsbestyrelsen.
Mandagen den 13de Marts … blev Mejerist Chr. Gravgård lejet til at bestyre Hald Andelsmejeri fra 1. Juli 1893 …”
Den samtidige forhandlingsprotokol bruger betegnelsen fra ”Fællesmejeri til Andelsmejeri”. Og det fremgår i øvrigt, at Kristen Kjær som sælger og nyvalgt formand for bestyrelsen selv måtte gå i banken og hæfte for lånet til mejerikøbet.

Kristen Kjær som mejerimand i herregårdsmejeriernes sidste tid

Herregårdsmejeriernes sidste tid er perioden op til o. 1880’erne, hvor fælles- og andelsmejerier helt og aldeles afløste tidligere tiders herregårdsmejerier / hollænderier. Lokalt kan der i Ørslevkloster Sogn, som lokalområdet hed indtil kommunalreformen 1970, være tale om to herregårdsmejerier, som man har kunnet levere mælk til, enten til det lokale Ørslev Kloster eller til Krabbesholm, som har været de nærmest liggende muligheder. Der figurerer ikke andre herregårdsmejerier eller hollænderier i lokalområdet, hvis den her benyttede ” Fortegnelse over Mejerier, 2. Udg., 1894” står til troende.
Hollænderiet på Krabbesholm, som i 1880’erne måske kunne have været det for Hald nærmeste mejeri, ses som motiv på frimærker dateret 1906 og 1908. 1907 var Krabbesholm blevet højskole, og hollænderiet formodentlig nedlagt. Vi ved, at hollænderiet stadig var virksomt 1894.
Marie Jespersen skriver i en artikel i Skivebogen, 1964, s. 88 erindringer om sin tid fra august 1886-87 som stuepige på Krabbesholm, om "Mejeriet ... (der) vendte ud mod fjorden, at kusken og staldkarlen boede her også ... (sammen med) gartneren, mejeristen, mejerielever ..." m. fl. Her bekræftes den almindelige antagelse ikke, at hollænderiet havde en selvstændig bygning, tværtimod ser Krabbesholms ud til at være bygget til den eksisterende bindingsværksbygning. Det har velsagtens været i bindingsværksbygningen, der har været beboelse. Hollænderiet har været af en temmelig middelmådig størrelse, der næppe kunne modtage al den mælk, som dukkede op i løbet af 1880’erne før etableringen af fælles- og andelsmejerier.
 
Ørslev Kloster herregårdsmejeri
Herregårdsmejeriets / hollænderiets placering fremgår af den fine skitse, slotsforvalter på Ørslev Kloster, Garry Keyes har lavet efter beretning 1975 fra ejeren 1907-13, Fritz Grotians to sønner, Knud og Valdemar. Iflg. Garry Keyes blev mejeriet på Ørslev Kloster nedlagt under salg og godsslagtning ved ejerne Richter og især svigersønnen Hans Jørgen Ring de Fønss, ejere af klosteret 1828-1874. Nedlæggelsen er sket senest ved Ring de Fønss' salg 1874.
Matrikelkort fra 1796, hvor der givet har været et herregårdsmejeri tilknyttet nordfløjen også. Og velsagtens også nord for den del af ladegården, som har været direkte knyttet til kirke og kloster. Da "hollænderier" før 1800-tallet som regel havde selvstændige bygninger, kan et kvalificeret gæt være, at "hollænderiet" har været den lille "klat" t.v. for matrikelbetegnelsen. Om placeringen har været, hvor Sognehuset, Hejlskovvej 20 nu er placeret, har det ikke været muligt at efterspore.

Foto 1903, hvor de to Grotian sønner ses til hest foran nordfløjsbygningen. Det har været tiden, da Fritz Grotian var forvalter. Han var ejer 1907-13. Garry Keyes har fundet fotoet i klosterarkiverne. Det kunne muligvis være taget med vinklen fra det gamle mejeri op til Nørreport. Se GK's skitse. Men mejeriet var her for længst nedlagt, senest 1874.

Lokale herregårdsmejerier

I Nord- og Vestjylland var fælles behandling af mælken før 1880’erne stort set ukendt. Der var i lokalområdet kun få herregårdsmejerier, ingen i Fjends.[43]Der kan næppe herske tvivl om, at de mindre brugs mælk er blevet behandlet på de nærmeste herregårdsmejerier. I en fortegnelse over herregaardsmejerier fra 1894[44] er der i lokalområdet registreret
Østergaard pr. Roslev
 
Jungetgaard pr. Roslev
 
Nørgaard pr. Jebjærg
 
Eskjær pr. Roslev[45]
 
Bustrup pr. Skive
 
Krabbesholm pr. Skive
 

Der har som den eneste realistiske, lokale mulighed før den her refererede opgørelse over herregårdsmejerier fra 1894 været et herregårdsmejeri, hollænderi på Ørslev Kloster, nordfløjen v. ladegården, som blev nedlagt o. 1870.
Det sædvanlige, normale ved oprettelsen af et fællesmejeri var, at bagmanden var en driftig, fagligt kompetent mejerist, som havde blik for de muligheder, der helt klart var til stede i Fjends. Kristen Kjær fra Bøstrup slog til og greb muligheden 1886 med fællesmejeriet i Hald.
Mejerisituationen på etableringstidspunktet for Kristen Kjær og overgangen til Hald Andelsmejeri 1893 beskrives fint og samtidigt i den her refererede opgørelse fra 1894, hvor der fandtes ”… 990 Andelsmejerier (deraf 83 i Sønder-Jylland), 234 Fællesmejerier (deraf 19 i Sønder-Jylland)og 283 Herregaardsmejerier, ialt 1507 Mejerier (deraf 102 i Sønder-Jylland).
I denne formentlig pålidelige optælling fra 1888 var der i Danmark i alt 914 mejerier, andelsmejerier udgjorde 43%, fællesmejerier 51%, øvrige, bl.a. herregårdsmejerier 6%.
 
Kun seks år efter opgørelsen i 1888 er der 1894 en klar dominans af andelsmejerier med en særdeles bemærkelsesværdig vækst i andelen af mejerier, 66 mod 43 % i 1888..
Fortegnelse over Mejerier, 1894, Danske Mejeristforening
 
Mejerier
Andelsmejerier
Fællesmejerier
Herregårdsmejerier
Antal incl. Sønderjylland
1507
990
234
283
Procentandel
66
15
19
Kristen Jensen Kjær[46] er født 9. febr. 1856 og opvokset i Bøstrup, hvor han allerede som 23-årig i 1880 folketællingen[47] sammen med broderen er registreret som gårdejere på faderens, Jens Hansen Kjærs gård. I 1890 folketællingen[48] har den ældre bror, Hans Jensen Kjær overtaget gården i Bøstrup, og Kristen Kjær er her registreret som "Mejeriejer" i Hald.
Brødrene Hans og Kristen Kjær overtog slægtsgården siden 1724 i Bøstrup i 1880, da faderen iflg. familien var begyndende dement. Traditionen på landet var og har været, at den ældst søn skulle have slægtsgården, hvorfor så den ældste, Hans Kjær er blevet eneejer kort tid efter.
Senest nok 1886 eller 1887 blev selve gården nedrevet og flyttet fra landsbyfællesskabet i Bøstrup ud på de tilhørende marker, oplyser familien.
Med den ældre broders overtagelse af gården i Bøstrup har Kristen Kjær stået ved en skillevej. Det fremgår af folketællingsmaterialet og kirkebøger, at i forbindelse med købet af byggegrund til mejeriet i Hald[49], som har matr. 17a og er hus nr. 136 i 1901 folketællingen[50] er Kristen Kjær 5. nov. 1886 nok efterfølgende blevet gift.
I kirkebogen beskrives begivenheden således ”Ungkarl, Mejerist Kristen Jensen af Hald … Pige Ane Kirstine Madsen af Hald … (Husholderske)” er blevet ”copulerede”, d.v.s. viede.[51] Ved den første barnedåb, Ejvind Kjær, 16. okt. 1887 er faderen ”Mejerist Kristen Jensen …” med Kjær i en tuborg-klamme. Det kan heraf sluttes, at Kristen Jensen Kjær efter 1880 folketællingens registrering af ham og broderen Hans Jensen Kjær som ejere på faderens gård i Bøstrup formentlig har taget en uddannelse som mejerist. Iflg. familien skulle det have været på Ladelund Mælkeriskole.
Kirkebogens sidst registrerede giftemål, før der kommer at par åbenbart bortkomne sider, er i Ørslevkloster Sogn 11. dec. 1891, hvor ægteparret Kristen og Ane Kirstine Kjær har fået trillinger, og hvor gården Skovmølle er blevet købt i april 1891. Kristen og Kirstine Kjær har en dødsannonce i over to af ægteparrets trillinger 23. marts 1891. Herefter skulle Ane Kirstine Kjær være død, ramt af et kuglelyn iflg. oplysninger fra familien[52].
Efter 29. januar 1892 er der igen registrering i kirkebogen af døde kvinder i Ørslevkloster Sogn. Dødsfaldet må så være sket på Skovmølle i tiden mellem marts 1891 og 29. jan. 1892. Det hedder i Skive Folkeblads 50-års jubilæumsartikel 30. juni 1936, at Kristen Kjær "havde lært Mejerifaget". Det kan så formentlig konstateres, at han før 1886 er blevet uddannet mejerist og har fået blik for mejeribrugets muligheder, hvilket førte ham til køb af byggegrund og oprettelse af Hald Mejeri 2. juli 1886[53]. Det er muligvis de økonomiske resultater ved mejeridriften, der har sat ham i stand til at vende tilbage til landbruget med købet af Skovmølle 1. april 1891.[54]
Skovmølle ligger Majgårdsvej 15, medens vindmøllen, som ses på foto fra o. 1905, blev bygget over for Hald Mejeri o. 1896, på Bådsgårdsvej 48a, hvor gården på Lærkenborgvej 6 stadig har markeret tilstedeværelsen af Hald Mølle. Navnet Skovmølle må formodes at stamme fra tiden med vandmølle, der ligger ca. 50 m fra gården, som ligger relativt tæt op til den til mejeri erhvervede grund i Hald. Kristen J. Kjær er i 1901 folketællingen[55] og i 1906 folketællingen[56] registreret som ejer af denne gård med matr. nr. 3 i Højslev Sogn. Iflg. aktuelle oplysninger om gården er stuehuset opført kort før Kristen Kjærs overtagelse 1891. Og i dette stuehus skulle der 1894-1917 have været indrettet friskole, angiveligt fordi skolevejen til Højslev Kirkeby var for lang. Hvorfor skolen i Hald ikke kunne bruges, forlyder der ikke noget om. Men begrundelsen for oprettelsen af en friskole på Skovmølle har muligvis snarere været udtryk for sympati for grundtvigske høj- og friskoletanker.[57]
Gården er efter de foreliggende oplysninger købt ganske kort tid efter annonceret dødsfald for to af Kjær familiens hold trillinger, der er født 1888. I Skive Folkeblad hedder det i dødsmeddelelsen 23. marts 1891, at to drenge ”døde henholdsvis den 17. og 20. Marts 2 Aar gamle”. Familien havde herefter en søn fra 1887 og den overlevende trilling fra 1888.Fra 1893 og frem til 1906 folketællingen får Kristen Kjær 7 børn mere med en ny ægtefælle, Maren Kirstine Poulsen Kjær. Kuglelynsdødsfaldet er så nok sket en gang i løbet af 1892. Maren Kirstine Poulsen Kjær er det umuligt at se noget om i de eksisterende kirkebøger, hvor der mangler oplysninger for især 1892 og 1893. Men det fremgår af 1901 folketællingen, at der er kommet fire børn til fra 1893 indtil 1900. I 1906 folketællingen er det blevet til yderligere tre børn, og nu hedder den tidligere husholderske i folketællingen ”Husmoder Maren Kirstine Poulsen Kjær”[58].
Til Skovmølle hører en vandmølle[59]. Vindmøllen, som ses på 1905 fotoet, er iflg. 1901 folketællingen beliggende på matr. 4a, hvor det om ejerskabet i folketællingen hedder ”Møllen Kristjan Nielsen”. Det kunne i folketællingen se ud til, at K. Nielsen og ægtefællen Kirsten Nielsen på møllematriklen har boet i hvert deres husnummer, 170 og 171. Vindmøllen skulle således være bygget o. 1896 ved Bådsgårdsvej 48a af A. K. Nielsen, far til rugebilejer Aage Nielsen, der 1967 flyttede møllen for at bygge et garageanlæg.[60]
Vindmøllen var oprindeligt bygget som en hollændermølle. Da ”hatten” blæste af 1919 blev den erstattet af en klapsejler,som figurerer på nederste foto.

Mejeridrift og mejeribestyrere på Hald Mejeri og Andelsmejeri

Startproduktionen på Hald Mejeri skulle have været ”2000 P(un)d Mælk om Dagen”, der i dårlige perioder kunne falde helt til 800 Pund om Dagen hedder det i 1907 artiklen.Umiddelbart efter starten af Hald Mejeri ser man i f. eks. Horsens Folkeblad 22. sept. 1887 den driftige Kristen Kjær annoncere med ”Et Parti Ost ønskes til kjøbs”. Formentlig en god indikation på ønske om og vilje til at få gang i mejeridriften.
Og mejeridriften kom åbenbart til at gå så godt, at man på egnen mente, at Kjær da ”vist tjente for mange Penge” ved mejeridriften. Denne opfattelse resulterede i, at mejeriet 1893 blev købt som Hald Andelsmejeri, hvor Kristen Kjær indvilgede i at sælge for 7500 kr.
Samtidig med overtagelsen af Hald Mejeri som andelsmejeri hedder det i forhandlingsprotokollen for Hald Andelsmejeri, at ”Mandagen den 13de Marts … blev Mejerist Chr. Gravgaard lejet til at bestyre Hald Andelsmejeri fra 1. Juli 1893 … og Kristen Kjær Skovmølle valgtes til formand” for andelsbestyrelsen.
Kristen Kjær beholder formandsposten indtil 26. juli 1896, hvor Kr. Gjeddebæk Bådsgård bliver formand.
18. jan. 1899 går Kristen Kjær ud af bestyrelsen, broderen Hans Kjær Bøstrup vælges ind og bliver formand.
Kristen Kjær fortsatte således nogle år i bestyrelsen for Hald Andelsmejeri efter mejerisalget i 1893, men har herefter, delvist som afgående formand 1896 og endeligt helt fra bestyrelsen i 1899, koncentreret sig om driften af Skovmølle.
Sønnen, den eneste overlevende af trillingerne fra 1888, Sejer Kjær blev 1922 som ejer af Skovmølle indvalgt i bestyrelsen for Hald Andelsmejeri iflg. Skive Folkeblad 13. dec. 1922.
Mejeribestyrer D. C. Danielsen, der efterfulgte C. Gravgaard 1. nov. 1897 som mejeribestyrer, fortæller i 1907-artiklen om de ældste andelsmejerier, at den årlige mælkemængde i dette tiår er vokset fra ”2 Mill. til 5 Mill. P(un)d”, at antallet af leverandører 1907 er 180, herunder ”enkelte store Leverandører som Ørslevkloster, Lerchenborg og Baadsgaard.”Iflg. Skive Folkeblad fra generalforsamlinger i Hald Andelsmejeri var der 1919 en årsproduktion af sødmælk på 2,8 mio. Pund med samme mængde skummet- og kærnemælk. 1926 var der indvejet 7,7 mio. Pund sødmælk, 7,3 mio. pund skummet- og kærnemælk[62].
Iflg. Skive Folkeblad 27. dec. 1919 og 10. dec. 1926 fra generalforsamlinger i Hald Andelsmejeri var der 1919 en årsproduktion af sødmælk på 2,8 mio. Pund med samme mængde skummet- og kærnemælk. 1926 var der indvejet 7,7 mio. Pund sødmælk, 7,3 mio. pund skummet- og kærnemælk.
Iflg. 50års-jubilæumsartiklen i Skive Folkeblad 30. juni 1936 var der fra start kun to mælkekuske på mejeriet, fhv. Husmand Peter Kr. Jensen, Ørslevkloster Mark og Niels Peter Bech, Sejstrup. Efterhånden kom der flere til. I 1936 var der iflg. jubilæumsartiklen "18 Mælkekuske, der hvert aar bringer 11-12 Millioner Pund Mælk til Mejeriet".
Oplysningerne i jubilæumsartiklen om kun to mælkekuske svarer ikke til, hvad der kan konstateres i forhandlingsprotokollen for Hald Andelsmejeri, hvor der fra start må have været mindst 6-7 mælkekuske.

Andelshavere, interessenter i mejeriet og mælkekørsel

Der er ingen tilgængelige oplysninger om antallet af leverandører til Kristen Kjærs fællesmejeri. Men i andelsmejeriets forhandlingsprotokol er der en ”Fortegnelse over andelshavere 13.5.1893”, som kan optælles til 128 interessenter. Der er overstregninger over interessentnavne, hvor forklaringen et enkelt sted er ”solgt”. Af den slags overstregninger er der 15. Det realistiske skøn vil være, at der 1893 var 128 interessenter i andelsmejeriet. Leverandører til Kristen Kjærs fællesmejeri har formentlig været et tilsvarende antal.
I avisartiklen fra 1907 fortæller mejeribestyrer D. Danielsen, at interessenterne ”nu er 180 i Antal”.
De næste oplysninger om interessenter findes i Medlemsprotokol Hald Andelsmejeri, vedtægtsændring 21 nov. 1959. Her er der i protokollen nummereret 241 interessenter, heriblandt en hel del overstregede. De overstregede findes som gengangere. Hvorfor det er gjort således, er det vanskeligt at gennemskue. Men det må anses for helt overvejende sandsynligt, at der i 1959 har været 241 interessenter i Hald Andelsmejeri.
Da mejeriet blev nedlagt i 1970, skete det med en afstemning 9.12.1969 om ”sammenslutning med Viborg Egnens Mejeriselskab”, hvor der var 100 ja, 17 nej, 5 blanke. Forud for afstemningen var der i protokollen en opgørelse per 9.1.1969, hvor ”antallet af andelshavere i Hald Mejeri er 188”.
Fra en start med 128 interessenter i 1893 over 180 i 1907 med et formentlig højdespring til 241 i 1959, slutter mejeriet næsten som det startede med 188 interessenter ved nedlæggelsen 1970.
Skal tallenes klare tale kommenteres, kan man sige, at interessenterne i Hald Andelsmejeri startede i en udpræget blomstringsperiode for de mindre andelsmejerier og leverandørerne hertil, gårdmandsbrugene.
Der er så løbede kommet flere interessenter til, indtil 1960’ernes tendens til stordrift medførte mejerinedlæggelser og stordrift inden for området.

Mælkekørsel

Den lokale mælkekørsel afspejler ganske godt driften på Hald Andelsmejeri.
Ved andelsmejeriets start fremgår det af forhandlingsprotokollen, at der oprettes ”Kontrakter for Mælkekørsel, Hejlskov tur, Bøstrup Lund, Lundø, Hald Majgård Degnsgård og Sejstrup, Sejstrup og Sønder Hald, Smørkjørslen fra Mejeriet til Højslev St.”, 5 nummererede kørsler, særordning med betalingen for ”Kjørslen med Bådsgård Mark”.
Denne mælkekørselsordning, der illustrerer mejeriets geografiske område specificeres nærmere maj 1898, fremgår det af forhandlingsprotokollen. Følgende kørselsordninger anføres her med den betaling, mælkekuskene, med brug af egne, hestetrukne mælkevogne, fik:
Hejlskov, 39 kr. mdl., Bøstrup, 45 kr. mdl., Lund 30 kr. mdl., Lundø, 60 kr. mdl., Hald Majgård, Degnsgård og Sejstrup, 55 kr. mdl., Sejstrup og Sønder Hald, 42 kr. mdl.
Forskellene i den månedlige betaling er ikke helt gennemskuelige, men har formentlig været begrundet i afstanden til mejeriet.
Om ”Smørkjørselen til Højslev St. eller Skive Banegård” hedder det maj 1898, at ”Undertegnede har paataget sig forannævnte Løn for henholdsvis 3 kroner 20 øre og 4 kroner 70 øre om ugen”. Det skal formentlig forstås som løn til henholdsvis Højslev St. og til Skive Banegård. Til Højslev bliver lønnen så 166,4 til Skive 244,4 kr. ugentligt. Sammenlagt 410,80 kr. årligt, som kunne forekomme i underkanten i forhold til f. eks Bøstrup, hvor den månedlige betaling på 45 kr. giver 540 kr. årligt. Men det har muligvis givet mere slitage og større arbejde at køre med mælkespande end kørslen med smør, hvor der vitterligt har været større afstand til både Højslev Station og Skive Banegård.
Der er løbende justeringer af løn og udskiftninger i mælkekørslen, men gennemgående har der været 6-7 mælkekuske og en særskilt smørtransport til Højslev Station og Skive Banegård i andelsmejeriets startperiode.
 
Mejeribestyrere var fra start grundlæggeren Kristen Kjær 1886-93, der ved omlægningen til andelsmejeri 1893 som anført blev afløst af C. Gravgaard 1893-97.
Som det fremgår, blev Chr. Gravgaards tid som mejeribestyrer ganske kort, han blev afløst af mejerist D. C. Danielsen 1897-1938.
I Skive Folkeblad 29.09.1970 hedder det i anledning, at mejeriet nedlægges og sælges til ”lysfabrikant fra Sparkjær, Gert Olesen, at mejeriet de første år som privatejet havde ”daværende mejeribestyrer Gravgaard som leder af mælkeproduktionen”. Der er mindre fejl i artiklen, f. eks. at ”mejeriet blev bygget i begyndelsen af 80’erne …”, hvor vi ved, at det var 1886, fællesmejeriet startede. Men på den anden side er det mejeribestyrer i 1970, Svend Mehlsen, der udtaler sig om mejeriet, som han har bestyret siden 1938. Og han må formodes at have været velorienteret om sine forgængere. Derfor må vi formode, at selv om Kristen Kjær som uddannet mejerist startede Hald Mejeri, så har han muligvis haft en måske ældre og mere erfaren mejeribestyrer i skikkelse af C. Gravgaard 1886-93?
1901 folketællingen er et af de få steder, hvor der kan indhentes nærmere oplysninger om C. Gravgaard. Han er født 29.10 1869 i Thisted Amt. Allerede her må vi forkaste ham som mejeribestyrer hos Kristen Kjær fra 1886, hvor han så kun har været 17 år gammel.
Der er dog ingen tvivl om, at det er den ”rigtige” C. Gravgaard, der her 1901 er folketællingsoplysninger om. Han anføres at have 2 døde børn, og det ved vi, han som mejeribestyrer havde, da der i Skive Folkeblad 04.05.1896 annonceres en 3 mdr. gammel søn, Leon, og igen i Skive Folkeblad 04.09.1897 annoncering af en 8 mdr. gammel søn, Leon, der er døde, annonceret af Anine og C. Gravgaard, Hald Mejeri.
Han anføres i folketællingen at være blevet gift 1893, ægtefællen ved 1901 folketællingen død, og ud over de to døde børn er der en søn fra 1894 og en datter fra 1898.
Christian Christensen Gravgaard anføres i 1901 folketællingen som forhenværende "byggemester med formue", bosiddende i Hindborg, Skive.
Hans tid som mejeribestyrer blev ganske kort, han blev afløst af mejerist D. C. Danielsen 1897-1938.
I forhandlingsprotokollen for Hald Andelsmejeri hedder det om ansættelsesforholdet, at der 10.9.1896 er aftalt forlænget ansættelse indtil januar 1898 for Mejeribestyrer Chr. Gravgaard. Året efter, 26. aug. 1897 hedder det i forhandlingsprotokollen, at der var indkommet 56 ansøgere til Bestyrelsespladsen paa Hald Mejeri.
Hvis Gravgaard har været mellem ansøgerne, så var han 30. aug. 1897 ikke blandt de ”3 til Pladsen som Bestyrer". Noget kunne tyde på, at et eller andet er gået galt i forholdet mellem bestyrelsen og Gravgaard.
I forhandlingsprotokollen anføres, at mejeriets maskiner er ganske ”medtagne og skal repareres”, og at dette ikke anføres for at antyde, at "skylden skulle være Gravgaards". Der bliver aftalt et møde 10.10.1897, hvor ”Gravgaard (skulle) … møde på Mejeriet … for at ordne overtagelsen af Lageret.” Det anføres om mødet, at Gravgaard ikke var ”til stede”.
Der kan næppe herske tvivl om, at der har været problemer i forholdet mellem mejeribestyrer Gravgaard og andelsbestyrelsen for Hald Andelsmejeri. Og dette på trods af, at mejeribestyrer C. Gravgaard 7. maj 1895 i Skive Folkeblad annonceres som den ene af to lokale smørudstillere, der er blevet tildelt præmie, "Sølvpotageskeer" af Viborg Amts Mejeristforening, og at mejeriet 2. sept. 1895 fik højeste karakter ”for udstillet Smør fra 27 Mejerier” iflg. Skive Folkeblad.
C. Gravgaard har været en mejeribestyrer med gode resultater i mejeridriften, men som af bestyrelsen med efterfølgeren for Kristen Kjær som formand kritiseres for mangelfuldt vedligehold af mejeriets maskinpark.
Gravgaard er så sammen med den triste familiehistorie ikke kommet i betragtning til at fortsætte stillingen som mejeribestyrer i Hald. Han deltager ikke i overdragelsforretningen til efterfølgeren, Mejerist Daniel Chr. Danielsen, der iflg. forhandlingsprotokollen 10.9.1897 indgår aftale med mejeribestyrelsen om ansættelse som mejeribestyrer.
Udeblivelsen fra overdragelsesforretninge kan temmelig sikkert tages som udtryk for en ikke alt for god stemning mellem den tidligere mejeribestyrer og mejeribestyrelsen. Daniel C. Danielsen blev 1938 efterfulgt af svigersønnen, Svend Mehlsen 1938-1970 som mejeribestyrer. Også Mehlsen fik 1954 tildelt en førstepræmie for sin smørleverance til et aftagerfirma i Århus.
I Skive Folkeblad annonceres det 15. jan. 1900 ved C. Gravgaard, at ”Skive Bryggeri og Maltgjøreri, Vestergade Skive … modtager Byg til Maltning”.
Ansættelsen ved Skive Bryggeri og Maltgiøreri kan velsagtens have været resultatet af Gravgaards jobskifte 1897. i 1901 folketællingen er Gravgaard blevet ”forhenværende byggemester med formue”. Det er formentlig en fejlskrivning for ”bryggemester”, hvor han så i løbet af et års tid er blevet forhenværende.
Hans to efterfølgere havde betydeligt længere ansættelsesforhold ved Hald Andelsmejeri, end han fik.

Udvidelser i og justeringer af mejeridriften

Efter formandsskiftet, hvor Kr. Gjeddebæk, Baadsgaard 26. juli ved bestyrelseskonstitueringen bliver valgt som efterfølger for Kristen Kjær, konstateres det i forhandlingsprotokollen 10. aug. 1896, at ” Spildevand har gjort brøndvandet ubrugeligt til afbenyttelse i mejeriet”, og at det skal ”afledes”.
Det kunne se ud til, at mejeriets problemer med kølevandet bliver løst på fordelagtig vis ved en aftale med bestyreren, den senere ejer på Ørslev Kloster, hvorom det i forhandlingprotokollen 13. November 1908 hedder, at ”Proprietær Grotrian erklærer, at han og efterfølgende ejere vil tage imod Mejeriets Spildevand, som det hidtidig har gaaet …”
Spildevandet er blevet afsat til varierende priser, men det kunne se ud til, at mejeriet har fået en god løsning, som er blevet videreført med andre aftagere efterfølgende.
Der kom yderligere forbedringer i mejeridriften 10. juni 1898 med udnævnelse af ”20 kontrolassistenter”.
Kontrolassistenter var et resultat af en ”ydelseskontrol”, der indførtes på andelsmejerier fra 1895. De første kontrolassistenter skulle have logi og forplejning på de gårde, de kontrollerede, samtidig med at deres ankomst skulle være hemmelig, så kontrollen kunne afspejle den daglige drift af gårdens besætning.
Det kunne nok være svært foreneligt med begge dele på en gang, men kontrolassistenterne skulle måle køernes ydelse, fedtindholdet og - ikke mindst - flødeindholdet, som var særdeles vigtig i smørproduktionen.
Som brugen af kontrolassistenter var en sikring af den fælles bestræbelse på kvalitet og ensartethed i mælkeproduktion og mejeridrift, kan man også konstatere en ganske konsekvent justits over for andelshavere, der brød de fælles regler. I forhandlingsprotokollen 20. februar 1894 for Hald Andelsmejeri, noteres det, at en andelshaver møder op som ”mistænkt for forfalskning af den leverede mælk … (, at han) vedgik at have taget af fløden, … idømtes en Mult af 10 kr. (og) … blev udsat af foreningen.”
Herefter ses den først konstaterbare udvidelse af mejeriet i Skive Folkeblad 15. okt. 1898, hvor Kristian Gjeddebæk, Baadsgaard indkaldte skriftlige tilbud på at få opført ”et Ishus ved Hald Andelsmejeri”.
18. jan. 1899 fremgår det af forhandlingsprotokollen, at det vedtages at anskaffe ny fløde pasteuriseringsapparat samt medlemskab af Danske Mejeriers Smørmærkeforening.
11. marts 1901 fremgår det, at der er anskaffet et Kogeapparat til Skummet Mælk + Mælkepumpe og en Smøræltemaskine. 4. juli 1902 er der registreret en Centrifugekugle og en ny Kjærner fra Skive Jernstøberi, henholdsvis til 225 og 450 kr.
Herefter skete der en større udvidelse 1910-11, hvor "Mejeriet (blev) næsten helt ombygget, og der indsattes nye Maskiner", hedder det i jubilæumsartiklen 1936. Disse maskiner kan som eksempler ses specificeret i Danske Mejerier, bd. 3, s. 501.
Der har formentlig ikke været udskiftning af vægtene, men ”… Forvarmer, Pasteur og Ringkøler fra Fr. Christensen. - 1 Titan og 1 B & W Centrifuge. - Kærneælteren ”Silkeborg”. - Kedel fra Th. Th. Sabroe. - Caroc & Leth Maskine.[61]
Den anskaffede B & W Centrifuge, kunne have været en centrifuge for håndkraft som illustreret her eller Titan centrifugen som de ligeledes her illustrerede. Her også med eksempler på pasteuriseringsapparat.
Den illustrerede smøræltemaskine i en ældre version 1880-1910 og en elektrificeret efterfølger fra 1920’erne.
Salmonsens Konversationsleksikon daterer denne smøræltemaskine 1880-1910.
Elektrisk smørkærner 1920’erne, Energimuseet.
Sept. 1956 udvidede mejeriet nordfløjen og fik en ny smørkærner, to år efter købte mejeriet en ny smørpakkemaskine, meddeles det i Skive Folkeblad 10. nov. 1958. Sept. 1956 udvidede mejeriet nordfløjen og fik en ny smørkærner, to år efter købte mejeriet en ny smørpakkemaskine, meddeles det i Skive Folkeblad 10. nov. 1958.
Det var omkring vedtægtsændringen 21 nov. 1959, hvor det maksimale antal registrerede interessenter talte 241.
Kun et tiår før mejeriet 1970 måtte lukke og slukke.

Overgang til stordrift, nedlukning, brandtomt

En ny tids vinde kan konstateres omkring det lille, kvalitetsprægede mejeri i løbet af 1960’erne, hvor en lang række mindre mejerier lægges ind under større. På generalforsamlingen, refereret i Skive Folkeblad 14. nov. og 17. dec. 1969 blev det udmeldt, at ”mejeriet sidste aar indvejede 8,2 mill. kg mælk med en fedtprocent paa 4,00”. Men der ville være udsigt til ”udgifter paa omkring 150.000 kr. til kloak- og rensningsanlæg.” Det gav anledning til drøftelse af sammenlægning med Skiveegnens eller Viborgegnens Mejeriselskab.
Man besluttede at gå ind i Viborgegnens med 100 stemmer for, 17 imod. 122 af foreningens 188 daværende medlemmer deltog i generalforsamlingen.
Iflg. Skive Folkeblad 11. febr. 1970 var der 178 leverandører, der gik med i det nye, større mejeriselskab.
Skive Folkeblad har 29.09.1970 i anledning af, at Hald Mejeri lukker, talt med mejeribestyrer Svend Mehlsen, der nu går på pension efter at have været ansat siden 1938. Mehlsen fortæller, at mejeribestyrer D. C. Danielsen det meste af sin tid som mejeribestyrer 1897-38 havde 4 ansatte til daglig drift.
Ved lukninger er der 2 ansatte foruden Mehlsen, Chr. Pedersen og en vikar.
Mejeribygninger blev herefter købt af stearinlysfabrikanten fra Jebjerg, der her etablerer sig som Diana Lys.
5. juni 1978 meldes der om brand første gang, med kun mindre skader.
11. sept. samme år nedbrænder hele fabrikken og dermed også det gamle mejeri.
En noget trist og ufortjent afslutning på en god placering i det danske mejerivæsen.
Men tendensen mod stordrift fortsatte, Mejeriselskabet Danmark, MD Foods fusionerer 1999 med svenske Arla og bliver til Arla Foods amba., der p.t. har en markedsandel på o. 90% af dansk produceret mælk iflg. egne oplysninger.[63]
De mange små andelsmejerier er blevet en verdenskoncern, andelsejerskabet er afløst af et multinationalt amba, andelsselskab med begrænset ansvar.
 

Benyttet materiale:

Ørslevkloster-Ørum Sogne- og Kirkeblad, Hald Mejeri af Jens og Peter Bavnshøj
Samtidige aviser
Mundtlige oplysninger fra lokale og familiemæssigt tilknyttede til mejeridriften
Claus Bjørn i Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890, tidsskriftartikel. Claus Bjørn har udgivet Dansk Mejeribrug 1882-2000, 1982, artiklen er del heraf.
Stat. Medd. 4. Rk, 22 Bd, 5. Hft. (1906) s. 7 ff.
Oeconomisk Journal fra 1757
Livet omkring vind- og vandmøllerne i det gamle Fjends, Fjends Egnshistorisk Forening 2005.
Forskellige mejeritidsskrifter, historiske
Danske Mejerier Bd. 1-4, Bd. 1, Hertz's Bogtrykkeri, København 1915, Bd. 4, H. Meyers Bogtrykkeri, København 1918.
Årsrapporter m.v. fra Arla Foods.
Garry Keyes, klosterforvalter på Ørslev Kloster sammen med ægtefællen Janne Fruergaard Keyes.
Garry Keyes er middelalderarkæolog og har qua sin stilling på Ørslev Kloster et omfattende kendskab til dets arkiv, akæologi og historie. Oplysninger og fotografisk materiale vedr. hollænderi o. a. godsdrift på Ørslev Kloster.
Almindelig historisk viden fra f. eks. Wikipedia, og - ikke mindst - den fra Aarhus Universitet fortræffelige danmarkshistorien.dk. Oplysninger om Jebjerg Mejeri: Skive Folkeblad 6. april 1893 annoncering af møde i Jebjerg Forsamlingshus 8. april om love m.v., Skive Folkeblad 23. juni 1893 annoncerer Jebjerg Andelsmejeri om mælkekørsel m.v. Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, https://arkiv.dk/vis/2737116
Skiveegnens Jul 1982, Sallings herregårdsmejerier, Roslev Andels Mælkeri.Andelsmejerierne på Mors af Svend Korsgaard, Jul på Mors 1975.
Danske Mejerier, bd. 1-4, v. G. Ellbrecht og H. Appel, Kbh. 1915-1918.[64]
Fortegnelse over Mejerier, 2. Udg., 1894, Danske Mejeristforening, Fortegnelse over … Andels-, Fælles- og Herregaardsmejerier.
Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, bd. I og II, 1972, 1974.
Kontrolforeningen for Vejen og Omegn, af Jens Johansen, Ladelund, Særtryk af Mælkeritidende 1896.
100 År Med Ydelseskontrol 1895-1995, Udgivet af Landsudvalget for Kvæg, april 1995.

Noget arkivmateriale:

Hald Andelsmejeri, mejeri, Hald, Skive.1893-1970 (5). Forhandlingsprotokoller 1893-1970, medlemsprotokol1959-60.A: 1523 B: 31.121

Noter og henvisninger


Bruttofaktorindkomst (BFI), kun landbrug 1850-1899, 1929 priser.
 
[2] Ejere eller brugeren af et mindre, mellemstore landbrug. En boelsmand er en mellemting mellem en husmand og en gårdmand, idet en husmand har mindre end 1 tønde hartkorn, en boelsmand mellem 1 og 2 og en gårdmand mere end 2 tønder, op til 12 tønder hartkorn, hvor proprietærbetegnelsen starter. Hartkorn er en måleenhed, hvor jordens ydeevne og areal indregnes, og blev oprindeligt fra 1644-matriklen og frem regnet i tønder.
[3] Sv. Aa. Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, 1720-1914.
[4] O. H. Larsen, Landbrugets historie og statistik, 3. udg., Kbh. 1937.
Smørproduktion og eksport af landbrugsprodukter i mio. kr. og indeks, 1880=100
 
mejeri
Indeks
svin
Indeks
smøreksport
Indeks
svineeksport
Indeks
1880
91
100
58
100
26
100
25
100
                 
1899
183
201
75
129
119
458
54
216
[6] Jubilæumsartiklen 30. juni 1936
[7] Hald Andelsmejeri, mejeri, Hald, Skive. 1893-1970 (5). Forhandlingsprotokoller 1893-1970, medlemsprotokol 1959-60. A: 1523 B: 31.121.
[9] Claus Bjørn i Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890, https://tidsskrift.dk/bolm/article/download/104675/153540/
[10] Odsherred Lokalarkiv, https://arkiv.dk/vis/452835.
[11] Inden for den givne, geografiske afgrænsning er der - ud over den ufuldstændige opgørelse i Skivebogen 1974 - søgt oplysninger i Danske Mejerier, Bind 3, der har en opgørelse fra 1917 af mejerier i området. Desuden oplysninger fra Sallingsund Lokalarkiv, Sundsøre lokalarkiv, Spøttrup lokalarkiv, Skive byarkiv, Æ Fjandbo Arkiv, Morsø Lokalhistoriske Arkiv.
[12] Det er forbavsende, hvilke mejerier der er faldet uden for registrering, f. eks. Jebjerg Mejeri, i Viborg og Thisted Amt er kun registret to mejerier, Andelsmejeriet Vindum og Dueholm Mejeri, Mors, se bd. 4, s. 450-51, selv om der indholdsmæssigt er registret 18 fælles- og andelsmejerier inden for de her valgte områder.
[13] Skive Folkeblad skulle formodes at have en nogenlunde nøje registrering lokalt, men desuden er også benyttet Aviser i Mediestream, http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis.
[14] Mejerioplysninger er en sammenfatning af Danske Mejerier, bd. 3, passim om de her behandlede lokalmejerier. Her er også registreret, hvilke mejerier E. V. Lind har været arkitekt på. Oplysninger om Ladelund Landbrugsskole og Ladelund Mejeri i Danske Mejerier, bd. 4, s. 240f. og Rigsarkivets Daisy registrering af Ladelund Landbrugsskole.
[15] Efter udseendet at dømme ligner Gamstrup Andelsmejeri et typisk Lind tegnet mejeri. Men det er det ikke registreret som i Danske Mejerier, bd. 3, s. 492.

[16] Alle oplysninger som registreret 1917 i Danske Mejerier, bd. 3, passim.
[17] Danske Mejerier, bd. 3., s. 490-91, biografiske oplysninger 1932-33, Niels Kristensen, http://www.dindorpkristensen.dk/aner/Aner/n4.html.
[18] Danske Mejerier, bd. 3, s. 307, s. 261, 265, 269, 270, 283, 285-86, 288, 297. Og Morsø Lokalarkiv, https://arkiv.dk/vis/4971246, https://arkiv.dk/vis/5657527, https://arkiv.dk/vis/5651587. Desuden er der om mejerierne på Mors benyttet en meget grundig artikel, Andelsmejerierne på Mors af Svend Korsgaard, som er offentliggjort i Jul på Mors 1975, https://dis-danmark.dk/bibliotek/911106.pdf.
[19] Se f, eks. Skive Folkeblad 1. april 1931, hvor Mejeriejer Haaning optræder som en af de større skatteydere.
[20] Danske Mejerier, bd. 3, s. 482.
[21] Danske Mejerier, bd. 3, s. 492.
[22] Danske Mejerier, bd. 3, s. 495, 271.
[23] Lem og Jebjerg er i Skivebogen 1974, s. 47-49 nævnt som fællesmejerier fra 1884. Faktuelt kan man i Skive Folkeblad 27. aug. 1884 se, at ”Beboerne omkring Nr. Lem Mejeri bedes afhente … Transportspande … ved Skive Havn ,,,” I Danske Mejerier, bd. 3, s. 474 fremgår det ikke, at der er tale om Brodal Andelsmejeri som afløser for Lem Mejeri som fællesmejeri.
[24][24] Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, https://arkiv.dk/vis/2737116.
[25] Danske Mejerier, bd. 3, s. 483-84.
[26] Danske Mejerier, bd. 3, s. 536. Mejeriet er tilsyneladende kun registreret i Skive Byarkiv, fordi det er tegnet af arkitekt E. Lind, se https://arkiv.dk/vis/4374173.
[27] Danske Mejerier, bd. 3, s. 514, Spøttrup Lokalhistorisk Arkiv, https://arkiv.dk/vis/2748765.
[28] I Skivebogen 1974 kaldet ”Grønnerup”.
[29] Er registreret 1928-86 på Sundsøre Lokalarkiv, https://arkiv.dk/vis/2733585.
[31] Danske Mejerier, bd. 3, s. 524.
[32] Danske Mejerier, bd. 3, s. 477.
[33] Danske Mejerier, bd. 3, s. 530 og 532, hvor Rødding Andelsmejeri ved Viborg er registreret. Dette mejeri er opført 1911 og tegnet af arkitekt E. V. Lind.
[34] Danske Mejerier, bd. 3, s. 542.
[35] Danske Mejerier, bd. 3, s. 511, 547, 545, 509,
[36] Danske Mejerier, bd. 3, s. 555. Vinderup Egnshistoriske Arkiv, https://arkiv.dk/vis/2172691.
[37] Danske Mejerier, bd 3, s. 500.
[38] Det 1911 ombyggede Hald Andelsmejeri kan muligvis i arkitekturen være inspireret af de af arkitekt E. V. Lind tegnede mejerier, der netop på denne tid bliver fremtrædende i mejeribyggeriet. Registreringen i Danske Mejerier, bd. 3, s. 500 har ikke Lind som arkitekt.
[39] Danske Mejerier, bd. 3, 1917, s. 500-501.
[41] Se oversigt Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890 neden for.
[42] Se Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890, https://tidsskrift.dk/bolm/article/download/104675/153540/
[43] Claus Bjørn i Fællesmejerierne … ” Behandling af flere landbrugs mælk på et sted var således på det nærmeste ukendt i Vendsyssel før oprettelsen af de første andelsmejerier i 1886”. Claus Bjørn har kun undersøgt forholdene i Vendsyssel. For Fjends området er den ingen undersøgelser af mejeridriften.
[44] Fortegnelse over Mejerier, 2. Udg., 1894, Danske Mejeristforening, Fortegnelse over … Andels-, Fælles- og Herregaardsmejerier.
[45] Eskjær figurerer ikke i den anførte oversigt, men Birger Schütte, Eskjær meddeler på forespørgsel, at der på Eskjær blev oprettet et hollænderi på Eskjær af Chr. Lange, der ejede godset fra 1781, og at det har været i drift indtil o. 1903. Iflg. Birger Schütte blev hollænderiet på Eskjær oprettet med bistand fra ejeren 1792-1804 på Østergaard, Thomas Thomsen.
[46] Alle faktuelle oplysninger om Kristen Kjær og familien er taget Folketællinger 1880, 1890, 1901, 1906 samt mundtlige oplysninger fra efterkommere.
[47] Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=55388#55388,11974686. Bemærk, at Kristen Jensen Kjær er søn af Jens Hansen Kjær - som den tids skik er navnet en markering af fornavnet på den, man er søn af.
 
[52] Oplyst af oldebarnet Peter Sejer Kjølhede Kjær.
[53] Hald Mejeri har i 1901 folketællingen matr. nr. 17a, hus. nr. 178, registreret under Ørslevkloster Kommune. Skovmølle har under samme folketælling matr. nr. 3. Den gamle vandmølle hertil ligger på matr. 3a-b, vindmøllen på matr. 3a iflg. Livet omkring vind- og vandmøllerne i det gamle Fjends, s. 28-32 og s. 84-85. Købsdatoen er oplyst af familien, oldebarnet Peter Sejer Kjølhede Kjær.
[54] Oplyst af oldebarnet Peter Sejer Kjølhede Kjær.
[57] Se Livet omkring vind- og vandmøllerne i det gamle Fjends, s. 84-85.
[58] Folketællinger 1901 og 1906
[59] Skovmølle, Matr. nr. 3 i Højslev Kommune i 1901 folketællingen, i Livet omkring vind- og vandmøllerne i det gamle Fjends, s. 84-85 betegnet som matr. nr. 3a m. fl., Majgårdvej 15, vandforsyning fra Hald bæk og slugten til Majgård.
[60] Livet omkring vind- og vandmøllerne i det gamle Fjends, s. 28-32.
[61] Caroc & Leth, er jernstøberi og maskinfabrik i Aarhus med produktion af mejeri- og dampmaskiner. Leverancen til Hald Mejeri har muligvis været en smøræltemaskine.
[62] Skive Folkeblad 27. dec. 1919, 10. dec. 1926
[64] Hvis formålet med denne undersøgelse havde været at få en oversigt over, med samtidige fotografier, de af arkitekt E. V. Lind indtil 1918 tegnede mejerier, 342 i alt, så er Danske Mejerier et glimrende værk at tage udgangspunkt i
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Den håndskrevne version har Ruben Lysdal offentliggjort i Ørslevkloster Ørum Kirkeblad nr. 2, 2015. Brevet blev fundet i 1965, da en traktor kørte ind i lademuren, hvor brevet var anbragt. Det fremgår af sammenhængen, at den i 1895 midaldrende (i 40’erne) P. P. Kistrup anbragte brevet for at meddele sig til eftertiden. Det er ikke så almindeligt, men på nogle punkter, især det økonomiske og driftsmæssige, ganske interessant. Det fremgår at P. P. Kistrup levede 1851-1913, hustruen 1846-1899. Der er gengivet i delvis moderne retskrivning, men så vidt muligt med den oprindelige stave- og skrivemåde. I brevet betegner forfatteren sig selv som Peter, men andre steder kaldes han Peder. Som det fremgår døde Peder Pedersen Kistrup i 1913.

Det fremgår af den smule slægtshistorie, der er tilgængelig, at P. P. Kistrups farfar er registreret i Sdr. Ørum som gårdmand i 1800 under navnet Peder Jensen Kistrup. Faderen, den ældste søn Jens Pedersen Kistrup bliver født i 1822. På det tidspunkt, hvor P. P. Kistrup blev født (1850-51) var der iflg. folketællingsmaterialet 241 personer i sognet mod 643 i Ørslevkloster (60 % kvinder, 40 % mænd), og han overtager, arver slægtsgården som den tredje (og sidste) indehaver af slægtsgården Solbakken.

Peder Kistrup var døbt Peder Pedersen, men fik i 1906 ved kongelig bevilling tilladelse til at føre navnet Peder Kistrup. Hans farfar er født i landsbyen Kistrup mellem Skals og Viborg

 

Familiefotografi, de 8 overlevende af Kistrups 10 børn, taget fra www.familienkistrup.dk

 

Peder Pedersen Kistrup var med til at opdyrke den jyske hede. Stenen her står som minde i Kongenshus Mindepark sydvest for Viborg.

Solbakken, Ørum. Peder Pedersen Kistrups fødehjem.

I det Herrens år 1895 byggede vi, Peder Pedersen Kistrup og Dorthea Marie Kistrup (født Nielsen) denne lade, Gud give det må blive os til glæde og velsignelse. Tiderne og vor pekuniære stilling holder egentlig ikke med, men den gamle ville ikke stå længere. Det ser trangt ud for landmanden på alle områder, folkelønnene er store, en karl 250 kr., en pige 120 kr. (det må være årligt, JN). En fed stud på 1100 pund koster 210 kr. En god kælveko 125 kr. Svin 21 øre pr. pund. Pattegrise 5 kr. pr styk. Mælk 11 øre pr. kande, en god handelshest, 5 år, 5-600 kr. Vi skylder 7000 kr. og renten er 4½ - 5 %. Jeg arvede gården Solbakken matr. no. 9 efter mine forældre Jens og Ane Kistrup imod at udbetale til mine to søskende 4000 kr. Besætningen var da for de 22 år siden (det må så have været i 1873, JN)2 heste, 5 køer, 3 stk. ungkvæg, 1 svin, 25 får. Vi har nu 2 følhopper med føl, en plag, 2 trækstude, 7 køer, 7 stk. ungkvæg, 12 svin, 14 får. Da vi fik gården fandtes der ikke en træ på ejendommen. Nu er der plantet foruden haven 7 tdr. land. Vi har 10 børn den ældste er 20 år: Jens, Niels, Sigrid, Svend Trøst, Holger, Kristian Ravn, Tovald, Margrete, Ingeborg, Katrine Kistrup. Tovald og Ingeborg ere døde.

 I, der læser denne seddel, vil måske trække på smilebåndet og sige, ikke nået mere. Vi vil også håbe at den kommende slægt skal kunne vise større resultater, vi må sige med digterens ord: ”han syntes født til bagateller, og noget stort blev han ej heller.” Men vi har til dato følt os lykkelige ved at lægge vore evner og kræfter ind i ærlig arbejde for at skabe os et hyggelig og godt hjem, med udvikling både for sjæl og legeme, for os selv og vore børn. Og vi siger med Bjørnson. ”Et jævnt og muntert virksomt liv på jord som det jeg ville ej med kongene bytte.” Ja Gud fader ske tak for den tid som er gået. Vi har havt både lyse og trange dage men flest af de første og de sidste har nok også havt betydning for os. Hvor stort et spand af dage vi har tilbage, det ved vi jo ej, men vi håber, de mone komme til at svare til de første. Jeg er 44 år og min hustru 49 år (født i henholdsvis 1844 og 1851, hvilket i 1895 svarer til de oplyste 44 og 49 år). Hun var fattig, bragte ikke en øre til gården, men hun er den bedste dannekvinde, som solen skinnet på, så da jeg kom fra Højgård i Kvols med hende, agede jeg den bedste læs i gårde. Ja, Gud give denne lade med Solbakken må stå, mens tiderne rulle. Og han holde sin hånd over os, og alle i den kjære gamle Danevang. Og hilset være I, som læser denne seddel, fra en hånd, der ønsker at løfte jer fædrenearv, gamle Danmark, højt op over det stade, som vi forlader den på. Ja, gid I må få huld til det.   

De 4 forsamlingshuse i Nordfjends:

  1. Lund Forsamlingshus.

I Ørslevkloster Sogn blev der i begyndelsen af 1900-tallet opført 4 forsamlingshuse: Hald blev opført i 1902, Hejlskov (se foto) i 1908, Lund og Bøstrup i 1909. Der skulle allerede i 1886-87 have været et forsamlingshus i Hejlskov iflg. byarkivar Niels Mortensen. Det kan ikke være det på fotoet afbillede forsamlingshus, som er det i 1908 opførte. Der er intet i det her afbillede matrikelkort, der viser noget, der kan identificeres som et senere nedrevet forsamlingshus. Men der kan have været tale om en lånt / lejet bygning, som så senere er blevet nedrevet. Det eneste helt sikre er, at det ottekantede forsamlinghus i Ørum fra 1882-83 kan have været en inspiration i Hejlskov til at få noget tilsvarende. Hvor man i 1882-83 kunne få et ottekantet forsamlingshus i Ørum for ca. 2000 kr., så måtte man i Hejlskov for knap 3000 kr. nøjes med et almindelig firkantet i 1908.

 

 

Hejlskov Forsamlingshus

Hejlskov matrikelkort 1864-1908

Bortset fra Hejlskov Forsamlingshus, er det endnu ikke undersøgt, hvem der medvirkede til opførelserne, hvilke ejerformer der blev taget i brug og forsamlingshusenes funktion ud over det, man som regel ser: mødested for familie- og mindesammenkomster og landsbyernes fælles sammenkomster med foredrag, foreningsaktiviteter, dilettant, høst- og juletræsfester m.v.

Forsamlingshusene var del af de folkelige bevægelser, som satte sig varige bygningsmæssige spor med andelsmejerier, folkehøjskoler, missions- og forsamlingshuse fra 1880'erne. Disse bevægelser var bl. a. et resultat af det åndshovmod, som efter 1848 herskede i den nationalliberale elite, en fortsat herremand-bonde mentalitet, nu blot også overtaget af godsejernes standsfæller i byerne, det bedre, veluddannede borgerskab. Bønderne organiserede sig som modsvar iden grundtvigiansk dominerede bondebevægelse, som indgik i det politiske Venstre og den økonomiske andelsbevægelse i et tæt samspil med fri- og højskoler, foredrags- og gymnastikforeninger, lokalt ejede aviser mm. De indremissionske bønder levede i deres eget åndelige fællesskab, som bl. a. resulterede i byggeri af missionshuse samtidig med forsamlingshusenes fremmarch. I Nordfjends dog kun et ca. med forsamlingshuset samtidigt missionshus på Kertevej i Hald. De 4 forsamlingshuse og det enlige missionshus viser ganske illustrativt, at Indre Mission i dette område stod ret svagt forankret. Det kan hertil bemærkes, at Indre Mission i Skive i 1897 byggede missionshuset Garizim. Desuden var fra 1870'erne arbejderbevægelsen en del af de folkelige bevægelser. Denne del mangler endnu helt at blive undersøgt i Nordfjends.

Det må have spillet ind på forsamlingshusenes aktiviteter, at afholdsbevægelsen fra begyndelsen af 1900-tallet fik så megen fodfæste, at Danske Afholdsselskabers Landsforbundi 1903 kunne stiftes, også med en afdeling i Nordfjends, hvor Hald Afholdsforening ligeledes stiftedes i 1903. Afholdsbevægelsen i Hald kan meget vel have været inspireret af et drab på Hald Kro, som blev begået i forbindelse med indtagelse af en hel del spiritus.

Der er gjort meget for at bevare disse forsamlingshuse. I 2014 drøftes det i Hald, om man skal bevare det eksisterende forsamlingshus, eller om det skal udskiftes med mere tidsvarende byggeri i forbindelse med en områdefornyelse. Hele Nordfjends området ligger naturskønt op til Limfjorden og med en sand velsignelse af historiske mindesmærker. Hald forsamlingshus ligger op til et kuperet terræn med en Bavnehøj og tæt på gravpladser fra både bronze-, jernalder og vikingetid.

Forsamlingshuse i Nordfjends aktuelt

Bøstrup Forsamlingshus

Hejlskov Forsamlingshus

er opført i 1908. Det første, vi hører herom, er i den førte "Forhandlingsbog", der starter i 1908. Forhandlingsbogen refererer stort set kun de årlige generalforsamlinger, herunder regnskabsaflæggelse, bestyrelsesvalg og forskelligt i forbindelse med driften af forsamlingshuset. Desværre er der af uigennemskuelige grunde ikke ført generalforsamlingsreferater i årene 1925, 1927-36, 1940, 1943-45 og 1949.

Et tidligere forsamlingshus? Det ottekantede forsamlingshus i Ørum startede man drøftelsen af i 1882. Forbilledet har nok været Det Ottekantede Forsamlingshus i Galtrup på Mors, som i 1876 blev opført som et af de første forsamlingshuse - og også et af de største og med en helt egenartet arkitektur. Interessenterne i Ørum Forsamlingshus var i alt 58, heraf 15 fra Ørum, 23 fra Ørslevkloster. Fra Ørslevkloster det samme antal, som stod bag opførelsen af Hejlskov Forsamlingshus i 1908. Ørum Forsamlingshus blev indviet 02. okt. 1883. Det kan have været Ørum, som havde haft afsmittende virkning på det tidligste forsamlingshus i Hejlskov - måske i Lund - der skulle være taget i brug en gang o. 1885 (iflg. byarkivar Niels Mortensen). Dette hus eksisterer ikke mere, og det er uvist, hvor længe det var i brug. Det har formentlig været nedrevet, da man i 1908 besluttede at bygge et nyt forsamlingshus i Hejlskov - med det samme antal interessenter, som fra Ørslevkloster havde været repræsenteret i Ørum Forsamlingshus. Det har dog næppe været den samme personkreds, da der i 1908 er gået 25 år siden starten på Ørum Forsamlingshus. Man kan også i vedtægterne se, at der i løbet af de 25 år, der er gået siden det første forsamlingshus, er blevet en nogen anden politisk situation i Danmark. Provisorietidens konflikt, der skærpedes til direkte indgreb mod ytringsfriheden i 1880'erne, var nu slut. Netop den folkelige ytringsfriheds vigtighed var et særkende for provisorietidens "aktivisthuse". I 1908 er den tid forbi, nu har vi anden fase i forsamlingshusenes historie, tiden hvor den ideologiske kamp mod godsejervældet er slut, forsamlingshusene er blevet et fællesanliggende, næsten en modesag i landsbyerne. Skulle man pege på et modsætningsforhold, har det vel snarest været missionshusene, og denne modsætning har ikke været af iagttagelig betydning i Ørslevkloster Sogn, velsagtens fordi missionen stod ret svagt i sognet. 

Den første generalforsamling. Iflg. referat fra første generalforsamling 10. oktober 1908 afholdt "Andelsselskabet Hejlskov Forsamlingshus sin første ordinære Generalforsamling i Forsamlingshuset." Iflg. vedtægternes § 2 var forsamlingshuset "en selvejende institution", hvor "Dans kun må foregå efter tilladelse af bestyrelsen" (§ 3). Udvalget, der havde stået for opførelsen af huset var blevet nedsat "paa et Møde i Hejlskov Præstegaard". Udvalget bestod af "J. N. Jensen, Johannes Lajgaard, N. Ramsdal, Knudsen Lajgaard og S. Eriksen". Udvalgets 5 medlemmer må således nok konstateres at have været de 23 initiativtageres udøvende repræsentanter. Den første bestyrelse, der blev valgt på generalforsamlingen var Knudsen Lajgaard (formand), Niels Ramsdal og Søren Eriksen. Det kan konstateres, at bestyrelsen fra start har bestået af 3 medlemmer, 2 på valg hvert år.

Finansiering. 22. sept. 1908 underskrev de 5 i det nedsatte udvalg for Hejlskov Forsamlingshus sig som selvskyldnerkautionister "in solidum" (d.v.s. solidarisk hæftelse) sammen med de 23 øvrige andelshavere, herunder sognepræsten W. Svendsen. De 5 udvalgsmedlemmer underskrev sig med deres fulde navne: Niels Pedersen Primdahl, Jens Nikolaj Jensen, Søren Eriksen, Johannes Laigaard og Kresten Knudsen Lajgaard. Sognepræsten (1906-16) Peter William Svendsen underskrev sig som de øvrige med navn og stilling - og tilføjelsen, at det var for embedet. Det har næppe været juridisk holdbart på denne måde at begrænse det personlige ansvar. Men det blev i dette tilfælde så heller ikke afprøvet. Kresten Knudsen Lajgaard skulle iflg. Bodil Hansen (Skive Kommunes historie 1880-1940, s. 29f.) være blevet gift i 1907 med datteren Sophie fra Højgaard i Hejlskov.

Der kautioneredes for et lån på 2500 kr. i Skive Sparekasse. På et bestyrelsesmøde i juni 1909 besluttedes det at låne yderligere 200 kr. De 2700 kr. var indfriet efter 30 år 15.06.1938. Hvert år blev det på generalforsamlingen vedtaget om og hvor meget, man skulle betale i årlige afdrag. Lånets størrelse blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling 25. februar 1909. Der blev senere taget yderligere lån, som blev tinglyst i aktionærernes (hedder det - nok fejlagtigt - fra 1953, det var jo en andelsforening) ejendomme. Forsamlingshuset har gennem alle årene haft en indtægt ved jagtleje, som er indgået i driften. Den besluttedes i 1970 opsagt. Iflg. Gert Knudsen, Hejlskov, der har levet og boet i Hejlskov fra slutningen af 1930'erne, så stammede jagtlejen fra de lokale Hejlskov bøndergårde, undtaget præstegården. Det gav et ret betydeligt beløb til driften af forsamlingshuset. Det fremgår ikke af forhandlingsbogen hvor meget. Iflg. Gert Knudsen var jagten udlejet først til den lokale dyrlæge ("Stilling"), senere til sagfører Dahl fra Viborg.  

Initiativtagere.I 1908 underskrev 12 sig som gårdmænd / gårdejere, 1 som forpagter, 7 som boelsmænd / husmænd 2 som fiskere, 1 som sognepræst. Der kom igen en sognepræst med i kredsen omkring forsamlingshuset i 1982 med sognepræst T. Skjerks indtræden i bestyrelsen. Det kan her anføres, at traditionen med præster tilknyttet forsamlingshuset startede med Jens Vilhelm Malling (1881-1886), der var yderst aktiv i etableringen af Ørum Forsamlingshus 1882-83, hvor han også blev den første formand, i 1885 efterfulgt af lærer Hans Jacobsen, der var formand indtil 1920. 

Ejerform. Ved stiftelsen i 1908 var forsamlingshuset ejet som et andelsselskab iflg. generalforsamlingsreferat, men iflg. vedtægterne som interessentselskab. I september 1939 hedder det i referatet et interessentsenskab. Fra 1953 optræder det som aktieselskab. Ejerformen skulle således være ændret i løbet af disse ca. 45 år. Det har nok snarere været en misforståelse i referatet, hvor man ikke helt har været klar over forskellen mellem et andels-, aktie- og interessentselskab.

Man besluttede på generalforsamlingen 14. okt. 1914 at nedsætte lejetaksterne for forsamlingshuset: 3 kr. uden, 5 kr. med dans, 8 kr. for bryllupper - mod tidligere 5, 8 og 10 kr., takster fra 1909. Rengøring 15 kr. årligt overdrages i 1914 til Offer Pedersen mod tidligere 20 kr. til P. M. Frederiksen. Rengøringen blev på generalforsamlingen 06. okt. 1913 overdraget Karoline Krag for 25 kr. årligt.Lejenedsættelserne fik dog kun kort løbetid. På generalforsamlingen 03.12.1919 besluttedes en udlejeforhøjelse: 5 kr. uden, 8 kr. med dans, 12 kr. for bryllup. Ved generalforsamling i september 1938 blev taksterne fastsat til 5 kr. for kaffegilde, 8 kr. for spisegilde, 5 kr. ekstra for dans, 15 kr. for bryllup + lys. I 1952 er priserne steget betragteligt: Leje af hele huset m. dans 40 kr. u. dans 30 kr. og tilsvarende mindre beløb for leje af Lille Sal, Store Sal, Køkken og Kaffestue. I 1974 forhøjedes priserne efter reparationer på forsamlingshuset til 100 + 50 kr. til rengøring v. møder og kaffegilder, 150 kr. + rengøring v. spisegilder, fester med dans 175 kr. + rengøring, Lille Sal 75 kr. + rengøring 25 kr. I 1980 sattes leje af den store sal til 300 kr., den lille sal 150 kr. I 1988 er priserne for udlejning 500 kr. for hele huset, 300 kr. for køkken og kaffestue. Rengøring sørger lejerne selv for. I 1994 er udlejningsprisen 500 kr., 300 kr. for kaffestue alene.

Forsamlingshusets 2 huse. 23 okt. 1911 blev det bestyrelsen pålagt at få bygget en "Stumtjener ... på en passende Plads i Nærhed af Forsamlingshuset". Denne "Stumtjener" er formentlig det, der i senere referater betegnes som et af to huse, som også indgik i rengøringen. Det må formodes, at det nok har været et das, datidens toilet uden rindende vand. Når man omtaler et das som en stumtjener, kunne man forestille sig, at det især har været beregnet for damernes brug i de mørke og kolde vinteraftener. Og den slags har man så velsagtens af almindelig belevenhed over for damerne omtalt som noget mindre intimt, men letforståeligt andet. Det er bekræftet af Gert Knudsen fra Hejlskov, der er født i slutningen af 1930'erne, at der i hans levetid har været et nu forsvundet, udendørs das på ca. 2*2 m til både mænd og kvinder. Senere  27. dec. 1915 besluttedes det at indlægge vand fra Hejlskov Vandværk. Det er overordentlig tidligt at kunne indlægge vand, men kunne iflg. byarkivar Niels Mortensen skyldes en lokal, meget aktiv brøndborer. Altså lidt samme spredningseffekt som forsamlingshusene - "so ein Ding ...".

Istandsættelser og økonomi. På generalforsamling nov. 1917 besluttedes det at få ”Huset gjort i stand udvendig”, okt. 1918 køb af en ”brugt Kakkelovn” til ”den lille Stue”. På generalforsamling 08. okt. 1923 vedtoges det ”at lade Huset kalke”. Denne kalk må senere være fjernet igen, da forsamlingshuset i dag står med røde sten,(se foto), eller det har været - nok mest sandsynlige - en indvendig kalkning. Iflg. Gert Knudsen er der i hans levetid, i slutningen 1930'erne, hvor der mangler referater af forhandlingsbogen, sket en fordobling af forsamlingshuset. Det tidligere nævnte das blev først hønsehus, senere nedrevet, velsagtens i forbindelse med etablering af et bedre, indendørs toilet. Fordoblingen af forsamlingshuset i forhold til 1908-bygningen kan man konstatere ved at se på murværket og taget. Det er nok ret sikkert at antage, at tilbygningen er sket i den periode, hvor der ikke har været refereret fra de årlige generalforsamlinger, d.v.s. 1927-37.

I 1974 var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling 07. maj med afstemning om istandsættelse eller salg af forsamlingshuset og 25. september igen en yderligere ekstraordinær generalforsamling. Der var 10 imod, 5 for salg, 1 blank. Reparationerne beløb sig til 15.644,83 kr., heraf betalte kommunen 8.000 kr., resten betaltes af "aktionærerne". Der var "6 aktionærudmeldinger" i 1974, velsagtens som følge af denne udgift. I referatet fra den ekstraordinære generalforsamling 07. maj hedder det: "Forsamlingshuset er nu gældfrit og enhver er fritstillet, om han vil deltage i de kommende Bekostninger og eventuelt ophæve sit Medlemsskab." Efter de 6 udmeldelser var der 12 aktionærer tilbage. I 1984 blev det igen vedtaget at bevare og reparere forsamlingshuset. Igen i 1986 blev der vedtaget forbedringer, finansieret ved 400 kr. pr. medlem.

I 1977 installeredes nye gasblus, som betaltes af kommunen. Desuden bevilgede kommunen at betale 50 % af alle vedligeholdelsesudgifter op til 10.000 kr. I 1984 var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i anledning af brug og vedligeholdelse af forsamlingshuset: tagrender, dræn, vinduer, gulvet i salen. De store udgifter vedtoges afholdt med "interessentbetalinger" på 500 kr. i 1984 og 500 kr. i 1985. Tilbud på gulvet fra tømrermester Henning Pedersen, Hald. En enkelt "interessent" meldte sig ud, velsagtens på gr. af udgifterne.

I 1990 meddeltes det, at der er installeret kraft for 8322,10 kr. og købt 2 ovne for 7302,25. Finansieret ved tilskud fra Skive Kommune med 8136,50 kr. samt et driftstilskud på 2300 kr. og medlemsbetaling 6300,00 kr.

I 1994 istandsattes toiletter for 20.000 kr., tilskud fra kommunen 10.000 kr. Der søgtes også tilskud i 1995, vist nok bevilget?

Forskellige generalforsamlinger og traditionen med høstfest. Der er ikke noteret referat for generalforsamling i 1925, til gengæld blev det i 1926 besluttet at afholde høstfest, der har været et fast indslag lige siden - i det mindste indtil afslutningen på forhandlingsbogen i 1996. Fra 1926 er der ikke generalforsamlingsreferater igen før 1938, hvor det besluttedes at låne 1000 kr. til istandsættelse af forsamlingshuset. Desuden besluttedes det her at afholde høstfest til fejring af forsamlingshusets 30 års dag. Ved generalforsamling i 1941 udtrådte Knudsen Laigaard og Knud Knudsen, i stedet indtrådte Henry Madsen og Jens Jensen. Knudsen Laigaard optræder dog som bestyrelsesmedlem igen i 1942. I 1942 besluttedes det at reparere salens gulv, "der er opslidt flere steder". Det blev dette år også vedtaget at afholde høstfest "i lighed med tidligere Aar (men) grundet paa de ekstraordinære Forhold skal Sukker og Brød medbringes." Besættelsestidens rationeringer har her sat sit tydelige aftryk.

Iflg. Gert Knudsen blev Hejlskov Forsamlingshus også ind imellem brugt til missionsmøder. Om det også har været tilfældet, da der var missionshus i Hald, vides ikke.

Sidste generalforsamlingsreferat i Forhandlingsbogen er fra 26. marts 1996.

Sammenfattende om Hejlskov Forsamlingshus

Det er lidt bemærkelsesværdigt, at der i et mindre sogn som Ørslevkloster var og er 4 forsamlingshuse i sognets 4 byer, Hald, Hejlskov, Bøstrup og Lund, hvor husene fra 1902, 1908 og 1909 stadig eksisterer fysisk. I Hejlskov og muligvis Lund har der allerede fra 1880'erne været nu ikke mere eksisterende tilløb, lokalt nok inspireret af Ørums ottekantede forsamlingshus, men ellers vel et udslag af de folkelige bevægelser, som provisorietidens godsejer- og højrenationale dominans nok har fremmet betydeligt. Denne vinkel kræver dog en særskilt undersøgelse af provisorietidens betydning for livet i sognet.

Man kan i Hejlskov materialet se, at der har været en ganske stabil og fast personkreds omkring forsamlingshuset. I bestyrelserne har det været en helt fast procedure, at man har taget en tørn på skift med faste personudskiftninger hvert år, hvor der har været 1, højst 2 gengangere. Altså en rullende udskiftning, hvor både erfaringen og fornyelsen har været sikret. Med forbehold for fornyelsen - det er helt konstaterbart, at fornyelsen har været inden for en relativ begrænset personkreds. Det har også været interessant at bemærke, at ægtefæller til bestyrelsesmedlemmer først begynder at optræde helt fast fra 1990'erne. I 1990 optræder Grethe Skjerk - sognepræstens også yderst erhvervsaktive ægtefælle - som underskriver, ganske vist ved indkaldelse til hovedrengøring, men alligevel. Før den tid ser man enkelte gange ægtefællerne Grethe Skjerk og Bodil Henneberg nævnt. Iflg. mundtligt udsagn fra det tidligere bestyrelsesmedlem Børge Henneberg var det ægtefællen Bodil, der havde styr på dagsorden, regnskab m.v. Fra 1992 bliver det helt fast procedure, at begge ægtefæller nævnes ved valg til bestyrelsen.

Ved oprettelsen blev Hejlskov Forsamlingshus betegnet som et andelsselskab. Senere har betegnelsen været et interessentskab, en enkelt gang (helt givet fejlagtigt) et aktieselskab. Økonomisk hæftede man ved stiftelsen i 1908 som selvskyldnerkautionister in solidum, d.v.s. typisk som i et andelsselskab (uden begrænset ansvar). Det økonomiske har fyldt meget i referaterne og har også ind imellem medført konflikter med udmeldelser fra personkredsen omkring forsamlingshuset.

Det vil være rimeligt ud fra den kortfattede "Forhandlingsbog" at konkludere, at forsamlingshuset har været ramme omkring væsentlige dele af lokalsamfundets sociale liv, først og fremmest i form af høst- og julefester. Skal man have mere viden om dette aspekt, skal man kunne spørge forsamlingshusets brugere. Og det kan man af gode grunde ikke mere for den første tids personkreds. Men det er stadig muligt at få beskrivelser fra personer, som har deltaget i lokalsamfundets og forsamlingshusets rolle heri gennem et langt liv.

 

 

 

Kendte bestyrelsesmedlemmer i Hejlskov Forsamlingshus. Der foreligger ikke generalforsamlingsreferater 1927-38 og enkelte andre år. Derfor kendes disse års bestyrelsesmedlemmer ikke. Det skal dog bemærkes, at der alle årene optræder en del gengangere, hvilket i nogen grad råder bod på de manglende års oplysninger. Som perspektiv til den helt lokale historie i Hejlskov er der i kolonnen t.h. indsat link og oplysninger fra det Danmark og den verden, som var en del af lokalsamfundets dagligdag. De største huller i referaterne finder man i de absolutte historiske brændpunkter - 1930'ernes økonomiske krise og under 2. verdenskrig.

1908

Knudsen Lajgaard, Niels Ramsdal og Søren Eriksen

Alberti skandalen 08. sept.

1909

Niels Peter Kristiansen, Peter Frederiksen, Søren Eriksen

 

1910

Peter Frederiksen, Niels Peter Kristiansen, Kresten Jensen

 

1911

Niels H. Smed, H. P. Kristensen, Kresten Jensen

 

1912

Peder Jensen, Niels Smed, Hans Peter Kristensen

 

1913

Hans Peter Kristensen, Niels Kristensen, Peter Jensen

Regeringen Zahle 1913-20

1914

Peder Petersen (Kragh), Niels Kristensen, Hans Peter Kristensen

1. verdenskrig 1914-18

1915

Johannes Laigaard, Anders Pedersen, Peder Petersen (Kragh)

 

1916

Johannes Laigaard, Anders Pedersen, Erastens (?) Sørensen

 

1917

Peter Goul, Anton Laigaard, Erastens (?) Sørensen

Salg af Vestindiske Øer

1918

Peter Goul Knudsen, Anton Laigaard, Erastens (?) Sørensen

 

1919

Niels Jensen Laijgaard, Anton Laigaard, Peter Goul Kristensen

Versailles-freden, -traktaten

1920

Anton Laigaard, Niels J. Laijgaard, Peter Goul Kr.

Påskekrisen

1921

N. J. Laijgaard, Holger Kristiansen, Jens Kristian Pedersen

 

1922

Valdemar Kristensen, Jens Kr. Pedersen, Holger Kristiansen

Landmandsbankens krak

1923

Alfred Kristensen, Knud Knudsen, Hans Pedersen

 

1924

Alfred Kristensen, Anton Jensen, Magnus Frederiksen

1. regering Stauning - 1926

1925

Intet referat

 

1926

Niels Ramsdahl, Martin Kristensen, Niels Laigaard

Th. Madsen-Mygdal

1927

Intet referat

 

1928

Intet referat

 

1929

Intet referat

Verdenskrisen, 2. Stauning

1930

Intet referat

Forsamlingshusenes stand

1931

Intet referat

ogejerforhold

1932

Intet referat

Valutacentralen

1933

Intet referat

KanslergadeforligetHitler

1934

Intet referat

 

1935

Intet referat

 

1936

Intet referat

 

1937

Martin Kristensen, Anton Jensen, Trier Vroue

 

1938

Martin Kristensen, Anton Jensen, Niels Kristensen

 

1939

Knudsen Laigaard, Knud Knudsen, Valdemar Kristensen

2. verdenskrig starter

1940

Intet referat

Besættelsen af Danmark

1941

Knudsen Laigaard, Valdemar Kristensen

 

1942

Hans Pedersen, Knudsen Laigaard, Henry Madsen

 

1943

Intet referat

 

1944

Intet referat

 

1945

Intet referat

Befrielsen

1946

Niels Ramsdahl, Johannes Laigaard, Christian Laigaard

 

1947

Niels Ramsdahl, Magnus Frederiksen, Alfred Kristensen

 

1948

Magnus Frederiksen, Alfred kristensen, Aage Jensen

 

1949

Intet referat

NATO, kold krig

1950

Trier Vroue, Frode Kristensen, Anton Jensen

Koreakrigen

1951

Anton Jensen, Kristian Mortensen, Martin kristensen

 

1952

Henry Madsen, Kristian Mortensen, Martin Kristensen

 

1953

Evald Laigaard, Henry Madsen, Valdemar Kristenen

 

1954

Evald Laigaard, Nicolai Ramsdahl, Valdemar Kristensen

 

1955

Nicolai Ramsdahl, Hans Pedersen, Karl Elnegaard

 

1956

Karl Elnegaard, Hans Pedersen, Siegfred Kristensen

 

1957

Peder Laigaard, Siegfred Kristensen, Magnus Knudsen

 

1958

Børge Lynderup, B. Jensen, Siegfred Kristensen

 

1959

Johannes Laigaard, Henry Madsen, Aage Jensen (?)

Fra landbrug til industri

1960

Frode Lynderup, Henry Madsen, Johannes Laigaard

 

1961

Børge Henneberg, Trier Vroue, Frode Lynderup

 

1962

Evald Laigaard, Børge Henneberg Trier Vroue

Cubakrisen

1963

Karl Elnegaard, Sigfred Kristensen, Evald Laigaard

Mordet på J. F. Kennedy+Z

1964

Kristian Kvist, Sigfred Kristensen, Evald Laigaard

Vietnam-krigen i medierne

1965

Nicolai Ramsdahl, Kristian Laigaard, Kristian Kvist

 

1966

Peder Laigaard, Nicolai Ramsdahl, Kristian Laigaard

 

1967

P. Juel Jensen, Henry Madsen, Peder Laigaard

 

1968

Børge Lynderup, P. Juel Jensen, Henry Madsen

 

1969

Magnus Knudsen, Kristian Laigaard, Børge Lynderup

 

1970

Trier Vroue, Magnus Knudsen, Kristian Laigaard

 

1971

Frode Lynderup, Evald Laigaard, Trier Vroue

 

1972

Karl Elnegaard, Frode Lynderup, Evald Laigaard

 

1973

Kristian Laigaard, Børge Henneberg, Karl Elnegaard

Den første oliekrise, EF 

1974

Børge Henneberg, Kristian Kvist, Frede Kudahl

Bilfrie søndage slutter 10.02.

1975

Niels Kjeldbjerg, Frede Kudahl, Kristian Kvist

 

1976

Niels Kjeldbjerg, Peter Juel Jensen, Harald Christensen

 

1977

Nikolaj Ramsdahl, Børge Lynderup, Harald Christensen

 

1978

Magnus Knudsen, Niels Kjeldbjerg, Børge Lynderup

 

1979

Anders Kjeldbjerg, Karl Elnegaard, Magnus Knudsen

 

1980

Frode Lynderup, Karl Elnegaard, Anders Kjeldbjerg

 

1981

Børge Henneberg, John Simonsen, Frode Lynderup

 

1982

Børge Henneberg, John Simonsen, Torben Skjerk

Schlüter regeringerne

1983

Torben Skjerk, Frede Kudahl, Kaj Pedersen

 

1984

Poul Kristensen, Gert Kristensen, Kaj Pedersen

 

1985

Donald Weir, Erik Andersen, Gert Kristensen

 

1986

Donald Weir, Erik Andersen, Harald Christensen

 

1987

Magnus Knudsen, Niels Juel Jensen, Harald Christensen

 

1988

Karl Elnegaard, Magnus Knudsen, Niels Juel Jensen

 

1989

Niels Juel Jensen, Børge Henneberg, John Simonsen

Murens fald

1990

Jens Kjær, Børge Henneberg, John Simonsen

 

1991

Børge Henneberg, John Simonsen, Jens Kjær

 

1992

Torben Skjerk, Ejvind og Hanne Ramsdal

Nej til Maastricht

1993

Flemming - Solveig Elnegaard, Hanne- Gert Kristensen, Jesper Skipper

Regeringen Poul Nyruo R.

1994

Hanne - Gert Kristensen, Jesper Skipper

 

1995

Birgit - Jens Ramsdal, Esther Fihl - John Simonsen, Jesper Skipper

 

1996

Kirsten - Erik Andersen, Birtha- Gert Knudsen, Esther - John Simonsen

 

1997

Birtha - Gert Knudsen, Aase Odgård - Kaj - Aase Odgaard, Rita - Niels

 

1998

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

1999

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2000

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2001

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

WTC, regeringen A. Fogh

2002

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

Kampen mod terror 

2003

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

Danmark og Irak-krigen 

2004

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2005

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2006

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2007

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2008

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2009

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2010

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2011

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

Regeringen H. Thorning 

2012

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2013

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2014

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hald Forsamlingshus 

Der eksisterer en Forhandlingsbog for Hald Forsamlingshus for perioden 20. marts 1918 indtil 04. september 1969. Forsamlingshusets første periode fra opførelsen i 1902 har vi således ingen oplysninger om, hverken m.h.t. initiativtagere, finansiering eller under hvilken ejerskabsform, forsamlingshuset er blevet til. Der er desuden en Kassebog for Hald Forsamlingshus, sept. 1952 - sept. 1965, lånedokumenter, tinglysningsattester og oplysninger fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

Ejerformen. Vi kan i Forhandlingsbogens referat af den årlige generalforsamling i marts 1920 se, at betegnelsen er A/S Hald Forsamlingshus. Men ligeså vel som ejerformen for Hejlskov Forsamlingshus kan denne betegnelse bero på en misforståelse. Dog fremgår det, at interessenterne erhverver aktier, når forsamlingshuset skal finansiere betalingskrævende aktiviteter.

Finansieringen af det i 1902 opførte forsamlingshus har vi ingen tilgængelige kilder til. Men som selvskyldnerkautionister har vi 19. januar 1934 for et lån på kr. 2500. optaget i Skive Sparekasse underskrift fra flg. 5 bestyrelsesmedlemmer: 2 gårdejere Hans Vestergaard og Martin Hansen, 1 vognmand Evald Eriksen, 1 smed Hans Tranberg og 1 skomager Stewart Forsberg, alle Hald. Som vitterlighedsvidner underskriver Jens Kr. og Peter Vestergaard. Dette lån er tilbagebetalt 22. dec. 1949. Det fremgår af Forhandlingsbogen, at mejeribestyrer Danielsen hidtil har stået for et lån til forsamlingshuset,  afdragsfrit til 5 % rente. Lånet i Skive Sparekasse er med afdrag og 4½ % i rente.

I juni 1952 optages der et lån på 18.000 kr., igen i Skive Sparekasse. Bestyrelsen underskriver for pant i forsamlingshuset, matr. 17 d m. fl. (man kan af tinglysninger i 1930 se, at m. fl. har været matr. 17 ay, som senere, 14. nov. 1991, er sammenlagt med matr. 17 d). De underskrevne bestyrelsesmedlemmer er Dalgaard Ramsdahl, Kristian Kirkegaard, Kristian Nielsen, Arne Petersen, Frederik Pedersen. Som selvskyldnerkautionister underskriver Dalgaard Ramsdahl, Arne Pedersen, Kristian Nielsen, Frederik Pedersen, Kristian Kirkegaard, Jens Hovgaard, Th. Jeppesen, Magnus Nielsen, Mads Chr. Pedersen, Mathias Thomsen, G. Baunsgaard. Alle Hald, heraf 2 gårdejere, 1 maler, 1 smed, 1 uddeler, 1 brøndborer, 1 muremester, 1 barber, 1 tømrermester, 2 ulæselige m.h.t. stilling. 

I 1928-29 drøftedes det at restaurere forsamlingshuset eller bygge et nyt. Man kom så langt, at der var sat navn på arkitekten, Gaardboe fra Skals.

Planerne blev formentlig droppet under indtryk af den økonomiske verdenskrises start i 1929.

På en ekstraordinær generalforsamling 20. marts 1935 besluttedes det, at der skulle ske ”Tilbygning af en Sal … og Restaurering af det gamle.” Dette besluttedes gennemført ”saafremt der kan tegnes en Aktiekapital paa mindst 2000 Kr.” 

På generalforsamlingen 03. april 1935 kunne det meddeles, at aktietegningen var på 2485 Kr., og at der skulle være licitation ”mellem 4 Haandværksmestre.” På bestyrelsesmødet 08. april 1935 valgte man murerarbejde, udført af Mads Chr. Pedersen fra bestyrelsen for kr. 2975, snedker-, tømrerarbejde, udført af Magnus Nielsen for kr. 5080. Det er ikke usandsynligt, at restaurering og tilbygning er sket samtidig med en lignende aktion o. Hejlskov Forsamlingshus

13. september 1940 nyvalgtes til bestyrelsen brødrene Marinus og Magnus Pedersen, "Hald Kro". Hald Kro er jo for længst ophørt med at fungere som kro på dette tidspunkt. Vi kan heraf slutte, at navnet har hængt ved langt tid efter funktionens ophør.

På et bestyrelsesmøde 05. sept. 1939 udsatte man høstfesten ”paa grund af de urolige Tider.” 2. verdenskrig var da startet med Tysklands invasion af Polen 01. september og UK’s krigserklæring 03. sept. 1939.

Udleje af forsamlingshuset.

På generalforsamling 08. april 1919 med efterfølgende bestyrelsesmøde besluttedes forhøjelse af forsamlingshuslejen ”naar den benyttes til Dans til 15 Kr. samt forhøje Lejen for Gymnastik for Skolebørnene med 50 % og ligeledes blev Lejen af Afholdsforeningen forhøjet til 40 Kr. For Kommunens vedkommende er det 75 kr. Aarlig.”

23. sept. 1924 best.møde. Fælleslæsning skal betale 20 kr. for lys, kirken kan benytte huset gratis til basar.

12. okt. 1935 bestemmes det m.h.t. udleje, at forbrug under udleje skal betales, for bryllup og sølvbryllup betales kr. 35, i 2 dage kr. 50, for baller kr. 35, Store Sal kr. 20, Lille Sal kr. 8, Lille Sal + køkken kr. 12, ikke-aktionærer + 25 %.

Generalforsamling 17. sept. 1938 besluttes det at opsætte ribber i salen til gymnastik, sognerådet søges om tilskud. Nedsætte lejen for kristelig Lytterforening Store Sal + køkken til kr. 15 + forbrug.

Der synes at være en svag favorisering af kirkelig, kristelig og oplysende aktivitet. Derimod tages der ved, når kommunen skal betale.

 

 
 

Bøstrup Forsamlingshus

Der findes en Forhandlingsprotokol for Bøstrup Forsamlingshus, hvor første møde er 20. decmber 1909. Protokollen slutter med generalforsamling 18.02.1972.
De originale vedtægter er dateret 14. februar 1910, hvor de er vedtaget på generalfirsamlingen. Vedtægterne er i otte paragraffer: § 1 Formål er forsamling og oplysning, § 2 fordeling af indtægter og udgifter i forhold til den foretagne aktietegning, § 3 bestyrelse af interessenter, 3 medl. 3 år ad gangen, 1 udskiftes hvert år, de 2 første år ved lodtrækning, en revisor, der vælges for 2 år, § 4 bestyrelsens sammensætning, en formand, en kasserer, en suppleant, som skal sørge for, at der afholdes oplysende foredrag, § 5 ordinær generalforsamling hvert år i januar, hvor bestyrelsen vælges, der aflægges revideret regnskab og evt. forslag til husets drift, § 6 alle interessenter er pligtige til at modtage valg til bestyrelsen efter 3 års bestyrelsesfri, genvalg kan forekomme, § 7 husets midler skal "anbringes i en solid bank eller sparekasse", § 8 regnskabsåret er kalenderåret, terminer er 11. juni og 11. dec., hvor samtlige indbetalinger skal have fundet sted, ekstra generalforsamling kan afholdes, hvis 1/3 af interessenterne kræver det med angivelse af dagsorden, § 9 generalforsamlingen er øverste myndighed, regnskabet skal 8 dage før ligge til eftersyn hos kassereren. Underskrevet af Jens Sørensen, Jakob Ole Nielsen, Johan Holm, Kristen Nielsen, Jens Kølsen.
Interessenterne, anført i 1910.
Der var 104 aktier af 25 kr. De var (ulige) fordelt på 27 interessenter: 1 med 10, 1 med 8, 1 med 7, 2 med 6, 4 med 5, 6 med 4, 2 med 3, 7 med 2, 3 med 1. Der er desuden anført 4 interessenter uden aktieandele. Interessenterne efter aktieandele, flest først: Peder Lånum, Johan Chr. Frederiksen, Jens Kølsen, jakob Ole Nielsen, Jens Martin Jensen, Frederik Frederiksen, Særen Kristian Jensen, Kristen Nielsen, Niels Nielsen, Thomas Thomsen, Johan Holm, Jens Sørensen Resen, Søren Kristiansen, Hans Kjær, Hans Jensen, Jens Kr. Offersen, Peder S. Klemmensen, Johan Kjølhede, Jens Kristian Nielsen Vrou, Johan Vrou, Niels Peter Å. Kragh, Søren Jensen Skov, Jens Skov, Jakob Thomsen, Kristen Visti Kristensen, Kristen Lajgård, Mathias Jensen, Peter Å. Jensen, Sigurd Kjærgård, Gunder Johansen, Viggo Jensen.
 
På et møde 20. dec. 1909 blev det i udvalget drøftet, at "en del Interessenter havde nægtet at underskrive en Oblkigation". Der skulle have været tegnet 3200 kr. Som det fremgår blev der kun tegnet 104 aktier af 25 kr., d.v.s. 2100 kr. På et møde 17. jan. 1910 fremgår det, at man har fået tilbud om lån til 5% fra Jens Skov Højslev "indtil juni Termin". Herefter ville man søge "et Laan paa veksel i Viborg ny Bank."
På den første generalforsamling 14. febr. 1910 hedder det i referatet, at fra "det gamle Forsamlingshus i Lund indkom fra dettes aktionærer i Bøstrup 109 kr .og tillige var der nogle Restancer fra samme, som ligeledes skulle indgaa til Forsamlingshuset, ialt 20 kr."
Det gamle forsamlingshus i Lund
Vi ser her en illustration af den knebne økonomi. Men også at sognets ældre forsamlingshus har ligget i Lund, ikke i Hejlskov. Dette første, beskedne forsamlingshus "lå på venstre hjørne af grusvejen, der fører ned til gården Kudahl i Lund."* Her blev egnens første forsamlingshus opført i 1887, altså i provisorietiden, hvor kampen mod Estrups godsejerstyre var en - om ikke den væsentligste - baggrund. Forbilledet har nok været Ørum Forsamlingshus fra 1883, der igen er tydeligt inspireret af Det ottekantede Forsamlingshus i Galtung på Mors. Forsamlingshuset i Lund blev desuden brugt som poge-, d.v.s. forskole, indtil den senere forskole i Lund blev opført i 1900. Det gamle forsamlingshus, forskolen fra 1887 eksisterer ikke mere. Det gør derimod forskolen fra 1900, der fungerer som privatbolig.   
Lejetakster for forsamlingshuset blev på generalforsamlingen febr. 1910 fastsat til 5 kr. for sammenkomster, 12 kr. for bryllupper o.l. excl. rengøring. For anden benyttelse blev det overladt bestyrellsen at fastsætte takster "dog saaledes at der ingen udgifter bliver for Huset."
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Bodil Hansen, Ørslevkloster Idrætsforening - og et 100 års jubilæum, s. 8-9
 
 
 
   

Taget i uddrag fra Museerne i Viborg Amt, 1, 1971, Per Noe, Frigivet. En enkeltgravs storhed og forfald.
Hald Bakke, d.v.s. Katteskæg og Rævebakken, er udstykning fra en bakke med to høje. Herom hedder det i den anførte bog: "En af højene er uden større opstandelse forsvundet i en villas kæmpe kældergab, og den anden lå midt på en grund til gene for ethvert byggeri."
Den anden af højene, beliggende på Katteskæg 7, ejedes heldigvis af en historisk interesseret familie, som i 1970 henvendte sig til Viborg Stiftsmuseum, der stod for udgravninger indtil 1971.

Under de foretagne udgravninger var der særdeles gode fundresultater:
1) en enkeltgrav fra tiden før 1700 f. Kr., 2) en dolketidsgrav fra 1700-1500 f. Kr., 3) yderligere 3 jordfæstegrave og spor efter nogle urnebegravelser. D.v.s. fra ældre bronzealder, sidste del af bondestenalderen (enkeltgraven) og enkelte fund fra yngre bronzealder.
Fundene omfatter: ravsmykker, lerkarsskår, stridsøkser, ravperler, lidt tandemalje, en flintdolk, 7 flintpile m. modhager.
Der har været benyttet træstolper til afgrænsning af en eller flere af gravene.
Fra urnebegravelsen er fundet skår fra lerkar og brændte ben fra fylden i et plyndringshul. Urnen skulle være fundet af en ung pige, der som ældre har fortalt, at hun videresolgte den for 10 kr. Desuden blev der fundet lerkarsskår m.v., der kan dateres til yngre bronzealder.
Den arkæologisk forfatter slutter ganske poetisk med følgende udsagn: "Nu er højen borte - i løbet af kort tid vil der på dens plads ligge en villa, hvis beboere det vil blive til del at overtage de dødes vide udsigt over fjord og land."

En typisk bronzealderhøj

 

Foto 1909 af Hald Kro, gjort lidt mere attraktiv med kromandens datter og veninde i front.
Det kan konstateres, at der i Nordfjends er dokumentation for at have været 4 kroer: Hald, Lund, Virksund og Højslev Kro. Heraf eksisterer Virksund og Højslev Kro stadig. Lund og Virksund var kgl. privilegerede kroer, Virksund dog kun indtil 1801, hvorefter Lund Kro som den eneste fortsatte med det kgl. privilegium, formentlig nedlagt allersenest i 1864.
Hald Kro ligger stadig på Ørslevklostervej 79, noget renoveret og ombygget. Og for længst ophørt i funktionen som kro. Vi kender den drabelige historie om Påskedramaet i 1903, hvor en stakkels familiefar, svoger til kroejeren måtte lade livet p. gr. af et par ungersvendes drukfældighed. De kom fra henholdsvis Søby og Højslev på vej til Lund, hvor de skulle have hentet emigrationspapirer for at kunne emigrere til USA, som så mange andre gjorde på den tid. Kromanden i 1903, Niels Jensen Nielsen solgte kroen umiddelbart efter påskedramaet og flyttede fra byen. Kroen blev nedlagt som kro i 1914. Men ellers er det sparsomt, hvad der kan findes af oplysninger om denne kro. Det forlyder dog, at den også skulle have fungeret som købmandshandel.
Man kan finde kroen afbildet på et matrikelkort, Generalstabens Maalebordsblade, som er blevet til mellem 1842 og 1899. Det er derfor ikke umiddelbart brugbart til at bestemme kroen nærmere. Men dog yderligere dokumentation for, at den var registreret som kro. Man kan søge på en moderne adresse, hvor man ønsker en historisk kortillustration. Se her evt. mere om de matrikelkort, som er skannet ind for perioden 1806-1996. Til en søgt matrikel kan høre - foruden selve matrikelkortet - en "sogneprotokol hvori der er information om areal, ejer / bruger af jordstykkerne og ejendommens hartkorn. Matrikelkortet indeholder primært den matrikulære situation med ejendomsgrænser, matrikelnumre, navne på brugere, bonitering og matrikulære veje. Derudover findes en række topografiske elementer som bygninger, ager, skov, eng m.v." Det kræver nogen øvelse i søgning at finde frem til ønskede oplysninger. Her et par eksempler på søgeresultater som billeder.
Matrikelkort: øverst over adressen med beliggenheden af Hald Kro, nederst over "Hald Bye".
Under Kongelige bevillinger til krohold i Jylland fra 1699-1808 figurerer kroen ikke. Det ser ud til, at der i 1834 blev givet en almindelig bevilling til en kroholder i Hald by og sogn, Henrik Kristoffer Gellers. Dette kan desværre også være en lokalitet omkring Randers. Ved en gennemgang af de håndskrevne bevillinger er der både en lokalitet i 1754, der kunne se ud som Hald og i 1734 en lokalitet, der bestemt er Ørum, men formentlig ikke Ørum i Nordfjends. Hald lokaliteten fra 1754 er en kongeligt priviligeret kro, og den er helt sikkert ikke beliggende i Nordfjends. Alt i alt må vi nok lade os nøje med en kro i Hald fra 1834.
I Lund blev der etableret en kongeligt privilegeret kro, hvor privilegiet blev givet til daværende ejer af Ørslev Kloster, Fr. Berregaard den yngre i 1755. Adressen er nu Ørslevklostervej 240, også en tidligere købmandsbutik. Berregaard nåede næppe at optræde som kromand, især fordi han døde umiddelbart efter bevillingen. Men ellers havde han og ejerne af Ørslev Kloster velsagtens folk til at tage sig af den slags. Det kongelige privilegium til krohold for Lund blev fornyet flere gange: 1768 for Jak. Lerche, 1769 for H. Henr. Jørgensen (der også fik kgl. privilegium for Virksund Kro), 1801 for Jørgen Møller (med nedlæggelsen af privilegiet for Virksund Kro, anføres det). J. Lerche og svigersønnen H. H. Jørgensen var ejere af Ørslev Kloster 1760-1777, efterfulgt af kammerråd Mikkel Ditlev Biering, som i 1777 også fik fornyet det kongelige privilegium på Lund Kro. Privilegiehaveren fra 1801 var Jørgen Møller, formentlig en almindelig bonde i Lund. Et matrikelkort viser, at Jørgen Møller, velsagtens med landboreformernes udstykning af Ørslev Kloster, i 1801 i Lund har fået den matrikel, hvorpå kroen i Lund lå. Jørgen Møller fik i 1813 fornyet sit privilegium. Og i 1832 blev privilegiet tilsyneladende bevilget Peder Krog.
Der var således flere gode mænd fra Ørslevkloster, der indlod sig på at drive en kgl. privilegeret kro. Tilsvarende i Virksund fra 1769 og fornyet i 1777. Jørgen Møller var den første uden ejerskab til Ørslev Kloster, der fra 1801 kunne videreføre Berregaards oprindelige privilegium, udelukkende fra en matrikel i Lund. Han fik som anført sit privilegium fornyet i 1813. Men på et matrikelkort (som kan dateres til at ligge mellem 1815 og 1864) figurerer Lund Kro slet ikke. Man kan derfor muligvis slutte, at Lund Kro er blevet nedlagt på et tidspunkt mellem 1832 (Peter Krogs privilegium) og 1864 (seneste datering af matrikelkortet).
Matrikelkort over Lund, 1815-1864. Man kan her se Jørgen Møllers matrikel, der ligger hele vejen fra Ørslevkloster til Lund Kro.
Der har også været et kgl. privilegium for en kro i Virksund. I 1769 blev det bevilget til Hans Henrik Jørgensen. I 1777 fik Mikkel Bierring til Ørslev Kloster en efterfølgende bevilling. Fr. Berregaards kongelige bevilling til en kro i Lund har altså ikke været et ukendt fænomen for ejerne af Ørslev Kloster. I 1801 mistede Virksund Kro det kgl. privilegium, som samtidig blev fornyet for Lund Kro. Ørslev Kloster har haft en sand perlerække af kgl. privilegerede kromænd, både i Lund og i Virksund. Også ejeren fra 1794-1828, kammeråd M. P. Richter fik med overtagelsen af Ørslev Kloster fornyet det kgl. kroprivilegium. Han blev som anført afløst af en almindelig beboer fra Lund, Jørgen Møller, som fra 1801 havde områdets eneste kgl. privilegerede kro med nedlæggelsen af privilegiet for Virksund Kro.

Kongeligt privilegerede kroer.

I 1283 bestemte kongen, Erik Klipping, at der skulle oprettes kroer ved de såkaldte kongeveje og færgesteder, som kongerne benyttede, når de rejste rundt i landet i embeds medfør.
I middelalderen var det sådan, at kongen, bisperne og godsejerne havde ret til, hvad man kaldte gæstgiveri, d.v.s. gratis forplejning til de rejsende, som især bønderne og klostrene var tvunget til at yde. Det kan muligvis tænkes, at Erik Klippings påbud om offentlige gæstgiverier langs vejene skal ses som en regulering af tidligere tiders urimeligheder i gæstgiveriet.
I fortsættelse heraf skal man sikkert se Dronning Margrethes beslutning i 1396 om, at der skulle være en kro på de store veje for hver 4. mil (30 km). Det hedder i forordningens pkt. 1: "... at hver foged lader bygge en kro for hver 4 mil, og at de, der kommer der, skal kunne få dækket sine behov for sine penge, uanset på hvilket tidspunkt det er, og at de ikke sætter priserne der, eller andre steder, hvor man kommer som gæst, dyrere eller højere end det, som gælder i nærmeste købstad."
Det er dog først efter reformationen, man kan konstatere, at de offentlige gæstgiverier - som forberedt under Erik Klipping og Margrethe - begyndte at dukke op, og det var i realiteten først med en forordning af 5.3.1695, at det blev bestemt, at der skulle være offentlige værtshuse i stedet for de tidligere private gæstgiverier, som de rejsende ikke altid kunne regne med som opholdssteder, idet de private gæstgivere kunne sige nej til rejsende, de ikke ønskede at huse.
Det var med denne forordning, at der blev givet privilegier i form af tilladelse til øl- og brændevinsbrygning, bagning af brød samt salg af øl, vin og brændevin sammen med gæstgiveriet. Alt sammen uden sædvanlige afgifter til skatteopkrævningssystemet, d.v.s. kongemagten. Hermed kan man sige, at de kgl. privilegerede kroer havde fundet deres form. Så nogenlunde.
Når kongerne rejste landet rundt i embeds medfør, var der behov for kroer og færgesteder ved de såkaldte kongeveje. Den kongeligt privilegerede kro var i princippet kun for vejfarende, herunder kongen og hans mænd - landsbyens beboere måtte, indtil 1912, ikke komme på kroen. Denne begrænsning blev dog næppe overholdt helt indtil 1912. Kroerne menes at have udviklet sig til alligevel at blive samlingssteder for den almindelige befolkning uanset indholdet af det kongelige privilegium. Hertil har nok bidraget , at der inkluderet i det kongelige privilegium ofte også medfulgte retten til at brygge øl og lave brændevin. Privilegiet indebar ydermere ofte, at man var fritaget for en række borgerlige ombud. Til gengæld skulle kroerne blandt andet sørge for, at der altid var friske heste til postvæsenets vogne. Dette dog først fra 1624, hvor Christian IV udsendte en forordning om postbude.
Ved gennemsyn af flere, forskellige kongelige privilegier til krodrift kan det dog konstateres, at det ingenlunde var sikkert, at man fik med i privilegiet at brygge øl og brænde brændevin - og at privilegiehaverne som regel i medfør af denne mangel udtrykte deres uforbeholdne utilfredshed. Der kan oven i købet findes eksempler på privilegier, hvor krodriften omfattede "alle Slags ædende og drikkende Varer for alle og enhver, som det maae behøve og begære ...". Det fremgår ydermere, at man kunne komme til at betale særskilt til kongen for privilegiet at brygge og brænde - og hermed slippe for skat (privilegium til Herlufmagle Kro i 1721). Der findes altså mange varianter, spændende fra forpligtelsen til at huse kongen (og hans folk) til gengæld for retten til at brygge og brænde - og til mere almindelig krodrift, hvor man blev pålagt betaling for retten til at brygge og brænde. Et ikke just entydigt fænomen har de været, de kgl. priviligerede kroer.
Det har næppe altid været særligt lukrativt at drive en kongeligt privilegeret kro før 1912. Men man kan konstatere, at netop fra midten af 1700-tallet blev det almindeligt, at gæstgiverier på landet nu kunne få samme rettigheder som købstædernes gæstgiverier, d.v.s. de kgl. privilegerede kroer er først rigtigt opstået her. Den statslige forvaltning, som kongemagten repræsenterede indtil junigrundloven 1849, har næppe heller dengang været generøs, hvor det ikke var tvingende nødvendigt. Hvorfor Frederik de Berregaard til Ørslev Kloster indlod sig på at drive en kongeligt privilegeret kro i Lund i 1755 står hen i det uvisse. Det blev da heller ikke en lang kroholderkarriere, som Ørslev Kloster fik. Slet ikke for Fr. de Berregaard, der døde kort tid efter tildelingen af privilegiet. Men heller ikke for efterfølgerne på Ørslev Kloster, som i 1801 overlod hvervet til en lokal beboer i Lund, velsagtens i den realisering af godsets herlighedsværdier, som blev påbegyndt i starten af 1800-tallet.
Se også Højslev Kro, der startede langt mere simpelt end i Lund og Virksund. Men som nu stadig står som et flot resultat af de aktiviteter, som jernbanen medførte. Omend aldrig med kgl. privilegium som kroerne i Lund og Virksund.
 
Litteratur om kroer, specielt de kongeligt privilegerede
 
Jørgensen, Stig M.
Fra bondedreng til gæstgiver på Ørbæk kro / Stig M. Jørgensen. - 1997. 
 
H-Thiim, Flemming
Vore gamle privilegerede landevejskroer. - Børge Binderup, 1972. 
Indhold: Strandingskroen ; Øster Tørslev Kro ; Hvidsten Kro ; Mønsted Kro ; Hagebro Kro ; Filskov Kro ; Norsminde Kro ; Krybily Kro ; Den gamle Grænsekro ; Agerskov Kro ; Bov Kro ; Fanø Krogaard ; Sønderho Kro ; Ørbæk Kro ; Vester Skerninge Kro ; Korinth Gæstgivergaard ; Torup Kro ; Osted Kro ; Overdrevskroen ; Krebsehuset ; Mogenstrup Kro ; Rønnede Kro ; Svogerslev Kro ; Lindenborg Kro ; Elverdamskroen ; Skomagerkroen ; Bromølle Kro
 
Welblund, Aage
Gamle Landevejskroer : fra København til Korsør / af Aage Welblund og Arthur G. Hassø. - Hagerup, 1946. 
Indhold: Aage Welblund: Kro- og Landevejsliv i ældre Tid. Arthur G. Hassø: De gamle Landevejskroer fra København til Korsør
 
Dehn-Nielsen, Henning
Kroer Danmark rundt / Henning Dehn-Nielsen ; kort er tegnet af Aleks Jensen. - 1. oplag. - [Lyngby] : Holkenfeldt 3, 2004.
Gennemgang af 100 kroer spredt over hele Danmark, udvalgt i en blanding af de berømte og de ukendte, de fashionable og de ydmyge. For hver kro beskrives historie, drift, kapacitet og specielle tilbud.

Og endelig en glimrende historisk oversigt over fredede kroer og hoteller

 

 

 

 

 

 

 

 

 
   

 Foreningsmeddelelser

Nyhedsbrev - kommende arrangementer 2020
GENERALFORSAMLING
AFLYSES i 2020.

Årskort for medlemmer, der har betalt kontingent er udsendt ultimo maj 20.
Bliv medlem af SKM, og få adgang til alle Museum Sallings museer.
Sammus er danske museumsforeninger, på nuværende tidspunkt 61 tilsluttede foreninger, som har et samlet medlemstal på ca. 52.000. Skive Kulturhistoriske Museumsforening (SKM) er medlem og modtager herfra nyhedsbreve, som vi hermed gør tilgængelige for vore medlemmer og gæster på foreningens hjemmeside. Ind imellem kommer nyhedsbrevene lidt forsinket på hjemmesiden, så lægger vi dem her.


 

  
Indenrigsministeriet udvalgsbetænkning
 
   

Besøg

I dag132
I alt993151

Gæster IP 3.237.71.23
   

Vi har 14 gæster og ingen medlemmer online

© Skive Kulturhistoriske Museumsforening